Arkiv: juli 2004

« juni 2004 | Forside | august 2004 »

30.07.2004

Palle og Pind springer ud som musikere

Pelle Voigt (SF) og Søren Pind (V) har indspillet en plade med Charles Aznavour-sange. Jo, det er ganske vist! Og ikke nok med det. Lars Hvidberg giver den en endog meget positiv anmeldelse her.

Sådan mødes de to fløje i dansk politik når nu de ikke kan enes om andet.

Liberalisme-diskussion

Det begyndte med en post om doping, men denne diskussion er i stedet kommet til at handle om liberalisme. Den foregår indtil videre mellem ultraliberalisten Lars Hvidberg og jeg, som forsvarer velfærdsstaten - og en (demokratisk) stat i det hele taget.

Mens Lars i lang tid har diskuteret med de andre liberalister på Liberator.dk, så er jeg ikke vant til diskussionen, og det er min plan når jeg får tid at skrive nogle teser imod liberalismen, som vil være mere grundlæggende og gå på liberalismens begreber om frihed, individ, stat, marked og frivillighed. Indtil videre er der kun mine intuitive svar på Lars' argumenter.

23.07.2004

Myter om Darwin

Charles Darwins videnskabelige beskrivelser af den naturlige selektion bliver beskyldt for meget uden nogen som helst grund. Man taler således om ”socialdarwinisme” og udtrykket ”survival of the fittest” knyttes også fejlagtigt til Darwin. Begge dele er lodrette misforståelser. Hvis man skal udrydde den slags misforståelser, er det vigtigt at de som underviser i skolen, kender de mest simple kendsgerninger. Og for at lærerne skal kende disse er det vigtigt at de som skriver lærernes lærebøger og de generelle introduktioner ikke viderebringer misforståelserne. Sådan er det desværre ofte ikke.

Et eksempel: ”1800-tallets største naturforsker, englænderen Charles Darwin (1809-1888) formulerede lignende tanker [som de engelske imperialisters tro på at ”vi er det bedste folk i verden”]. Ifølge ham var tilværelsen en kamp om ’survival of the fittest’. De bedste ville overleve, de svagere ville bukke under. Sådan var det i naturen, og tilhængerne af darwinismen overførte teorien på forholdet mellem mennesker og nationer”.

Sådan er Darwin præsenteret i bogen Europas Verdenshistorie (red. H-K. Gade, O. Jellingsø og E. Priisholm, Munksgaard, 1985). Der er tale om en introduktion til den europæiske historie, der bl.a. bruges som lærebog på seminarier. Jeg skal straks sige at det jo netop ikke er en biologibog og at der ikke står andet om Darwin end netop dette. Men problemet består med fuld styrke: Darwin omtales i forbindelse med imperialismen og tages til indtægt for et bestemt (usympatisk) livssyn. Det hjælper ikke at der til sidst tales om ”tilhængere af darwinismen”, for det er også yderst fejlagtigt. Jeg tager ikke dette op for at kritisere en ellers udmærket historiebog, men som et eksempel på hvordan der er opstået myter omkring Darwin og darwinismen som kolporteres ukritisk i skolerne og på uddannelserne rundt omkring.

Nedenfor vil jeg anføre kendsgerninger til kort at forklare hvorfor det er helt hen i vejret at tillægge Darwin den slags.

Kendsgerningerne er:

1. Darwins evolutionsteori er ikke udtryk for noget livssyn. De handler overhovedet ikke om sociale forhold mellem mennesker, men om måden som evolutionen foregår på. Der er ingen sammenhæng mellem denne og imperialismen.

2. ”Survival of the fittest” er ikke Darwins udtryk. Det stammer fra samfundsøkonomen Herbert Spencer. I øvrigt handler den naturlige udvælgelse først og fremmest om formering (hvilke individer der fører arten videre) mere end om overlevelse, om end overlevelsen i et givent miljø (indtil kønsmodenhed) naturligvis er en betingelse for formering.

3. Darwins teori handler altså heller ikke om ”tilværelsen”, og er ikke udtryk for hvordan noget som helst burde være. De mest tilpasningsdygtige arvelige egenskaber overlever faktisk i en naturlig population. Ordet ”ville” i citatet, der indikerer en konjunktiv, er altså også malplaceret.

4. Tilhængerne af darwinismen er vel blot alle de som anerkender biologien. At nogle har misbrugt evolutionsteorien til at fremføre eugenik eller bestemte samfundsmodeller skal ikke skade ”darwinismen” for så vidt som det betyder de som tager evolutionsteorien som grundforklaringen på arternes forskellighed og udvikling (og videreudviklet den). Man kan måske så tale om ”vulgærdarwinisme” når en biologisk teori overføres på det sociale eller bruges preskriptivt (dvs. om hvordan det bør være).

I disse tider hvor visse fundamentalister, politikere (fx Søren Krarup) og medieteologer (fx Iben Thranholm) benytter de ovennævnte myter om Darwin til at betvivle det moralsk rigtige i at undervise i evolutionsteorien og desuden opfatter selve denne teori som en myte på samme niveau som den kristne (eller muslimske) skabelsesberetning – da er det vigtigt at få sat tingene i de rette proportioner. Også når man skriver en lærebog i historie.

22.07.2004

Doping og overlegenhed

Efter Armstrongs uhyggelige dominans for sjette år i træk - og efter hans imponerende etapesejre - kommer den op igen: "det er nok fordi han er dopet", siger folk, og synes selv de er kløgtige. Men det er de ikke. For doping kan umuligt være forklaringen på overlegenhed.

Sandsynligvis er Armstrong dopet, ligesom alle de andre. Ja, netop, ligesom alle de andre. Hvordan så forklare hans overlegenhed med at han har gjort det samme?

Læg mærke til hvem der bliver taget for doping. Det er ofte hjælperyttere med ingen eller kun små sejre. Der er ingen overlegenhed dér. At påstå at nogen vinder fordi de er dopet er naivt!

Spørgsmål til en blegfed tilskuer

Når jeg ser etaper som den i går på Alpe d’Huez eller andre bjergetaper får jeg lyst til at stille nogle spørgsmål til de løbende, blegfede tilskuere i badebukser om hvad de tror de har gang i.

Jeg forestiller mig den opsøgende sportsjournalist der hiver fat i fx den tysker som løb ind over afspærringen for at løbe ved siden af Jan Ullrich, råbe ham i hovedet og pøse vand i nakken på ham, så Ullrich mistede rytmen. Eller en af de amerikanere der løb med Stars and Stripes ude på det smalle stykke hvor der lige akkurat var plads til Armstrong. Eller en af de baskiske tilskuere der elsker at holde flaget ud foran rytteren (som var han en tyr der skulle tirres) for at fjerne det i sidste øjeblik - eller senere. Den opsøgende sportsjournalist kunne i alle tilfælde stille sådan cirka de samme spørgsmål:

1. Hvordan oplevede du etapen i dag? Du virkede som om du havde god moral?
2. Hvad var den præcise taktik bag at du løb ind foran dit idol og ødelagde hans rytme?
3. Hvad råbte du til ham? Noget han havde meget brug for at høre fra netop dig?
4. Opfatter du rytteren som en lettere handicappet person der ikke selv kan finde ud af at hælde vand ned af nakken når han har brug for det? Ser du dig selv som den barmhjertige samaritaner der giver rytteren hvad han ikke selv ved han har brug for?
5. Giver det rytteren en større ro og koncentration at få spoleret synsfeltet så han ikke kan se om han er ved at køre ind i en af dine ligesindede?
6. Eller er du bare glad for at komme på TV? Synes du selv du repræsenterer cykelpublikummet på en æstetisk tilfedsttillende måde?

17.07.2004

Fredsmuren diskuteres

Ovre på Lars Hvidbergs weblog diskuteres muren mellem Israel og de palæstinensiske områder. Grunden til at jeg kommenterer det er at min gode ven, Frederik Rosén, siger den på bloggen ellers enstemmige hyldest til muren imod, og han ved hvad han taler om. Han har nemlig boet dernede i et halvt år, netop for at studere konflikten.

Jeg kender begge debatører, men de kender ikke hinanden indbyrdes. Jeg er uenig med Lars Hvidberg i næsten alt når det kommer til politik, men vi har til gengæld mange æstetiske fællesinteresser, og han er reflekteret og ofte mere nuanceret end sine meningsfæller. Jeg syntes at han trængte til lidt modspil, og jeg vidste at Frederik ville være den rette. Selv føler jeg mig ikke vidende nok til at deltage i diskussionen.

16.07.2004

Mænd som statusobjekter

Kvinder objektiverer også mænd. I mange sammenhænge bliver manden et statusobjekt på linje med sko, spisestel og sofa. Nej, ikke på linje med det, men endnu mere udtalt. Da jeg spurgte min kæreste om hun kunne nævne noget der var et højt statussymbol blandt kvinder, kom det prompte: "mænd"!

Den svenske antropolog Fanny Ambjörnsson har i en doktorafhandling fulgt pigerne i to (meget forskellige) gymnasieklasser. Her fremgår det klart at pigerne i den velfungerende klasse tænker på drengene som noget der kan give dem status - hvis altså de ser ud på den rigtige måde. Drenge skal være tjekkede, ikke for små (for så kommer pigen til at se for stor og tyk ud), ikke være indvandrere, have et job med jakkesæt eller uniform. Når pigerne taler om drengene er det ikke med de romantiske briller på - drengen er objektiveret som statusgivende tilbehør, som social kapital.

Og hvis man tror at det går over når pigerne bliver ældre må man tro om. Som det fremgår af min anmeldelse af Bryllupsmagasinet er hele ideen med et bryllup tilsyneladende ikke at love hinanden troskab, men at få lov at være prinsesse og centrum for alles opmærksomhed og beundring. Og manden, ja, han er blot det trofæ som fuldender seancen. I mange af teksterne og annoncerne (fx for en bryllupssuite) er han endda helt fraværende. Hvis det var muligt ville kvinderne tilsyneladende helst bare holde en prinsessefest. Eller de kunne måske leje en gigolo i et bryllupsbureau?

Heldigvis er ikke alle kvinder sådan. Måske er det ikke engang de fleste. Men det fylder ikke desto mindre skræmmende meget i visse kredse. Og hvilken kvinde kan sige sig helt fri for det?

(P.S. Jeg er godt klar over at kvinder objektiveres af mænd. Og det finder jeg lige så ubehageligt.)

04.07.2004

Cancellara

Mange var overraskede over Cancellaras sejr i prologen, men overraskende er det heller ikke. Han har før vundet enkeltstarter og ofte klaret sig godt. Han har i de sidste par år været et af de nye unge håb. Og hvad ingen af journalisterne synes at have lagt mærke til er at Cancellara også er en habil sprinter, der bl.a. slog Zabel i spurten på 1. etape af Setmana Catalana. Så det er ikke helt umuligt at han kan bevare den gule trøje længe endnu, hvis ellers han får mulighed for at kæmpe for det i spurterne.

For problemet er naturligvis at han er på hold med verdens bedste sprinter, Petacchi, som holdet nok vil koncentrere sig om i de kommende dage. Det skal blive interessant at se hvad Fassa Bortolo gør.

cancellara.bmp

Foto: Sirotti

03.07.2004

Til forsvar for en begrænset holdtidskørsel

Nu går det løs med Touren, og selv om jeg er faldet af på den med min fanatiske cykelsportsentusiasme i løbet af det sidste år, så er det med spænding jeg tænder for prologen i eftermiddag.

Jeg vil ikke komme med bud på en top 5 (den ligner de fleste andres), men i dag diskutere den omstridte nye regel om at holdtidskørslen er dæmpet i betydning, idet man maksimalt kan tabe to og et halvt minut (nogle siger 3 min.).

Det har fået alle mulige til at brokke sig, ligesom afstemningen på TV2s hjemmeside viser at 67% mener at den burde være som i gamle dage og kun 13% går ind for den nye model. Den trænger vist derfor til et forsvar, som jeg giver her:

Til forsvar for en begrænset holdtidskørsel
Holdtidskørslen er på mange måder en smuk og interessant disciplin. Her kan man både se et meget anskueligt holdsamarbejde og teste holdenes indbyrdes styrke. Det er også æstetisk fascinerende når det enkelte hold bevæger sig som en organisk klump ud af landevejen med vinden og tiden som modstandere og samarbejdet som hjælper.

Til gengæld har holdtidskørslen den store ulempe at de som ikke er på et stort og rigt hold som fx US Postal, Rabobank eller CSC sakker endog meget bagud. Store ryttere på hold med bjergspeciale som fx Euskaltel eller Kelme får et indbygget handicap, der ofte betyder at kaptajnen vælger at satse på en etapesejr frem for klassementet. Faktisk betyder det næsten at vinderen vil komme fra et af de store tidskørsel-hold.

For at bøde på det som jeg vil mene er en uretfærdighed over for de mindre hold og så alligevel bevare den smukke disciplin holdtidskørslen har man fra Tour-ledelsens side valgt den salomoniske løsning med 2-3 minutters maksimalt tab. Elegant er det ikke, men jeg forstår bevæggrunden.

Et alternativ kunne være at gøre holdtidskørslen lige kort som en prolog, fx 10-15 km, så den ikke fik så afgørende indflydelse på klassementet. Det ville vel være mere elegant. Eller hvad?

01.07.2004

Kan det betale sig at løbe i regnvejr?

Før du bevæger dig ud i regnen til fods og står ved gadedøren og endnu en gang overvejer om det nu kan betale sig at løbe eller om man bliver lige så våd ved at gå, så skulle du måske lige opsøge denne fine beregningsformular der tager spørgsmålet yderst alvorligt, og hvor du kan indtaste de relevante data. For det er ikke så enkelt igen.

Som barn var jeg en rigtig nørd, og spekulerede tit over det her med at gå og løbe i regnvejr, men kom ikke til nogen entydig konklusion.

Da jeg blev halvvoksen og havde haft lidt infinitesimalregning i gymnasiet gik jeg systematisk til værks: det gælder om at lade en parameter gå mod uendeligt, tænkte jeg (nok stadig lidt nørdet), og kom til den konklusion at det kan betale sig at løbe i regnvejr. For hvis man forestiller sig en der går meget langsomt vil vedkommende blive mere våd end en der løber lynhurtigt (fx distancen 1 meter på en time vs. et sekund). Denne intuitive fysik greb jeg tilbage til da Plok tog fat i emnet, og jeg blev konfroteret med spørgsmålet for første gang i mange år.

Men så fandt jeg altså heldigvis beregningsformularen, som viser at det er langt mere kompliceret, idet man må tage hensyn til vindretning, vindstyrke, personens størrelse etc. Ikke desto mindre har jeg ret: det kan betale sig at løbe: jo hurtigere man bevæger sig, des mindre våd bliver man, alt andet lige. I hvert fald har jeg ikke fundet nogen forhold hvorunder det ikke galdt (finder du det må du meget gerne rapportere det her, så vi kan få det på det rene).

Intet emne er for nørdet til at blive forsket i. Og regnvejr er noget vi alle på grusomste vis udsættes for. Her er nogen der har forsket i om det virkelig regner mere i weekenden....

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2