« Philosophiæ Doctor | Forside | Til forsvar for en begrænset holdtidskørsel »

01.07.2004

Kan det betale sig at løbe i regnvejr?

Før du bevæger dig ud i regnen til fods og står ved gadedøren og endnu en gang overvejer om det nu kan betale sig at løbe eller om man bliver lige så våd ved at gå, så skulle du måske lige opsøge denne fine beregningsformular der tager spørgsmålet yderst alvorligt, og hvor du kan indtaste de relevante data. For det er ikke så enkelt igen.

Som barn var jeg en rigtig nørd, og spekulerede tit over det her med at gå og løbe i regnvejr, men kom ikke til nogen entydig konklusion.

Da jeg blev halvvoksen og havde haft lidt infinitesimalregning i gymnasiet gik jeg systematisk til værks: det gælder om at lade en parameter gå mod uendeligt, tænkte jeg (nok stadig lidt nørdet), og kom til den konklusion at det kan betale sig at løbe i regnvejr. For hvis man forestiller sig en der går meget langsomt vil vedkommende blive mere våd end en der løber lynhurtigt (fx distancen 1 meter på en time vs. et sekund). Denne intuitive fysik greb jeg tilbage til da Plok tog fat i emnet, og jeg blev konfroteret med spørgsmålet for første gang i mange år.

Men så fandt jeg altså heldigvis beregningsformularen, som viser at det er langt mere kompliceret, idet man må tage hensyn til vindretning, vindstyrke, personens størrelse etc. Ikke desto mindre har jeg ret: det kan betale sig at løbe: jo hurtigere man bevæger sig, des mindre våd bliver man, alt andet lige. I hvert fald har jeg ikke fundet nogen forhold hvorunder det ikke galdt (finder du det må du meget gerne rapportere det her, så vi kan få det på det rene).

Intet emne er for nørdet til at blive forsket i. Og regnvejr er noget vi alle på grusomste vis udsættes for. Her er nogen der har forsket i om det virkelig regner mere i weekenden....

Kommentarer

Hmm...nu vil jeg foregribe kritikken af min hurtige konklusion, for noget tyder på at det i medvind faktisk bedst kan betale sig at løbe med vindens hastighed, hverken hurtigere eller langsommere. Men det er vist også den eneste undtagelse...

Desuden kan man, ligesom fysikeren bag beregningsformularen, overveje hvorfor folk dukker hovedet i regnvejr, idet de da eksponerer en større flade for regnens hærgen. Svaret er naturligvis at man finder det mere bekvemt at få regn i nakken (især hvis den er tildækket af en jakke) end i ansigtet.

Og hvis de fysiske beregninger ikke overbeviser er der heldigvis samvittighedsfulde forskere der har testet det empirisk ved at måle tøjets vådhed efter løb og gang samme sted i samme vejr.

Se her

Heraf fremgår det også at jo større og tykkere man er, des mere våd bliver man (ikke så overraskende). Og når man går får man relativt mere regn oven på hovedet, mens løberen bliver vådere foran (heller ikke videre overraskende).

(Nå, der noget med at jeg skal arbejde, så ikke mere fra mig lige nu, trods det ophidsende emne...)

Regnvejrsforskning er ikke nogen lille ting. Jeg kom lige i tanker om at DMI har redegjort for hvorfor man oftere punkterer på cyklen i regnvejr.
Se her

(Nå, tilbage til arbejdet...)

Se, nu kommer jeg jo fra Bergen i Norge, hvor det som bekendt regner enormt meget (vel, egentlig regner det bare en gang om året - fra oktober til marts... den bibelske beretning om syndefloden hvor det regnede i 40 dage imponerer ikke os bergensere), så i mine 18 første leveår havde jeg rigeligt med muligheder for at teste forskellige fremgangsmåder for at blive mindst mulig våd. Og alle Torbens links gør fint rede for mange af de erfaringer jeg gjorde mig.
Men jeg synes dog de undgår at tage højde for en vigtig faktor, nemlig hvad for en slags regn det er vi taler om. Jeg erfarede nemlig, at det er helt andre teknikker man må anvende for at undgå at blive for våd hvis det kun sådan let duskregner, end hvis det styrter ned. Faktisk findes der jo utrolig mange forskellige former for regn ( den bergenske dialekt har faktisk nærmere 20 udtryk der beskriver de finere nuancer for nedbør... en geografisk - klimatisk lingvistisk nødvendighed, akkurat som det findes en utal ord for sne på Grønland), og det mener jeg må være en ret væsentlig faktor i beregningerne, på linie med vindretning og -styrke.

Nå, men på mandag slutter jo Roskildefestivalen, så da skinner nok solen igen.

Så genstår bare at afgøre med sig selv, hvilken ulempe, som er størst: at blive lidt våd, eller meget forpustet!
(Du formulerer det forresten lidt forkert:(citat)
"jo hurtigere man bevæger sig, des mere våd bliver man..."
Da bør man vel blive i ro?)

Frode: Godt at høre erfaringer fra en ægte bergenser! Men jeg vil nu mene at beregningsformularen tager højde for alle mulige forskellige typer regn, idet der blandt parametrene er regnens hastighed og dråbernes størrelse og vinkel. Prøv lige at kigge på den igen.

Tok: Ups! Fejlen er rettet.

Både Frode og Tok: måske kan I bidrage med lidt mere om bergensernes forhold til regnvejr (Tok bor også i Bergen, eller har vist i hvert fald gjort det, ifølge hans weblog). Jeg har aldrig forstået at man kan bosætte sig sådan et sted. Jeg lider af milde vinterdepressioner når jeg ikke får nok lys, så jeg tror ikke jeg ville kunne holde det ud...

Jo, jeg så godt det med regnens hastighed og dråbernes størrelse og vinkel. Men det er lidt unuanceret, da duskregn typisk er en meget tættere form for regn, og nærmest kan virke som en 100% luftfugtighedsvæg, mens styrtregn jo er en mere "åben" og mindre tæt regn, selv om dråberne er større. Dermed bliver også måden man bliver våd på forskellig - i duskregn bliver man mere overfladisk våd (dug i håret, lidt fugtig på bukserne), mens man jo i styrtregn bliver våd til skindet. Derfor er det også megt forskellig hvordan man opfatter regnet - styrtregnet, hvor man bliver gennemvåd påvirker f.eks. også ens kropstemeratur, og det fysiske ubehag kan derfor være rimeligt stort. Omvendt kan en tur i duskregn være nærmest poetisk. På den anden side - duskregn kan typisk vare i flere timer (eller dage), mens styrtregn kan være over på minutter. Derfor bliver det mentale ubehag vel større ved duskregn...??

Angående en bergensers forhold til regnvejr - nu er jo jeg født der, så jeg havde jo ikke rigtigt noget valg, og menneskets tilpasningsevner er jo fantastiske. Jeg synes nu ikke det er regnen der er problemet, snarere mørket. En sådan måned sidst på året, hvor det enten regner eller er overskyet hele tiden betyder, at det aldrig rigtig bliver dagslyst, men føles nærmere som en lang nuance af nat. Helt nord i Norge, nord for Polarcirkelen, hvor man jo ikke har sol overhovedet i vintermånederne, er det faktisk ikke så mørkt, fordi de typisk har sne til at reflekterer de striber lys der er i horisonten. Det giver et meget specielt lys, men trods alt et lys. Men i Bergen, hvor tunge skyer kan hænge i ugevis lige over ens hovede, med et gråt, trøstesløst evighedsmørke ... det kræver sin mand at komme igennem.
Heldigvis er elektricitet billig i Norge, så man tænder lys ... mange lys, over det hele, ude og inde. (Det er f.eks. lys langs næsten alle veje, selv ude på landet). Det hjælper faktisk en hel del, men efteråret og vinteren kan alligevel føles meget lang (der er 14 måneder i Bergen - januar, januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober,november, november, december....)

Jeg bor udenfor Bergen, men arbejder i byen. I og med at jeg har bosat mig på øen Sotra, som ligger et par norske mil (dvs. 20 km) vest for Bergen, så regner det faktisk lidt mindre hvor jeg bor, end hvor jeg arbejder.
Det skyldes nok, at luftmasserne først møder egentlige fjeld (hvilket afstedkommer opstigningen, som får luften til at afkøles og kondensere) når den kommer lidt længere ind i landet. Og lige dét er jeg ret glad for! Som Frode skriver, så kræver det sin mand. Selvom jeg synes at både regnen og mørket er anstrengende.
(Til tider så regner det i døgndrift: når man går på arbejde om morgenen, når man kommer hjem igen, når man går i seng og tilmed når man vågner midt om natten. Den samme monotone lyd, af regnen som pisser ned. I dagevis!)
Men man lærer at sætte pris på fint vejr! Og når det er fint, så findes der knapt et smukkere landskab end her!
Jeg skal forsøge at finde ud af de der forskellige Bergenske udtryk for regn, og så poste om dem ved lejlighed. Måske Frode kan være behjælpelig med eksempler?

Jeg ser at Torben K. og mig begge er øboere - jeg kommer nemlig ikke helt fra Bergen hellere; jeg er opvokset på Askøy, en ø der ligger nordvest for Bergen, mellem Sotra og Bergen, sådan at sige. Det vil sige at vi begge er såkaldte "striler", som er en fællesbetegnelse, oftest brugt nedsættende, for mennesker bosat udenfor Bergen ("stril" er ord der kommer af udtrykket "først i strid", da beboerne uden for Bergen centrum skulle være de første til at forsvare byen hvis den blev angrebet).
Og ganske som Torben K. siger - det finest vel knapt nok et smukkere landskab i godt vejr.
Særlig kan maj være helt ekstatisk - den første dag hvor temperaturen er over de 15 grader, hvor himmelen er knald blå, og hvor man bogstavelig talt mærker sommerens ankomst fra den ene dag til den anden - helt ubeskriveligt berusende.

Nå, men udtryk for regn/nedbør i Bergen - giv mig lidt tid, så skal jeg se hvad jeg kan grave frem.

Her er lidt at starte med:

I min famile (jeg voksede op i en generationsbolig) blev f.eks. følgende ord brugt (udover regn, sne og hagl):

yr (let duskregn)
sludd (nedbør i mellem sne og regn)
sjapp (våd sne)
styrt (styrtregn)
plask (styrtregn+ sidevind)
dun (let sne, der falder ved minusgrader)
pjask (ret meget regn, men mindre en styrt)
sjask (pjask + sidevind)
fyk (sne der falder i kraftig blæst, men ikke så meget at man kan kalde det en snestorm).

Hagl var hagl, men min søster (eller var det min kusine) fandt på ordet "hagletter" for at beskrive hagl der ikke falder i blæst.... Men hagl falder næsten altid i kraftig blæst, så det var ikke så tit det blev brugt.
Ordet "regn" blev oftest brugt som en grad mellem yr og pjask, lidt afhængig af om det blæste eller ej. "Sne" er den mere typiske sne som falder sådan lidt tykt ved omkring de 0 grader.

Jeg tror dog andre dialekter har andre og flere ord - måske har Torben K. nogle fra Sotra?

(I øvrigt - for at følge lidt op på ordet "stril" - kommer man fra fjeldene indenfor Bergen, er man "fjellstril", eller "sauestril" hvis man er fra bondelandet (sau er får på norsk). Øboerne, som mig, blev ofte kaldet "slostril" - slo er et dialektord for fiskeindvolde (charmerende, ikke sandt?).. .øboerne var traditonelt fiskere..)

Tak for ordene, Frode. Jeg skal spørge rundt omkring og se, hvad der kommer ud af det.
Jeg plejer at benævne mig selv "skabsstril"!
:)
(Strilen har jo, som alle undertrykte minoriteter, forstået at øgenavne ufarliggøres, når man tager dem på sig! Jvf. bøsserne i Danmark..)

Aj aj aj, jeg går ind for kønskvoteret klimalingvistik og har lånt din fine liste ovf. til min weblog, som advarer mod forestående uvejr og tiltagende psykiske sommerskader. På dansk:

støvregn
finregn
det regner skomagerdrenge (hvordan i al verden ...)
sileregn
(Opfindere kan her tilføje alle mulige sprogfornyelser)
stilleregn,
solskinsregn, det er mest i april, det udtryk brugte min far,

øsregn
skybrud
regnstorm (oversat fra rainstorm)

Nej, vi mangler noget her på dansk. Roskilderegn, kunne man jo foreslå efter at have hørt om dette års "festival" ... festivøs ... joeh, vi mangler nogle udtryk, men det er jo tilladt at opfinde nogen.

HOV! Jeg glemte at jeg har brug for en paraply-beregningsformular. Mon man kan få programmøren af det andet site til at beregne, hvor hurtigt man må gå med en paraply, som går 20 cm. frem og 5 cm. ned under issehøjde, hvis det ikke gør noget, at man bliver lidt våd på benene?
Vindstyrken er ca. 1m/sek (d.v.s ikke ret meget) og regndråberne af middelstørrelse:-)

Det kan i hvert fald heller ikke betale sig at cykle, se selv på:
http://www.dmi.dk/dmi/hvorfor_punkterer_cykler_altid_i_regnvejr
Jeg tror på man bare skal holde sig indendøre når det regner, om jeg så skal sidde her indtil jul...

Jeg har faktisk fundet en god ting med al regnen her i juli - jeg kan nu sidde indendøre og arbejde uden at få dårlig samvittighed over at jeg ikke er ude i solen...

hvad er skomagerdrenge i forbindelse med regnvejr

"Det regner skomagerdrenge" er en gammel talemåde der svarer til det engelske "it´s raining cats and dogs" - altså om kraftig (og måske langvarig) regn.

Udtrykket skyldes vistnok at skomagerdrengene i København efter sigende plaskede rundt i pytterne og rendestenene i gamle dage når det regnede meget om mandagen (hvor skomagerne nemlig havde fri).

Så fik vi også det på plads!

Hej.
Du, Frode. Det var inte dej ja träffade i Roskilde 2005 och 2006? En svenska som bjöd på vita bönor i tomatsås?
Maila mig i så fall:
josefinberger@hotmail.com

Kære Josefin
- desværre, nej... jeg var ikke i Roskilde (antager du mener festivalen og ikke byen) i hverken 2005 eller 2006...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2