Arkiv: august 2004
« juli 2004 | Forside | september 2004 »
Det norske musikmagasin Groove har anmeldt Støjens æstetik, og den anmeldelse er jeg meget glad for. Ligesom de danske er den meget positiv, men her lægges oven i købet vægten på de aspekter af bogen som jeg selv finder vigtigst - ikke mindst kombinationen af kærlighed/engagement og analyse/refleksion.
Anmeldelsen ligger online her på Groove.no
Se tidligere poster om Støjens æstetik (inkl. de seks første anmeldelser) her (læs nedefra)
Michael Kastberg har lagt en besked på min og Sidsels private telefonsvarer. Han er ikke truende, men rolig og næsten høflig. Han meddeler at han har meldt (ikke blot TV2, men også) Sidsel til statsadvokaten på grund af hendes "personforfølgelse" af ham på hendes weblog; at vi har begået en frygtelig fejltagelse; at han er enig i dele af kritikken mod Hulda Clark-behandlerne; at retssystemet nu må klare resten.
Jeg er enig i at retssystemet nu må klare resten. Jeg tror bestemt ikke Sidsel kan anklages for hverken injurier eller personforfølgelse fordi hun på sin weblog har kritiseret blandt andet Michael Kastbergs teori om at kræft og AIDS skyldes parasitter - ud fra den begrundelse at det strider mod alle videnskabelige kendsgerninger og mod den forskningsbaserede viden lægerne, parasitologien, kræftforskningen og Kræftens Bekæmpelse bygger på.
Ai Michael Kastbergs navn er kommet til at figurere så meget på Sidsels weblog skyldes udelukkende at Kastberg selv begyndte at kommentere på hendes oprindelige indlæg om parasitkuren, der var meget generelt, men som blandt andet henviste til en artikel af Kastberg. Dette indlæg kan læses her. Siden opstod der en ophedet debat i hvilken alle har deltaget frivilligt ved at henvende sig til Sidsel på hendes weblog. Man kan ikke "forfølge" nogen ved at svare igen når de henvender sig til én. Sidsel har tilladt sig at svare på de henvendelser folk selv er kommet med - sagligt, men af og til i en polemisk tone (der dog er vand ved siden af visse af de andre debatørers).
Hvis Sidsel har gjort sig skyldig i injurier vil dette også gælde fx hele den danske lægeverden og parasitologien (der siger det samme) og Kræftens Bekæmpelse (der siger det samme). Hvis Sidsel - og ikke Kastberg - har begået en "frygtelig fejltagelse", så er der tale om en gigantisk sensation, nemlig at lægevidenskaben har misforstået hvad kræft og AIDS handler om fra starten, og så bør det få konsekvenser for hele verdenssamfundet og lægevidenskaben fremover. Men det vil kræve én ting: at Michael Kastberg underkaster sig kontrollerede forsøg, der kan dokumentere den sensationelle påstand. Det hjælper ikke at jeg eller andre lægfolk tager ned og ser hans klinik, for jeg ved ikke noget om parasitter og om hvordan de ser ud i et mikroskop. Men dem som gør siger samstemmende at det ikke kan have noget på sig. Og TV2 har fået ham til at se parasitter i en kop helt ren the. Jeg vælger derfor - indtil andet er påvist - at tro på kræft- og parasit-forskerne.
Se også:
Min opsummeringen af TV2s udsendelse.
Oversigt over Sidsels debat med Michael Kastberg på hendes egen weblog.
Sidsels reaktion på telefonbeskeden.
Nu har vi så set programmet "Operation X", der afslører Hulda Clark-kuren som kvaksalveri (se forrige indlæg). Der var på den ene side tale om et poppet og sensationsjagende program, men det er åbenbart desværre betingelserne i dag for at TV går ind i den slags sager. Ikke desto mindre virkede programmet i den forstand at det bekræftede og dokumenterede hvad Sidsel allerede har sagt og endda lidt til.
Lad os se på hvilke kendsgerninger programmet blotlagde om Hulda Clark-behandlerne og hvilke spørgsmål der står tilbage:
1. De finder/opfinder sygdomme som folk ikke har.
2. De finder/opfinder eksistensen af parasitter hos patienten som patienten ikke har. Metoden er at kigge på en urinprøve i et mikroskop. Urin som ikke indeholder nogen parasitter
3. De sælger ulovlig (ikke-godkendt) medicin uden angivelse af hvad det indeholder.
4. De sælger ulovligt medicinsk udstyr (de såkaldte ”zappere”), der ikke er godkendte.
5. De skræmmer folk til at atge en behandling ved at tale om hvilke alvorlige sygdomme de kan få hvis de ikke tager behandlingen.
6. De påstår at der er tale om lægeligt funderet viden. Det er der ikke.
7. Behandlerne er ofte ikke uddannede overhovedet.
8. De lyver om den danske lægeverden ved at sige at man i Danmark ikke har udstyret til at se de bemeldte parasitter. Det har man - fx på Landbohøjskolen. Der ved de faktisk noget om de angivne parasitter (den ene af dem er 8 cm lang og findes i svinetarme) og ved at de ikke har noget med sagen at gøre. (Desuden: hvis Kastberg kan se parasitterne i et mikroskop, hvorfor skulle uddannede læger så ikke se den?)
9. De kan ikke en gang se forskel på urin og the! Og i den falske urinprøve (bestående af steriliseret vand, the og lidt salt) fandt Kastberg sandelig også parasitten. Hvor finder han den ikke?
10. Selv kræftpatientforeningen Tidslerne (der vel at mærke er yderst åbne over for alternative behandlingsformer) fordømmer Hulda Clark-behandlinger som fup og ”grusomt” over for patienterne.
11. Lad os give ordet til formanden for Hulda Clark-behandlere i Europa. Da han skal hjælpe en (angiveligt) praktiserende behandler siger han: ”Jeg ved ikke om parasitten er der. Du skal være entusiastisk for at opnå den effekt at patienterne tror på det. Tricket er at være begejstret og få dem til at tro på det uden at går for meget i detaljer.”
Men der melder sig også nogle spørgsmål, som udsendelsen kunne have gået nærmere ind på, hvis den ikke havde været så sensationsfikseret:
Hvad er det som Michael Kastberg ser i sit mikroskop, som han tror er parasitter? Er det støvkorn, krystaller, snavs? Hvorfor finder han dem altid – selv i the? Når han har ”behandlet” en patient, hvad ser han så i sit mikroskop? Ser han en forandring? Ser han i virkeligheden bare hvad han gerne vil se? Jeg er faktisk overbevist om at Kastberg selv tror på det. Han er ikke en beregnende svindler som formanden i Schweiz. Det vælger jeg at tro på. Men at han så er uimodtagelig over for fornuft, at han ikke er villig til at teste sit verdensbillede i forhold til kendsgerningerne, det er trist. Det er det som får ham til at betragte Sidsel som en ond person der er ude på at bagvaske ham og derfor får ham til gentagende gange at ringe til hendes arbejdsplads for at få hendes weblog stoppet. Noget i ham må være desperat. Hvorfor være bange for kendsgerninger? Hvorfor beskytte den ”dokumentation” han påstår at have mod offentliggørelse? Jeg fryder mig ikke over at se ham i en pinlig situation for åben skærm. Jeg krummer tæer og får ondt af ham. Og jeg ved ikke om han lærer noget af det. Ligesom han ikke har lært noget af at få serveret kendsgerninger om de parasitter han påstår at finde – selv i et glas med the. Han vil tro på sin kur. Og ingen oplysning kan tilsyneladende få ham fra det.
Problemet med udsendelsen er at det med sin poppede og EkstraBlads-agtige form rummer risikoen for at de kendsgerninger jeg her har opregnet forsvinder bag formen, og at Kastberg og de andre kan afvise det hele som en mediehetz. Derfor har jeg skrevet dette indlæg.
Kræft- og AIDS-patienter der overvejer at tage til en Hulda Clark-klinik har krav på de oplysninger som Sidsel serverer i klar og lødig form, og som ”Operation X” nu har haft en mere sensationsagtig vinkel på.
I aften kommer der et program på TV2 som afslører fusk blandt de såkaldte Hulda Clark-behandlere. De som har været inde på Sidsels weblog husker sikkert hvordan den alternative behandler Michael Kastberg truede hende med advokat og senere gentagende gange har ringet til hendes arbejdsplads for at få hendes weblog stoppet. Alt dette fordi hun påpegede 8 klare absurditeter i hans teori om behandling af kræft. Og det er jo heller ikke spor rart for ham.
Nu er TV2 tilsyneladende gået anderledes hårdhændet til værks, og vil afsløre netop Michael Kastberg og andre for åben skærm. Her er der ikke tale om kritik eller debat, men om blandt andet at give sig ud for patienter og formentlig få at vide at de har parasitter og kræft, selv om de er ganske raske. Såvel rigtige som falske urinprøver bliver her dobbelttjekket når Hulda Clark-behandlerne "konstaterer" at der skulle være parasitter etc. etc.
Det bliver spændende at se hvor galt det står til. Jeg er ikke i tvivl om at Sidsels kritik viser sig at holde. Kort sagt handler det om at disse behandlere påstår at alle sydomme, inklusive kræft og AIDS skyldes en bestemt parasit, som de påstår at finde i urinen. Det har bare ikke noget med virkeligheden at gøre. Måske tror de selv på det, men når de tager ca. 16.000 kr. for en behandling af dødssyge mennesker er det vigtigt at få en reel oplysning i gang, så patienter der bevæger sig ud på det alternative marked kan sortere de værste kvaksalvere fra. I værste fald vælger folk en kvaksalverbehandling frem for den konventionelle (eller tøver med det).
Nå, men lad os se hvad der sker i aften, mandag, kl. 20.00 på TV2!
Se også tidligere poster:
Vi er stadig ikke bange for Michael Kastberg (15. marts)
Alternativ behandling - hvorfor kritisere fup? (2. maj)
Jeg er lige blevet ringet op af mit forlag, som havde to gode nyheder:
1. De vil oversætte Støjens æstetik til engelsk og udgive den med tilhørende CD!
2. De vil måske udgive min ph.d-afhandling, Objektiv sensibiliteti en lettere redigeret form.
:-D
Nu vil nogle sikkert blive forvirrede og spørge om ikke jeg allerede har udgivet The Aesthetics of Noise? Jo, men det er blot en lille sag, en slags resumé af den danske udgave (udkommet to år forinden). I den danske er der lange analyser af Sonic Youth, The Jesus & Mary Chain, My Bloody Valentine og Band Of Susans, ligesom såvel det historiske som det filosofiske er udvidet betragteligt. Og så altså en tilhørende CD med relevant musik!
Det kan godt være der gik 7 år med at få nogen til at udgive en bog om støj (afslag på afslag), men nu kører det!
Egentlig havde jeg ikke regnet med også at få min afhandling ud i bogform (og det er heller ikke sikkert det sker), men det kunne da være dejligt. Så skal jeg bare finde tiden til at skrive den om fra artikelform til bogform.
Links til Objektiv sensibilitet
Læs resumé her
Læs afslutningen om sneglens følehorn her
Links til Støjens æstetik
Bogen udkommer
Omslag og bagsidetekst
Anmeldelser og andet relateret her på webloggen (læs nedefra, denne tekst vil stå øverst)
Forlagets præsentation
Anmeldelser af Støjens æstetik
Politiken
Gaffa
Geiger
P1 Morgen
P2 Lyt til nyt
Jeg kunne ikke dy mig for også at tage denne personlighedstest.
......(Tag den før du læser videre)......
Med fare for at det bliver lidt navlebeskuende, så kan jeg røbe at jeg er forsigtig med nogle ting her i livet, men kreativ og eksperimenterende i min tilgang til...ja, det må vel være arbejdet, går jeg ud fra.
Jeg er assertiv (dvs. jeg sætter grænser over for folk uden at være dominerende), men det betyder meget for mig at komme godt ud af det med andre. Jeg har det ikke godt med konflikter, men jeg finder mig alligevel ikke i for meget.
Jeg bryder mig ikke om at tingene er for organiseret, som der står. Let's face it: jeg er et rodehoved!
Det lyder altsammen meget rigtigt, men testen er jo om beskrivelsen passer på alle eller om det siger noget om mig som type i modsætning til andre. Tjah, der er i hvert fald mange der er mere ordensmennesker end jeg og som hælder til rutinen i deres arbejde. Og der er folk som er mere fanden-i-voldske end jeg, og jeg kender bestemt også folk som har det noget sværere end jeg ved at sige fra. Faktisk har jeg selv været meget dårligere til det som teenager.
Nå, nu får I ikke mere af min personlighed for den 25-øre. Og lad mig så høre jeres!
Er din hjerne mandlig eller kvindelig? Hvor god er du til at skelne mellem falske og ægte smil? Det kan man teste på BBCs hjemmeside - og der er vel at mærke tale om lødige, videnskabelige tests (med de begrænsninger sådanne altid har).
Jeg er bange for at min hjerne er primært kvindelig. I hvert fald ifølge denne test. Visse der kender mig (og min hang til logiske systemer) vil mene noget andet. Så jeg er ikke helt overbevist.
Jeg er udmærket, men langt fra perfekt, til at genkende ægte smil fra falske. Jeg fik 13 ud af 20 rigtigt i denne test. Det var især de sidste der gik galt - måske bliver de sværere mod slutningen af testen?
Lad mig vide dine resultater og overvejelser.
Hvis man abonnerer på Hvermandag.dk får man et digt eller en prosatekst sendt på email en gang om ugen (ja, rigtigt gættet, hver mandag!). Der er vel at mærke ikke tale om amatørforfattere der tømmer skrivebordsskuffen, men om mere eller mindre etablerede forfattere der inviteres af redaktøren, Boris Boll-Johansen, og som får et stramt format (max. 500 ord) at holde sig til. De skriver altså direkte til mediet.
Af de forfattere der har bidraget hidtil kan nævnes Jens Blendstrup (den dejlige dreng), Per Aage Brandt og Benn Q. Holm. Hvem der kommer på fremover vil han ikke røbe, men man kunne forestille sig tekster af Helle Helle, Jan Sonnergaard, Ursula Andkjær Olsen eller måske gamle folk som Peter Laugesen og Henrik Nordbrandt? Det vil tiden vise. Succeskriteriet er 2500 tilmeldte, ellers lukker de det igen, og det ville være ærgerligt! Du kan melde dig til på linket ovenfor.
(Det er i øvrigt indtil videre fuldstændig ukommercielt. Ingen tjener penge på det, heller ikke forfatterne.)
