Kvindehjerner og falske smil
Er din hjerne mandlig eller kvindelig? Hvor god er du til at skelne mellem falske og ægte smil? Det kan man teste på BBCs hjemmeside - og der er vel at mærke tale om lødige, videnskabelige tests (med de begrænsninger sådanne altid har).
Jeg er bange for at min hjerne er primært kvindelig. I hvert fald ifølge denne test. Visse der kender mig (og min hang til logiske systemer) vil mene noget andet. Så jeg er ikke helt overbevist.
Jeg er udmærket, men langt fra perfekt, til at genkende ægte smil fra falske. Jeg fik 13 ud af 20 rigtigt i denne test. Det var især de sidste der gik galt - måske bliver de sværere mod slutningen af testen?
Lad mig vide dine resultater og overvejelser.



Kommentarer
Jeg må være meget mistroisk anlagt: Jeg syntes, at alle smilene så falske ud, så jeg skød bare i tågen. Jeg fik også 13 ud af 20, men noget siger mig, at jeg ligeså godt kunne have fået 13 forkerte.
Posted by: Jexper Holmen | 12.08.2004 23:23
17 rigtige, men først vidste jeg ikke at man kunne køre en lille film.
Det var ikke en svær test, men den var ikke så godt præsenteret.
Posted by: Gunnar Langemark | 18.08.2004 16:18