« Støj og gestus | Forside | Noahs Ark reddet »

25.10.2004

Adorno-bygning i Århus

Minsandten om ikke Datalogisk Institut på Aarhus Universitet har en Adorno-bygning!

Man kan glæde sig, men samtidig undre sig over at netop datalogi har en Adorno-bygning, da Adorno ikke havde det fjerneste med computere og datalogi at gøre. Der kan naturligvis være tale om en anden Adorno, men det er et ganske sjældent navn, og mine søgninger på Google har ikke ført til nogen kendte dataloger under det navn.

Hvis nogen kender forklaringen (eller har et gæt) må I meget gerne komme med det her.

[Svaret er delvist fundet! (Klik for at læse fortsættelsen)]

Tilføjelse efter yderligere 15 minutters research

Aha! Jeg har her fundet antydningen af en forklaring. Jeg citerer:
"De enkelte bygninger i IT-parken er opkaldt efter "afdøde, ukontroversielle, internationalt kendte, historiske, naturvidenskabelige og humanistiske forskere og pionerer - og hvis muligt nogle, der har en betydning for it og medieområdet".

At Adorno skulle være ukontroversiel er egentlig interessant. Det tror jeg ikke han selv ville bryde sig om. Og det er da heller ikke rigtigt. Der er mange der finder ham endog yderst kontroversiel - ofte fordi de ikke har læst andet end kulturindustriessayet og hørt at han skulle mene at man ikke kan skrive digte efter Auschwitz og at han ikke kunne lide jazz. Folk hidser sig på denne baggrund op og kalder ham elitær og pessimist og gnaven og så er han oven i købet svær at forstå. At der er mange andre sider af Adorno som denne kritik ikke aner eksistensen af er noget jeg forsøger at råbe op om, såvel i min forskning som på denne blog. Men det er en anden historie.

At han er afdød, internationalt kendt og pionér er ganske korrekt. Og så kommer det altså at medieområdet er talt med - det er altså ikke kun datalogi, men også medier vi befinder os inden for. Og der har han da også en betydning. Men netop hvad angår medier er han ganske kontroversiel. Det skyldes så igen at folk ikke har læst ham ordentligt, for gør man det kan man finde interessante bemærkninger om grammofonen og den elektroniske musik. For en indføring i Adornos tekster om grammofonen kan jeg anbefale Thomas Y Levins artikel "For the Record: Adorno on Music in the Age of Its Technological Reproducibility" som kan findes i October nr. 55 (1990). Desuden kan det nævnes at Adorno optrådte flittigt i TV og især radio, som han så mulighederne i, samtidig med problemerne. Nogle af de letteste Adorno-tekster er oprindelig holdt som radioforedrag.

På IT-parkens hjemmeside står han desuden præsenteret som
filosof, socialskribent, medie- og musikforsker. Medlem af Frankfurterskolen. Meget omfattende forfatterskab.
Og det kan man ikke være uenig i, omend kun en institution for medievidenskab ville omtale ham som medieforsker.

Han er nu i IT-byen nabo til folk som Dreyer, Turing og Benjamin. Førhen hed bygningen vistnok ATP-bygningen. Er det ikke et pensionsselskab?

Men tænk at Adorno overhovedet har fået en dansk bygning opkaldt efter sig!

Kommentarer

Institut for Informations- og Medievidenskab bor der vist også, men det er nok et spørgsmål for Emme.

Det er nemlig det de gør, og de fylder altså halvdelen af bygningerne. Og siden det jo blandt andet omfatter en institution for medievidenskab er det da helt naturligt. Iøvrigt opfatter Informations- og Medievidenskab sig som tværfaglige discipliner, hvilket betyder at der lægges vægt på ikke at opfatte faggrænser på en rigid måde. På Informationsvidenskab slap jeg f.eks. afsted med at bruge en amerikansk arkitekt som hovedteorikilde i mit speciale om mobilitet og videndeling.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2