« Beethoven, Brahms, Bruckner og Nielsen | Forside | Støj og gestus »

18.10.2004

Bad Music endelig på gaden!

Så er bogen Bad Music endelig kommet. Der er tale om en antologi på det engelsk-amerikanske forlag Routledge som tager fat i musik som regnes for dårlig, på den ene eller den anden måde. Coveret er retro-agtigt:

Bad Music

Jeg bidrager med artiklen "Glitch - The Beauty of Malfunction", som handler om musik der benytter digitale fejlkilder som lydmateriale - CDer der går i hak, computerstøj etc. Og som titlen mere end antyder advokerer jeg for den særlige skønhed som kan findes i visse typer glitch-musik. Desuden reflekterer jeg over hvilke sider af tekonlogien der afspejles i en sådan praksis.

Af de mere kendte glitch-navne kan nævnes Oval, Microstoria, Fennesz, Nobukazu Takemura, Ryoji Ikeda og Alva Noto.

Opdatering: Efter at have kigget nærmere på bogen præsenterer jeg nu kort de forskellige artikler her:

Præsentation af bogen Bad Music
Simon Frith skriver i sit indledningsessay om de forskellige kriterier folk har for dårlig musik (det er en af de få artikler jeg har fået læst) - det er på en gang skarpt og underholdende. Der er mange måder musik kan være dårlig på: fx kan det være håndværksmæssigt dårligt, ufrivilligt komisk i sine effekter, outdated, ude af trit med sangtekstens emne, klichéfyldt/rip-off, politisk ukorrekt, skadeligt for moralen etc. etc. alt efter hvem der dømmer.

Første del handler om "Værdi og identitetspolitik":
Aaron A. Fox skriver om country,
Jason Lee Oakes skriver om amatørscenen "Loser's Lounge",
Timothy D. Taylor skriver om dårlig verdensmusik,
og Elizabeth Tolbert skriver om "det musikalsk abjektale", hvor hun kobler biologi, semiotik og Kristeva (jeg har ikke læst den og kan ikke gennemskue hvad pointen er, men det er noget med identitet).

Anden del handler om det populære/kommercielle og det hverdagslige:
Christopher Washburne skriver om Kenny G. og "dårlig jazz",
James Koehne skriver om den klassiske musiks tab af sin automatiske status som god smag
Richard Carlin skriver om godt/dårligt-kriterier inden for folk-genren,
Giorgio Biancorosso skriver om hvordan karakterer i film lytter til musik og hvordan det påvirker os som publikum,
og Matthew Wheelock Stahl skriver om American Idol-fænomenet - altså det reality TV-program hvor det handler om at udvælge medlemmer til et idol-band.

Tredje del handler så om støj, fejl og inautenticitet:
Angela Rodel skriver om punk, harcore og neo-hardcore i lyset af amatørisme og den brutalt-enkle æstetik,
en vis Torben Sangild skriver som bekendt om glitch (se ovenfor),
Eliot Bates skriver om hifi-begrebets indbyggede paradokser og om støj i afspilningsteknologier, studieproduktion og lagringsmedier,
Deena Weinstein skriver om rockkritikkens afhængighed af en ide om dårlig musik,især heavy Metal, som de fleste rockkritikere ifølge hende betragter som dårlig smag,
og Elizabeth J. Wollman skriver om rockmusicals.

Fjerde del er to nyoversatte essays af den berømte, afdøde tyske musikæstetiker Carl Dahlhaus om begrebet "trivialmusik" i den klassiske tradition (med en introduktion af Walter Frisch).

Så bogen kommer godt rundt om aspekter af begrebet om dårlig musik. Det er tydeligt at der er tre slags artikler: de generelle, dem som handler om en type musik som er dårlig i smagsdommernes øjne (de fleste artikler) og endelig dem som tager fat i et fænomen som af de fleste betragtes som grim musik og derfor dårlig (hvor min artikel hører hjemme). Nogle kan lide den musik de skriver om og forsvarer den, mens andre holder den ud i strakt arm og analyserer blot hvordan/hvorfor den bliver betragtet som dårlig.

TrackBack

Listed below are links to weblogs that reference Bad Music endelig på gaden!:

» Bad Music opdateret from Torben Sangilds weblog
Da bogen Bad Music udkom fik jeg ikke tid til at præsentere de mange spændende artikler som min egen befandt sig i selskab med. Nu har jeg rådet bod på dette, og skriver ganske kort om alle artiklerne i denne... [Read More]

Kommentarer

Kenny G er jo selvskreven :-)

Bare ærgeligt at den ikke kan fås på Amazon.co.uk, men kun fra US-sitet. Den ser ellers meget interessant ud.

Play kan også hjælpe - og er forsendelsen inklusiv i prisen på 21 pund

http://www.play.com/play247.asp?pa=search&searchtype=booktitle&searchstring=bad+music&page=search&Go.x=0&Go.y=0

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2