« Enlige sokker | Forside | Sims og mennesker »

05.10.2004

Dagbogs-weblog

Weblog-genren har mange forgreninger, hvoraf den mest populære er dagbogsformen. Her skriver bloggeren om hvad der sker i hans/hendes hverdag, nogle gange ned i detaljer som hvad de spiser eller at de har købt et par nye sko. Det kan have sin egen poetiske charme, men kun hvis det sker så gennemført som på Den kedelige weblog.

Nåja, og så er der naturligvis også gode, gamle Prevn.

Kommentarer

Der er jo også gode gamle Dullest Blog in the World http://www.wibsite.com/wiblog/dull/ :-)

Dagbogen er et fantastisk medie, og Den Kedelige Weblog har helt sikkert fat i noget. Jeg slugte de alt for få indlæg med stor interesse. Gad vide, hvor længe den bliver opdateret?

Så længe jeg orker det. Og tak til Torben for omtalen. Det er altid rart, når andre gider at beskæftige sig med ens kedelig hverdag.

Jamen altså! Blog-genren har sin styrke i at den står ved livet udenfor "det offentlige rum" og så er det alligevel et offentligt internet, men jeg bliver forvirret. Måske er jeg dum? Men jeg bliver alligevel forvirret når Torben, ovre på din kedelige blog, Nick, sammenligner placeringen af toiletruller med Irak krigen, i forbindelse med at du brokkede dig over "Trines" navn nederst på kassebonen fra for tre uger siden.
Jeg troede jeg havde humoristisk sans når jeg undrede mig over at du i det hele taget havde gemt kassebonen så længe (øh, jeg har forresten et par stykker fra 1986, men det er en helt anden historie (og så ærgrer det mig, at navnet aldrig passer her i Valby. Kasseapparatet kan vist kun skrive "Michael".).)
Men Sangild var så venlig overfor en udgiver af en musikbog/covernote-bog som hævdede, at Brahms aldrig tog skridtet fuldt ud sammen med kvinderne (øh, hvad er nu det for en skurrende lyd?) Det var så venlig en anmeldelse at jeg slet ikke kan forstå at du, Sangild, kan skrive sådan en ætsende kommentar ovre hos Nick - nå men som sagt jeg ser nok spøgelser og læser noget andet ind i "kassebon-advarsler" og "kedelige weblogs", det er nok i virkeligheden en meget positiv "stilholder" kommentar:-)

Jeg ved ikke om jeg forstår din kommentar, men der er åbenbart noget du ikke forstår og det synes at ligge i et udefinerbart spændingsfelt mellem min seneste P1-anmeldelse og min kommentar på Den Kedelige Weblog. Det er åbenbart forvirrende at jeg ind imellem er venlig (P1) og andre gange ætsende (Den Kedelige Weblog).

For det første synes jeg selv at jeg var ganske kritisk over for bøgerne i P1 - at jeg nævnte netop det med Brahms og kvinderne turde være et eksempel på at jeg ætser Steen Chr. Steensens biografismer, hvilket jeg også tydeligt ironiserer over i anmeldelsen. Jeg kunne da godt have været mere ond, men det er faktisk ikke stilen på P1 Morgen, hvor anmeldelserne først og fremmest handler om at fortælle om bøgerne, og hvor vurderingen er sekundær. Kun i sjældne tilfælde er man decideret ondskabsfuld. Derfor supplerer jeg også af og til anmeldelserne med nogle uddybbende kommentarer her på bloggen.

At min kommentar på Den Kedelige Weblog skulle være ætsende kan jeg ikke helt se. Jeg betragter den som hverken mere eller mindre ironisk end Den Kedelige Weblog selv. Jeg vil ikke forklare den, folk må meget gerne undre sig over hvad det skal betyde.

Summa summarum: jeg opfatter selv tingene næsten omvendt af dig, og ser i øvrigt en meget stor genreforskel på en boganmeldelse i P1 og en kommentar på en blog der forsøger at være kedelig. Det er to helt forskellige stemmer i to helt forskellige kontekster til to helt forskellige publikum.

Tak for det meget gode svar! Jeg er da godt klar over at man er seriøs og skriver pænt i en anmeldelse, det manglede da også bare andet.

Men - jeg prøvede faktisk at komme ind i "den kedelige genre". Jeg synes du havde gjort det rigtig godt med den bemærkning om kritikken af hvad vej toiletrullerne vender, og Irakkrigen.

Det giver lige akkurat den kedelige weblog et perspektiv og en vis charme. Jeg lå flad af grin og ville prøve at give et ekko - måske udæske en kommentar om hvorfor man ikke skal interessere sig for verdens katastrofer, hvis de er længere end 1000 km væk;-) Desværre har jeg svært ved at give ekko i den genre - så det må blive sådan her, lidt lige ud ad landevejen.

Og så i parentes bemærket så er der altså rigtig mange ting som du har skrevet, som er ganske opmuntrende for en forbipasserende læser!

Personligt fandt jeg Torbens kommentar så bidende ironisk, at mit eget svar faldt på halen i sit forsøg på at etablere et holdepunkt. Men ætsende kommentarer er da også velkomne; selv holder jeg meget af dem, men det er nok anmelderen i mig, der taler lige der. Jeg vælger blot at ignorere dem, når de er møntet direkte på mig.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2