Algoritmisk teksthakker ("en højfrekvent støj-collage")
Det er mig en flittig kunst at finde på overspringshandlinger når jeg skal skrive en artikel. Denne her er nu ganske sjov, idet artiklen selv indgår. Min tekst er blevet algoritmisk hakket i stykker med en tekstgenerator baseret på Markovkæder. Programmet har jeg hentet hos Thomas Thøfner. Det meste af det bliver noget kedeligt vrøvl, men der er ganske poetiske passager som disse, der bliver helt James Joyce'ske:
Små bippende, usynligt. Pludselig uforudsigeligt videre. Den digitale teknologi og dens aktiviteter. Opfattelsen af rene brugere, og dens teknologi der ikke kan på flere niveauer: "tuktuktuktuktuk".Man opererer med pladespilleren som beskrevet i særdeleshed, man opererer med danseren kay nishikawa.
Men bliver en Edith Piaf-plade på amerikansk om en barriere af en sådan kættersk æstetik? I stedet for eftermiddagsafslapning. Theodor W. i sit klangunivers. Et redskab af de konventionelle instrumenter.
Ja, du kan jo prøve at gætte hvad min artikel handler om...



Kommentarer
Man kan også bede programmet om at lave poesi ud af teksten. Så kommer der uforglemmelige linjer som:
Og semiotiske
aspekter af en blød
summen og også
en større skønhed i
kraft af rene brugere
og det markant øgede
fokus på flere niveauer:
Både computere
som ignoreres af
fluksuseksperimenter,
funktionel harmonik,
fx computerens ventilator,
og det sanselige
I stedet for såret cd, we
get a malfunction,
at sætte skruer
Reduceres til en
bruger, af intet, af
de ellers gennemført
rationelle. Men
netop et skridt tilbage
på en måde for os
alle, hvor godt det at
rive pladen af den
digitale teknologi
er alligevel et
system eller en café
en trang blandt komponister
Mange ganske forskellige
unavngivne understilarter
er logisk forklarlige.
Til skønhed. Lyden af
de oversete klanglige
muligheder i en
ide om defekte
cder og den handler om
at glide eller den
materielle og
æstetiske væren.
Posted by: Torben Sangild | 23.12.2004 18:43
Et sidste lille citat, så skal jeg nok stoppe. Det er så mit tidligere sprogrøgter-indlæg der har været gennem hakkemaskinen:
Det vel
ikke særlig meget
udbredte: At gud og
nogen går meget
op i at man svinger
sig op i hovedet,
og landets ve og vel?
Posted by: Torben Sangild | 23.12.2004 18:45
Mange tak for lækkerierne og tippet. Jeg har sendt en opgave om surrealisme (!) igennem maskinen og fundet nedenstående frem fra ruinerne. Jeg har som det eneste tilføjet to kommaer og et punktum og rettet et lille bogstav til et stort. Og ikke alle fragmenterne kom helt i denne rækkefølge. men næsten....
mvh
Ulrik
I
Så hurtigt en gammel
hest styrter gennem en
intention.
Jeg vil den ene væg,
cigaretten og dunkelhed.
Inden for de hygger og
de er blevet sprængt
At udvirke sin elskov, en
fugl, i stenmassen.
Jockeyhandlingen
at fornemme dem langt væk.
At have smidt en nats
museum ud af
overrealistisk fornemmelse
Grunden til
en kvinde er efter at
begrænse mig at
kunne skabe en kamp
mod gulvet
Man voldsomt sparker
ham tilbage på sin
elskov, ubetinget
af kærlighed, ånd den
holder, jensen
II
Maldorors sange, der
kigger ud øverst i
stigbøjlerne, op ad
sidevæggene
som en form for at han
har valgt at tage en
bjergskråning ud ad jorden
som en antihelt
de udfolder sig til et
karakteristisk præg
af deres manglende
engagement og det
præcis samme hav som
en symaskines
Dette mørke rum
udfolder en kunstart,
en række velkendte
pisk på en måde sat
ud ad væggene
I baggrunden af de
udmattede røverne,
spiller en mulighed
for det bløde stof,
bag glasset ses en klar bevidsthed
om at vi ikke kun er en
gravsten på fortovet..
III
Vi ser manden bliver direkte proportional med sin tjenestepige.
Den nøgterne hjort, fuldt tildækket af festklædte mennesker.
At generere nye betydninger, drikfældige og mindst tydeligt gældende i naturen, afhænge af kunstværket, karakteristisk fremadlænet over drømmen, isoleret i væddeløbet og en formalistisk inspireret synsvinkel.
Posted by: Ulrik Schmidt | 19.01.2005 16:21