Torben Sangilds weblog

Hej T.

Et forsinket tak for din comment on Irma and the boys. Du har ret, hun er fantastisk! (There's a moon over Treblinka tonight). Det er et par år siden nu, jeg med stor interesse læste din "Støjens æstetik" (var det ikke sådan den hed?) jeg har den endda stående på min reol; jeg elsker når de dygtigt intellektuelle tager fat i det ikke så (aner)kendte og påviser dets kvaliteter. Det er virkelig et godt værk, du der fik bedrevet. Og så lader det til at vi har en fælles passion for E.N. Du har vel hørt at de spiller i Vega den 17 april? Deres sidste tours har jo ikke ligefrem været de mest støjende, men jeg holder nu meget (ja, måske endda mere) af disse deres nyere og mere søgende kompositioner (som "Sonnenbarke" f.eks., der minder mig om en tempelrejsning, sten for sten for sten for til sidst at...ja, du kender den sikkert.) I et gammelt nummer af tidsskriftet RECEPTION findes i øvrigt en artikel kaldet "Metoden", der flygtigt antyder, at E.N.'s musikalske drejning skal forklares ud fra en i bandet ændret holdning til narkotika (speed for hallucinogener), men hvem ved? Jeg har også læst "Galskabens Historie", men kendte heller ikke "Sindssygdom og psykologi". Den vil jeg grave frem ved lejlighed. Én anke mod Foucault kunne dog være, at han skriver sværere end nødvendigt - er det forfængelighed eller måske en måde hvorpå han diskursivt bevarer de intellektuelles magt? Jeg tror Foucault ville have haft godt af at læse Den Gale Mands log (http://www.industrien.smartlog.dk), der, om ikke helt lever op til hans teori, så i hvert fald bekræfter os i at idéen om et galeskib måske ikke var så far fetched endda. Fortsæt det gode logarbejde. I will keep an eye out.

Tak for din kommentar, Tornfugl. Godt at høre fra en tilfreds læser!

Jeg må sige at Einstürzende Neubauten ikke har været den samme rygradsrislende oplevelse for mig siden Ende Neu, og at det som regel er pladerne til og med Tabula Rasa som jeg sætter på når jeg vil høre EN. Ikke at de senere plader er dårlige, men det er som om der mangler noget energi eller intensitet. Til gengæld er deres publikum tidoblet op gennem 90erne, så det er måske ikke så vigtigt hvad jeg mener...

Hvad angår sværhedsgraden hos Foucault, så er den typisk for nyere fransk filosofi - ja faktisk er han velsagtens den lettest forståelige af dem! Prøv at læse Derrida eller Lacan, så vil du sætte pris på Foucaults klarhed og på det at han som regel taler om noget konkret historisk (galskab, overvågning, seksualitet osv.) frem for om det fallogocentriske i den symbolske ordens priviligering af det stabile forhold mellem signifiant og signifié - eller hvad det nu er de snakker om. Altså: Foucault er nok svær, og måske ind imellem unødigt svær, men ikke sammenlignet med hans kolleger.

At han er svær kan til dels retfærdiggøres ved at han forsøger at tale om det som organiserer og strukturerer fænomenerne snarere end fænomenerne selv. Og det vel at mærke uden at kunne benævne en substantiel organisator, idet han (med en vis ret) ikke mener en sådan findes. Men jo, ind imellem kunne man ønske at han talte mere direkte om tingene.

Ja, det er et meget interessant emne, du har fat i her.

De venligste hilsener

Lotte Schlosshauer

Hej igen.

Herligt at få svar! Angående EN er deres bedste plade vel stadig "½Mensch", men åh, man skal være i det helt rette humør for at høre den, og det humør får jeg sværere og sværere ved at fremmane, jo ældre jeg bliver. Desuden sporer jeg en stadig tydeligere ironisk tone i deres nyere værker, som jeg holder meget af. Og så angående Foucault: Derrida synes jeg ikke er så svær, men det er også mere i min boldgade. Lacan er selvfølgelig den sværeste, men ham har jeg nu heller aldrig taget alvorligt (skønt de fleste andre har; det er jo måske så bare min fejl). Hvad angår sværhedsgraden af Foucault, tilslutter jeg mig blot Chomskys synspunkt, der i det frække lille interview "Intellectuals" giver udtryk for følgende holdning: "If something can be said simply say it simply, so that the carpenter next door can understand you. Anything that is at all well understood about human affairs is pretty simple. I find Foucault really interesting but I remain skeptical of his mode of expression. I find that I have to decode him, and after I have decoded him maybe I'm missing something. I don't get the significance of what I am left with. I have never effectively understood what he was talking about. I mean, when I try to take the big words he uses and put them into words that I can understand and use, it is difficult for me to accomplish this task. It all strikes me as overly convoluted and very abstract. But -what happens when you try to skip down to real cases? The trouble with Foucault and with this certain kind of theory arises when it tries to come down to earth. Really, nobody was able to explain to me the importance of his work..." Og nu kan man ganske vist mene om Chomsky, hvad man vil, men han har tidligere sagt en del sandheder, og jeg tror, han måske her kommer med endnu én. Og så lige til noget helt andet: Er der stadig mulighed for at stille dig 5 spørgsmål? Jeg så det i dit log-arkiv, og det er da en helt fantastisk idé.

Du må meget gerne stille mig fem spørgsmål! Jeg har sendt dig en email. (Det plejer nu at være omvendt: at man siger at man gerne selv vil interviewes, men det er ligemeget.)

Hvad angår Chomsky, så er jeg ikke enig i at alle erkendelser vil kunne formuleres så håndværkeren forstår det (i hvert fald uden først at skulle have nogle timers indføring i tankegangen). Det er ikke for at forsvare Foucault yderligere, for ja, han er ind imellem uhyre abstrakt og laver tit sætningskonstruktioner der er unødigt svære.