« Venstreorienterede kunstnere - en sammensværgelse? | Forside | Adorno og terrorismen »

01.03.2005

Fem spørgsmål mere

Tornfuglen har genoplivet den gamle tradition med at stille mig fem spørgsmål. Det var noget alle bloggere gjorde i 2003 (jeg fik stillet spørgsmål to gange, se her og her), men som vi så har glemt alt om siden, hvilket egentlig er synd. Nogle gange er det godt at få nogle spørgsmål man aldrig selv ville have stillet sig. Og det kan man roligt sige at Tornfuglen har gjort! At der er byttet om på proceduren, således at han kontaktede mig for at stille spørgsmål kan jeg ikke se noget problem i. Det må vel kunne gå begge veje.

Det virker som om han har en dagsorden der handler om virkelighed, iscenesættelse og paranoia. Og det ville være i god tråd med hans egen blog. Her er de fem spørgsmål og mine svar:

1. Hvilke filosofiske konsekvenser kan du – hvis du virkelig lader det bide sig fast i et par minutter – trække ud af Marinettis gamle slogan: ”Alt af værdi er teatralsk”? (Umberto Boccioni et.al., Futurist Painting: Technical Manifesto 1910, in Futurist Manifestos, ed. Umbro Apollonio, trans. Robert Brain et.al., Documents of Twentieth-Century Art (New York: Viking Press, 1973), side 28).

Det er jo en spidsformulering, og det gælder som regel for spidsformuleringer at der er noget om det, men at det alligevel ikke helt holder.

Jeg går ud fra at Marinetti med "teatralsk" mener iscenesat eller selviscenesættende. Hvis det skal give mening skal det stå i modsætning til noget andet, det ikke-teatralske. Og jeg kan ikke se at det teatralske a priori skulle være af større værdi end det ikke-teatralske.

Marinetti var jo i høj grad en selviscenesætter, og gjorde endog noget så grusomt som 1. Verdenskrig til et storslået reality-teater af hidtil uset intensitet. Men hvis alt er et teater, hvis vi lever i et skuepilssamfund, så er citatet ikke længere interessant, for så har alt jo værdi.

Jeg har oplevet øjeblikke af stor værdi som ikke var teatralske i betydningen iscenesatte. Grebetheden, opslugtheden, hengivelsen - de er ikke teatralske

2. Hvad tænker du umiddelbart, hvis jeg konfronterer dig med Burroughs’ gamle statement: ”A paranoid is a person in possession of all the facts” (Der findes forskellige transskriptioner af samme udsagn, men dette rummer vist essensen + den vigtige kursivering).

Ja, det nemme svar er jo at det selv er et paranoidt udsagn. Men dermed har man ikke sagt så meget, idet det så igen afhænger af hvilken status man tillægger paranoia.

Det kedelige, snusfornuftige svar er at det er et selvmodsigende udsagn, idet paranoia er defineret af at frygten netop er uden realt objekt. Så facts gør ikke en paranoid, men kritisk.

Og dermed er vi henne ved det svar som er det oplagte: at udsagnet siger at mange af dem som kaldes paranoide egentlig blot er kritiske over for den skjult overvågning i en verden af folk som vil bedrages. Nogle gange er der noget om det, men som generelt udsagn mener jeg ikke det holder - det er lidt for koket.

Jeg kommer fx til at tænke på den WulffMorgenthaler-tegning hvor en fyr nede i supermarkedet præsenterer en af sine mange konspirationsteorier for den meget trætte kassedame: "Ved du godt at-at-at...Alle stregkoder danner tallet 666...Djævelens tal...Det-det-det er styret af den skjulte verdensorden...New World Order". Kassedamen svarer distræt: "Hmmm...".

3. Er ’branding’ i film (du ved, mere eller mindre skjult reklame for rigtige konsumvarer) ikke også en (for kunsten) tilbagevenden til Lebenspraxis i højere grad, end hvis den (filmen) kun benyttede fiktive mærkevarer og disse evindelige 555-telefonnumre, der aldrig har eksisteret?

Nu stiller du jo et ledende spørgsmål når du siger "ikke også", og derfor føler jeg mig kaldet til at modsige dig. Men jeg forstår godt pointen: i et varesamfund er det mere realistisk at drikke Coca-Cola end det fiktive brand "Super-Cola". Til gengæld er det jo ikke en realismebestræbelse der afstedkommer film-branding. Det er styret af noget for filmen uvedkommende udelukkende med henblik på at påvirke os tilskuere til at synes at det er et sejt mærke. Så når du taler om livspraksis, så ved jeg ikke...Der findes jo en tredje mulighed: at filmen bruger mærkevarer som ikke er sponsorerede. Og at den ikke eksponerer logoet.

Desuden er jeg træt af litteratur som tror den er enormt realistisk hvis folk hele tiden nævner mærkevarer på alle deres møbler og alt deres tøj. Jeg kender kun en brøkdel af disse mærker, og jeg kender ikke nogen der taler sådan. Men måske er det fordi jeg ikke selv går så meget op i mærker.

4. Finder krigen i Irak heller ikke sted?

Jo. Det gjorde Golfkrigen også. Jeg går ud fra at du henviser indirekte til Baudrillard. At medierne farver vores måde at opfatte krigen på er der ingen tvivl om. Og at der netop under Golfkrigen var en enorm censur er også åbenbart. Men for dem som bor i området er krigen en realitet. Måske en lidt "uvirkelig" realitet, som alle krige er det (den opleves gennem pludselige chok), men ikke desto mindre.

5. Lever vi i en forfaldstid? I dekadencen?

Der har til alle tider været nogen som mente at vi levede i en forfaldstid. Jeg tror ikke at dekadencefri tider har eksisteret, og jeg lever ikke op til Henrik Dahls tåbelige diktum om at intellektuelle synes at alt var bedre i gamle dage. Så lad mig understrege at jeg ser nogle lovende tendenser i tiden, fx i min egen generations forhold til børneopdragelse og køn. Vi er på det rette spor på mange punkter. Men naturligvis er der forfaldstegn alle mulige steder. Den omfattende stræben efter ungdom og kosmetisk perfektion kunne være et eksempel. Det overdrevne fokus på livsstil et andet. Medieliderligheden et tredje. Men det er der jo så mange der peger på, og jeg har ikke noget originalt at tilføje til lige det.

Men nej, vi lever ikke i dekadencen i den forstand at det skulle kunne være en overskrift for vores tid på samme måde som fx renæssancen.

Kommentarer

Du må da gerne give mig 5 spørgsmål, hvis du kan finde på noget spændende. Så skal jeg besvare dem så godt jeg kan...

Davs igen T.
Næh, Messua har endnu ikke svaret, men måske var mine spørgsmål ikke gode nok. Jeg bestræbte mig ellers på at finde på nogle, der passede til Messuas log (lidt om Gud og S/M), og så iøvrigt gøre dem så alment interessante, at spøgen vedr. de 5 spørgsmål kunne gå videre, men ak... Selv er jeg en forsigtig herre, og at rykke for dem ville måske virke lidt for naragtigt. Det må jeg lige REFLEKTERE over. Du er naturligvis velkommen til at svare på mine spørgsmål, hvis du vil, men jeg ser, at du allerede selv er blevet påbudt at udfordre med dine egne fem, så... Nå, men der er kun et par uger til EN spiller i Vega, og de har jo 25års jubilæum i år, så jeg forventer, at de dykker godt ned i bagkataloget og hiver de gamle schlagere frem. Åh, jeg glæder mig. Men i øjeblikket hører jeg Peter Gabriel. Den der sidste var altså herlig; han har altid været en vidunderlig kunstner.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2