« Da jeg var en støjprovo | Forside | Fugle og riskorn »

31.05.2005

Helter Skelter vs. Yellow Submarine

På bogudsalget købte jeg den danske oversættelse af Ian MacDonalds berømte Beatlesbog "Revolutionen i hovedet", hvor hvert eneste nummer får ca. en sides kommentar. I stedet for de talløse biografier om hvornår hvem af dem slog hvilken prut som fornærmede en af de andre er det her for en gangs skyld musikken (og teksterne) som er i centrum. Og det er i sig selv anbefaling nok. Men desværre er den ikke helt så god som den kunne være.

Jeg har kun klatlæst i bogen, men jeg er allerede irriteret over hans skråsikre smagsdomme. Fx kaldes Yellow Submarine for "en herlig anderledes sang, som det er umuligt ikke at kunne lide", mens Helter Skelter affejes med at "kun få har beskrevet dette nummer som andet end noget bogstaveligt talt fordrukkent roderi", hvorefter det fremgår af noten at de "få" er Charles Manson, som kunne bruge nummeret som inspiration til sine mord.

Nu er det bare sådan at jeg har det lige omvendt. Jeg trodser det "umulige" i ikke at kunne lide Yellow Submarine, der da for alvor kan beskrives som noget infantilt roderi. Sjældent er et så plat omkvæd blevet gentaget så mange gange til ære for de tonedøve.

Og til gengæld er Helter Skelter blandt mine yndlingsnumre. Jeg har faktisk også beskrevet det som noget ganske andet end fordrukkent roderi, og tildeler det et lille, selvstændigt afsnit i min bog, der ender med ordene "et ofte overset, men vigtigt øjeblik i rockhistorien" (Støjens æstetik s. 23).

Og jeg er næppe den eneste. Når jeg spiller nummeret for medlemmer af det store flertal der kun kender Helter Skelter i U2s skammeligt tamme version, bøjer de sig som regel i støvet og anerkender at her hos Beatles sker der noget, der har senere ekkoer i såvel punk som grunge. Og netop i lyset af rockens udvikling burde det være muligt i dag at høre nummeret som noget andet end fordrukkent roderi. Men det kræver nok at man ikke hænger fast i den tidslomme som Ian MacDonald har bosat sig i.

(Og ja, nu blev jeg selv lige så grov og idiosynkratisk i mælet som MacDonald, men det her er også min weblog og ikke en introducerende bog).

Kommentarer

Helt enig. Yellow Submarine er en fjollet parentes i Beatles produktion, men Helter Skelter sætter nye standarder for rockens intensitet.

Ha! Paul McCartney spillede "Helter Skelter" til Live 8! Og det var højdepunktet af den time jeg så. Han kunne faktisk stadig godt skrige lidt.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2