« Eksploderende skrubtudser | Forside | Test: Den fremmede mand »

05.05.2005

Sangtitlernes genkomst

Jeg har endelig købt mig en iPod, hvilket jeg kunne skrive meget om, men i første omgang holder jeg mig til én iagttagelse: nemlig at iPoden genopliver den opmærksomhed på sangtitlerne som cd-afspilleren truede med at eliminere.

De fleste cd-afspillere angiver blot et tracknummer, og derfor var der en stigende tendens op gennem 90erne til ikke at bemærke en sangs titel, men snarere dens nummer. ”Nummer 8 er det bedste på pladen”-agtigt. Det er naturligvis dovent, men sådan er vi jo ofte.

Når man spiller et nummer på sin iPod står tracknummeret med ganske småt, mens titlen derimod er fremhævet, og dermed synes proportionerne at være i orden. Jeg har opdaget og genopdaget flere titler som jeg ellers havde glemt eller aldrig været opmærksom på. Det viser sig fx at mit yndlingsnummer fra Miles Smiles hedder ”Footprints”. Jeg bliver konstant konfronteret med Aphex Twins’ radikalt gådefulde titler såsom ”Icct Hedrald”, ”Jynweythek Ylow” og ”Kesson Dalef” – det er som om han har opfundet sit eget sprog (i hvert fald kender jeg ikke disse ord). Jeg havde naturligvis bemærket det, men nu står det på iPoden så længe musikken spiller, og det gør en forskel.

Jeg kender faktisk nogen som ikke bryder sig om titler overhovedet, fordi de mener det tager opmærksomheden væk fra selve musikken. Det er jeg ikke enig i. Og hvis man ikke kan finde på en titel til sin egen musik kan man gøre som fx Oval og Supersilent – blot kalde dem 1, 2, 3 etc.

Jeg ville til gengæld nødigt undvære sangtitler som fx ”There’s Something Inside My Knee” (Düreforsög), ”How To Disappear Completely” (Radiohead), ”Ohm, Sweet Ohm” (Kraftwerk), ”Goodbye Pork Pie Hat” (Charles Mingus), ”Jesus Build My Hotrot” (Ministry) eller ”Croquis et Agaceries d’un Bonhomme en Bois” (Erik Satie).

Lad dette være en hyldest til sangtitlerne – og til iPoden!

Kommentarer

Fin betragtning.
Titler kan nogle gange være nærmest større værker end det, de er titler på, således at titlen, løsrevet fra værket, bliver et selvstændigt værk. Andre gange er titlen sammen med værket sublimt, og man kan selvfølgeligt ikke fatte titlen uden det samlede værks indhold, kontekst etc. etc.

I en periode dyrkede jeg titler som selvstændige værker, fordi: hvor enkelt kan så meget, og måske meget komplekst, formuleres i sin egen poetiske slagordskraft? Ét problem med titler som selvstændige værker, som kunstform, er at man som kunstner ikke får egoboosted sig så meget som der, hvor titlen er en del af en større produktion. Men titler kan f.eks. åbne for tænksomhed, eller blive selvstændige leveregler - blive meget kort poesi. Sådan kan man blive ved med at tænke og skrive om dette fantastiske fænomen, titler, hvorom alting er, vil jeg takke dig for at bringe dette på bane. Jeg vil kvittere med en række af mine elskede titler, som jeg umiddelbart husker dem og de, der umiddelbart kommer mig i hu og jeg håber at andre vil skrive nogle yndlingstitler i dette forum.

"It Will End in Tears"

"Heaven or Las Vegas"

"Sult"

"I'm a Slave (for your love)"

"Love will tear us apart again"

"The Last Beat of My Heart"

"Faldet"

"The Space Between Us"

"Cry Me a River"

"Cry, Cry, Cry"

"People are Strange"

"Burning From the Inside"

"Hope"

"Wish You Were Here"

"()"

"Farvel"

"Tanz Debil"

"DNS-Wasserturm"

"Selbstporträt mit Kater"

"Lithium"

"Gallons of Rubbing Alcohol Flow Though the Strip"

"Ooops, I did it again"

"Be my Baby"

"The 49 days of truthfulness"

"Erblicket die Töchter des Firmaments"

"Rundgang um die transzendentale Säule der Singularität"

"Einstein on the Beach"

"Marilyn Monroe was my Childhood Shame"

etc.

Synes The Beatles var uovertruffen når det kom til sangtitler.

Et lille udvalg:
Helter Skelter,
Being for the Benefit of Mr. Kite,
Maxwell´s Silver Hammer,
Lucy in the Sky with Diamonds,
The Continuing Story of Bungalow Bill
- og mine favoritter;
Happiness is a Warm Gun
og
I am the Walrus.

Damn, de må ha været skæve...

Når nu du nævner Beatles vil jeg lige tilføje at en af de titler jeg holder meget af er:

"Everybody's Got Something to Hide Except Me and My Monkey"

(i øvrigt et rigtig godt nummer)

Hvad med

mmm skyscraper i love you

The Rockafeller Skank

Porcelina of the vast oceans

Det er hhv. Underworld, Fat Boy Slim & Smashing Pumpkins. Man kan nærmest mærke lugten af deres musik...

I den klassiske del af musikverden synes jeg den græsk-franske komponist Iannis Xenakis har nogle glimrende værktitler. Titlerne passer enormt godt til musikken, og bliver nærmest en del af værket. Nogle eksempler: Pithoprakta, Terretektorh, Nomos gama, Anaktoria, Gmeeoorh, Waarg....

Hermed en række ganske velklingende sangtitler til almen fornøjelse. Det må på det bestemteste påpeges at også musikken bag er værd at vende mindst ét øre mod…!

The Smiths og Morrissey har alle dage været særdeles ferme udi sangtitlens ædle kunst:
”Some girls are bigger than others”
”Death of a disco dancer”
”Margarat on the guillotine”

Monty Pyton er vel ligeledes selvvalgt. Min personlige favorit er ”Decomposing composers”.

Tyske og Finske bands har bestemt også noget at byde på i denne henseende:
Stereo Total: Europa Neurotisch
Aavikko: Torpedo Girls
Karkkiautomaatti: yks-kaks-motocross (også bandets navn er en fornøjelse!)
Generelt er finske bands meget originale både musikalsk og mht. titler. Dog ’lider’ de under at være komplet uforståelige (men ikke desto mindre charmerende!) for den gennemsnitlige dansker pga. deres insisterende finsksproglige udgangspunkt…

Jazzen bør vel også bringe i spil, men den eneste jeg umiddelbart kan huske er
Esbjörn Svensson Trios ”Strange place for snow”. Skønt denne trio ligger langt fra jazzens pionerer, fornægter den poetiske nerve sig hverken i titel eller musik..

En klassiker er The Whos ”A quick one while he’s away” (der faktisk varer over 7 minutter…), ligesom det tidlige Beatles-nummer ”Leave my kitten alone” (egentlig et cover af Little Willie John) altid har stået mit hjerte nær…og man kunne blive ved…men gør det ej…

OK... vi må også lige have Frank Zappa med:
Don´t´eat the yellow snow
Stink-foot
Dog Breath Variations
Broken Hearts Are For Assholes
The Meek Shall Inherit Nothing
Why Does It Hurt When I Pee?

Bjørn Svin har også nogle sjove titler, f.eks:

"Bamsen der gerne ville være bjørn" eller "Nørden der gerne ville sige farvel" for ikke at tale om den prægtige "Han tog til Køge" Sidstnævnte er i øvrigt et godt bud på verdens mest fjollede technonummer. Der var en anmelder, der rammende kaldte det for vingummibamserap.

Nogle af titlerne refererer indbyrdes til hinanden: Et nummer hedder "Banjunglen #2". Senere på samme cd kommer "Banjunglen #1" og for at det ikke skal være løgn, efterfølges den af "Banjunglen bliver mindre".

Jeg synes Malk de koijn har nogle ret gode bud på titler:

"Sneglzilla"
og
"Vi tager fuglen på dig"

Ellers synes jeg:

"Somliga går med trasiga skor", af Cornelis Vreeswijk er en herlig titel.

Björk har til gengæld nogle utroligt kedelige titler i forhold til hvor fed musikken er.

Jeg synes ny, at "Violently Happy" er en fed titel, men ellers vil jeg give dig ret.

"Hitler in My Heart" (Antony and the Johnsons)

"Nietzsche" (Dandy Warhols)

Ang. Björk; synes nu også "Hyper-Ballad" er en ret fed titel...

Her er lille udpluk fra min samling:
"The Audio Injected Soul" - Mnemic,
"Trash Scapes" - Ellen Allien (spændene tysk dj),
"Panopticon" - Isis (reference til Foucault?),
og apropos Björk: "Army of Me",
"Thoughts of a dying atheist" - Muse,
"Soundtrack to your escape" - In Flames,
"It's good for you to meet people like us" - Golden Boy and Miss Kitten. Der er i det hele taget mange gode...

Men når alt kommer til alt, er jeg lidt træt af af iPod'en bliver hailet og tilbedt i den grad, den for tiden er udsat for. Jeg har i ren protest skiftet over til Creatives ganske udemærkede Zen Touch - den koster 800 kr. mindre og har længere batterilevetid. Tilgengæld ligner den ikke noget der blev designet til 'stilbevidste moderne mennesker i bevægelse' - en beskrivelse iPod'en ellers gjorde sig fortjent til, i et review jeg for nylig læste! Vendinger som 'iPod-generationen' eller 'podcasting' er et ubehageligt produkt af denne forgudelse af brandet... Det er en fin mp3-afspiller, men nedsendt fra himmelen, gennem dennes budbringer Steve Jobs, er den ingenlunde.

Hey Morten Kjærgaard,
apropos Panoptikon, for mange er det jo norm at man skal ha en iPod, men for nu at tage Heidegger, en iPod er sgu i den grad iPod'sk´.

Hvornår kommer sangtitlen: "My iPod?" (eller er den kommet?), jf. Run DMC's "My Adidas"!

Nårh ja, Adidas. Det minder mig om, at koRn også har præsteret en god sangtitel:

A.D.I.D.A.S.

.... en forkortelse af all day I dream about sex – en bevægende sang om fortvivlende erotisk hunger.

Hehe, sjov tråd det her... Her er endnu et par knudrede eksempler:

"Sweet Oddysee of a Cancer Cell T' Th' Center of Yer Heart" (Mercury Rev)

"I Was A Teenage Hand Model" og "You Think I Ain't Worth a Dollar, But I Feel Like a Millionaire" (Queens of the Stone Age)

Og jeps, Düreforsög har også nogle phantastiske titler som "Me, myself and Ear", "Nobody's Nose" og "Chess-nut for me". Heh-heh...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2