« Podcasting - nogen forslag? | Main | Søren Pind: Narkomaner i fængsel »

Til kritikken af ordet "podcasting"

I de sidste par dage har jeg fået to kommentarer der kritiserer ordet "podcasting" (her og her). (For dem som ikke ved hvad Podcasting er, så er det i al sin enkelhed radio der ligger som MP3-filer på nettet, lige til at downloade til sin iPod eller anden MP3-afspiller) Jeg forstår kritikken (omend jeg ikke forstår denne Willams øvrige udgydelser i sin kommentar), og jeg har skam selv tænkt det samme da jeg første gang hørte ordet i efteråret. Hvorfor skal det nu have navn efter et bestemt produkt på markedet? Men nu har jeg altså taget det til mig, for der er ikke andre. Så jeg er enig i at ordet "podcasting" lyder unødigt Apple-promoverende, men det skal i øvrigt ikke forhindre mig i at nyde min iPod, som er et glimrende produkt der er alle pengene værd. Jeg vil gætte på at ordet er opstået lige så meget på grund af at det (næsten) rimer på "broadcasting" som det er en hyldest til iPoden. Hvis man skal forhindre at det bider sig fast, så skal man skynde sig at finde på et bedre ord. [Opdatering: der kommer mere om ordet "pod" i kommentarerne] På den anden side: ord som "Walkman" og "Mærkat" (og hundredevis andre) er oprindeligt varemærker, men er gledet over i almindelig sprogbrug, uden at det længere associseres med firmaet (mange folk ved ikke engang at det er varemærker), så mon ikke det også kan ske med "podcasting"?

TrackBack

TrackBack URL for this entry:
http://www.groveloejer.dk/cgi-bin/mt/mt-tb.cgi/381

Listed below are links to weblogs that reference Til kritikken af ordet "podcasting":

» dual intel server xeon from intel pro/100 sp mobile combo adapter ethernet driver
intel pentium 4 2.26ghz intel frequency id utility intel 810 e139761 intel motherboard intel 82865g driver download intel japan intel website military intel intel 82810 6.7 update intel graphics controller intel 64 bit integrated intel extreme graphics [Read More]

» diamonds from diamonds
diamonds The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing. [Read More]

Comments

Ordet pod er i mange år blevet brugt i medieresearch-sammenhæng. Se f.eks. definition iflg. Nielsen. I musikresearch-sammenhæng bruges pod til at beskrive x antal små musikklip efter hinanden, som en målgruppe skal bedømme. Så jeg tror ikke Apple kan løbe med æren for det. Deres bidrag er et lille i før - som på mange af deres andre produkter. Om opfinderen af ordet Podcasting så har tænkt på en samling af musikklip (en pod) eller (broad)casting til din iPod, skal jeg naturligvis ikke kunne sige.

Jeg er fuldstændigt enig med dig Torben.

Lad det i øvrigt, 'for the record', være sagt, at jeg ikke et sekund var/er i tvivl om at mange mennesker forholder sig kritisk til denne 'brandificering' af vendingen. Kritikken var ingenlunde møntet på en persons brug af ordet, men nærmere på fænomenet. Også 'for the record': Hvis jeg ikke gjorde det klart, synes jeg også iPod er en rigtig fornuftig mp3-afspiller - havde selv en, indtil jeg kom til at ødelægge den. Jeg valgte blot min creative afspiller på de to grundlag, at den er billigere og har mere batterilevetid. Studerende må tage, hvad de kan få...

Som du også selv antyder er rigtigt mange vendinger startet med et varenavn/mærke. Årsagen til at jeg, og øjensynligt William, farer lidt i flint over denne vending, mere end jeg ville gøre over vendingen 'to xerox a paper' eksempelvis, er, at iPod'en ikke længere blot er beskrivende for en kultur, men også er dikterende for en kultur. Andre af de større brands har tilpasset sig kulturen, men med iPod ser jeg en markant ændring. (ivøvrigt kan jeg anbefale Naomi Kleins ''No Logo'' (2002) om dette emne. En ikke perfekt bog - men en fyldig analyse af branding i d. 21. århundrede). Da Apple lancerede 'iPod-shuffle' blev det lige pludselig moderne at shuffle al sin musik. Jeg er oftest stærkt imod at shuffle mine cd'er, idet jeg tror at mange kunstnere foretager et bevidst valg om, i hvilke rækkefølge numrene på deres cd skal ligge i. At et specielt nummer kommer før et andet specielt nummer er ikke tilfældigt, og er for mig /også/ en del af cd'en. (Dermed ikke sagt at jeg religiøst aldrig skifter nummer, men iPod shuffle undergraver /fuldstændigt/ ideen om kunstnerisk sammenhæng i en cd...)

Nye tider, nye tanker.

Vi kan selvfølgelig harcelere over shuffle-mekanismen. Jeg har selv kun en enkelt gang prøvet mig med shuffle-funktionen, og den oplevelse fik mig ikke til at gå tilbage efter mere ....

Men kan vi ikke blive enige om at opfatte kunst som en dynamisk størrelse, der tildels besværes og tildels muliggøres af de givne fysiske rammer? Det er ikke utænkeligt, at musikere i takt med den udbredte brug af shuffle-funktioner (som jo åbenbart har været på mode), langsomt vil gå væk fra at skabe kontinuerlige fortællinger på deres udgivelser.
Når vi har vænnet os til, at numre passer sammen i en bestemt rækkefølge, er det jo bare fordi et ældre medie (long-playing grammofonplader, m.m. ) ikke på samme måde muliggjorde det fragmenterede helhedsbillede. Men derfor er den nye teknik og dens brugere ikke onde. De er bare anderledes - og hvis der kommer nok af dem, er de nået op til et højere evolutionstrin end os andre, som holder fast i behovet for kontinuitet.
Når vi i nutidens digitaliserede tider holder fast i rækkefølgen af numrene, er det jo vitterligt, fordi vi gør som alle mennesker altid har gjort. Overfører gamle produktionsmetoder til nye medier. Det har mennesker gjort til alle tider; se bare på Homers skrifter, der alle er skrevet på vers, selvom versemål havde sin anvendelse primært for at kunne huske fortællingen (eller det var i hvert fald, hvad min oldtidskundskabslærer fortalte mig - jeg må indrømme, at jeg ikke er helt up to date på dette punkt).

Historien viser, at der altid går en rum tid, før kunstnere og kunstelskere lærer at gøre brug af (og nyde) et nyt medies muligheder, og derfor ser jeg det ikke som utænkeligt, at det samme vil ske med denne her shuffle, som ikke har noget at gøre med en hi-hat, og som heller ikke copyrightet af noget stort multinationalt selskab.

Jeg er helt enig med Jeppe og vil i øvrigt tilføje, at en vending som iPod-generationen faktisk lægger en dæmper på min lyst til at købe en iPod. Men det er ikke sådan noget, der skal bestemme, hvilket produkt jeg køber, så jeg har alligevel tænkt mig at anskaffe en iPod ved lejlighed, for den er da for lækker :o).

Og så kan man i øvrigt koble diskussionen om shuffle-funktionens konsekvenser for kunstnerens indflydelse på rækkefølgen af numre sammen med titel-snakken i den forrige tråd. På Bjørn Svins cd Kan Tropisk er der 4 på hinanden følgende numre, der tilsammen danner en sætning: hvis du ser, hvad jeg ser, ser du lige, ind i mig. Jeg kan slet ikke vente på, at der er én eller anden, der finder på at udgive en cd, hvor titlerne spiller på muligheden for, at den tilfældige rækkefølge af numre danner uventede og måske endda helt uhyrlige udsagn...

Nu har jeg en iPod, men shuffle bruger jeg nu også på min cd-spiller; der hedder det blot "random". Jeg kan nu godt lide den funktion. Efter at have hørt en cd en del gange i den "rigtige" rækkefølge, kan det være forfriskende at høre dem i en anden - nogle gange kommer man til at høre enkelte numre anderledes - mere "friskt" på den måde.

Der findes nu faktisk eksempler på musik hvor "shuffle" bliver brugt - både den amerikanske komponist John Cage og tyske Karheinz Stockhausen har værker, hvor musikeren, helst "intuitivt" i koncertsituationen, skal sætte længere forløb sammen udfra en række fragmenter spredt udover en partiturside...

Jeg synes i øvrigt det er lidt trættende at hver gang det er nogle progressive firmaer der kommer op med et nyt produkt, så er det nogen der skal brokke sig! I min barndom var de videoen ("bigrafen vil dø! ") Så var det PC og internet ("ingen vil læse bøger og aviser mer!"). Så vidt jeg ved, findes der i dag både video- og datakunst..
Det er nu en gang altså håndværkere (i vore dage altså firmaer) der opfinder ting - kunstnere "opfinder" ikke en skid - de finder bare ud af at bruge det til kunst. Stradivari byggede violiner - han spillede ikke på dem selv (andet en til husbehov). Gutenberg skrev ikke bøger. Og det var Edison der fandt ud af at indspille lyd på voks, ikke en musiker eller komponist.

Så jeg er enig med Jeppe og Jesper- nye medier kommer hele tiden, og kunstnerne skal nok finde ud af at bruge dem til noget før eller siden!

Først en kommentar til ordet podcasting:

Plok, det er en meget interessant oplysning at pod er blevet brugt om en samling af medieklip (fx reklamer).

Så lad os kigge lidt på ordet "pod", som kan betyde mange forskellige ting:

Først og fremmest betyder det bælg, og heraf afledt kan det også betyde hylster eller kapsel (også rumkapsel). Mere slang-agtigt kan en gravid betegnes som værende "in pod".

Men ordet har også andre betydninger: en lille flok, et skær i et bor og et slangudtryk for hash.

Som suffix betyder -pod det samme som -pode på dansk, altså noget med fødder (som i antipode).

Ordbøgerne har ikke registreret Ploks musikmedierelaterede betydning, men den er bestemt relevant.

Måske er det en blanding af pod som hylster/kapsel og pod som reklamebidder/musikbidder der har fået PR-folkene inde på Apple til at danne ordet iPod? Måske er det at man kan gå med den også en del af det (jvf. fødder?) Det er da et bud!

Hvad angår "podcasting", så er det indtil videre svært at afgøre om ordet refererer til pod som reklamebidder/musikbidder eller til Apples handy MP3-afspiller. Flere oplysninger om dette modtages gerne!

Hvad angår shuffle:

Jeg er enig i at iPod shuffle er et tåbeligt produkt, men selve shuffle-funktionen i min iPod bruger jeg nu ind imellem.

Den hedder "bland sange", og modsat shuffle/random-funktionen på en cd-afspillet blander den fra alt hvad man har på sin iPod.

Jeg skal understrege at det kun er undtagelsesvis at jeg bruger den. Jeg holder stædigt fast i albumformatet og hører som regel et album færdig før jeg zapper videre. Når jeg hører CDer eller LPer er jeg endda så ulideligt demokratisk at jeg insisterer på at hvis en plade er blevet afbrudt (måske i flere dage), så skal jeg høre de numre som jeg ikke nåede. Hvor mange andre begynder forfra igen og igen insisterer jeg på at høre alle numre lige mange gange! Det er "synd" for de sidste numre hvis de bliver hørt mindre end de første bare fordi de ligger sidst. Den slags kan der komme ud af at være vokset op i 70erne...

(eneste undtagelse er naturligvis numre jeg ikke kan lide - dem springer jeg gerne over, som fx "Octopus's Garden")

Men nu er pointen at selv om jeg så fanatisk klamrer mig til det fortløbende album, så benytter jeg mig ind imellem af "bland sange" på min iPod. Det er som regel når jeg ikke lige kan beslutte eller ikke har tid til at beslutte mig. Så får jeg fuldstændig uforudsigeligt smidt sange i hovedet, med bratte genreskrift. Men vigtigere end genrecollagen er egentlig det at det enkelte nummer kommer til at stå langt klarere frem når det kommer i en blandet sammenhæng. Det kommer mere til sin ret som enkeltstående nummer. Man lægger mærke til det på en anden måde. Desuden bliver man konfronteret med numre man havde glemt eller som man ikke ville have fundet på at vælge.

Så jeg vil anbefale denne funktion ind imellem som en afveksling. "Overrask mig!", siger man til sin iPod. Og skulle den så komme forbi noget man ikke kan slippe igen, så kan man jo bare skifte til at høre hele det album den kommer fra. Det er fx meget svært for mig at høre Radiohead uden at indtræde i en anden tilstand der vil mere af samme skuffe.

Ok, her er lige et par kommentarer:

Jeppe Lisdorf:
Du skriver, at shuffle/random/bland sange funktionen måske bare er et trin på musik/lydmediets vej, og at vi (os, såvel som kunstnerne) derfor vil adaptere os til denne funktion. Det kan du have ret i, men størstedelen af de cd'er vi /idag/ omgiver os med, tror jeg ikke, at shuffle-funktionen er påtænkt. Så lad os vente, til musikerne laver en cd, på hvilken rækkefølgen af deres numre er ligegyldig. Når talen falder på Homers skrifter, forstår jeg ikke argumentet: Homer bliver jo stadig gengivet på daktylisk hexameter (versefoden). Dette er jo netop fordi, at versefodet er en inkorporeret del af Homers forfatterskab - det ville være underligt at prøve at skrive det med sms-sprog, selvom mange unge benytter sig af det - ik' sandt? Altså, fordi noget ændrer sig, betyder det ikke at de kunstnere der kom før ændringen, også skal kunne tilpasse sig. "Når vi i nutidens digitaliserede tider holder fast i rækkefølgen af numrene, er det jo vitterligt, fordi vi gør som alle mennesker altid har gjort" - NEJ! Vi hører musikken på den måde, som mange musikerne ønsker det. Nogle musikere er naturligvis ligeglade, men mindst ligeså mange foretager da bevidste valg om rækkefølgen. Forestil dig The Wall på shuffle, så bliver det jo helt af helvede til...

Frode Andersen:
"[...] nye medier kommer hele tiden, og kunstnerne skal nok finde ud af at bruge dem til noget før eller siden!" Det kan godt være der kommer nye medier, men hvorfor skal kunstnerne, som jo egentlig er dem der gør medierne brugbare, adaptere sig mediet? Det ville da umiddelbart virke mere indlysende, at mediet lyttede til kunsternes ønsker - ikke den anden vej rundt!

"Det er nu en gang altså håndværkere (i vore dage altså firmaer) der opfinder ting - kunstnere 'opfinder' ikke en skid" Skal det forstås sådan, at den hulemand der i sin tid fandt ud af at blande nogen blade og noget vand, så det fik et rødligt skær, skal tilskrives al senere kunsts betydning? Eller at manden der første gang benyttede sig af note-ideen, skal have æren for alle Rachmaninovs komponeringer? Helt ærligt... Klart, der skal nogen håndværkere til at opfinde ting - men hvis der ikke var nogen til at benytte disse ting, og du mener øjensynligt at de (håndværkerne) ikke selv kan benytte dem, hvorfor skulle de da opfinde ting? Det er nu engang musikeren der får et guitar-riff til at lyde fedt, og ikke ham der opfandt guitaren.

Desuden antyder du, at jeg/vi/dem proklamerer musikken død ("[...] var det videoen ('bigrafen vil dø!')") - det har jeg/vi/dem ingenlunde gjort. Jeg prøver bare at forsvarer de kunstnere der gerne vil præsentere deres værk, som de selv ønsker, og ikke som Apples marketingsdirektør synes det...

Torben Sangild:
Jeg synes din udlægning af shuffle-funktionen er rigtigt god. Det er i samme udstrækning jeg selv benytter den. Hovedpunktet er jo, at man skal give musikerne en chance for at vise, hvordan /de/ havde påtænkt deres udgivelse. Selvfølgelig skal man skippe numre, man ikke bryder sig om, men ihvertfald at høre en cd /en/ ordentlig gang igennem, det skylder vi da de kunstnere der har brugt tid på det.

Nogengange kan 'irriterende' numre jo også have en mening jvf. eksempelvis nogen ting fra Nine Inch Nails, Aphex Twin, Tool, Strapping Young Lad og de mange andre bands, der eksperimenterer med dette. Jeg synes at musikken gerne, ligesom meget andet kunst, må kræve noget af lytteren (beskueren, i billedkunstens og teatrets tilfælde). Det er i min egen erfaring således, at des mere kompleks og 'besværlig' musikken bliver, des større er belønningen når man så endelig 'dekoder' musikken.

puha, håber ikke nogen er blevet sure, og undskyld, hvis der er et par gentagelser ind imellem - det er altsammen i den gode diskussions sag! :)

Jeg bliver lige nødt til at svare Morten. Du siger "Jeg prøver bare at forsvarer de kunstnere der gerne vil præsentere deres værk, som de selv ønsker, og ikke som Apples marketingsdirektør synes det…". Nu er det ikke noget nyt at kunsten ændrer sig med mediet. Lad mig komme med eksempler fra musikken som jeg kender bedst, og hvor problematikken er daglidags: næsten all den klassiske musik der bliver spillet i dag af f.eks.symfoniorkestre bliver spillet på helt andre, moderne instrumeneter end hvad komponsiten havde tilgængelig på sin tid. Musikken lyder derfor helt anderledes end hvad den gjorde i komponsitnes samtid. Meget af J.S.Bach (1685-1750) musik bliver f.eks. spillet på klaver, et instrumnet der først blev opfundet hundrede år senere! Og selv om musikerne spiller Bach på instrumenter fra dengang, og prøver at bruge de spilleteknikker man anvendte dengang - det giver alligevel ikke nogen autencitet (andet en illusionen) fordi PUBLIKUM nu engang lever i 2005!
Det her begynder at blive en nærmere en kunstfilosofisk debat, men - i det kunstneren har "skabt" værket i et medie, har kunstneren ikke længere "magt" over værket - det lever sit eget liv, i forholdet mellem sig selv, mediet og betragteren... (dette ved Torben meget mere om end mig, men jeg håber dette giver mening..) Hvis betragteren så vælger at opleve værket i en anden kontekst og gennem et andet medie end det kunstneren havde tænkt? Jamen, det er da "tough shit". Men det mest fantastiske er jo, at god kunst ofte er så tidløs og slidestærkt, at det sagtens kan overleve, nogen gange enda forstærkes af at blive overført til nye medier! Hvem ville f.eks. i dag været foruden Glenn Goulds indspilning af Bachs "Goldbergvariationer" (som er indspillet på et moderne Steinway)

Lad os endelig få gang i en kunstfilosofisk debat!

Jeg forstår både Frodes og Mortens synspunkter, og vil bare komme med nogle små bemærkninger.

Frode: Det er rigtigt at kunstnere og komponister som regel blot udnytter den teknologi som allerede er opfundet. Men der er dog en del markante undtagelser, hvor komponister og musikere selv opfinder og videreudvikler "hardwaren", altså instrumenterne selv. Man kan fx tænke på Russolos støjmaskiner, Cages præparerede klaver, visse elektroniske komponisters eksperimenter med at udvikle teknologien selv osv. I andre tilfælde får teknologiudviklerne input og ideer fra musikerne som de bygger videre på, fx i udviklingen af forvrængningspedaler til guitarerne i 1960erne.

Morten: Jeg mener bestemt at det giver mening at respektere intentionen med værkerne, men det giver også mening nogle gange at bryde med den. Man skal ikke havne i den grøft hvor kunstnerens intention bliver lov. I så fald skulle vi slet ikke kunne høre klassisk musik på CD! Det kan være gavnligt og lødigt at udvikle lytteformer, som Frode også er inde på.

Post a comment

(If you haven't left a comment here before, you may need to be approved by the site owner before your comment will appear. Until then, it won't appear on the entry. Thanks for waiting.)