Arkiv: juni 2005

« maj 2005 | Forside | juli 2005 »

28.06.2005

DR podcasting

Så er DR endelig gået i gang med at podcasteog ikke lige mine favoritter

Se også:
Podcasting - nogen forslag?
Til kritikken af ordet "podcasting"

Sidste nyt fra tingene

I morges sendte P1 min anmeldelse af Roger-Pol Droits bog Sidste nyt fra tingene. Droit lommefilosoferer over alt fra øloplukker til fjernbetjening, fra computer til solbriller. Det kunne have været gjort meget mere interessant end han gør det.

Hør min anmeldelse her (5 min.)

27.06.2005

Statskirke, folkekirke - hvorfor dog?

Hvad er argumenterne for en bevarelse af folkekirken? Jeg har forsøgt at opregne de argumenter som fortalerne har brugt i den seneste debat, og inddelt dem i 5 hovedargumenter, som jeg derefter tilbageviser. Deltag gerne i debatten - det er det den er der for!

Jan Lindhardt har netop udgivet en bog der forsvarer folkekirken som statskirke. Det har sat gang i endnu en debat i medierne om hvorvidt vi skal have en statskirke eller ej. (Nogle skelner mellem folkekirke og statskirke, men de fleste er enige om at det er en pedantisk forskel, og Lindhardt taler selv om en statskirke).

Jeg har forsøgt at opsamle argumenterne nedenfor (der viser sig at være 5) og at svare på dem et efter et. Det er min opfattelse at ingen af dem holder. Jeg kan have overset nogen (og jeg har ikke læst Jan Lindhardts bog), så hvis du kender nogle argumenter som ikke er præsenteret her skal du endelig komme med dem.

Jeg er selv kristent opdraget og har faktisk været medlem af folkekirken indtil for et par år siden. Jeg er agnostiker, altså ikke-troende. Dette er ikke et korstog mod kristendommen, men en efterlysning efter det gode argument for hvorfor vi skal have en folkekirke med særstatus i forhold til andre trossamfund.

1. Dansk kultur er nu engang kristen.
A: Jamen det er da fint – hvis det virkelig er så rodfæstet kan vi vel også klare os uden en kæmpe institution. Danmark er så meget andet ved siden af at være kristent. Danmark er meget socialdemokratisk, hele vores velfærdsstat bygger på et essentielt socialdemokratisk verdenssyn. Men det er da ikke et argument for at socialdemokratiet skulle ophøjes til statsparti med en helt særlig ordning. Danmark er også præget af janteloven, men det ville da være helt absurd at institutionalisere janteloven som statslov. Danmark er præget af kulturradikalismen, men at gøre kulturradikalismen til statslivssyn ville nok være ganske formynderisk. Pointen er at det ikke i sig selv er et argument at dansk kultur og mentalitet er præget af kristendommen.
B: Og rent logisk er der tale om et tilfælde af den naturalistiske fejlslutning, hvor man slutter fra hvordan noget er til hvordan det bør være. Man må forholde sig til om det er ønskværdigt eller ej.

2. Det går galt når man skiller staten fra kirken. Staten ”finder sig hurtigt en ny kvinde”, som Jan Lindhart skriver. Se bare på Nazityskland og Sovjet!
For det første findes der givetvis lige så mange eksempler på rædselsregimer med statskirke som uden.
For det andet var det næppe adskillelsen af stat og kirke der var forbrydelsen i de to regimer…
For det tredje ser man gode eksempler på fredelige samfund uden statskirke, som fx Sverige.

3. “Hvis vi fjerner den nedarvede, gode relation mellem folket og kirken, lukker vi døren op for sværmeri, overtro, astrologi, sjælevandring, østens mystik, og hvad ved jeg” (Bertel Haarder i Berlingske Tidene, 8/5).
For det første eksisterer disse fænomener i forvejen, og der er ingen grund til at antage at folkekirken skulle hæmme dem, således at de vil eksplodere hvis den bliver uafhængig.
For det andet bygger folkekirken selv på overtro og ritualer, der er lige så mystiske som alle andre religioners (inklusive nyreligioner og sekter). Vi er bare så vant til dem at vi ikke længere ser det mystiske ved dem.

4. Vi skal have religionsfrihed men ikke lighed. (et hyppigt slogan i debatten)
Hvorfor det? Fordi vi nu engang lever i et kristent samfund? Så gå tilbage til mit svar på argument 1.

5. Samfundet har brug for en “sammenhængskraft” og et “værdigrundlag”. Demokratiet er blot en form og ikke et indhold.
For det første er måske ikke så tosset igen at demokratiet først og fremmest er en form, idet det giver mulighed for at lade alle meninger om indholdet komme til orde i stedet for at institutionalisere værdier som nogle mener er særligt kristne.
For det andet bygger demokratiet faktisk på et (ganske vist abstrakt) værdigrundlag, nemlig netop en pluralisme, hvor alle samfundslag og meninger er repræsenteret i parlamentet, hvor der er bl.a. mindretalsbeskyttelse, ytringsfrihed og valgret.
For det tredje kunne det tænkes at der var nogen (mange) der ikke delte det kristne værdigrundlag - et grundlag der formelt set (når man kigger efter i bekendelsskrifterne) handler om evig fordømmelse af de anderledes troende til at brænde op i helvede. Det var disse bekendelsesskrifter man henviste til at Grosbøll ikke levede op til.
For det fjerde er der ingen enighed i den eksisterende folkekirke om hvad dens værdigrundlag er. Der er meget langt fra Søren Krarup til Margrethe Auken.
For det femte kan man finde værdigrundlag mange andre steder end i den folkekirken. Hvad med for eksempel humanismen? Nånej, den sætter mennesket i centrum og er derfor…ja, hvad er der egentlig galt med humanismen? Er den for tolerant og slap? Er dens opgør med fromme institutioner som heksebrændinger, enevældige konger og tortur noget moderne skidt? Det skal man da have lov til at mene. Men så skal jeg have lov til at mene at denne “man” ikke skal definere mit værdigrundlag. Måske findes der ikke noget grundlag som kan forene mine og Jesper Langballes og Christopher Arzrounis og Frank Aaens værdier. Måske er vi henvist til pluralisme fordi vi ikke kan blive enige om noget som helst.

Se også tidligere indlæg om Grosbøll og folkekirken

23.06.2005

Dronning Louises bro?

Er der nogen der ved hvad der sker på Dronning Louises Bro netop nu?

18.06.2005

Fordrukne svenskere, exorcisme og babyhandel

Jeg læste tilfældigvis norske Dagbladets hjemmeside, og faldt blandt andet over følgende nyheder:

Svensk IKEA har forbudt en tysk reklamefilm for IKEA, idet den fremstiller svenske mænd som nogle drukkenbolte. Svensk IKEA synes ikke det var morsomt eller på nogen måde rammende - modsat altså tysk IKEA, som ville vise noget andet af Sverige end de smukke blondiner. Læs mere og se billede fra den tyske reklamefilm her.

Nonne døde under exorcisme. Hun var 23 år gammel, og blev lænket til et kors, kneblet og efterladt der uden mad og drikke i tre dage. Hun havde ikke opført sig ordentligt, forklarer de fromme bødler (tre nonner og en munk), så hun måtte være besat, lød logikken. Ja, det er godt at høre at der stadig er nogen der står imod oplysningstidens pladderhumanistiske ødelæggelse af de fine, middelalderlige, kristne værdier.

En nyfødt baby koster 78.000 kr. på det sorte marked.

16.06.2005

Bloomsday 101 år

I dag er det 101 år siden at den fiktive annonceagent Leopold Bloom trissede rundt i Dublins gader, ganske uvidende om at hans færden, sansning og tankestrømmme netop den dag ville blive fulgt nøje af hundredetusindvis af læsere over hele verden lige siden. Selv de mest pinlige detaljer er blevet hvermandseje - hans tur på toilettet, hans afføring, hans prutter, hans onani på stranden, de ydmygelser han udsættes for af sin kone og hendes elsker og diverse fordomsfulde mennesker - det som han burde have i fred i sin egen indre verden er blevet offentligt. Reality-litteratur, kunne man måske kalde det, hvis ikke det samtidig var så formeksperimenterende og encyklopædisk.

JoyceUlysses.jpg

Det var således også min plan at skrive et essay på Det spekulative øre om støj i Ulysses, men det bliver ikke i dag. I stedet vil jeg henvise til mine indlæg sidste år, hvor Bloomsday i det hele taget gik noget mindre stille af sig:

1. At læse Ulysses
2. Guides til Ulysses
3. Ulysses i radioen

15.06.2005

Politiets døgnrapport

Man kan læse den til enhver tid seneste døgnrapport fra Politiet i København her. Det er faktisk ganske interessant.

Ind imellem er der perler som den her:
Jægersborggade. Fornærmelig tiltale. En 40-årig kvinde blev den 13. juni kl. 0801 sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser for at have beskyldt en politimand for at have sympati for et tidligere større tysk politisk parti.
(via Dalager, som vist også er hjernen bag det tekniske i døgnrapport-feedet)

(Layoutet skal man ikke tage sig af - der er sikkert en god teknisk forklaring som involverer noget af det der XML og den slags. Hvis du kender forklaringen må du gerne oplyse det her - jeg har aldrig fattet hvad forskellen på RSS og XML er, og hvordan man egentlig bruger det).

Intelligens og jantelov

Når man taler med andre mennesker er det vigtigt at skjule at man er klog, ellers føler de sig underlegne. Det er derfor folk altid taler om vejret - det er nemlig fælles for os alle (og i øvrigt upolitisk).

Henning Primdahl som leder

Du husker nok Team Easy On, ikke? Og ikke mindst deres sportsdirektør, Henning Primdahl. Ifølge Pers Udhængsskab (der brillerer i sortsynede analyser af arbejdslivet - og livet i det hele taget) er Henning Primdahl en let tilsløret parodi på den typiske leder, og derfor yderst realistisk. Måske kan du genkende din chef?

(Jeg kan ikke, men jeg er heller ikke ansat i et firma - Primdahl minder mig mest om visse jydske krejlere jeg har kendt...)

Primdahl.gif

13.06.2005

Findes det, findes det her!

Hvad sker der for De Gule Sider? Under rubrikken "Radio og TV, salg, leje og service" findes dette opslag midt i det hele:

gulesider2.JPG

(De Gule Sider for København, 2004-05 side 687)

11.06.2005

Ægtemand

Vel er dette ikke en dagbogs-weblog og vel skriver jeg normalt ikke om mit privatliv, men nu er det heller ikke hver dag jeg bliver gift!

Det var i går, det var på Københavns Rådhus og der var kun Sidsel og jeg. Ingen vennner eller familie. Det havde vi besluttet efter lang tids overvejelse. Det skulle være vores dag, og det skulle være uden stress og værtsansvar.

Det var smukt og romantisk og en dejlig dag. Det er den korte version. Den længere version (og de mere romantiske billeder) kan dem som kender os få ved lejlighed.

tivolibryllup.jpg

09.06.2005

UbuWeb lukker

Ubuweb har i mange år været en fantastisk ressource på nettet. Her ligger en uforlignelig samling af bl.a. lyddigte, lydkunst, artikler om lydpoesi, musik og lydkunst etc. etc. Her kan man høre Marcel Duchamps lydeksperimenter, man kan høre Marinetti læse sine futuristiske digte op, man kan høre Luigi Russolo, Jospeh Beuys, Kurt Schwitters, William Burroughs, Samuel Beckett, John Cage og meget andet som man ofte ikke kan finde andre steder. Man kan høre nye bud på lydkunst og læse teoretiske tekster af enhver slags. Der ligger en milliard uvurderlige skatte på UbuWeb. (Og i parentes bemærket ligger der også en artikel af mig, men det er nu ikke bare derfor jeg er så begejstret).

Nu lukker de. Angiveligt bliver hele samlingen (som fylder en hel tetrabite) overført til et amerikansk universitet. Og om det så stadig er offentligt tilgængeligt ved jeg ikke. Men i hvert fald vil det ikke blive opdateret længere. Øv! :-(

Tjek det ud før det er for sent

ubuweb1.jpg

Nye weblogs - Bitter poison + Dagens kommentar

En flittig kommentator her på bloggen, nemlig komponisten Jexper Holmen, har nu også fået sin egen weblog. Den hedder noget så lokkende som Bitter Poison, og ser allerede meget lovende ud.

En anden nyhed som ser lovende ud er Dagens kommentar, der hver dag bringer en kommentar fra forskellige folk som ikke selv har en weblog. Så hvis du endnu ikke har fået nos...taget dig sammen til at få din egen weblog, kan du passende sende dine skrivebordskronikker derhen!

05.06.2005

"Lødig" og "negativ" musik

Jeg troede at de mennesker som mente at klassisk musik er objektivt godt og "rytmisk musik" er objektivt dårligt, var en uddød kuriositet. Men de findes skam stadig, og udgiver endda bøger.

Hans Perstrup er et sådant menneske. Han har skrevet bogen Musik er ikke bare musik, hvor han skelner mellem "lødig" og "negativ" musik. Indtil jeg får fat i bogen (som ser vældigt underholdende ud, men som vist faktisk ikke er ment som satire, men som alvor) har jeg kun denne artikel at holde mig til. Der står bl.a:

"Menneskene får det betydeligt bedre, når de lytter til den positive, lødige musik; så blomstrer menneskene op, deres sind bliver lyst, deres karakteregenskaber forbedres, deres bevidsthed højnes, helbredet forbedres og sygdomme kureres, deres indlæringsevne stiger betydeligt og hukommelsen bliver mange grader bedre; dette samt mange andre opløftende virkninger afstedkommer nemlig den harmoniske, livsbekræftende musik."
"Til gengæld bør man være opmærksom på, at menneskene får det dårligt af at lytte til den negative rytmiske musik, samfundets kulturelle udvikling går i stå og bliver endog udsat for alvorlige tilbageslag på vigtige områder. Den negative musik fremkalder uhensigtsmæssige holdninger og reaktioner og ydermere skaber den afhængighed af forskellige stimulanser. Hos børn især søde sager, tidlig rygning og omgang med alkohol. Man har ligeledes konstateret at dyrene flygter og at planterne mistrives og går ud, når de udsættes for negativ musik. Desuden ved man, at tidligere civilisationer er gået ned fortrinsvis på grund af anvendelse af uharmonisk musik."

Jeg tror at Perstrup her taler om ganske almindelig rockmusik og den slags. Og jeg forstår ikke at man kan sige sådan noget og mene det. Jeg har ikke set noget lignende siden jeg var 17 og havde en mindre disput i Jyllandsposten med en vis Ewald Jensen der ville forbyde rockmusik, ligesom i Sovjet (se her).

Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Grine over at nogen kan fyre så meget vrøvl af eller græde over at nogen måske tager ham alvorligt og ødelægger deres børns musikalitet ved at forbyde dem at høre og spille andet end "opbyggelige" harmonier.

Som barn legede jeg med nogle Rudolf Steiner-børn som ikke måtte høre ulødig musik for deres forældre. Den ene af dem havde klart rytmesans og en masse energi og ville gerne spille trommer, men det måtte han ikke. Han måtte ikke bruge sin energi på det der rytmiske musik, som stod i ledtog med alle de indbildte kræfter som Perstrup har febervildelser om. Hans musikalitet blev undertrykt. Kun eurytmi-musik og såkaldt folkemusik var lødigt nok til ham.

Så jeg er faktisk tættere på at græde end at grine. Faktisk bliver jeg vred. Meget vred. Jeg har lyst til at høre et beskidt, støjende punknummer og kanalisere denne vrede ud. Jeg har lyst til at skrive en hyldest til den såkaldt "negative" musik! Nåja, det har jeg måske allerede gjort med min bog, Støjens æstetik. Gad vide hvad Hans Perstrup ville sige til den? Jeg burde med den musik jeg hører være gået i stå, have mistet mine intellektuelle evner, være gået under af rygning og hårde stoffer og være moralsk depraveret. Ja, faktisk burde jeg være død nu, med den dosis af musik jeg har hørt gennem tiderne som i Perstrups øjne må være det ultimativt ødelæggende negative musik. Og som i øvrigt ikke forhindrer mig i også at nyde Bach eller Palestrina.

04.06.2005

Louise Frevert i underholdningsprogrammer

Dansk Folkeparti har med vanlig martyr-attitude brokket sig over at deres partis toppolitikere ikke bliver brugt så meget i DRs underholdningsprogrammer. Nu er der så lavet en statistik med tørre facts. Og hvem er den mest brugte politiker i underholdningsprogrammer på DR? Louise Frevert fra Dansk Folkeparti! Hun har medvirket i 13 underholdningsprogrammer i periode 1999-2004, mere end nogen anden politiker. Top fem ser således ud:

1. Louise Frevert (DF) - 13
2. Klaus Bondam (Rad) - 9
3. Torben Lund (S) - 8
4. Bertel Harder (V) - 6
5. Naser Khader (Rad) - 5

Kigger man på partierne ser fordelingen således ud:
Socialdem. - 24%
Radikale - 22 Dansk Folkeparti - 17
Venstre - 13%
Enhedslisten - 7%
Konservative - 4%
SF - 3%
CD - 2%
Peter Brixtofte - 2%

Dansk Folkeparti er således fx 6 gange så meget repræsenteret som SF. Det er midterpartierne der får mest plads i underholdningsprogrammerne. Måske er det derfor DF desperat forsøger at overbevise vælgerne om at de er et midterparti?

(Kilde: Politiken 3/6, på baggrund af en DR-statistik)

02.06.2005

Helt uforsvarligt!

I går sendte P1 min radioanmeldelse af Christopher Arzrounis liberalistiske debatbog Helt uforsvarligt. Her forsvarer Arzrouni alt fra pengeafpresning til fri narko, fra alfonseri til afvisning af mørklødede mennesker ved diskoteksdøren. Min anmeldelse er selvsagt ganske kritisk, men jeg giver ham også ros for at provokere på den tankevækkende måde:

Læs en tekstversion af min anmeldelse her.

Nedenfor har jeg utallige supplerende kommentarer og noter, som der ikke blev plads til i den korte anmeldelse. Jeg vil anbefale at du hører anmeldelsen før du går videre.

Uddybende kommentarer til anmeldelsen

Arzrounis bog bygger på nogle klummer i Weekendavisen, som mange nok husker. Artiklerne i bogen er i regelen bedre, længere og mere nuancerede, og der er en masse fodnoter, især til avisartikler og hjemmesider.

Arzrouni er blandt meget andet kendt for at have skrevet en af statministerens nytårstaler. Det er derfor bemærkelsesværdigt hvilket ambivalent forhold han har til Anders Fogh Rasmussen. Den gamle minimalstats-Rasmussen var selvfølgelig bedre end den nuværende socialstats-Rasmussen.

Arzrouni fryder sig hændergnidende over hvordan der blev fjernet råd og nævn i 2002, og jubler omvendt over den nye, borgerlige tænketank, CEPOS, til hvilken han selv er en af medstifterne.

På den positive side
Her nogle af de mere positive kommentarer:

Arzrouni kan ind imellem være morsom. To eksempler:

Arzrouni var venstremand allerede som barn. Hans far var sofavælger. Arzrouni købte sin fars stemme til folketingsvalget i 1984. Han fik lov at komme med ind i stemmeboksen. Men hans far snød ham, satte lynhurtigt et kryds ved Gert Petersen og proppede stemmesedlen ned i kassen.

Om etisk råd: ”Hvad er egentlig pointen i at nedsætte et råd med mennesker, der skal rådgive Folketinget, hvis de bare giver udtryk for deres lægmandsholdninger? Den slags holdninger har folketinget jo selv. Og hvis de er i tvivl, er der sikkert en præst eller et par læger hjemme i deres kreds, som kan sige noget ukvalificeret”. (26)

Der er faktisk også en del af hans argumenter som jeg (helt eller delvist) er enig i, så det vil jeg også lige give et par eksempler på:

Fx er signalpolitik en dårlig ting (49); at forbyde noget blot fordi det sender et signal om at dette noget ikke er sundt (og uden at forbudet har en egentlig effekt) er en misforståelse af politikernes rolle.

Jeg kender ikke diskussionen om ægdonation, men umiddelbart vil jeg give Arzrouni ret i at der ikke synes at være nogen god grund til at sæddonation er tilladt (21ff), men ikke ægdonation.

I forbindelse med diskussionen om menneskekloning er det vigtigt at se i hvor høj grad vi i forvejen stadig selekterer hvem der skal føre vores gener videre, selv om det er noget vi tror vi er kommet ud over for flere tusind år siden. 22,7% af alle mænd får aldrig lov at reproducere sig (35). Det er næsten en fjerdedel! Kigger man på hvem de uheldige mænd er, så er der tale om dem med lav social status – langtidsledige og andre tabere. Dem er der ingen der vil have. Kvinder vil have mænd med høj status. (Det tror jeg i øvrigt at jeg vil skrive et særskilt indlæg om en gang).

Måske har Arzrouni også ret i at en alfons beskytter mere end han destruerer, at han giver den prostituerede tryghed? At man enten må forbyde prostitution helt, eller også tillade den fulde pakke?

Og måske er et rygeforbud på restaurationer ikke noget der skal komme fra staten, men fra Restaurationsbranchens Forbund? (55) Med dispensation til de steder som dyrker en rygerkultur som en del af atmosfæren. Hvad skal vandpibebarerne og cigarelskerne gøre? Lad dem dog have deres egne rygesteder i fred.

Hvorfor må man ikke sælge ud af privatejede danske kulturskatte? (59ff) Gør de mere gavn for folket i en dansk millionærvilla end i en udenlandsk? Er det ikke ligefrem en kultureksport hvis andre kan se dansk kultur i udlandet? Og skal vi endelig være konsekvente med at kulturskatte tilhører den kultur de er opstået i, så får fx Glyptoteket et ordentligt problem. Tilbage til Ægypten og Grækenland og Frankrig og hvor deres genstande nu ellers kommer fra.

Og skal museer ikke have lov til at sælge eller bytte deres lagrede værker? (65ff) Hvorfor hænger museet på et værk til evig tid hvis det én gang har købt det?

Flere kritikpunkter
Men nu skal det heller ikke være blødsødne indrømmelser det hele. Jeg har en masse kritikpunkter ud over dem jeg nævnte i anmeldelsen. Jeg kan ikke opregne dem alle sammen, så det bliver et udvalg:

Bag de provokerende enkeltsager ligger et sammenhængende livssyn, der handler om frihed som frihed fra at nogen blander sig. Og bag denne tankegang gemmer der sig en utopi. Det er utopien om at bare alt bliver privatiseret og overladt til markedet og dermed til det frie initiativ, så bliver det også bedre. Her har libertarianerne samme fordel som de utopiske kommunister, nemlig at deres drømmesamfund aldrig har eksisteret. Derfor kan man skønmale det og bortforklare ethvert forsøg på at pege på de problemer der vil opstå i det utopiske samfund.

Det er en generel kritik. Nu kommer nogle mere specifikke nedslag:

Arzrouni påstår at staten og dens politikere er de eneste der kan ensrette noget som helst (38). Say what? Det tror jeg såmænd markedet klarer mindst lige så godt. Læs Naomi Klein hvis du vil se eksempler på det. Og ja, der er ofte nogen der laver alternativer når et firma er ved at få absolut monopol (fx Arla). Men det giver ikke i sig selv en mangfoldighed at et alternativt firma har 0,4% markedsandel. Desuden gør det samme sig jo gældende med staten. Der er altid nogen der gør noget andet end det som staten sætter op som ideal. Staten vil have alle til at gennemføre en uddannelse med det sammme og på normeret tid. Men der er altid en masse som alligevel ikke gør det. Etc. Staten ensretter ikke mere end markedet. I Danmark er de ca. lige gode om det.

”De fleste af verdens problemer skyldes mangel på mellemhandlere” (78). I think not! I øvrigt er det vel i modstrid med hans kritik af at mellemmændene skummer fløden i forbindelse med organhandel (17), og at det er her problemet ligger.

Jeg var allerede i anmeldelsen inde på det groteske i hans forslag til løsning af miljøproblemerne. Måske skyldes det hans absurde definition på hvad et miljøproblem er: ”I sin essens handler det om at nogen påfører andre en omkostning ved at hælde affald på dem uden at have fået lov.”(95) Som de fleste libertarianere, har han ikke opdaget at miljøet ikke er et spørgsmål om individers ejendomsret, men om vores fælles naturomgivelser. Det turde ellers være indlysende…

I forbindelse med forsvaret for at vi sælger alt vores farlige affald til U-landene, skriver Arzrouni: ”Liberalisterne vil lade markedskræfterne afgøre hvor forureningen ender. Eller rettere: lade folks egne valg afgøre hvor forureningen gør mest skade” (101). Folks egne valg? De ”folk” som der ville blive tale om er udelukkende virksomheds- og jordejere, og så længe de ikke selv bor der hvor de får penge for at det radioaktive affald dompes er de i princippet ligeglade. Det er altså ikke ”folk”, beboerne, de berørte, der hverken træffer valget eller scorer kassen på den ”frivillige transaktion”.

Og lad mig endnu en gang gentage at forurening har det med at sprede sig. Det ligger ikke bare på ét sted, på én mands grund, og kommer sjældent fra én person. Desuden er der langtidseffekterne. Hele ideen med at man bare kan eje det hele og så lægge sag an når nogen forurener er i bedste fald himmelråbende naivt!

Arzrouni forsvarer blandt mange uhyrligheder det at sælge sin stemme til folketingsvalget. Ét er at han forsvarer retten til det, men han går endda så vidt som til at sige at ”det er bedre for demokratiet” (160f) at alle stemmer bliver brugt, om de så er købte. Den taler vist for sig selv.

Arzrouni betragter staten som et pyramidespil, hvor det gælder for alle om at rage så meget som muligt til sig (181). Den har vi hørt før, men det er en voldsom og urimelig anklage mod den almindelige vælger. Libertarianerne siger tit at man undervurderer folk når man tror de lader sig påvirke af reklamer (selv om det er et faktum). Undervurderer Arzrouni og mange andre ikke vælgerne når de mener at de kun stemmer efter at få mest muligt til sig selv? Hvordan forklarer han så fænomener som kystbanesocialister og Lars Hvidberg? Kystbanesocialisterne burde stemme borgerligt og Lars Hvidberg, der har en månedlig indtægt på 2500 kr. burde stemme venstreorienteret. Men sådan hænger det (heldigvis) ikke sammen. Det er en ondskabsfuld og paranoid anklage som Arzrouni burde holde sig for god til!

Når man tegner en kontrakt på en andelslejlighed indgår det faktisk i den frivillige kontrakt at man ikke giver tager penge under bordet når man sælger den igen. Det er helt frivilligt, men man skal holde sig til kontrakten og ikke tage penge under bordet. Det har Arzrouni åbenbart ikke forstået i sit desperate forsvar for at sælge til markedsværdi med penge under bordet (183ff).

Det er udelukkende socialister der ønsker en stram udlændingepolitik, påstår Arzrouni (203). Det er simpelthen dumt sagt, en dum fejlslutning. Mit modargument finder du her.

Og så orker jeg ikke mere! Det var også en lang omgang uddybbende kommentarer.

Lad mig til sidst citere to udtalelser fra et interview med Arzrouni i Politiken 21/5, hvor Arzrouni lægger afstand til anarkokapitalismen:
”Staten kan fx bedre end private sikre lov og orden”
”Danmark er et af klodens frieste lande, og jeg nyder min personlige frihed i fulde drag, men jeg kvalificerer også til betegnelsen ’normaldansker’.”

Links til nogle af de tidligere liberalisme-diskussioner
Diverse links om libertarianisme og diskussioner med bl.a. Lars Hvidberg
Min kritik af ideen om selvejerskab som grundlaget for en ukrænkelig ejendomsret
Nyere diskussion hos Lars Hvidberg

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2