« Dronning Louises bro? | Forside | Sidste nyt fra tingene »

27.06.2005

Statskirke, folkekirke - hvorfor dog?

Hvad er argumenterne for en bevarelse af folkekirken? Jeg har forsøgt at opregne de argumenter som fortalerne har brugt i den seneste debat, og inddelt dem i 5 hovedargumenter, som jeg derefter tilbageviser. Deltag gerne i debatten - det er det den er der for!

Jan Lindhardt har netop udgivet en bog der forsvarer folkekirken som statskirke. Det har sat gang i endnu en debat i medierne om hvorvidt vi skal have en statskirke eller ej. (Nogle skelner mellem folkekirke og statskirke, men de fleste er enige om at det er en pedantisk forskel, og Lindhardt taler selv om en statskirke).

Jeg har forsøgt at opsamle argumenterne nedenfor (der viser sig at være 5) og at svare på dem et efter et. Det er min opfattelse at ingen af dem holder. Jeg kan have overset nogen (og jeg har ikke læst Jan Lindhardts bog), så hvis du kender nogle argumenter som ikke er præsenteret her skal du endelig komme med dem.

Jeg er selv kristent opdraget og har faktisk været medlem af folkekirken indtil for et par år siden. Jeg er agnostiker, altså ikke-troende. Dette er ikke et korstog mod kristendommen, men en efterlysning efter det gode argument for hvorfor vi skal have en folkekirke med særstatus i forhold til andre trossamfund.

1. Dansk kultur er nu engang kristen.
A: Jamen det er da fint – hvis det virkelig er så rodfæstet kan vi vel også klare os uden en kæmpe institution. Danmark er så meget andet ved siden af at være kristent. Danmark er meget socialdemokratisk, hele vores velfærdsstat bygger på et essentielt socialdemokratisk verdenssyn. Men det er da ikke et argument for at socialdemokratiet skulle ophøjes til statsparti med en helt særlig ordning. Danmark er også præget af janteloven, men det ville da være helt absurd at institutionalisere janteloven som statslov. Danmark er præget af kulturradikalismen, men at gøre kulturradikalismen til statslivssyn ville nok være ganske formynderisk. Pointen er at det ikke i sig selv er et argument at dansk kultur og mentalitet er præget af kristendommen.
B: Og rent logisk er der tale om et tilfælde af den naturalistiske fejlslutning, hvor man slutter fra hvordan noget er til hvordan det bør være. Man må forholde sig til om det er ønskværdigt eller ej.

2. Det går galt når man skiller staten fra kirken. Staten ”finder sig hurtigt en ny kvinde”, som Jan Lindhart skriver. Se bare på Nazityskland og Sovjet!
For det første findes der givetvis lige så mange eksempler på rædselsregimer med statskirke som uden.
For det andet var det næppe adskillelsen af stat og kirke der var forbrydelsen i de to regimer…
For det tredje ser man gode eksempler på fredelige samfund uden statskirke, som fx Sverige.

3. “Hvis vi fjerner den nedarvede, gode relation mellem folket og kirken, lukker vi døren op for sværmeri, overtro, astrologi, sjælevandring, østens mystik, og hvad ved jeg” (Bertel Haarder i Berlingske Tidene, 8/5).
For det første eksisterer disse fænomener i forvejen, og der er ingen grund til at antage at folkekirken skulle hæmme dem, således at de vil eksplodere hvis den bliver uafhængig.
For det andet bygger folkekirken selv på overtro og ritualer, der er lige så mystiske som alle andre religioners (inklusive nyreligioner og sekter). Vi er bare så vant til dem at vi ikke længere ser det mystiske ved dem.

4. Vi skal have religionsfrihed men ikke lighed. (et hyppigt slogan i debatten)
Hvorfor det? Fordi vi nu engang lever i et kristent samfund? Så gå tilbage til mit svar på argument 1.

5. Samfundet har brug for en “sammenhængskraft” og et “værdigrundlag”. Demokratiet er blot en form og ikke et indhold.
For det første er måske ikke så tosset igen at demokratiet først og fremmest er en form, idet det giver mulighed for at lade alle meninger om indholdet komme til orde i stedet for at institutionalisere værdier som nogle mener er særligt kristne.
For det andet bygger demokratiet faktisk på et (ganske vist abstrakt) værdigrundlag, nemlig netop en pluralisme, hvor alle samfundslag og meninger er repræsenteret i parlamentet, hvor der er bl.a. mindretalsbeskyttelse, ytringsfrihed og valgret.
For det tredje kunne det tænkes at der var nogen (mange) der ikke delte det kristne værdigrundlag - et grundlag der formelt set (når man kigger efter i bekendelsskrifterne) handler om evig fordømmelse af de anderledes troende til at brænde op i helvede. Det var disse bekendelsesskrifter man henviste til at Grosbøll ikke levede op til.
For det fjerde er der ingen enighed i den eksisterende folkekirke om hvad dens værdigrundlag er. Der er meget langt fra Søren Krarup til Margrethe Auken.
For det femte kan man finde værdigrundlag mange andre steder end i den folkekirken. Hvad med for eksempel humanismen? Nånej, den sætter mennesket i centrum og er derfor…ja, hvad er der egentlig galt med humanismen? Er den for tolerant og slap? Er dens opgør med fromme institutioner som heksebrændinger, enevældige konger og tortur noget moderne skidt? Det skal man da have lov til at mene. Men så skal jeg have lov til at mene at denne “man” ikke skal definere mit værdigrundlag. Måske findes der ikke noget grundlag som kan forene mine og Jesper Langballes og Christopher Arzrounis og Frank Aaens værdier. Måske er vi henvist til pluralisme fordi vi ikke kan blive enige om noget som helst.

Se også tidligere indlæg om Grosbøll og folkekirken

Kommentarer

Der er ingen der har kommenteret dette indlæg. Det plejer ellers at være sådan at reaktionerne kommer prompte når jeg kritiserer kirken, alternative behandlere eller liberalismen.

Jeg kan kun tage det som et udtryk for at mine argumenter er uimodsigelige, og at der ikke er mere at sige i den sag. Der findes intet argument for at bevare folkekirken.

Folkekirken er altså død, ingen gider forsvare den ud over dem som er ansat i den, og de har ingen gode argumenter. Så lad os da få adskilt stat og kirke med det samme!

Glimrende post! - Helt enig.

har kun en kommentar - lad os få fjernet kongehuset i samme ombæring..

Selvom jeg er ansat i folkekirken (der er penge i lortet... ) synes jeg også, at vi skulle se at få adskilt jirke og stat. I et så pluralistisk samfund som vores, er det fuldstændig absurd, at der er én religion, der skal have forrang for de andre.

Folkekirken er død, ja. Din fine opsummering af argumenter slog det sidste søm i kisten. Lad os så få adskilt kirke og stat. Eller med et fy-ord - privatisere den kirkelige institution. Kirken er et godt sted at starte, synes jeg.

Hej Torben!
Jeg har læst dine argumenter med stor interesse, men jeg har ikke læst Jan Lindhardts bog.
Jeg mener,at vi skal have en folkekirke så længe et politisk flertal ønsker det. Det hedder vel folkekirke fordi det er folkets kirke. Hvis vi ønsker det anderledes må vi jo gøre begrebet folkekirke til et kardinalpunkt ved næste valg og tvinge politikerne til at tage stilling. Jeg er selv valgt til medlem af et menighedsråd ved en folkekirke, og jeg oplever, at det ikke altid er godt, at vi har en statsstøttet folkekirke. Det giver meget unødvendig bureaukrati og konservatisme, som nok ville være mindre, hvis kirken blev frigjort fra staten.
Men hvis der stadigvæk - efter en folkelig debat og et valg - er et flertal i folketinget for at bevare en statsstøttet folkekirke, så må dette være en begrundelse for at bevare den. Vi lever i et demokrati og må følge demokratiets spilleregler.
Jeg vil ønske, at du kunne få startet en god folkelig debat om emnet, men skal det lykkes, må du nok ud til medierne og få dem gjort interesserede.

Så kom min far på banen!

Tak for indlægget far, og jeg er naturligvis helt enig i at vi kun skal nedlægge folkekirken hvis der er flertal for det. Det er debatten som interesserer mig.

Og når der så ikke er nogen der siger mig imod slutter jeg - halvt for sjov - at alle må være enige og at jeg for en gangs skyld har overbevist alle om at jeg har ret uden videre diskussion.

Der er allerede en debat i gang, og jeg tror at modstanden mod folkekirken er større end nogensinde før - samtidig med at folk er blevet mere religiøse. For en stor del af de kristne er - som du - trætte af bureaukratiet eller af biskopperne eller ministeriet eller teologistudiet eller af de kontorserviceydelser der følger med og som ikke har så meget med religion at gøre (udfærdigelse af dåbsattest, vielsesattest etc.).

Jeg har også en idé om at det vil være godt for kirken at ikke længere være folkekirke - den vil bedre selv kunne bestemme dens indhold uden at skulle tage hensyn til hvad politikere og den generelle befolkning mener om den.

Ingen kommenterer, fordi alle er enige ;-) . Jeg kan heller ikke se ét eneste fornuftigt argument for at bevare folkekirken som statskirke. Kristendommen er en vigtig del af vores kultur, javel, og religion er med til at skabe sammenhængskraft og identitet, jo tak, men det er der ingen grund til at blande staten ind i. Der er bare tale om en gammel, formynderisk tradition, som ingen orker at pille ved, fordi det er for besværligt - og fordi der er nogle forholdsvist små grupper med stærke interesser i at bevare systemet som det er (præster, biskopper, administratorer). Problemet er imidlertid at det er svært at sætte på dagsordenen, fordi de fleste danskere ikke interesserer sig for emnet, men synes bare at det er rart med en hvidkalket kirke, som de kan komme i en gang imellem til barnedåb, bryllup og begravelse. Men kirken ville jo være der alligevel, og jeg tror virkelig ikke der er noget at tabe i den her sag. Til gengæld er der meget at vinde, både for de religiøse og for dem som ikke er det.

Som Sidsel er inde på (klik her), så ville det være rimeligt at ateister (og agnostikere, kunne man tilføje) kunne få et verdsligt begravelsesritual - ud fra den betragtning at også ateister har brug for højtideligholdelse af noget så grænseoverskridende som døden. Et moderne ritual der handler om at miste og at sørge og at mindes. Ikke om genopstandelse.

Jeg har forgæves søgt efter en nyere meningsmåling (efter Grosbøll-sagen) på hvor mange der går ind for en statskirke. Hvis du kender en må du meget gerne linke til den her.

Og det skal være i hele den stemmeberettigede befolkning, ikke blandt fx dem der stemmer til menighedsrådsvalgene, som der allerede er statistikker over - og her er det i øvrigt overraskende at et flertal af dem er kulturkristne. Det bekræfter jo mit tidligere argument om at en kirke der ikke har plads til Grosbølls mainstream-teologi ikke kan være en folkekirke.

Det kunne være interessant at spørge dem der går ind for en statskirke hvorfor de gør det? Om det overhovedet er noget de har tænkt over, eller om det bare er hyggeligt at den er der som den altid har været.

Ja, det er klart at der også skal være ritualer for ateister, det vil man (vi) have brug for. Det burde man på en måde også have allerede nu.

Jeg mente det egentlig også på den måde: uanset om vi har en folkekirke eller ej burde der være et verdsligt begravelsesritual.

Hej Torben,

tak for dette virkelig gode indlæg i folkekirkedebatten!

Det er lidt sent, jeg opdager det, men jeg vil tænke over det, ikke mindst fordi jeg grundlæggende er meget enig med dig, samtidig med, at jeg længe har været overbevist om, at Folkekirken er en god ting at bevare.

Af dine 5 argumenter er jeg fuldstændig enig med dig i svarene til 1, 2, 4 og 5. Og det har jeg altid været.

Mit argument for bevarelse af Folkekirken minder lidt om nummer 3, men dog ikke i Haarders formulering...
Jeg har argumenteret for folkekirken som den institution, der kan gøres officielt ansvarlig for sin håndtering af det religiøse liv, og som er underlagt samfundets demokratiske spilleregler - netop fordi den er blåstemplet af staten.

Hvis den afskaffes, forestiller jeg mig, at vi kommer til at se det religiøse livs "frie marked", og det mener jeg er lige så slem en ting, som f.eks. privatisering af Folkeskolen og Danmarks Radio f.eks. ville være. (Det er den sammenligning, jeg synes kommer tættest på, og debatterne minder for mig at se også om hinanden).
For mig at se er det forkert at snakke om "sværmeri, overtro, astrologi, sjælevandring, østens mystik o.lign." som risici ved nedlæggelse af Folkekirken, fordi disse ikke repræsenterer nogen organiseret religiøsitet af betydning.

Men derimod vil jeg fremhæve stærke og efter min mening direkte hjernevaskende bevægelser med et vist kristent design som Faderhuset, Pinsebevægelsen, Syvendedagsadventisterne, Scientology osv. For ikke at tale om Indre Mission, der i den nuværende situation som del af den evangeliske kirke i landet er henvist til at underordne sig folkekirkens grundlæggende spilleregler.

Det er dem, jeg gruer for: alle de religiøse organisationer, som på det frie marked ikke skal stå til ansvar for noget som helst over for staten. De vil flokkes om at tilbyde jul, påske, dåb, bryllup og begravelser til folk, og de vil købe kirkerne, så folk ikke umiddelbart kan se forskel på dem og det, der var før.

I pluralismens navn ville jeg måske i stedet tværtimod styrke og demokratisere Folkekirken endnu mere, men så til gengæld lade Islam, Katolicisme, Jødedom og evt. andre verdensreligioner (og kulturkristen ateisme/agnosticisme med for den sags skyld), der kan integreres i de demokratiske spilleregler, få deres egne afdelinger i organisationen. På samme vilkår som den ret løst formulerede luthersk-evangeliske kirke, der har privilegiet nu.

Tak for din kommentar, Christian.

Jeg forstår godt frygten for at diverse ekstreme kristne sekter skal overtage den plads som mainstream-folkekirkelighed i dag har. At man ved at gøre folkekirken til det normale, til default-religion, sikrer sig at folk skal træffe et mere aktivt valg for at blive fx mormoner eller Jehovas vidner eller Faderhus-evangelister; at disse sekter nu er udgrænset som radikale undtagelser.

Jeg er bare ikke sikker på at det er argument nok. Og jeg synes at folkekirken i dag rummer mange ekstremister, der vil føre religionskrig mod Islam, der mener at man skal være kristen for at være dansker, der ikke vil give kvindelige præster hånden osv. at det kan være svært at se Folkekirken som en garant for mainstream.

Til dit forslag om at verdensreligionerne skal have en statssanktioneret plads, mens globalt set mindre religioner skal undertrykkes må jeg sige at det lyder ret udemokratisk. At katolicismen har en stor international magt (baseret på kolonialisme), gør den vel ikke mere stueren end en grundtvigiansk frikirke. Og at staten skal vurdere hver enkelt religion er nok lidt problematisk.

Det kan godt være, at du har ret, og Folkekirken ikke længere fungerer efter hensigten. Men jeg er alligevel tøvende over for at skulle erklære den for død. For er ekstremismen ikke at finde på andre områder i samfundet også, hvor vi prøver at fastholde en demokratisk enhedsorganisation? Hvad med Folketinget? Skulle man ikke i stedet gribe sin demokratiske ret til at bruge sin stemme og få indflydelse på organisationen? Det vil man ikke længere kunne, hvis organisationen forsvinder ud af demokratiet.

Ok, du har ret med hensyn til problemet med at statssanktionere udvalgte religioner. Men man kunne måske forestille sig en spærregrænse byggende på antallet af medlemmer i Danmark? Det vigtige er, at Folketinget lovgiver omkring religionsdyrkelsens organisatoriske struktur, så de religioner, der ønsker at blive statssanktionerede, også må indordne sig efter dette.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2