Arkiv: august 2005

« juli 2005 | Forside | september 2005 »

24.08.2005

Fænomenet støj og begrebet "støj"

Da min bog Støjens æstetik udkom var der en del rare anmeldelser rundt omkring (se her, læs nedefra). Siden tog Lars Hvidberg bogen op og vi diskuterede forholdet mellem følelse og rationalitet (se her).

Men den mest grundige diskussion og kritik af bogen indtil nu kommer fra Kasper Eskelund, der for over et år siden skrev "Commentary on Torben Sangild's Støjens æstetik" i Journal of Music and Meaning nr. 2, 2004. Den kan læses her.

Han kritiserer den store afstand han ser mellem fænomenet støj og begrebet støj i min bog. Det er en interessant diskussion, og jeg er beæret over opmærksomheden, men fordi jeg kom væk fra det har jeg først svaret på kritikken nu. Mit svar kan læses her.

22.08.2005

DAB-radio

Vi har fået en DAB-radio i bryllupsgave af vennerne. En DAB-radio modtager et digitalt signal, og har derfor langt bedre lyd end en normal transistorradio. Og så sender DR altså på ikke færre end 16 forskellige kanaler – heriblandt en litteraturkanal, en kulturkanal, en rock-kanal og en ren nyhedskanal 24 timer i døgnet. Jeg anmelder DAB-radioen og de forskellige kanaler her:

Forspil
Mit radioforbrug er steget voldsomt i den senere tid. Jeg har nu altid hørt meget radio, især P1 og P2s kulturprogrammer, og jeg har længe optaget fra DRs hjemmesides programarkiver over på min minidisc for at kunne høre radio når jeg cykler etc. Så opdagede jeg BBCs In Our Time, og fandt ud af hvor godt radio der kan laves hvis man har pengene, viljen og den rette studievært. Det store spring kom da også DR begyndte at podcaste i juni, altså sende radio som man kan høre på sin mp3-afspiller og få til at overføre automatisk gennem computeren. Jeg får hørt en del P1 Debat, Mennesker og medier og Læst og påtalt, men jeg savner altså at mine yndlingsprogrammer kommer på den foreløbigt korte liste af podcastede programmer.

DAB-radio 1.JPG

Og nu så altså DAB-radioen. Vores DAB-radio er smuk (en særudgave af PURE med sort kabinet), men frem for alt har den en fremragende lydkvalitet af en bærbar køkkenradio at være. Og der kommer ikke længere støj på grund af atmosfæriske forstyrrelser eller mobiltelefoner eller lignende. Den lyder simpelthen lige så godt som den ser ud!

Og hvad kan man så høre? Ud over P1 og P3 er der alle disse kanaler at vælge imellem, og der skulle komme endnu flere til. Jeg vil kort skrive om dem jeg har hørt mest, men først nogle generelle bemærkninger og kritikpunkter:

Generelt
Programoversigter for de enkelte specialkanaler finder man ikke i avisen – her må man gå ind på DRs hjemmeside og benytte programoversigten (”Radio i dag”). Her kan man se en uge frem. Men de er ikke altid opdateret, og der er jævnligt fejl. Her kunne DR godt tage sig lidt sammen!

Der er som regel ikke nogen værter på DAB-kanalerne; de sender genudsendelser eller musik i rotation. Til gengæld kører der en tekst hen over det lille display, og meningen er vel at man kan få at vide hvad man hører lige nu. Men sådan bliver den langtfra altid brugt. Fx fortæller flere af kanalerne ikke det aktuelle, men det næste program! Jeg vil skyde på at ca. 90% af lytterne er mere interesserede i at vide hvad det dog er de hører nu end hvad der kommer senere, så det er direkte dumt! Nogle kanaler (fx DR Jazz) har heldigvis fundet ud af at skrive begge dele.

DAB-radio 2.JPG

Og så til de enkelte kanaler. Min omtale her bygger på kun lidt over 2 ugers lytning, så det kan være den skal nuanceres og udvides senere. Jeg taler frit fra leveren og der er udsigt til subjektive smagsdomme, men altså først og fremmest facts om sendefladerne:

DR Litteratur
Her sendes der naturligvis litteraturprogrammer – først og fremmest radionoveller, radioromaner og forfatterportrætter og tilsyneladende kun dansk litteratur. Det lader til at man hver uge tager fat i en forfatter som tema. Første uge var det Hans Scherfig, dernæst Hans Kirk og i denne uge Leif Panduro. Radioromanerne var Det forsømte forår, Slaven og Rend mig i traditionerne, læst op af glimrende skuespillere som Ove Sprogøe og Ulf Pilgaard. Jeg går ud fra at de ikke kan blive ved med en så snæver profil af dansk kulturradikal modernisme (Rifbjerg? Soya? Sandemose? Nexø?) – de vil da i hvert fald hurtigt løbe tør for forfattere. Måske er det bare august der er sådan. Lad os få noget Højholt, Holberg, Hamman og Helle – eller hvad med Hemingway, Hamsun, Hugo og Homer? Er det udenlandske udelukket fra DRs litteraturkanal? [Opdatering: svaret er heldigvis nej!]

Programfladen er tilsyneladende bygget op således at radioromanen kører i heavy rotation med to kapitler ad gangen på hverdage, og så hele romanen i ét stræk både lørdag og søndag eftermiddag. Det suppleres så af programmer af/om/med den givne forfatter fra arkiverne. Således er der i øjeblikket jævnligt interview med Panduro plus en Panduro-montage og et radioessay om ”hvorfor vi er så knotne”, som Panduro selv læser op af, ligesom nogle af de adskillige noveller som er blevet lavet til radioversioner også sendes. Og det er ganske udmærket. Især er det et scoop at radioromanen sendes i ét stræk, idet kun de allerfærreste har en hverdag som er gearet til at åbne for næste kapitel næste dag. Jeg har derfor aldrig hørt radioromaner før nu, hvor min minidisc igen kommer mig til undsætning – for at sidde i fem timer og høre radio er jeg simpelthen for travl og rastløs til. Man kan selvfølgelig også tage halvdelen lørdag og den anden halvdel søndag, hvis man er til det. Men hvad med radioteater og hørespil? Er der ikke noget om at Panduro lavede adskillige sådanne? Og hvorfor sendes litteraturprogrammet Alfabet ikke på litteraturkanalen? Fordi man ikke må tænke på tværs af redaktioner i DR?

DR litteratur har en meget tynd hjemmeside (som i øvrigt kun kan ses i Explorer). Her kunne de fortælle hvilke forfattere og romaner der vil blive stillet ind på i den kommende tid. Men det gør de ikke. Måske er der ikke ressourcer til det, men det er nu synd.

Bortset fra disse indvendinger, som måske til dels er begyndervanskeligheder, er det fantastisk at have en kanal hvor man kan høre litteratur døgnet rundt.

DR Kultur
Her er konceptet ganske enkelt: DRs kulturprogrammer genudsendes i rotation. Og det er altså kultur i så bred en forstand at det dækker naturvidenskab, debatprogrammer, religion og dokumentarudsendelser – ud over de egentlige kulturudsendelser. Med andre ord et herligt mix af P1 og P2Kultur.

Men derudover genudsendes gamle udsendelsesrækker, såsom i øjeblikket Palle Laurings serie om ”Dronninger og andre kvinder i Danmarkshistorien”. Her er historie på en måde som vi sjældent hører det længere: sladder om de gamle adelige frøkener med skråsikre moralske domme over deres liv. Her er tøjter og piger med ben i næsen, trofaste kvinder som står bag deres mænd og svigatige skørlevneder, ligesom deres mænd er slapsvanse, tølpere eller hædersmænd. Palle Lauring kombinerer Se & Hør med moralisme i fortællinger om fx Caroline Mathilde og Johanne Luise Heiberg. For meget af det gode for min smag!

Musikkanalerne
Musikkanalerne lytter jeg ikke så meget til, da min primære musiksmag ikke rigtig finder plads hos DR bortset fra i programmet Radium (men kun tirsdag og onsdag) samt Lyt til nyt. Desuden foretrækker jeg som regel selv at vælge den musik jeg vil høre. Fred være med det.

DR rock sender rock i døgndrift. Deres komplette playlister med eksakte tidspunkter ligger på deres fine hjemmeside, som også har plads til at fortælle om de temaer som kører i øjeblikket. Repertoiret er som man kan forvente: mainstream-rock med en vis forkærlighed for klassikere som fx Jimi Hendrix, Led Zeppelin, Queen, Dire Straits, Deep Purple, T. Rex og Gasolin. Deres tema i øjeblikket er ”Rockens danmarkshistorie”, som det ikke er lykkedes mig at ramme, men den ligger altså sent om aftenen hver dag.

DR Klassisk sender mainstrem klassisk i døgndrift med mange kedelige radiokoncerter fra de europæiske stationer. Tirsdag aften er opera-aften. En musikmuseumskanal der formentlig mest bliver brugt som muzak – Mozart & co.s generelle skæbne.

DR Soft sender blød soul der slet ikke kan andet end være muzak.

DR Boogieradio sender ikke (som navnet ellers kunne antyde) gammel rock’n’roll, men i stedet hitlistemusik – fuldstændig ligesom P3 og alle de der Voice/Sky-kanaler som de store pladeselskaber styrer med hård hånd så de kan pushe deres formelmusik til det købekraftige flertal. Men her er det dog DR og uden reklamer og muligvis med en minimal indflydelse fra institutionen selv på hvad der spilles (læs: dansk popmusik). Der reklameres med satiretime hver dag kl. 16 og igen kl. 23, og det ville jeg gerne høre, men når jeg slår om på kanalen i bemeldte time sender de bare hitlistemusik – det er ikke lykkedes mig at høre noget satire fra den kant. Men der skulle ifølge playlisterne komme et halvt minuts morskab et par gange i løbet af den såkaldte ”satiretime” ind imellem hitlistemusikken. Ikke overbevisende.

DR Jazz er en hemmelighedsfuld musikkanal, der ikke vil røbe hvad de sender - hverken på hjemmesiden eller i online-programoversigten. Er det nu også klogt? I hvert fald har jeg ikke rigtig fået hørt den, for jeg er kræsen med jazz, og selv om tidsrummet 20-23 på hverdage lyder som min del af sendefladen (”jazz for den nysgerrige og krævende”) så er jeg åbenbart ikke nysgerrig nok til at åbne for kanalen i det tidsrum. Hvis nu jeg vidste at der var en John Coltrane-aften eller et Cecil Taylor-portræt eller et tema om freejazz, så ville jeg nok være mere tilbøjelig. […] Nu prøvede jeg så som en stikprøvekontrol at åbne for den (søndag kl. 22.43), og fik bekræftet dét der med min del af sendefladen, idet der blev spillet Eric Dolphy, som jeg holder meget af. Men det lader altså til blot at være pladerotation ligesom på DR rock – ingen temaer her.

Resten
DR Nyheder er hvad det lyder som: nyheder og vejrudsigter og enkelte baggrundsprogrammer i døgndrift. DR Sport er naturligvis en sportskanal. DR Politik burde hedde ”DR Christiansborg”, idet den består af direkte transmissioner af debatten i folketinget. Derudover er der hele to børnekanaler, en mystisk kanal der hedder DR Event og så nostalgikanalen DR Gyldne genhør. Resten er kommercielle stationer som jeg ikke vil værdige en kommentar.

Konklusionen er at DAB-radio er en fantastisk ting at have i sit køkken, men at det også kunne blive bedre. Især burde flere af kanalerne være mindre hemmelighedsfulde med hvad de sender. Det er altså ikke ligemeget, skal jeg hilse og sige!

13.08.2005

TV2 og Triple A

Du husker sikkert den pinlige sag for nylig om TV2 Nyhedernes manipulerende indslag der berettede om horder af indvandrebander "bevæbnet til tænderne" og parate til at overtage magten på Sjælland fra rockerne? Det viste sig jo siden at de to "farlige gangstere" var rappere og tøjproducenter der forsøgte at lave reklame for deres musikvideo ved at lege tegneseriegangstere, men som altså blev brugt i et indslag hvor deres udtalelser fremstod uden ironi og skuespil. Jeg skriver om forløbet her:

Den angivne bande "Triple A" eksisterede ikke. De to (tilsyneladende noget naive) drenge stod frem og sagde at de var blevet snydt af TV2. De har leget med grænsen mellem fiktion og virkelighed med forbilleder i amerikanske gangster-rappere, og det skulle de have afholdt sig fra. Det viser sig at produktionsselskabet bag videoen har en vigtig rolle at spille.

TV2 holder fast på at de havde gennemresearchet indslaget og havde kendskab til en bevæbnet gruppe ved navn "Triple A", men nok lige givet den en tand mere end den kunne holde. Og så var det lidt uheldigt, indrømmer TV2, at det som journalisterne angiveligt troede var fakta blev klippet sammen med billeder fra musikvideoen. Ja, det tør siges!

P1s Mennesker og medier har taget fat i historien og laver en grundig gennemgang af alle fakta og påstande, undskyldninger og beklagelser og mulige løgne fra alle sider. Det kan anbefales at lytte til, hvis man vil have et indblik i hvor galt det kan gå når journalister vil have en bestemt historie og når amatører vil promovere sig gennem mediestunt.

Og tro ikke at det er et særtilfælde (omend det er groft), man ser indslag hver dag som er groft manipulerende, idet folk ikke vil have nuancer men slagkraftige historier. Og man skal være naiv for at mene at vi ikke påvirkes af dem.


Mennesker og medier kan høres på nettet her
(og kan også podcastes). Det kan anbefales!

Politiken har en systematisk gennemgang af sagen skridt for skridt i dagens (13/8) papirudgave - den kan også anbefales.

Læs evt. også
Politiet kalder "Triple A" det rene pjat"
TV2s pressemeddelelse om sagen.

[Opdatering 21/8: se kommentar]

03.08.2005

Navlefnuller - videnskabeligt set

Hvis du er et hankønsvæsen med en navle der vender indad, så kender du sikkert til fænomenet: nullermænd i navlen eller "navlefnuller". De produceres konstant, og jeg kan høste dem flere gange dagligt. Jeg har altid undret mig over hvordan de bliver skabt og også over hvordan de altid har cirka samme lilla farve som det tøjfnuller man fjerner fra tørretumblerens filter. I tørretumbleren kan det vel forklares som et gennemsnit af tøjets farver, men i navlen har det næsten samme farve selv om man har fx en hvid T-shirt på. Hvordan går det til? Og hvordan skabes navlefnullerne?

Disse spørgsmål var blot en del af hverdagens mysterier indtil 2002, hvor der endelig blev lavet en videnskabelig undersøgelse af navlefnuller, under ledelse af Karl Kruszelnicki fra Sydney Universitet. Her kan man konstatere de mere indlysende faktorer såsom hårvækst, men også mærkelige, statistisk signifikante faktorer som alder og vaskemaskinetype. Til gengæld forbliver det med farven et mysterium - forskerteamet har simpelthen ikke kunnet forklare hvorfor fnullerets farve ikke korresponderer med tøjets farve. Alligevel har de fortjenet deres IG Nobel Prize.

Se også uddybbende kommentarer fra de folk som deltog i undersøgelsen.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2