Navlefnuller - videnskabeligt set
Hvis du er et hankønsvæsen med en navle der vender indad, så kender du sikkert til fænomenet: nullermænd i navlen eller "navlefnuller". De produceres konstant, og jeg kan høste dem flere gange dagligt. Jeg har altid undret mig over hvordan de bliver skabt og også over hvordan de altid har cirka samme lilla farve som det tøjfnuller man fjerner fra tørretumblerens filter. I tørretumbleren kan det vel forklares som et gennemsnit af tøjets farver, men i navlen har det næsten samme farve selv om man har fx en hvid T-shirt på. Hvordan går det til? Og hvordan skabes navlefnullerne?
Disse spørgsmål var blot en del af hverdagens mysterier indtil 2002, hvor der endelig blev lavet en videnskabelig undersøgelse af navlefnuller, under ledelse af Karl Kruszelnicki fra Sydney Universitet. Her kan man konstatere de mere indlysende faktorer såsom hårvækst, men også mærkelige, statistisk signifikante faktorer som alder og vaskemaskinetype. Til gengæld forbliver det med farven et mysterium - forskerteamet har simpelthen ikke kunnet forklare hvorfor fnullerets farve ikke korresponderer med tøjets farve. Alligevel har de fortjenet deres IG Nobel Prize.
Se også uddybbende kommentarer fra de folk som deltog i undersøgelsen.



Kommentarer
Det er et emne min kæreste og jeg har snakket meget om. Især har vi undret os over hvorfor hans fnuller altid er blåt. Det giver undersøgelsen jo desværre ikke svar på, men alligevel tak for et interessant link!
Hvor er det dog fedt at der bliver lavet den slags forskning.
Posted by: Randi | 03.08.2005 11:57
Og sandelig om ikke der findes nogen der samler på deres egen navlefnuller og gemmer det i store glas! Se her
Posted by: Torben Sangild | 03.08.2005 21:29
Nyt i sagen: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2009/03/04/080711.htm
Posted by: pollas | 04.03.2009 09:53
Fantastisk link - tak!!!
Posted by: Torben Sangild | 11.03.2009 21:00