Arkiv: september 2005

« august 2005 | Forside | oktober 2005 »

30.09.2005

Avantgarde-antologi: En tradition af opbrud

Endelig er den store danske avantgarde-antologi En tradition af opbrud udkommet. Det er en akademisk bog med artikler om avantgardefænomener i det 20. århundrede. Der er mange interessante artikler i bogen, heriblandt en ny artikel af Peter Bürger. Jeg bidrager selv med en analyse og fortolkning af Stockhausens Gesang der Jünglinge i avantgarde-perspektiv. Læs mere nedenfor:

En tradition af opbrud er en lang række essays af teoretisk, historisk og analytisk karakter, skrevet af førende danske og udenlandske avantgardeforskere. De spænder over litteratur, billedkunst, musik og mere generelle og tværæstetiske fænomener associeret med begrebet avantgarde.

Den tyske litteraturteoretiker Peter Bürger bidrager med et nyt essay, hvor han forsvarer sig mod nogle af de mest berømte indvendinger mod hans firkantede kritik af neoavantgarden, som blev formuleret i den berømte Theorie der Avantgarde fra 1974. Samtidig er Bürger afsæt for mange af bogens essays, der ofte kritiserer Bürgers avantgardeteori undervejs, hvilket er vigtigt at få gjort på et tidspunkt hvor mange (især studerende) tror at han har givet definitionen på hvad avantgarde er, og som derfor ukritisik reproducerer hans problematiske definitioner og pointer.

Avantgarde forstås i bogen som et åbent og flertydigt fænomen der er genkommet i forskellige udgaver op gennem det 20. århundrede. Hubert van den Berg, Benedikt Hjartason og Marjorie Perloff kridter banen op med generelle overvejelser over hvad avantgarde var for noget og hvordan begrebet giver mening.

Der er stoforienterede essays om bl.a. Storm P, Gertrude Stein, collage, surrealisme, Asger Jorn, situationismen, Peter Laugesen, Stockhausen, eks-skolen, dansk avantgarde i 1960erne, Albert Merz, Helle Helle, cyberspace-avantgarde og interface-litteratur. Og der er mere teoretiske essays om "sammeheden", om avantgardens taktik i forhold til institutionen og om revolutionens form.

Jeg selv har bidraget med essayet "Elektronisk avantgarde", hvor jeg analyserer Karlheinz Stockhausens værk Gesang der Jünglinge og sætter det i spil med såvel holocaust som avantgardebegrebet. Analysen er centreret omkring dem måde Stockhausen bruger den elektronisk ophakkede stemme på og de betydninger der knytter sig til det. Dele af analysen indgår i kapitlet "Sparagmos" i min ph.d-afhandling, Objektiv sensibilitet. Desuden er det en pointe at Stockhausen er et af utallige eksempler på at man ikke rigtig meningsfuldt kan skelne mellem modernisme og en avantgarde som to adskilte ting, hvad mange ellers forsøger.

Selv om jeg er bidragyder kan jeg vel godt tillade mig at være imponeret over bogen, som rummer 25 grundige artikler. Jeg har skimmet den en del, og den ser virkelig spændende ud - jeg glæder mig til at få tid til at læse de andre artikler. Og der er virkelig meget bog for den lave pris, 295 kr. Der er tyngde såvel i kvantiteten som i kvaliteten. Vi afleverede vores bidrag allerede i 2003 og har ventet to år på at den skulle komme. Men det har tilsyneladende været ventetiden værd.

En tradition af opbrud. Forlaget Spring, 2005. 355 sider i stort format, 295 kr. Farveillustrationer.

22.09.2005

Apples kundeservice - en forbrugertest

Den iPod jeg købte for 4 måneder siden er gået i stykker. Jeg er påbegyndt et besværligt arbejde med at få Apple til at kigge på den, og jeg har nu tænkt mig at rapportere hvad der sker skridt for skridt og dermed teste Apples serviceniveau og effektivitet. En forbrugertest om man vil.

Mandag 19. september
9:25 Min iPod vil ikke spille mere. I de sidste par uger har den "frosset" og skulle genstartes med kortere og kortere mellemrum. Nu er den frosset fuldstændig, og displayet skifter mellem Apples logo og så et mappeikon med en trekant hvori der er et udråbstegn. Jeg skal senere erfare at Apple kalder dette skærmbillede for "Exclamation folder", altså "udråbstegnsmappe". Det siger jo ikke så meget, men man kunne måske forestille sig at det betyder at iPoden har problemer med adgangen til de filer der ligger på den.

17:40 Jeg har købt min iPod online, via Apples hjemmeside. Det var måske dumdristigt, men det virkede som det rigtige at gøre dengang. Jeg har glemt hvorfor. Jeg går nu ind på hjemmesiden for at se hvad man gør når ens iPod går i stykker. Svaret er at man kan ringe til et nummer som de ikke vil oplyse her, men som man skal se på den papirkvittering man fik med sit produkt da den kom med posten.

Tirsdag 20. september
9:00 Jeg skal finde den kvittering! Jeg drøner rundt i lejligheden og kigger alle de rigtige steder uden at finde den. Dvs. alle de rigtige steder undtagen lige der hvor jeg plejer at gemme kvitteringer og garantibeviser. Da jeg har endevendt de samme bunker og mapper adskillige gange kommer jeg i tanker om hvor den kan være, og ganske rigtigt! Jeg kysser kvitteringen som tak for at den lod sig finde, og kigger efter telefonnummeret. Der står ganske rigtigt et telefonnummer på kvitteringen. Det ringer jeg til, og det viser sig at være et helt generelt nummer på AppleStore, hvor man kan vælge mellem at få oplysninger om produkter (tast 1) eller spørge til en ordre (tast 2) eller tilmelde sig noget de kalder AppleCare (tast 3). Trykker man 9 kan man høre de tre valgmuligheder igen. Reklamation over produkter er ikke iblandt!

Kommentar: hvad sker der her? Hvorfor henvise til et hemmeligt nummer som alligevel ikke tager sig af reklamationer?

Jeg vælger at trykke 2 og får en engelsktalende telefonbesked i røret, selv om det nummer jeg ringede var dansk. Jeg skal indtaste ordrenummeret mens jeg venter. Dernæst får jeg en levende amerikaner i røret, der da gerne vil stille mig om til den hemmelige support-/reklamationsafdeling. Efter noget tid sker det, og jeg får en britisk stemme i røret. Han er fra den spanske afdeling. Nej, ikke den danske, den spanske! Han er nu vældig flink og synes det er morsomt at den amerikanske fyr fra før ikke kunne høre forskel på Danish og Spanish, trods min yderst fine engelske udtale. Han fniser lidt og lover at stille mig om til den danske afdeling.

Kommentar: hvorfor er der ikke et direkte nummer til den danske supportafdeling? Hvorfor kunne det ikke stå på kvitteringen? Eller kunne det ikke i det mindste være en tast-selv valgmulighed? Hvorfor skal jeg bruge 10 minutter før jeg når frem til dansk support? Og hvad gør folk der ikke er gode til engelsk?

Den danske supportfyr er høflig og tålmodig, men keder sig tydeligvis på sit job, hvilket man vel godt kan forstå. (Det er kun den spanske englænder fra før der har det sjovt – han er sikkert ny). Han lytter og forstår og beder mig prøve et par tests med iPoden forbundet til computeren. Konklusion: jeg skal gå til en reklamations-hjemmeside på nettet og følge instruktionerne der. Jeg noterer URL'en, og tager det hele med på arbejde, idet vi ikke har internet hjemme i øjeblikket af grunde som jeg ikke skal bruge tid på her.

10:35 Jeg går på nettet på den angivne hjemmeside, og skal udfylde en masse ting (igen på engelsk), heriblandt naturligvis hvad der er galt. Jeg hører til i kategorien "Exclamation folder", som er en af de overordnede valgmuligheder. Hvis ikke jeg direkte havde spurgt den danske supportfyr havde jeg nok ikke lige gennemskuet det.

Da jeg har udfyldt alt, får jeg en bekræftelse, hvorpå der står: "In a few moments you will receive an e-mail confirmation with further instructions". Nå, men så kører det jo!

16:20 Og alligevel ikke. Jeg har tjekket løbende adskillige gange, og der er ikke kommet nogen email med videre instruktioner om hvad jeg skal gøre. Jeg tjekker at jeg har skrevet min email-adresse korrekt. Det har jeg. Jeg vil gerne have videre instruktioner, for jeg sidder stadig med min iPod, og det er jo meningen at der er nogen der skal kigge på den og reparere den.

16:25 Jeg vil skrive til Apple og fortælle dem at jeg ikke har fået den email med instruktioner. Det viser sig at være meget besværligt, og jeg er nødt til at skrive under en anden kategori af problemer, da det ikke er noget systemet regner med kan ske. Det tager 20 minutter at give denne enkle besked (stadig på engelsk, forstås) videre – jeg skal nemlig oplyse om alle mulige for sagen irrelevante ting, såsom styresystemet på min computer og den slags.

16:50 Jeg får en bekræftelse på at Apple har modtaget beskeden om at jeg ikke har modtaget den email med instruktioner som de lovede mig. De kan ikke love at de svarer mig foreløbig, står der, for iPod er et meget populært produkt, og der er derfor mange der har brug for support.

17:10 Jeg har allerede brugt for lang tid på det her uden at være kommet nogen vegne, og jeg beslutter mig for at begynde at skrive en log over forløbet (denne tekst). Både for at lave en offentligt tilgængelig forbrugertest af Apples serviceniveau og for at få afløb for mine frustrationer. Altså en kombination af oplysning og terapi. Jeg aner nemlig at dette ikke vil gå glat. Jeg har prøvet det før. Virksomheder hvis salgsafdeling kører i smør, men som prioriterer kundeservice skamløst lavt. Min værste oplevelse var med Tiscali, men det vil jeg ikke skrive om nu, så bliver jeg bare hidsig og skriver 10 sider om hvordan jeg aldrig fik lagt bredbånd ind i min tidligere lejlighed. I den anden ende har vi Telmore, hvis kundeservice jeg kun har oplevet som yderst tilfredsstillende. Telmore har fra starten prioriteret kundeservice højt, og de har heldigvis haft succes med det. Tiscalis omvendte prioritering burde straffes hårdt - deres såkaldte kundeservicemedarbejdere (med koordinator Lasse Strand Olsen i spidsen) var en kafkask parodi på kommunikation og service.

Og nu er spørgsmålet så hvor Apple ligger i dette felt. Indtil videre går det ikke så godt. Jeg er efter flere timers forsøg ikke lykkedes med at få nogen til at tage sig af at reparere min iPod. Fortsættelse følger løbende i kommentarer fremover:

06.09.2005

Che Guevarra - helt eller bøddel?

Debatten om Che Guevaras eftermæle er blusset op efter udstillingen af hans fotografier i Ålborg og filmen om hans motorcykeltur. Mange går fortsat rundt med T-shirts, badges og anden merchandise med Che Guevara. Han er åbenbart et godt brand, og er da også kønnere end Castro, Mao og Lenin, men er han virkelig en helt? Eller har dem der dyrker ham som et idol ikke forstået hvor mange menneskeliv han har på samvittigheden?

Che Guevara er en helt for dem der tror på nødvendigheden af en voldelig frihedskamp, og en grusom bøddel for dem som gør det endelige regnskab op. Berlingske Tidende har to dage i træk bragt kronikker med hver deres udgangspunkt: David Trads (Che er en helt) og Lars Hvidberg (Guevara var en bøddel).

05.09.2005

Live Contest: Khillcoopa

I lørdags var jeg dommer i Live Contest (det som en gang hed DM i rock). Det var tredje runde på Stengade 30, og niveauet var generelt højt. Jeg og de to andre dommere blev enige om at kåre Khillcoopa som vindere, idet de ikke blot var teknisk meget dygtige og utroligt sammenspillede, men også havde et overskud til at lege med deres udtryk. Læs mere nedenfor:

Khillcoopa kommer fra Ribe, og spiller en bund af funky lounge med to rappere i forgrunden. Fra første til sidste tone var man ikke i tvivl om niveauet. Det var rytmisk og lydmæssigt uhyre præcist, og de kunne gå ind og indspille en fremragende plade i studiet i morgen. De kunne faktisk blot indspille deres koncert, idet de på forunderlig vis fik Stengade til at lyde som om det var en koncertsal bygget efter akustiske optimeringsprincipper. Med andre ord: deres lydbillede var så klart og differentieret at man med det samme ville have studset hvis en af musikerne kom en smule skævt på beatet, hvilket de aldrig gjorde. Trommeslageren havde en tilbagelænet, afdæmpet præcision som man sjældent hører live. Kontrabas og guitar smøg sig kælent omkring den, og keyboardet nøjedes ikke med easy listening-klange, men spyttede ofte små, legende lyde ind i maskineriet. De to rappere var gode, og kender deres forbilleder fra Beastie Boys til Clouddead, men det er mig stadig uklart hvad der er vundet ved at rappe på engelsk. Så det er den eneste lille indvending: teksterne virker lidt uvedkommende - ordlege på et fremmedsprog, som de behersker fint, men som er og bliver en efterligning af amerikanske forbilleders slang snarere end et levende sprog. Det skal nu ikke være det afgørende, for Khillcoopa gør det blændende og fortjener klart deres semifinaleplads.

Nogle af mine mere kritiske læsere vil – hvis jeg kender dem ret – spørge hvorfor jeg dog deltager som dommer i sådan en konkurrence. De vil pege på at kunst ikke er sport, at man ikke kan sammenligne æbler og pærer, og at hele ideen om at konkurrere med musik forråder musikkens væsen. Og deri har de helt ret. Men jeg vil gerne forsvare Live Contest alligevel. For det første skal selve konkurrence-elementet ikke tages mere alvorligt end som så. Taberne tager det pænt, og alle ved at man ikke kan måle musikalsk kvalitet når det kommer til stykket. For det andet får alle fem bands en skriftlig konstruktiv kritik fra hver af dommerne med hjem, hvilket det er mit indtryk at de generelt er glade for, og som de i hvert fald bør kunne bruge til noget. Der er altså en hel del respons på hvad de laver. De bliver hørt. For det tredje bliver et band hele tiden bedømt alligevel – af publikum, af kritikere, af pladebranchen. For det fjerde er et event som Live Contest med til at give et fokus på hvad der rører sig blandt de bands som ikke har fået en pladekontrakt. Der er virkelig nogle talenter derude, og dette er en mulighed for dem at blive hørt. Så jeg har det godt med at bidrage en lille smule til arrangementet.

Electronica-weekend - DiGI:Wave + SoundStage

Apropos electronica, så er der hele to spændende arrangmenter i København i næste weekend.

På fredag aften i DGI-byen bliver svømmehallen fortryllet med lys, billeder og ikke mindst noget af det bedste danske electronica.

På lørdag i LitteraturHaus går enkelte navne igen, her sammen med internationale lydkunst-navne.

Se mere om begge arrangementer:

DigiWave.jpeg

SoundStage.jpg

01.09.2005

DR electronica

Jeg har skrevet en del om nye radiomedier på det seneste, for der sker virkelig meget i øjeblikket med podcasting, DAB osv., og nu er der kommet en kanal på DR Netradio som kun spiller electronica døgnet rundt! Det lyder for godt til at være sandt, men se mere her og lyt til kanalen via vælgeren i bunden af dette indlæg.

Jeg har ikke lyttet så meget til den endnu, men er meget positivt indstillet. Da jeg gik ind på den første gang spillede den Autechre, og lige nu er det Pedro der kører. Der er heldigvis ikke noget dance og house og den slags, men rendyrket electronica (elektronisk lyttemusik). Hovedvægten ligger nok på det melodiøse, men de spiller også fra den mere eksperimenterende ende ind imellem.

Man kunne godt savne at playlisterne lå på hjemmesiden, men ellers har jeg ikke umiddelbart noget at indvende. Jeg nyder det bare!

For folk med andre musikalske interesser er der også en country-kanal, en folk-kanal, en "modern rock"-kanal, en hip hop-kanal osv. osv. - ligesom alle DAB-kanalerne også ligger her. Tjek det ud:

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2