« Electronica-weekend - DiGI:Wave + SoundStage | Forside | Che Guevarra - helt eller bøddel? »

05.09.2005

Live Contest: Khillcoopa

I lørdags var jeg dommer i Live Contest (det som en gang hed DM i rock). Det var tredje runde på Stengade 30, og niveauet var generelt højt. Jeg og de to andre dommere blev enige om at kåre Khillcoopa som vindere, idet de ikke blot var teknisk meget dygtige og utroligt sammenspillede, men også havde et overskud til at lege med deres udtryk. Læs mere nedenfor:

Khillcoopa kommer fra Ribe, og spiller en bund af funky lounge med to rappere i forgrunden. Fra første til sidste tone var man ikke i tvivl om niveauet. Det var rytmisk og lydmæssigt uhyre præcist, og de kunne gå ind og indspille en fremragende plade i studiet i morgen. De kunne faktisk blot indspille deres koncert, idet de på forunderlig vis fik Stengade til at lyde som om det var en koncertsal bygget efter akustiske optimeringsprincipper. Med andre ord: deres lydbillede var så klart og differentieret at man med det samme ville have studset hvis en af musikerne kom en smule skævt på beatet, hvilket de aldrig gjorde. Trommeslageren havde en tilbagelænet, afdæmpet præcision som man sjældent hører live. Kontrabas og guitar smøg sig kælent omkring den, og keyboardet nøjedes ikke med easy listening-klange, men spyttede ofte små, legende lyde ind i maskineriet. De to rappere var gode, og kender deres forbilleder fra Beastie Boys til Clouddead, men det er mig stadig uklart hvad der er vundet ved at rappe på engelsk. Så det er den eneste lille indvending: teksterne virker lidt uvedkommende - ordlege på et fremmedsprog, som de behersker fint, men som er og bliver en efterligning af amerikanske forbilleders slang snarere end et levende sprog. Det skal nu ikke være det afgørende, for Khillcoopa gør det blændende og fortjener klart deres semifinaleplads.

Nogle af mine mere kritiske læsere vil – hvis jeg kender dem ret – spørge hvorfor jeg dog deltager som dommer i sådan en konkurrence. De vil pege på at kunst ikke er sport, at man ikke kan sammenligne æbler og pærer, og at hele ideen om at konkurrere med musik forråder musikkens væsen. Og deri har de helt ret. Men jeg vil gerne forsvare Live Contest alligevel. For det første skal selve konkurrence-elementet ikke tages mere alvorligt end som så. Taberne tager det pænt, og alle ved at man ikke kan måle musikalsk kvalitet når det kommer til stykket. For det andet får alle fem bands en skriftlig konstruktiv kritik fra hver af dommerne med hjem, hvilket det er mit indtryk at de generelt er glade for, og som de i hvert fald bør kunne bruge til noget. Der er altså en hel del respons på hvad de laver. De bliver hørt. For det tredje bliver et band hele tiden bedømt alligevel – af publikum, af kritikere, af pladebranchen. For det fjerde er et event som Live Contest med til at give et fokus på hvad der rører sig blandt de bands som ikke har fået en pladekontrakt. Der er virkelig nogle talenter derude, og dette er en mulighed for dem at blive hørt. Så jeg har det godt med at bidrage en lille smule til arrangementet.

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2