« Den kedelige weblog er tilbage | Forside | Den beroligende støj »

15.11.2005

Stemning 2

Hver gang der er valg oplever jeg en stemning som jeg har prøvet at beskrive før. Når jeg går ind på den lokale skole og alle mulige mennesker af alle mulige observanser får udleveret en stemmeseddel og sætter deres kryds, hvor alle i dagens anledning bliver behandlet lige, så sker der noget som jeg kun kan betegne som smukt.

Misforstå mig ikke: jeg bryder mig ikke om valgkampen og jeg synes at valgplakater er grimme og dumme. Jeg nærer ingen illusioner om at vores demokrati er fejlfrit eller ideelt eller om at politikere er rene af hjertet og at tingene foregår retfærdigt. Men selve det at stemme er og bliver en særlig handling, hvor det bliver stadfæstet at jeg som borger bliver spurgt på linje med alle andre. Det er et privilegium som langtfra alle samfund giver deres borgere, og som jeg til enhver tid vil værne om, uanset hvor sur jeg kan være på visse folkevalgte politikere og uanset at jeg støder på fejl, uretfærdigheder og absurditeter i samfundet.

Kald mig bare naiv; på valgdagen vil jeg forbeholde mig retten til at være naiv. I morgen kan jeg så tage den kritiske kappe på igen. I dag er jeg nøgen for demokratiet.

Kommentarer

Jeg har det lige sådan. Jeg synes ikke du behøver at undskylde den følelse. Fornemmer at det er svært ikke altid at være kritisk?

Jeg deler fornemmelsen og synes også - modsat i de fleste andre situationer - at det er hyggeligt og godt at stå i kø. I mange år har jeg dog også næret en lille skuffelse over den lidt for grå "aura" der var og er over det, når man putter sin stemmeseddel i stemmeboksen. Kulminationen på stemmehandlingen savner lidt schwung. Man kunne måske tænke sig en fanfare eller et lys der lyste op, måske med teksten: 'tak for din stemme', eller måske kunne man blive overdrysset med blomster på vej ud af stemmelokalet eller klappet på hånden af gamle koner og små børn. Eller også må man lade sådant schwung udfolde sig i sin indre forestillingsverden ;-).

Til Knut: Nej, jeg synes ikke generelt det er svært ikke altid at være kritisk, men hvis jeg formulerer mig lidt defensivt i indlægget er det både for at vise at det ene ikke udelukker det andet (og måske for at foregribe kyniske kommentarer), og så måske fordi jeg ikke helt er klar over om folk forstår denne følelse. Derfor glæder det mig at høre at jeg ikke er alene om den.

Desuden: lige når det gælder politik kan det måske være svært at være ukritisk fordi det hele er spundet ind i spin og propaganda og magt. Det er der i hvert fald en stemme i mig der siger.

Det eneste jeg er sikker på er at der er noget i selve stemmeafgivningssituationen som repræsenterer en værdi der overskrider alle disse forbehold. Her bliver demokratiet konkret.

Jeg har det på samme måde som Torben - jeg synes det er ret højtideligt at afgive sin stemme, og det er smukt at se det demokratiet i funktion, hvor alle kun har en stemme, uanset sociale og økonomiske status. Det er måske lidt ekstra for mig, da jeg kun kan stemme til kommunalvalg --- som nordmand må jeg jo ikke stemme til Folketingsvalgerne..

Jeg synes også, der er noget smukt over det. Selv dem, ingen værdiger en tanke, har stemmeret.

Ditto til den der mærkelige følelse af, at det at stå i kø er okay i netop den anledning. Det er højtideligt, og der er fællesskab ved det - hvis man kunne få aktiveret den samme følelse af fællesskab, når vi hver især vankede hvor sirlige vej mellem Aldi- eller Bilka-hylder, så ville vores samfunds sundhed øges væsentligt.

Det er nogle år siden, at jeg har været "almindelig" vælger, men som tilforordnet vælger er det også en særlig (og lang) dag.
Jeg føler mig priviligeret at leve i et land hvor demokratiet fungerer så naturligt og selvfølgeligt.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2