Arkiv: januar 2006

« december 2005 | Forside | februar 2006 »

31.01.2006

Alabama apartheid

I min lille research om borgerretighedsbevægelsen i USA i 1960erne opdagede jeg til min bestyrtelse at Alabama ikke som de andre amerikanske stater afskaffede aparthed i 1964-67, men stadig holder fanen med raceadskillelse højt. I Alabama må hvide og sorte ikke gå i samme skole. Det står i Alabamas forfatning, paragraf 256: "Der skal være seperate skoler for hvide og farvede, og intet barn fra den ene race skal have lov at gå i den anden races skoler". Utvetydig racisme.

Nu kunne man så tro at det var en bureaukratisk forglemmelse, at det var en lov fra apartheid-tiden som bare aldrig var blevet slettet, men nej, det kan den desværre ikke undskyldes med. I 2004 var der en folkeafstemning i Alabama om afskaffelse af netop denne paragraf, og et lille flertal stemte for at bevare den. At den er i strid med USAs føderale forfatning synes at være et ekstra argument for at bevare den, for tilhængerne er stadig præget af den amerikanske borgerkrigsretorik ("de skal ikke komme her med deres borgerrettigheder oppe fra Washington"-agtigt). Raceadskillelse er åbenbart stadig et symbol på sydstaternes uafhængighed.

Nu spørger jeg så dem som har mere forstand på amerikansk forfatningsjura: hvordan kan en delstat i USA have en lov som er i strid med USAs forfatningsafgørelser fra 1960erne om at afskaffe raceadskillelseslovene? Og hvilken funktion har en sådan racistisk lov i praksis i Alabama?

25.01.2006

Adorno-rap

Som det vil være de faste læsere af denne blog bekendt, ynder jeg at følge Theodor W. Adornos skæbne i nutidens medier. Og det er da også på tide at der nu er kommet en Adorno-rap. Den er norsk og bygger på Adornos i øvrigt interessante essay "Ist die Kunst heiter?" (Er kunsten munter?). Det er ikke helt ueffent, omend man ikke skal regne med at få de dialektiske nuancer i Adornos tekst med...

(tak til Claus Dahl for tippet)

Se evt. også tidligere indlæg om Adorno her (om alt fra heavy-pladeselskabet "Adorno" til diskussionen om undertrøjestørrelser i lyset af Adornos samfundskritik).

08.01.2006

Service er et vidt begreb

Jeg vil blive ved med at fortælle om telefirmaernes groteske dumheder indtil de lærer det. Så her kommer den fantastiske historie om et firma som sender deres tekniske medarbejdere ud at forringe TV-signalet.

Jeg har tidligere nævnt telefirmaet ComX i forbindelse med catch 22-problemer. Nu er der mere knas. Ikke direkte et catch 22, men absurd og kafkask nok til at fortjene at blive fortalt offentligt.

ComX står blandt andet for vores TV-forbindelse. Det fungerede perfekt - lige indtil ComX 's egen service kom ud for en uge siden og ødelagde det.

Vi havde skriftligt fået at vide at de skulle komme. Vi skulle derfor være hjemme mellem 8 og 16, så de kunne komme forbi.

(Første gang vi skulle være hjemme mellem 8 og 16 kom de forbi og borede et hul og gik igen. Det tog 40 sekunder. Jeg spurgte om de ikke skulle lægge kabel i, som de havde stillet i udsigt, men de havde ikke lige kablerne med. Så dem måtte de komme med en anden dag hvor vi skulle være hjemme mellem 8 og 16. Nå, fred være med det. Dette skal handle om noget andet.)

De sagde at der var problemer i hele opgangen med for dårlig billedkvalitet på grund af signalets styrke.

Jeg sagde at vores TV-forbindelse fungerede perfekt. Jeg viste manden fra ComX det, og det kunne han godt se, men det kunne ikke være rigtigt.

Han målte at den ikke burde fungere ordentligt, for der kom et for højt lyssignal ind i vores antennestik. Derfor satte en en ny antennedåse udenpå.

Så blev billedkvaliteten dårligere. Det fortalte jeg manden. Han kunne godt se det, men det skulle være sådan, sagde han.

Problemet var at der tidligere havde været byttet om på TV- og radiosignalet af de klamphuggere fra samme firma der havde installeret antennestikket, forklarede han. Men det skulle jeg ikke bekymre mig om. Han ville nemlig bare senere på dagen smide en tredje antennedåse ind af min brevsprække som jeg så selv skulle sætte uden på de to andre, så ville det gå tilbage til den kvalitet som det var før han kom og "forbedrede" det.

Men det gjorde han ikke. Vi har endnu ikke fået vores gode TV-signal tilbage. Der er lidt sne hen over billedet, og det er ikke særlig rart at se på. Og frem for alt er det irriterende at det er firmaet selv der har forringet signalet under dække af at forbedre det.

Men så skal jeg vel bare ringe til ComX's kundeservice og vente i 20 minutter og så brokke mig? Ja, men det er ikke så enkelt, for vores telefon virker heller ikke. Hvem står for vores telefonforbindelse? Nå ja, det gør ComX!

Jeg har sendt dem en email for nogle dage siden. De har ikke svaret.

Jeg er træt.

05.01.2006

ATS - At tænke sig 2005

På bagsiden af Politiken findes de vigtigste nyheder i organet ATS, At Tænke Sig. Jeg har haft den fornøjelse at anmelde ATS-årbogen 2005 til P1 Morgen.

Anmeldelsen kan høres her.

Jeg bringer et enkelt eksempel fra bogen nedenfor (et eksempel som dog bringer mig i så stor affekt at fokus flyttes til sagen frem for ATS - beklager).

Da jeg bruger Telmore som mit mobilselskab har jeg aldrig problemer med den slags (de er tilsyneladende det eneste danske telefirma der kan finde ud af at servicere deres kunder), men til gengæld har jeg prøvet alt hvad tænkes kan med fastnet og bredbånd hos fx TDC, Tiscali, Tele2 og senest ComX. En af de smarte måder alligevel at holde på kunderne er simpelthen at gøre det næsten umuligt at skifte til et andet selskab. Det er en konkret, bevidst praksis fra teleselskabernes side (der i øvrigt ville være langt værre hvis ikke der var lidt regulering fra myndighederne). Derfor kan jeg sagtens genkende nedenstående som stod i ATS en gang i slutningen af 2004:

Telefobisk

Kære mobilkunde.

Vores mobilkontrakter er på det seneste blevet kritiseret for at være uforståelige. Der synes især at være tvivl om vilkårene for at skifte teleselskab, som vi derfor skal præcisere her:
Såfremt de ønsker at skifte til et andet teleselskab, bedes de venligst indtaste PUK-koden (det næsten ulæselige tal i nederste venstre hjørne af kontrakten som de fik tilsendt sammen med SIM-kortet) samt tværsummen af deres skonummmer gange pi i anden i tidsrummet 14.00-14.15 på den første onsdag i måneden (dog kun såfremt den falder på en ulige dato), og derefter kontakte vores servicecentral på tlf. 47 11 47 11 og spørge efter Hjalte. Hvis han er gået til frokost kan de spørge efter Malte, og hvis han også er gået til frokost må De indse at det ikke bliver til noget med at skifte teleselskab i dennne omgang.

Som sagt en realistisk situation - men ikke realistisk at spillereglerne står så klart som her. De er som regel undersforståede, og man aner til at begynde med ikke at Hjalte findes, og når man finder ud af det, får man at vide at man skal sende ham en fax, men den når aldrig frem til ham og måske eksisterer han ikke i virkeligheden indtil man nævner hans navn på sin weblog et par år senere, hvorefter han pludselig melder sig på banen.

Nå, det var jo egentlig ATS det skulle handle om: Den er sjov. Hør min anmeldelse.

03.01.2006

B.T. taler til DIT ego

Dagbladet B.T. har på det seneste endnu en gang markedsført sig som et pænere blad end Ekstra Bladet – mindre sensationslystent og mere lødigt. Der er måske noget om det, men på flere punkter er alt ved den gode, gamle, vulgære tabloidform. Jeg vil blot tage fat i én ting her: spisesedlerne og deres brug af andenpersons-henvendelsen, altså "du/dig".

B.T. bruger ofte "du/dig/din" på deres forsider og især på spisesedlerne foran kioskerne i et forsøg på at ramme os på vores ømmeste punkt: nemlig os selv. Skal man parafrasere B.T.s generelle budskab, så er det noget i retning af:
Du bliver snydt
Du bliver røvrendt
Du er i fare
Din familie er i fare
Du skal være bange
Og det uanset hvor marginal den konkrete trussel er. Hvis der er en artikel om nogle børn som tager kokain i Nørresundby, så lyder spiseseddelen ER DIT BARN NARKOMAN (vel at mærke altid uden spørgsmålstegn – et tegn som åbenbart markerer alt for meget tvivl til at høre hjemme sådan et sted). Hvis der er en online-butik på en obskur sydhavsø der har brugt ufine metoder står der DU BLIVER SNYDTINTERNETTET. Og så videre. Det har altså reelt intet med læseren at gøre, men den spiller på den umiddelbare reaktion over at blive henvendt direkte til med en voldsom trussel.

Det er ikke fordi der er noget galt i at skrive om både narkotika blandt børn og om at være forsigtig når man handler på nettet – det er alene henvendelsen jeg synes er ubehagelig, fordi den taler til det laveste i os. Fordi den hjælper til at øge mistænksomhed og paranoia. Men endnu mere fordi dens præmis er at folk kun gider at læse om dem selv. Enhver er sig selv nærmest.

Der er så vidt jeg kan se to muligheder: Enten undervurderer B.T. deres potentielle læsere, og så virker det ikke. Eller også er B.T.s potentielle læsere så egocentriske at de mest interesserer sig for noget der angår dem selv og deres livsangst. Som køber aviser der handler om hvad der kan ske for dem selv hvis ikke de passer på. Den etik der handler om at interessere sig for andre og det samfundssind der handler om at forstå de store sammenhænge i den verden vi lever i er tendentielt suspenderet til fordel for plat paranoia.

B.T…godt selskab, lyder det nye slogan. Ja, man er i godt selskab med sit eget ego.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2