Arkiv: februar 2006

« januar 2006 | Forside | marts 2006 »

27.02.2006

Vinylstøj på cd

I 1990erne var der en vinyl-nostalgisk trend med at tilføje vinylpladestøj (lyden af støv og små ridser på pladen) til cd-indspilninger for at give dem en særlig atmosfære. Jeg har hørt masser af eksempler, men kan ikke komme i tanker om særligt mange lige nu.

Om et par dage skal jeg holde et foredrag i Helsinki og forholdet mellem støv og støj, og der bliver vinyl-nostalgien et af kernepunkterne. Mit primære eksempel på brugen af vinylstøj bliver Portishead, som næsten konsekvent understøtter den melankolske atmosfære med vinylknitren - især på det andet album.

Men jeg ville gerne (også til en anden gang) have nogle flere gode eksempler på denne trend. Jeg ved at jeg er stødt på en del, men jeg har ikke tid til at lave mere research lige nu, da jeg har uhyggeligt travlt med både foredrag og almindelig undervisning. Så derfor tillader jeg mig at spørge dig, kære læser: kan du komme i tanker om nogle eksempler på numre (cd) der er blevet tilført vinylknitren? Enten som diskret atmosfære eller som direkte reference til vinylplader. I så fald må du meget gerne nævne dem i kommentarerne. På forhånd tak!

24.02.2006

Weblogs og ytringsfrihed

Weblogs kan være med til at give borgere lidt ytringsfrihed i lande hvor den ellers er sat ud af kraft . Når man i en samtale argumenterer for at weblogs har et demokratisk, mediekorrigerende og systemkritisk potentiale bliver man tit betragtet som lidt naiv - mest fordi folk har kategoriseret weblogs som navlebeskuende dagbøger og i øvrigt én gang for alle har besluttet sig for den alt for bekvemme holdning at internettet i det hele taget er overvurderet og blot afspejler det øvrige samfund.

Men vi har set mange eksempler på at weblogformatet kan være en mulighed for effektivt og globalt at fortælle historier som ellers ikke ville blive fortalt - historier om hvordan det er at leve i Bagdad eller Afghanistan, historier om myndighedernes censur, korrektioner til den officielle nyhedsstrøm.

Internettet forsøges censureret i lande som ikke har ytringsfrihed - fx Kina, Iran og Cuba. Og dér har webloggen vist sig som en mulighed for at berette journalistisk og politisk uden om censuren. Det er efterhånden et så vigtigt medium at det har fået journalisternes bevågenhed, og nu har Journalister uden grænser skabt en "Håndbog til bloggere og cyber-dissidenter", hvor man kan læse om hvordan man kan blogge uden at myndighederne kan spore hvem man er. Og den har allerede haft stor indflydelse. Så hvis du stadig mener at weblogmediet er noget pjat uden samfundsmæssig relevans skulle du måske tænke dig om en ekstra gang. Og så ellers høre Harddiskens indslag om håndbogen.

23.02.2006

Uinteresser

Det er en stående kliché at beskrive hvad man interesserer sig for ("gåture, hjemlig hygge...og dig"-agtigt). Og hvis man hører til blandt de nysgerrige vil man have erfaret at næsten alt faktisk er interessant hvis man går nok ned i emnet. Derfor tænkte jeg at det kunne være sjovt med den lille selskabsleg at opregne de ting som slet ikke interesserer mig, men som spiller en stor rolle for mine omgivelser. Det er der kommet denne liste ud af inde på Sangilds Wiki. Den indeholder bl.a. kongehuset, funk, pebernødder og cirkus. Den vil blive udvidet løbende, når jeg kommer i tanker om flere.

Du skal være velkommen til at bidrage med din egen liste over uinteresser. Men husk at det ikke må være aversioner og at det skal være ting der spiller en rolle i vores kultur, som man ofte støder på eller bliver prakket på. Lad mig høre: hvad interesserer ikke dig? Måske er vi alle unikke i vores kombination af uinteresser?

(Tak til Frederik Stjernfelt for inspiration)

21.02.2006

Sangilds Wiki

Der har været lidt stille på bloggen på det seneste. Det skyldes dels travlhed, men også at jeg har koncentreret mig om min nye wiki-hjemmeside Sangilds Wiki. Den er sat i gang af to behov:

1. Jeg er gentagende gange blevet bebrejdet at jeg ikke har haft en præsentation af mig selv her på webloggen. At jeg ikke har haft det skyldes dels manglen på teknisk assistence og dels at de fleste måder at præsentere mig selv på virkede mærkeligt reducerende eller intetsigende. Nu er jeg så påbegyndt en lang række præsentationer af mig selv i forskellige genrer, både seriøse og useriøse, og så må læseren selv vælge hvilke typer informationer eller misinformationer vedkommende er ude efter. Det sker her, og linket ligger også ude i sidemenuen. Den vil blive udvidet løbende.

2. Jeg har også savnet at kunne samle mine aktiviteter på ét sted, og selv om webloggen er god til mange ting er den nu en gang bundet til den kronologiske orden. Ikke at Wikien skal erstatte webloggen, den skal snarere erstatte min gamle KUA-hjemmeside, som jeg er ved at være lidt træt af - med den markante forskel at den ikke er bundet til universitetet og ikke er begrænset til nogle få emner. Måske kan man allerede nu få et indtryk af potentialet, selvom den stadig er rudimentær. Hvis du har lyst kan du tjekke den her. Kom gerne med kommentarer og rettelser (også korrektur) i de dertil indrettede diskussionsrum som hører til hver underside.

Pointen med at gøre det i en wiki (ligesom Wikipedia) er ganske simpelt at gøre det let for mig at udvide, hyperlinke og strukturere hjemmesiden, idet jeg allerede kan de mest almindelige wiki-koder. Således er jeg ikke afhængig af min webmaster, Janus, hver gang jeg finder på et eller andet.

10.02.2006

Wascators anmeldersucces

Wascator Café og Spiseri har fået fem fortjente kaffekopper i Politikens Cafékontrol.

Læs min kommentar til og uddrag af Politikens anmeldelse her

Læs mere om Wascator her

Wascators hjemmeside

09.02.2006

Lydkunst: Sound Stage på søndag

På søndag er der Sound Stage på Literaturhaus i Møllegade. Her er hovednavnet den interessante schweiziske lydkunstner Ralph Steinbrüchl. Derudover optræder de danske lydkunstnere Tobias Kirstein/Sune T.B. Nielsen og Harald me. Viuff. (Se mere nedenfor)

Jeg leverer baggrundsmusikken til indledning og i pauserne i form af en playlist med elektronisk musik med vægten på nyere electronica, men også med enkelte historiske værker, under overskriften "Cuts, texture, atmosphere". Playlisten udvikler sig sig gradvist fra stammende collager over mere tekstur-orienteret musik for at ende i den ambiente ende med minimal atmosfæremusik.

Se mere om arrangementet og de optrædende lydkunstnere her:

Ralph Steinbrüchel
Tobias Kirstein / Sune T.B. Nielsen aka lights people
Harald me. Viuff
With a play list of selected audio works by Torben Sangild

Continuing the Sound Stage series, Errant Bodies presents Swiss-artist Ralph Steinbrüchel working in the field of digital composition. Working as a musician and graphic designer, Steinbrüchel's practice is marked by an innovative use of atmospheric sound, weaving conceptual sensibility into the formation of sonorous constructions. For Sound Stage, Steinbrüchel will present new compositions originally developed for an interactive dance theatre group in Italy.

In addition, Tobias Kirstein / Sune T.B. Nielsen, a duo constructing sound work with electronics and electricity, will present a performance, and Harald me. Viuff, working with innovative digital systems will present pieces developed from poly-rhythmic structures.

Torben Sangild will frame the event through a selection of audio works by a variety of artists working within the context of electronica.

12 February 2006, 19.30
Literaturhaus
Møllegade 7 København N

50kr.

Errant Bodies
www.errantbodies.org

Ralph Steinbrüchel's musical work deals mainly with the texture and atmosphere of sound. The sounds one hears in his music form both intricate patterns and spacious landscapes. Steinbrüchels compositions and conceptual arrangements connect him to the genre of New Music rather than club music, locating his work more in the realm of digital sound art. Ralph Steinbrüchel, born in 1969, studied Communication Design at Central Saint Martins School in London, where he acquired a Masters of Arts and Design with distinction. He now lives and works as a musician and graphic designer in Zurich, Switzerland. In 2002 his composition «zwischen.raum» (Domizil15, Zurich, 2002) was distinguished with the Max Brand Award for Electronic Music (phonoTAKTIK.02 Festival, New York). In the same year he received a compositional scholarship from "Pro Helvetia", Arts Council of Switzerland, to work on his release «circa» (Line_012, New York, 2003). In March 2004 the Mini CD-Rom «-00:dedaih», which contains an audio/visual installation by steinbrüchel/brusa, was published on the label synchron (sync03). In the fall of 2004 his second solo cd «skizzen» (Binemusic, Bine 006CD) and the collaboration «ATAK004» with Kim Cascone (USA) and Jason Kahn (CH) were also released.

Tobias Kirstein (f. 1972) Concept developer. Educated in History and Philosophy. Works in the field of sound with a focus on energy, power and especially electricity. Have made sound installations, numerous freeform activities, music for dance performances, and compositions for jazz ensembles, electro-acoustics and made sound recordings/ sound pieces for DR. Plays drums, radio and electricity. Kirstein is An active member of the SSSHHHHHŠ.. electro-acoustic sound-art bigband The Ghetto Blaster Ensemble since 2002. Collaborations: Sune T.B. Nielsen (ubass, sinus, elektronics); Jacob Kirkegaard (gtr./electronics); Rasmus Brandt (bass, feed); Sture Ericsson (sax) Jørgen Teller (gtr.), Peter Kyed (gtr.), Per Buhl Acs (gtr.); Jakob Draminsky Højmark (laptop); Rex Casswell UK (gtr.); Stuart Lynch (song, dance); Anders Elberling (pix); Anne-sophie Millet F (Oboe, reel-to-reel and radio ); Cyril Hory F (Oboe) Troels Holmstrøm (gtr.); Alain Wergifosse B/E (electronics); Jakob Riis (laptop); Johan Seegerberg (doublebass); Søren Gorm (bas/doublebass); Nicolas F. Kauffmann (gtr.), among others. Releases: DEAD EYE + Johan Segerberg: Issue at Hand; DEAD EYE: Optics Welcome; Insects: No-way Ticket; Lights Duo: I; Lights Duo: II; Lights People iii; Lights People iiii; Jørgen Teller and The Empty Stairs: Like a Crush + House of Rainbows. The Ghetto Blaster Ensemble box m. 7 "3 CD's. and more.

Harald me. Viuff is one of Denmark's leading musicians and installation artist working with self-built digital systems. Viuff's work is based on computer-controlled creations turning musical projects into innovative investigations into digital interface and the potential of spatial sound. Recently Viuff's work has been concentrated around fire fountains, water fountains, and ambisonic sound. He is a member of LAB / Komponent. He has worked with Per Oliver Jørgens, Ko De Regt (NL), Ole Rømer, Holger Laumann, Nils Jørgen Steen, Peter Thorup, Jan Kaspersen, David Moss (USA), "Bird Yak" (UK), Z'EV (NL), Loredana Celi (ITA), Steve Huback (WAILS), Peter Brötzmann (GDR), Chris Atton (UK), Øivind Weingade (N), Paul D. Burwell (UK), George Homsy (USA), Tineke Noordhoek (NL), Bastiaan Maris (NL), Barry Schwarts (USA), Zanstons (USA).
In addition, he has released numerous recordings, including: ITS MY HEAD JOY OF LIFE (URANIA) S; VIGOROSSO OBLEQUY (DANIC PAISTERY) USA; ITS MY HEAD THE DYNAMIC OF LOVE (URANIA) S; ATTON/ HUBBACK/ JUHL/WEINGAARDE/VIUFF SCHLEPPEDALER 1- (BAD ALCHEMY VOL 13) GDR MPX, Export CD for experimental music, DK; and VIUFF-JØRGENS-DE REGT CHATSUPTIME SPOOFCD 0001, DK. In 2003 Viuff received a grant from DJBFA (Danish Composers Union) for "Sorte striper" (Blask stripes), a real-time street noise -> music project.

05.02.2006

Tyske intellektuelle i det 20. århundrede

Jeg har anmeldt antologien Tyske intellektuelle i det 20. århundrede på P1 for nogle uger siden. Det er en af den type bøger hvor det er meget svært at skære en anmeldelse ned til 5 minutter fordi den rummer så meget tankegods at bare det at fremstille én af artiklerne ville fylde mere. Jeg valgte derfor at lægge en enkelt vinkel på bogen, nemlig de forskellige reaktioner på nazismen man mødte hos forskellige førende tyske intellektuelle. Jeg kunne have valgt mange andre vinkler, men det blev altså den.

Her er der jo også noget særligt på færde. Der er ikke mindst tre intellektuelle som gav brændstof til nazismen og selv stod for et mere eller mindre nazistisk verdenssyn - Carl Schmidt, Ernst Jünger, Martin Heidegger - som af forskellige grunde bliver læst og er kanoniseret den dag i dag. Ja, mere end det: Heidegger står som en af det 20. århundredes største filosoffer og Carl Schmidt er en darling blandt intellektuelle i øjeblikket på trods af hans åbenlyst nazistiske retsfilosofi. Måske (forhåbentlig) fordi hans kynisme kan bruges til at se problemerne (eller udfordringerne) i det demokratiske retssamfund?

Dette og andet tager jeg op i min (alt for) korte anmeldelse af bogen.

Læs mere og hør min anmeldelse her.

[NB: Journalisten som introducerer min anmeldelse kalder redaktørerne for forfattere af bogen. Men som jeg selv gør opmærksom på er der tale om en antologi, som Mortensen & Olsen har redigeret].

02.02.2006

At definere kunst

I en tid hvor kunst kan være hvad som helst er der mange der spørger efter en definition af kunst. Der er endda nogen der med udgangspunkt i analytisk filosofi og med yderst tvivlsomme argumenter blamerer sig med at prøve at bevise at det er muligt at definere kunst. Det er det ikke. Kunsten er ikke (som det forudsættes af Presskorn-Thygesen) en samling af genstande med bestemte egenbskaber.

Ikke desto mindre har jeg lagt en formulering ud på Det spekulative øre, som ikke er en streng definition, men snarere en indkredsning af hvordan vi kan forstå kunst i dag. Det betyder at den er åben og at den står til diskussion, men at den måske kan være en foreløbig forklaring for dem der stadig mener at kunst knytter an til bestemte materialer og teknikker. Læs den her: Hvad er kunst?.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2