« Weblogs og ytringsfrihed | Forside | Djævelens advokat - en podcast om politiske ideologier »

27.02.2006

Vinylstøj på cd

I 1990erne var der en vinyl-nostalgisk trend med at tilføje vinylpladestøj (lyden af støv og små ridser på pladen) til cd-indspilninger for at give dem en særlig atmosfære. Jeg har hørt masser af eksempler, men kan ikke komme i tanker om særligt mange lige nu.

Om et par dage skal jeg holde et foredrag i Helsinki og forholdet mellem støv og støj, og der bliver vinyl-nostalgien et af kernepunkterne. Mit primære eksempel på brugen af vinylstøj bliver Portishead, som næsten konsekvent understøtter den melankolske atmosfære med vinylknitren - især på det andet album.

Men jeg ville gerne (også til en anden gang) have nogle flere gode eksempler på denne trend. Jeg ved at jeg er stødt på en del, men jeg har ikke tid til at lave mere research lige nu, da jeg har uhyggeligt travlt med både foredrag og almindelig undervisning. Så derfor tillader jeg mig at spørge dig, kære læser: kan du komme i tanker om nogle eksempler på numre (cd) der er blevet tilført vinylknitren? Enten som diskret atmosfære eller som direkte reference til vinylplader. I så fald må du meget gerne nævne dem i kommentarerne. På forhånd tak!

Kommentarer

Jeg kender ikke til specifikke eksempler på denne form for støj, men kan bidrage med noget relateret. For nogle måneder siden i elektronikmagasinet "Elektor" blev emnet om transistorforstærkere vs. rørforstærkere endnu engang taget op. En af transistorforstærkernes fortalere bemærkede, at det var en smal sag at forme lyden elektronisk gennem signalbehandling, så den vil komme til at opnå samme form for forvrængning, som giver rørforstærkerne deres karakteristiske lyd, og at der derfor slet ikke er nogen principiel grund til at gå efter rørforstærkere.

Man kan således sample sine gamle CD'ere eller LP'ere, hvorpå man kører dem gennem et PC-program med et "rørfilter". Hvis man så brænder de processerede filer tilbage på en CD, har man straks rør-lyd fra en helt almindelig transistorforstærker.

Jeg synes Björks Possible Maybe er et flot eksempel. Støjen dukker først op et minut inde i nummeret og forsvinder, så vidt jeg husker, igen på et tidspunkt.

Er der forresten ikke noget med, at Portishead rent faktisk spiller deres musik over på vinyl og tilbage igen i digitalt format, fremfor bare at tilsætte lidt knitren?

Wolf: Ja, der er meget af den slags. Der findes også software som kan tilføre dine lydfiler vinylagtig støj.

Jexper: Jo, det er rigtigt at Portishead benytter vinyl med egne optagelser, og derfor følger denne knitren som regel et bestemt spor, fx trommesporet.

"Possibly Maybe" er i øvrigt et godt eksempel. Jeg tror at jeg før har registreret at der var vinylstøj, men glemt det igen. Tak for tippet!

Så vidt jeg husker er der markant vinylstøj på Tom Waits ' 'Black Market Baby' fra Mule Variations.

Det er også vinylstøj på Massiv Attacks "Teardrop" fra Mezzanine-albummet

Et andet eksempel på den form for vinylknitrende støj finder man på UNKLEs "PSYENCE FICTION" (1998) - bl.a. tydeligt i nummeret BLOODSTAIN og det sidste "hemmelige" nummer (eller outro, om man vil).

På dette album arbejdes der endvidere også bevidst med "dårlig" optagekvalitet/studielyd. Her tænkes der ikke bare på den, ellers, meget brugte overstyring af analogpultens indgang etc., men også bevidst frekvensforfordeling udvalgte steder hvor statisk knitren osv. tydeligere høres og brug af "dårlige mikrofoner, for at skabe og understøtte en atmosfære/Stimmung. Dette blandet sammen med den vinylknitrende støj.

Og ja, den omtalte plade er melankolsk og som du, Torben Sangild, skriver tidligere, kan lyden af vinylknitren være med til at understøtte en melankolsk atmosfære - det er vel noget med sentimentalitet og tidens evigt fortabte fortid... ikke mindst for mennesker, der har levet i overgangen fra vinyl, som primær bærer af lyd, til digitale medier som det primære lydmedium... og samplingen af fortid, hvor også det rent stoflige - støv - samples.

En af transistorforstærkernes fortalere bemærkede, at det var en smal sag at forme lyden elektronisk gennem signalbehandling, så den vil komme til at opnå samme form for forvrængning, som giver rørforstærkerne deres karakteristiske lyd, og at der derfor slet ikke er nogen principiel grund til at gå efter rørforstærkere.

Man kan således sample sine gamle CD'ere eller LP'ere, hvorpå man kører dem gennem et PC-program med et "rørfilter". Hvis man så brænder de processerede filer tilbage på en CD, har man straks rør-lyd fra en helt almindelig transistorforstærker.

Men hvorfor skal man gøre alt det for at få en transistor til at lyde som rør, når man bare kan købe en rørforstærker?

Harry

Fusions- og sessiontrommeslageren Vinnie Colaiuta bruger det også på sit første album fra 1997 (selftitled).
Personligt synes jeg er at det er lettere åndsvagt kitch. Meningsløs romantik.
Måske skyldes det at jeg også ejer en grammofon, har masser af LP'er og ikke synes at Cd er et ubetinget lydmæssigt fremskridt (PS: min Cd-afspiller kostede 16.000).
Da der igen trykkes en del LP'er (mest for HIFI og musiknørder)kan man jo forestille sig disse optagelser med knitren overført til LP igen. Det er da absurd.

Becks album Odelay (1996) er også en plade, der er fyldt med vinylstøj...

Den dansk / skotske duo Livingstones kabinet bruger det en hel del på deres sidste CD Dead of the Night.
Især på det sidste nummer hvor de udover den almindelige støj over hele nummeret slutter med lyden af en vinylplade der er løbet ud men bliver ved at køre rundt med pickuppen på, meget karakteristisk og nostalgisk lyd for en hvis første selvstændige lytteoplevelser netop var på en meget gammel og absolut ikke fuldautomatisk pladespiller.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2