« Vinylstøj på cd | Forside | Marts er en opreklameret vintermåned »

08.03.2006

Djævelens advokat - en podcast om politiske ideologier

Der er kommet en ny podcast lavet af Lars Hvidberg og Jacob Mchangama. De kalder sig Djævelens Advokat, og bortset fra en lidt højstemt retorik om a "modspil til monopolet" er det et interessant interviewbaseret program om politiske ideologier. De to værter er begge liberalister, hvilket de ikke lægger skjul på. Det præger naturligvis deres dagsorden og deres måde at spørge på, men det virker som om de er gode til at lade modparten tale ud og give udtryk for sit standpunkt. Blandt de kommende gæster er Christopher Arzrouni, Preben Vilhjelm og Jesper Langballe - en liberalist, en socialist og en nationalkonservativ. Det skal siges at liberalisten Arzrouni ikke interviewes alene, men at han sættes op over for den konservative Kasper Støvring.

Hvad kan Djævelens Advokat så som de etablerede medier ikke kan? De kan give sig god tid til at bore sig ned i de principielle diskussioner frem for at lade sig styre af ofte overfladiske, journalistiske kriterier. Og de er kloge. De gør en dyd ud af at give et reelt modspil til den de interviewer på baggrund af grundlæggende refleksioner og begreber. Desværre er lydforholdene ikke de bedste, og man kunne opfordre værterne til at investere i et par gode knaphulsmikrofoner. Men man vænner sig hurtigt til det, for diskussionerne er interessante. Jeg er (som det vil være de faste læsere af denne weblog bekendt) ikke spor enig med Lars Hvidberg i hans liberalistiske udgangspunkt, men det forhindrer mig ikke i at have sat min ipodder til at hente Djævelens Advokat som fast feed.

Læs mere om Djævelens Advokat
Podcast Djævelens Advokat
Podcasts jeg lytter til

Nedenfor en hurtig anmeldelse af det første program, hvor gæsten er Morten Kjærum fra Institut for Menneskerettigheder:

Djævelens Advokat 1 med Morten Kjærum
Emnet er naturligvis menneskerettigheder, og så vidt jeg husker programmet var der tre diskussioner:
- Er menneskerettighederne universelle?
- Kan man sætte positive (sociale) rettigheder på linje med negative (fundamentalt borgerlige) rettigheder?
- Hvordan vægter man mellem hensynet til ytringsfriheden og hensynet til minoriteter mod hetz/hadetale? (med særligt fokus på den aktuelle Muhammed-sag)

Især den midterste del af diskussionen var interessant. Mens interviewerne holder på et skarpt og principielt skel mellem positive og negative rettigheder problematiserer Kjærum dette skel ud fra en stadig påpegning af at der skal positive, statslige tiltag til for at sikre fx individernes retsstatus og ytringsfrihed og at det omvendt må siges at når de sociale forhold når ned under et eksistensminimum bliver disse individers basale rettigheder i praksis sat ud af kraft. Hvidberg og Mchangama holdt fast i at der er en væsensforskel mellem borgerretigheder og sociale rettigheder, idet de sociale rettigheder kræver en direkte og aktiv omfordeling, hvilket krænker ejendomsretten som i deres liberalistiske øjne er en af de mest fundamentale rettigheder. Og måske finder man her det ideologiske skel mellem liberalisme og socialstat i en nøddeskal: er det hensynet til ejendomsretten eller er det hensynet til en vis levestandard (og dermed udfoldelsesmuligheder) blandt de fattigste/svageste som vejer tungest?

Jeg er ikke i tvivl om at det er det sidste, og derfor bliver jeg aldrig liberalist. Men jeg hører gerne Djævelens Advokat, og glæder mig til næste program.

Kommentarer

Hej Torben,

Mange, mange liberale er det netop ud fra nyttehensyn, altså den bedst mulige levestandard til flest mulige mennesker (fx Johan Espersen, som jeg tror du har linket til). Så jeg synes ikke, at valget du stiller op til sidst gælder.

Hej Torben

Hermed en debut på din blog!
Har desværre endnu ikke hørt Hvidberg og Mchangamas podcast (venter på levering af ny 60gb iPod), men er det ikke et interessant spørgsmål, hvorvidt man går ind for at omfordelingen skal varetages at det politiske liv, eller om det skal varetages at juraen.
En væsentlig kritik er jo at menneskerettighedsdomstolen påtager sig opgaver, som hidtil har ligger under demokratisk kontrol.
Et sæt af sociale minimumsrettigheder kræver som du selv nævner en omfordeling, som igen kræver udskrivning af skatter e.lign.
Med et sæt positive rettigheder vil menneskerettighedsdomstolen reelt kunne kræve, at der blev udskrevet skatter til at sikre omfordelingen, selv om dette var i modstrid med et demokratisk valgt parlament/folketing/...
Så uanset stridigheder om hvorvidt omfordeling er godt eller ej, er der da under alle omstændigheder et demokratisk problem forbundet med de positive rettigheder.
Du skriver ganske rigtigt at liberalisme vs. socialstat i høj grad handler om afvejningen af ejendomsretten vs. en vis levestandard for de mindre produktive dele af samfundet. Men mener du virkelig, at denne afvejning foretages bedre af en række jurister ved menneskerettighedsdomstolen end af et folkevalgt parlament??

Mvh

Nicolai

Lasse: Jeg har ikke mistænkeliggjort liberalismens motiver - jeg er ikke i tvivl om at I vil os alle det godt. Men selv hvis vi antager at den gennemsnitlige indkomst stiger i et liberalistisk er det ingen garanti for at alle får del i den velfærd. Desuden går også Johan Espersen ind for en vis omfordeling, er det mit indtryk.

Nicolai: Nej, jeg er ikke Morten Kjærum og er ikke enig med ham i alt. Måske gik mine strøtanker ud af en tangent. Jeg er ikke ude på at overlade de sociale problemer til menneskerettighedsdomstolen, det ville være problematisk. Men jeg er enig i at et skapt skel mellem positive og negative rettigheder ikke kan overholdes. For at opretholde de negative rettigheder kræves der nogle positive muligheder for at handle i overensstemmelse med dem. Således skal man fx have adgang til politi og retsvæsen for at kunne have et minimum af retssikkerhed. I et privatiseret samfund vil man ikke være lige for loven.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2