Arkiv: april 2006

« marts 2006 | Forside | maj 2006 »

27.04.2006

Musikmedienyt: Gaffapedia + musikpodcast

Nu har DR lavet en aftale med KODA som giver mulighed for at podcaste musik. Det åbner for en masse muligheder, og man kan håbe at det ikke kun bliver popmusikken der satses på i den anledning. Det bliver spændende at se hvad DR bruger muligheden til.

(Min eneste lille bekymring er at de P3-programmer jeg lytter til som podcast nu vil blive podcastet med al den irriterende musik som det har været dejligt at slippe for - al den rotation-musik som gør at jeg ellers aldrig lytter til P3. Men det er jo så mit eget lille problem.)

Der sker virkelig meget på podcastfronten i øjeblikket - faktisk så meget at det kan være svært at følge med.

Den anden nyhed jeg hurtigt vil fyre af her (tak til Henrik for tippet) er, at musikbladet Gaffa har oprettet en ambitiøs Wiki der skal være Danmarks pop-/rockmusik-leksikon. Det fungerer ligesom Wikipedia sådan at brugerne selv kan tilføje information. Så nu er det bare med at komme ind og tjekke/rette/udvide artiklen om dit yndlingsband! (hvis du er usikker på hvordan man gør så se her).

Man kan spørge sig hvordan Wikipedia så skal reagere på dette - om de skal have hver deres artikler eller om Wikipedia skal kopiere Gaffas eller om de skal henvise til Gaffa?

20.04.2006

Flugtfodgænger

Alle har hørt om flugtbillister, men jeg har lige oplevet en flugtfodgænger.

Jeg kom kørende ad Thorshavnsgade fra Langebro, hvor det går ned ad bakke. Foran mig kørte en kvinde i 20erne. Pludselig blev hun slynget af cyklen og lå på asfalten fordi en mand var gået ud på vejen uden at kigge sig for. Hun havde ikke cykelhjelm på, og trak sig i kramper. Manden råbte et eller andet, som jeg ikke kunne høre før jeg fik stoppet og hevet min iPod ud af ørerne. Vi var 4 personer omkring stedet. Det så ret slemt ud, og kvinden var tydeligvis chokeret. Jeg rakte ned efter min mobiltelefon med henblik på at ringe efter en ambulance, opdagede at jeg havde glemt at få mobilen med og spurgte om der var nogen af de andre der havde en mobiltelefon. Der var en fyr som hev sin mobil frem.

Nu skete der så noget højst uventet, og det gik meget hurtigt. Manden som var gået ud foran kvinden (og som efter enhver målestok bar skylden) forlod stedet med raske skridt og råbte at det i hvert fald ikke var hans skyld og at det var hende der havde kørt ham ned. På få sekunder var han væk. Alle var desorienterede og påvirkede af situationen og derfor nåede ingen af os at reagere. Manden flygtede, og ingen af os (mindst af alt den tilskadekomne) kunne huske præcis hvordan han så ud. Jeg husker blot at han var i 50erne, muligvis gråhåret, havde ikke jakke på, men vistnok en uldtrøje af håndværkertypen.

Kvinden kom på benene og stod og græd, forståeligt dobbelt chokeret over det hele. Hun synes ikke vi skulle ringe efter en ambulance. Vi gav hende vores telefonnumre og sagde at hun skulle lægge godt mærke til om hun havde slået hovedet.

Jeg kørte videre optændt af harme, og kiggede efter manden som intetsteds var at se. Der kom en politibil kørende, som jeg overvejede at stoppe, men jeg tøvede lidt for længe (for hvad kunne de gøre?). Måske skulle jeg have stoppet dem, men alle de implicerede og alle andre vidner var væk igen, ligesom min reaktionsevne åbenbart er langsom i dag.

Jeg er stadig vred og chokeret over det jeg var vidne til. Hvad fanden foregår der inde i hovedet på den psykopat?

Har han egentlig gjort noget ulovligt ved at flygte fra stedet? Er der en lov om den slags?

19.04.2006

Løgnehistorier og anden podcast

Jeg har før skrevet lidt om podcast i forskellige sammenhænge, og det er i øjeblikket mit foretrukne medium (hvis man da kan kalde det et medium), eftersom vi stadig ikke har noget TV-signal (hrmpf!).

Jeg har lavet en liste på wikien over de podcasts jeg p.t. abonnerer på - og det er efterhånden en hel del. Her vil jeg lige nævne de to bedste:

In Our Time har jeg skrevet om før, og det er stadig verdens bedste radioprogram. Til gengæld er det det eneste udenlandske program jeg lytter til. Jeg kan simpelthen ikke overskue det internationale podcast-udbud, men hvis du har nogle tips vil jeg gerne have dem.

Løgnehistorier er en meget sjov og original udsendelse med historier af forfatteren Boris Boll-Johansen tilsat herlige lydeffekter og andet spas. Her kan man få den helt uaftoriserede forklaring på hvorfor motorvejene hedder som de gør (E14 etc.) og om hvordan mp3-afspilleren blev opfundet. Nu håber jeg at programmet fortsætter, men det burde det eftersom det er den mest populære podcast uden for DR.

Resten kan man altså se her.

Se også
Djævelens Advokat
Guld fra arkivet - Karl Bjarnhoff
Diskussion af ordet "podcasting"

Radiominder

Vi har allesammen oplevet at musik kan skabe unikke oplevelser eller forstærke allerede intense sansninger. Nogle gange kommer disse oplevelser helt uventet - fra en radio eller et andet sted som spiller musik man ikke kender, men som griber én. Lydkunstneren Brandon LaBelle har samlet en række af folks særlige oplevelser med bestemt musik i det offentlige rum, og de kan ses her. Han har ordnet dem i kategorier baseret på oplevelsen. Det er alt fra Xenakis til Børneradio. Tjek det ud og send ham en email hvis du selv vil bidrage med en sådan oplevelse.

Lige vilkår

Klokken 6.30 i morges blev hele kvarteret vækket af en flok mænd der stod under røde bannere og råbte i en megafon. Det eneste ord man kunne forstå var ordet "arbejdere", som til gengæld var indeholdt mindst én gang i hver sætning, der blev udslynget på næsten karikeret fagforenings-københavnsk. De står der endnu. Store, kraftige, rødmossede mænd. På bannerne står der For lige vilkår - Byggeforeningens Samvirke.

Hvad jeg ikke forstår er: hvis nu disse mennesker er ude efter at jeg skal føle sympati og solidaritet med dem, hvorfor minder de mig så om ét af deres allermest irriterende karaktertræk, nemlig deres brutale mangel på hensyn over for normale menneskers døgnrytme? Hvorfor stjæler de en time af min nattesøvn? Måske er de ligeglade, og måske er min nattesøvn ligegyldig i forhold til arbejdernes "lige vilkår" (det er i øvrigt tydeligvis ikke kvinders vilkår det handler om). Jeg er lige nu så irriteret på dem (påvirket af situationen) at jeg er fast besluttet på at hyre nogle polakker hvis jeg nogensinde skal bruge nogle bygningsarbejdere. Og så i øvrigt bede dem om ikke at gå i gang med at larme før kl. 8...

Lige vilkår.JPG

(husk at dette indlæg er skrevet i affekt!)

14.04.2006

Girl

Forstår du teksten til "Girl" med The Beatles?

Jeg har for nylig taget guitarspillet op igen efter 15 års pause og sidder og hyggeklimprer. Jeg spiller i første omgang hvad der nu er i mine gamle mapper - ikke mindst Beatles-sange. Som regel tænker jeg ikke så meget over teksterne, har mere en overordnet ide om hvad sangen handler om, selv om jeg kan den udenad. Men så er det ind imellem det sker at en sangtekst trænger igennem i al sin semantiske vælde. Dens udsagn melder sig, enten afklarende ("nå, det er det de mener") eller også slår det mig med undren at en tilsyneladende banal tekst ved nærmere eftersyn viser sig at være meget gådefuld. Således "Girl", som det skal handle om i det følgende:

"Girl" er skrevet af John Lennon, og nummeret er på Beatlespladen Rubber Soul. Det er ikke blandt mine yndlingsnumre, men har alligevel en lidt charmerende, corny sødme i det sukkende omkvæd og den melankolske melodi. Selv om jeg har kunnet teksten udenad siden jeg var 12 år gammel, har jeg aldrig tænkt over hvad udsagnet i 3. vers egentlig går ud på. Jeg har udelukkende hørt det som den banale tekst om fascinationen af en pige, som det også er. Men så forleden dag, da jeg have sangen i hovedet, slog det mig at der sker et eller andet som jeg ikke kan få til at hænge sammen med resten.

De to første vers samt C-stykket handler om fortællerens forhold til en pige der ikke behandler ham ordentligt, og som er lidt for selvglad, men alligevel så tiltrækkende at han i sin pubertære afhængighed har svært ved for alvor at bryde med hende. Fair nok, det er set før.

Men så er det at tredje vers lige pludselig handler om noget andet: om arbejde og fritid, berømmelse og død. Det lyder som følger:
Was she told when she was young that fame would lead to pleasure?
Did she understand it when they said,
that a man must break his back to earn his day of leisure?
Will she still believe it when he's dead?

(se evt. hele teksten her)

Ian MacDonald skriver med sin sædvanlige mangel på dømmekraft at det er en af John Lennons mest elegante tekster og at den bare handler om en drømmepige. Men der er altså noget i 3. vers som handler om noget andet, og "elegant" er nok ikke ordet for denne tekst som er splittet mellem parforholdsfnidder og gådefulde generelle udsagn om mænd der arbejder sig ihjel eller hvad det nu er der egentlig står der. Måske skyldes det at McCartney kom ind over og skrev et par linjer, men resultatet er i hvert fald for mig en gåde. Er det bare mig der ikke kan se den indlysende sammenhæng? Eller skal vi konkludere at teksten er et misk-mask der ikke hænger sammen? Altså, er der en interessant gåde (en produktiv brudsemantik) her eller er der bare noget rod? Eller hænger det klart sammen?

Altså der stilles en masse spørgsmål i denne tekst, fuldstændigt umotiverede spørgsmål om pigens forestillingsverden angående forholdet mellem berømmelse og nydelse; og angående mandens sliden sig selv op (?) for at få lidt fritid. Og så er spørgsmålet om hun stadig tror dette efter han er død. Say what? Er fortælleren i gang med at arbejde sig til døde, og vil han gerne have at hun anerkender det før han dør? Men hov, hun tror jo allerede på det (jvf. ordet "still")

Har du, kære læser, et bud på hvad der foregår her?

04.04.2006

Vinylstøj - støv og nostalgi

Nu har jeg skrevet den klumme om vinylstøj på cd-indspilninger som jeg tidligere har lovet. Min tese er at grundene til at netop vinylstøjen er blevet en så vigtig nostalgisk markør er (mindst) trefold: det handler om vinylpladens gradvise og unikke måde at blive slidt ned på, om støvets forhold til erindring og om en bestemt autenticitetsforestilling.

Essayet kan læses her

Den bygger på midterdelen af et foredrag jeg holdt i Helsinki på et seminar om "Dust and noise". Resten af mit foredrag handlede om støv og støj som gener i arbejdsmiljøforstand, om sprængninger af bygninger der skal destrueres, om støj som visuel metafor for støv i billed- og video-redigeringsprogrammer og endelig om støvsugeren som auditivt fænomen. Til sidst præsenterede jeg Jakob Kirkegaards lydværk Vildspor om en grammofon-pickup, der frigør sig fra pladespilleren og drager ud i verden for at registrere dens lyde.

Aprilsnar på Wikipedia

Da jeg godt kan lide nyhedsmediernes aprilsnarre, har jeg fået den (synes jeg selv) gode idé at oprette en Wikipidia-artikel der opregner de forskellige mediers aprilsnar år for år, som en slags arkiv. Hvis du kan huske en aprilsnar som ikke er opregnet, så må du endelig bidrage. (Hvis du ikke har mod på at skrive direkte i Wikipedia, selv om det er let, så læg en kommentar her med en kort og klar beskrivelse). Husk årstal, og også gerne jorunalistnavne hvis muligt. Vi skal også have dem fra radio- og tv-nyhederne med.

Som jeg antyder i præsentationsteksten af Wikipedia-artiklen ser jeg nyheds-aprilsnarrens styrke i at den spiller på mediets retorik og troværdighed og kan dermed få os til (en gang imellem) at hoppe på noget vi ellers ville være skeptiske over for hvis vi fik det fortalt. På den måde gør medierne karnevalistisk nar af sig selv og deres læsere en gang om året.

03.04.2006

Under Byen: Samme stof som stof

Jeg skriver alt for sjældent om musik og nye plader her på bloggen, men nu er der ingen vej uden om:

Jeg sidder og hører Under Byens nye plade, som er noget af det mest gribende jeg har hørt meget længe. Jeg har endnu ikke velformulerede ord at sætte på, og dette er ikke en anmeldelse, men Samme stof som stof er musik som musik skal være. Hvorfor sker det så sjældent at nogen laver sådan en plade?

Okay, så forsøger jeg en lille beskrivelse og støver et par anmeldergloser af, men det er ikke en anmeldelse, det er kun et par stikord:
Pladen er smuk på en krakelerende og drømmende og troldspejlsagtig måde. Det er det vigtigste.
Minder en smule om: Björk, Jomi Massage, Tom Waits, Hanne Hukkelberg, Stina Nordenstam, PJ Harvey.
Teksterne er gode, de er på dansk og heldigvis uden rim. Instrumenteringen er særegen og afvekslende, og kompositionerne melankolske. Sangerinden, Henriette Sennenvaldt, hvisker og stønner og synger og klynker så det er en kildrende fryd.
Du skal ud og købe pladen nu. Ja, nu.

Under Byens officielle hjemmeside
Fansite for Under Byen - mere omfattende.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2