« Girl | Forside | Radiominder »

19.04.2006

Lige vilkår

Klokken 6.30 i morges blev hele kvarteret vækket af en flok mænd der stod under røde bannere og råbte i en megafon. Det eneste ord man kunne forstå var ordet "arbejdere", som til gengæld var indeholdt mindst én gang i hver sætning, der blev udslynget på næsten karikeret fagforenings-københavnsk. De står der endnu. Store, kraftige, rødmossede mænd. På bannerne står der For lige vilkår - Byggeforeningens Samvirke.

Hvad jeg ikke forstår er: hvis nu disse mennesker er ude efter at jeg skal føle sympati og solidaritet med dem, hvorfor minder de mig så om ét af deres allermest irriterende karaktertræk, nemlig deres brutale mangel på hensyn over for normale menneskers døgnrytme? Hvorfor stjæler de en time af min nattesøvn? Måske er de ligeglade, og måske er min nattesøvn ligegyldig i forhold til arbejdernes "lige vilkår" (det er i øvrigt tydeligvis ikke kvinders vilkår det handler om). Jeg er lige nu så irriteret på dem (påvirket af situationen) at jeg er fast besluttet på at hyre nogle polakker hvis jeg nogensinde skal bruge nogle bygningsarbejdere. Og så i øvrigt bede dem om ikke at gå i gang med at larme før kl. 8...

Lige vilkår.JPG

(husk at dette indlæg er skrevet i affekt!)

Kommentarer

Det er vel lidt det samme, som når buschaufførerne strejker. Det er en kilde til irritation, mere end det er noget, der minder en om, hvor meget, man har brug for dem.

En strejke virker vel ikke rigtigt, med mindre man lægger mærke til de strejkende.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2