« Støj som middel mod selvmordsvirus | Forside | Aprilsnar på Wikipedia »

03.04.2006

Under Byen: Samme stof som stof

Jeg skriver alt for sjældent om musik og nye plader her på bloggen, men nu er der ingen vej uden om:

Jeg sidder og hører Under Byens nye plade, som er noget af det mest gribende jeg har hørt meget længe. Jeg har endnu ikke velformulerede ord at sætte på, og dette er ikke en anmeldelse, men Samme stof som stof er musik som musik skal være. Hvorfor sker det så sjældent at nogen laver sådan en plade?

Okay, så forsøger jeg en lille beskrivelse og støver et par anmeldergloser af, men det er ikke en anmeldelse, det er kun et par stikord:
Pladen er smuk på en krakelerende og drømmende og troldspejlsagtig måde. Det er det vigtigste.
Minder en smule om: Björk, Jomi Massage, Tom Waits, Hanne Hukkelberg, Stina Nordenstam, PJ Harvey.
Teksterne er gode, de er på dansk og heldigvis uden rim. Instrumenteringen er særegen og afvekslende, og kompositionerne melankolske. Sangerinden, Henriette Sennenvaldt, hvisker og stønner og synger og klynker så det er en kildrende fryd.
Du skal ud og købe pladen nu. Ja, nu.

Under Byens officielle hjemmeside
Fansite for Under Byen - mere omfattende.

Kommentarer

Jeg har nu fået skrevet en artikel om denne plade, som ligger på Open Space, hvor jeg er "gæsteredaktør" i denne måned.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2