« Radiolab | Forside | Karikaturmord »

25.05.2006

Interview kogt ind til essensen

Jeg har efterhånden vænnet mig til at når jeg bliver interviewet til aviser om et eller andet emne, så kan det godt være jeg snakker i timevis med journalisten, men der kommer som regel kun en lillebitte brøkdel ud i artiklen. Det er der alle mulige grunde til, men nogle gange er det næsten komisk. Således blev jeg for nogle uger siden ringet op af Roskilde Dagblad og havde en lang snak med journalisten om det ambivalente forhold til gamle rockbands der bliver gendannet - på den ene side ønsker man, på den anden side kan man næsten kun blive skuffet. Nå men det viste sig at hele artiklen kun kunne blive til et par få linier, og jeg citerer den her i sin helhed:

En rollator eller en stok på scenen kan være det næste rockmusikkens fans oplever, når de skal høre nogle af de gamle bands fra 60 og 70`erne, som i stigende grad bliver gendannet og drager afsted på turne i Europa. Det er en dårlig ide, mener forsker i rockmusik ved Københavns Universitet, Torben Sangild:

- Jeg forstår godt længslen, og at det er svært at acceptere, at det er slut, men det er generelt en dårlig ide at blive gendannet og ikke lade minderne om bandet være i fred, siger Torben Sangild.

Procol Harum, Sweet, Slade, Greatful Dead, , Uriah Heep og senest The Animals og Yarbirds, som spillede i Portalen i Greve i fredags, er nogle af de bands, der fortsat optræder og turnerer i Europa. ota
(Roskilde Dagblad, 1. maj, Forsiden)

Sådan. Én sætning. Kogt ind til essensen. Ikke så meget pjat. Godt de fandt en universitetsforsker...;-)

Kommentarer

Journalister er dejlige :-)

Jamen selvfølgelig - det er ikke bare en sætning, men en velkvalificeret sætning :-D

.Så længe DU i det mindste vedbliver at tale i timevis og ikke tager dig selv i at formulere dig i kommercielt tilpassede lydblokke [det optimale er 20 sekunders fyndig formulering...]..så hænger skylden for den verbale voldtægt i det mindste ikke på dine skuldre...

Det er jo et spørgsmål om give and take, den slags - en uerfaren eller sladdervorn journalist har tendens til at interviewe alt for længe og uden vinklen. Mens de overerfarne og vinkel-fetichistiske har en tendens til at styre dig gennem de soundbites de ville have, uden at få personlighed og det uventede med - for slet ikke at tale om det du gerne ville sige etc.
Lidt fornemmelse og klare udmeldinger er godt - for begge parter. f.eks. kan man aftale retning og tidsramme i forvejen - og hvor meget der skal komme ud af det.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2