« Støjtema - tre100tresgrader | Forside | Det danske geni og myten om samme »

19.07.2006

Michael Rasmussen og Duchamp

Hvilken etape! Jeg har ikke mere at sige om Michael Rasmussens fantastiske præstation og spændingen på dagens etape generelt som ikke allerede er blevet sagt. Men da jeg ikke er så flittig på bloggen i øjeblikket på grund af travlhed og sol og den slags vil jeg give en slags hommage til Kyllingen. En lidt speciel hommage, nemlig et af Marcel Duchamps mindre kendte værker, som er løst knyttet til en af de ting jeg har travlt med (nemlig et foredrag om bl.a. et andet Duchamp-værk i Estland).

Der er tale om tegningen Avoir l'apprentice dans le soleil (1914), hvilket betyder noget i retning af "At lære sit fag i solen" (forslag til bedre oversættelser er velkomne):

duchamp-apprenti.jpg

Det er en skitseagtig tegning af en cykelrytter på vej op ad en bakke. Han har bøjet sit hoved, og man fornemmer solen bage ned på ham. Et typisk Duchamp-trick er nemlig at titlen, diskursen, påvirker hvordan og hvad vi ser. Jeg skal ikke komme med nogen længere analyse, blot påpege et par ting:
- Tegningen er lavet på nodepapir, hvilket tænder min nysgerrighed ekstra meget. Er det også en opadgående melodi?
- Den er inspireret af Alfred Jarrys ord: "begæret er som at køre en bjergetape" (løseligt oversat).
- Duchamp er interesseret i cyklen på flere niveauer, også som en slags maskine, der ikke er ulig den seksuelle akt betragtet som en maskinel stempelbevægelse. Han og Picabia var meget interesseret i analogier mellem mekanik og seksualitet. Det er noget med stempler og kadencer og energioverførsler (need I say more?). Det gælder i høj grad hovedværket Det store glas (Bruden afklædt af sine bejlere, endog), som er det jeg sidder og fifler med i øjeblikket i lyset af fænomenet "den absurde maskine".

Nåmen hvad har det så med Michael Rasmussen at gøre? Ikke så meget direkte - der er ikke meget lærling over ham - men altså det er nu en gang en cykelrytter alene på vej op ad et bjerg i solen, så alene det er vel nok til at retfærdiggøre min kobling. Derudover kan man sige at der i overført forstand er investeret meget begær, forstået som psykisk energi (herunder vrede og indædt ambition) i Michael Rasmussens præstation.

Endelig kunne man sige at kælenavnet "Kylling" giver en række billeddannelser i inkongruensen mellem det vi ser og det ordet får os til at blande det med, som ikke er ulig Duchamps mange hybride ordbilleder. Rasmussens tynde ben, hans indfaldne øjne, det at han bliver stegt etc. (Nå, tilbage til arbejdet...)

Skriv en kommentar

Seneste kommentarer

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2