« Musikalsk ligestilling som metafor | Forside | Trier en smal instruktør? »

19.08.2006

Gratisaviser langt ned i halsen

Jeg har altid hadet den lille, gratis tryksag som man er tvunget til at få ind ad sin brevsprække, der går under navnet Søndagsavisen. Jeg har overvejet adskillige modstrategier for at chikanere bladet, men det er blevet ved hævngerrige fantasier. Hvorfor i alverden skal jeg modtage en avis som jeg ikke vil have? Jeg skal oven i købet selv slæbe den ned i papircontaineren. "Reklamer nej tak"-skiltet har ingen effekt på det de kalder Søndagsavisen.

Så kom Urban og MetroExpress. Her kan man faktisk sige nej på vej til arbejde når de ivrige omdelere står på Nørreport station. Ind imellem snupper jeg faktisk Urban når jeg tager metroen, og i hvert fald bagsiden er læsværdig. MetroExpress har jeg aldrig gidet. Min frygt har været at de store morgenaviser skulle blive truet af disse discountaviser fordi folk er ligeglade, bare de får et par nyheder på vej til arbejde. Så galt er det heldigvis ikke gået. Endnu.

Nu er avisverdenen så gået i selvsving, og det er meningen at vi ud over alle disse gratisaviser skal tvangsfordres med 3-4 gratisaviser mere. Jeg har rigeligt stress over at jeg ikke har tid til at læse mine betalingsaviser (Politiken og Weekendavisen), jeg vil ikke have flere. Det får vi så heldigvis heller ikke hos os - guderne må vide hvorfor. Vi har ikke modtaget én eneste af de nye gratisaviser.

Men lad os nu lige kigge lidt på hvad det er der foregår. Altså: nogle islændinge påstår at de vil lave en husstandsomdelt avis. Det får de andre store bladhuse til at tænke kreativt: "Vi gør præcis det samme!" tænker de kreativt. Det har de lært på nogle meget dyre creative management-kurser.

Det gør de så, men den fjende som de ville konkurrere med har indtil videre ikke lavet nogen avis. Vi står altså med to nye gratisaviser som blot er en defensiv efterligning af noget der ikke eksisterer! Og som ingen ønsker, heller ikke udgiverne selv, som indrømmer at de kun gør det af frygt for at miste annoncører. Sagt med andre ord:

En avis for folk der ikke vil have den. Fra bladhuse der ikke vil lave den.

Således lyder den rammende overskrift på Politikens anmeldelse af de ny aviser i dag. Gæsteanmelderen Troels Mylenberg skriver veloplagt og morsomt om absurditeterne. Begge aviser får karakteren: to hjerter. Det svarer vist til "dårlig".

(Samtidig var der i øvrigt blæst om at bladuddeleren havde hyret en række polakker som bladbude. Hvad de forargrede åbenbart ikke vidste er at de intensivt havde annonceret efter medarbejdere, men næsten ikke fået nogen henvendelser. Men efter at medierne hev fat i sagen var der lige pludselig en masse der gerne ville dele aviser ud. AF/Jobnet kan ikke have gjort deres arbejde ordentligt. Eller også vil arbejdsløse kun have jobs hvis de kan forhindre nogle polakker i at få dem?)

Kommentarer

Det kan være svært at se logikken bag strømmen af gratisaviser. Men lytter man til beskæftigelsesminister Hjort Frederiksen, så finder man måske et svar. De mange gratisaviser - som ingen gider læse og ingen har lyst til at udgive - er led i en beskæftigelsesplan, som skal afskaffe akademikerarbejdsløsheden. Som jeg forstår beskæftigelsesministeren, så kræver det mindst en akademisk uddannnelse for at være kvalificeret som avisbud. Ergo: jo flere gratisaviser, desto færre arbejdsløse akademikere.

Ved siden af min hoveddør har jeg konstant en lille bunke aviser, jeg alligevel ikke får læst, liggende. Jeg har skrevet 'Reklamer, Nej Tak!' på min dør og det har da hjulpet på de fleste omdelinger, men så kommer nu de her 2 nye discount- (Eller hedder det no count, når de er gratis) -aviser. Læst bliver de sjældent, informative eller underholdende lader de til at være sjældnere og aldrig har de været i stand til selv at flytte sig fra min entré til mit skralderum i kælderen.

Men værst er nu alligevel Søndagsavisen! Det er muligt den kun kommer en gang om ugen, men det føles som om de bombarderer mig 3 gange om dagen, 7 dage om ugen. Hver gang med samme elendige indhold som jeg aldrig i livet har udvist en brøkdel af et sekunds interesse i.

Gratisaviserne er "dont count" aviser!
Omdeles ej i områder hvor den gennemsnitlige indkomst er for lav, fx. Nørrebro og Amar.
Jeg er lykkeligere nu, hvor Amar endelig ikke får ALT lortet.
Spændende blog.
Bagmanden.

Er du seriøs!? Det anede jeg ikke. Troede bestemt hele København var dækket ind.

Man kan købe "Ingen gratisaviser tak" klistermærker hos tænk, det har virket for mig.

TÆNK

Fedest!
Så skal man altså betale for IKKE at få en gratis-avis!? Medmindre man altså bor i et lavindkomstområde.
Dælens!

Jeg syntes at vi skal bombarderer annoncørerne i gratisaviserne med vores utilfredshed over at blive spammet med gratisaviserne, det må da vække en vis respekt.

God ide! Men måske skulle den lige justeres en smule.

Måske skulle nogen lave en liste over dem der annoncerer i gratisbladene, og så kunne man lave en kampagne hvor man boycotter de firmaer. Det ville være det mest effektive våben. Hvis annoncørerne forsvinder, forsvinder gratisbladene.

Nu vil Post Danmark også være med. Til trods for at jeg har et "Ingen reklamer, tak" på min brevkasse, dumpede postbudet forleden en stak reklamer. At der ikke var tale om et uheld, fremgår af det følgebrev, der var med. Her skriver Post Danmark, at de skam er opmærksom på skiltet. De vælger blot at tolke det som om, jeg alligevel (ubevidst?) ønsker reklamer. Skulle de tage fejl og det viser sig, at jeg faktisk ikke ønsker reklamer - sådan som skiltet jo indikerer - skal jeg indsende en blanket, for at blive tilsluttet ordningen. Efter 2-3 uger vil jeg så få tilsendt et nyt "Ingen reklamer, tak"-skilt, som jeg så kan klistre oven på det, der sidder der i forvejen. Indtil da vil Post Danmark fortsat dumpe reklamer ind af brevsprækken.
Baggrunden er, at det var min daværende samleverske, der fik os tilsluttet ordningen. Men da det af gode grunde ikke er en individuel ordning, men gælder hele hustanden, så ændrer det jo ikke noget, at hun er flyttet. Det tager Post Danmark sig imidlertid ikke af. De har tilsyneladende så ringe tiltro til mine åndsevner, at de går ud fra, at jeg ikke af egen drift kan finde ud af at fjerne skiltet, såfremt jeg ønsker at modtage reklamer. Det finder jeg direkte fornærmende. Den eneste rimelige fremgangsmåde havde naturligvis været, at Post Danmark spurgte, om jeg fortsat siger nej tak til reklamer, før de begynder at chikanere mig med uønsket post. Men nu er der da endelig blevet brug for begrebet post-fjolser!

Det lyder godt nok langt ude. PostDanmark har vist bare fundet endnu en undskyldning for at overdynge folk med papiraffald.

Det er vel også endnu et godt eksempel på privatiseringens velsignelser. Post Danmark er gået fra at være et serviceorgan til at være en virksomhed, der skal tjene penge. Og det gør man jo bl.a. ved at omdele reklamer til så mange som muligt.

Hvad gør man som god samfundsborger, når man modtager fejlafleveret post?

Man lægger den snarest muligt i den nærmeste postkasse, så Post Danmark får mulighed for at levere posten til den rette modtager med mindst mulig forsinkelse.

Hvad gør man med fejlafleverede gratisaviser - altså gratisaviser, der mindst én gang er entydigt afmeldt hos enten udgiveren eller Post Danmark.....?

Hvis tilstrækkeligt mange utilfredse gratisavis-modtagere kan samles om lidt "civil ulejlighed", tror jeg, problemet vil blive løst i nær fremtid.

Problemet med denne slags papiraffald vil vokse. F.eks. omdeles Nyhedsavisen osse om natten til enorm stor gene for alm. mennesker.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2