Jeg vil gerne fortælle om Danmarks dummeste offentlige cykelkælder. Det må den simpelthen være.
Den ligger på Kay Fiskers Plads i Ørestaden. Nej, jeg går ikke ud fra at du kender Kay Fiskers Plads, men det er heller ikke en plads, blot nogle fliser og noget vand uden bænke ved Metro-stationen Ørestad, lige over for det berygtede indkøbscenter de af uransalige grunde kalder ”Field’s”.
Jeg har været der i forbindelse med min undervisning, hvor vi tog de studerende ud at se noget aktuel arkitektur, nemlig Ørestaden.
Over for Field’s og lige ved siden af stationen ligger Kay Fiskers Plads (som ikke er en plads). Pladsen er opkaldt efter en arkitekt, formentlig som en hån. Ingen arkitekt ville blive smigret over at få dette øde sted opkaldt efter sig. Neden under pladsen er der en kæmpe cykelkælder som næsten ikke bliver brugt. Den er nemlig absurd.
Læs mere og se mine socialdokumentariske billeder nedenfor:
---
Først må jeg bede dig forestille dig at du kommer ud fra metroen med din medbragte cykel. Her står med al tydelighed at cykler er henvist til cykelkælderen. Alligevel holder der mange cykler her.
Når du så går i den logiske retning fra metroen står der et fint skilt som henviser dig til cykelkælderen, med en pil der peger skråt ned.
Så du går hen til den trappenedgang som var markeret, og den synes ganske rigtigt at føre ned til cykelkælderen. Men der er ikke nogen slidske til cyklen. Du er nødt til at bære cyklen ned af trappen! (det har jeg set flere cyklister gøre under stort besvær). Det eneste der kan minde om en slidske ligger lige under gelænderet og er ikke muligt at bruge (og er formentlig heller ikke tænkt som en slidske). Man kan godt diskutere hvor mange trapper der skal have slidsker, men der kan umuligt være nogen diskussion om at netop en cykelkældertrappe er en af dem.
(Nu skylder jeg at sige at der er en anden hemmelig trappe med slidske, som ligger i den anden ende. Men den opdager man først alt for sent. Og hvad skal man overhovedet med en trappe uden slidske?)
Det bliver værre endnu. Nede i cykelkælderen er der generelt vådt. Vandet driver langs med loftet og drypper det hele til. Cyklerne står og ruster. Hvorfor? Fordi de ”40 pyramideformede betonelementer, der udgør bunden i et vandbassin” og som ifølge Metroens hjemmeside sørger for at der strømmer dagslys ned i cykelkælderen snarere sørger for at der strømmer vand derned. Én ting er at vandbassinet ovenover ikke synes at kunne holde helt på sit vand, men modsat hvad arkitekten åbenbart forestillede sig da han fik sin fremragende ide, lever vi ikke i en ørken. Det regner i Danmark. Det regner tit i Danmark. Og regn falder nedad. Ned gennem huller lavet for at lade lyset strømme. Hullerne er nemlig ikke overdækket med glas eller plastic, de er bare firkantede huller som på fremragende vis kanaliserer regnvand direkte ned på cykelstativerne i kælderen, så cyklerne bliver drivvåde.
Til gengæld er der nogle tremmer, så der ikke falder katte og hunde ned, og så skaber det en stemning lidt som i et fængsel. Som det fremgår af billederne kommer der oven i købet ikke lys nok ned, så der er alligevel tændt kunstigt, elektrisk lys midt på dagen. Lysskakterne er vandskakter i stedet.
Jeg forstår godt at folk stiller deres cykler oppe på stationen, så de står i ly og ikke skal slæbes ned ad trapper.
Hvem er dog ansvarlig for dette? Hvem har brugt sin arkitektoniske snilde på at udtænke denne cykelkælder? Tydeligvis ikke en cyklist!
