« Adornos hemmelige forfatter-pseudonym | Forside | Hvorfor hører man aldrig... »

07.09.2006

Danmarks tåbeligste cykelkælder: Kay Fiskers Plads

Jeg vil gerne fortælle om Danmarks dummeste offentlige cykelkælder. Det må den simpelthen være.

Den ligger på Kay Fiskers Plads i Ørestaden. Nej, jeg går ikke ud fra at du kender Kay Fiskers Plads, men det er heller ikke en plads, blot nogle fliser og noget vand uden bænke ved Metro-stationen Ørestad, lige over for det berygtede indkøbscenter de af uransalige grunde kalder ”Field’s”.

Cykelkælder 2.JPG

Jeg har været der i forbindelse med min undervisning, hvor vi tog de studerende ud at se noget aktuel arkitektur, nemlig Ørestaden.

Over for Field’s og lige ved siden af stationen ligger Kay Fiskers Plads (som ikke er en plads). Pladsen er opkaldt efter en arkitekt, formentlig som en hån. Ingen arkitekt ville blive smigret over at få dette øde sted opkaldt efter sig. Neden under pladsen er der en kæmpe cykelkælder som næsten ikke bliver brugt. Den er nemlig absurd.

Læs mere og se mine socialdokumentariske billeder nedenfor:

---

Først må jeg bede dig forestille dig at du kommer ud fra metroen med din medbragte cykel. Her står med al tydelighed at cykler er henvist til cykelkælderen. Alligevel holder der mange cykler her.

Cykelkælder 1.JPG

Når du så går i den logiske retning fra metroen står der et fint skilt som henviser dig til cykelkælderen, med en pil der peger skråt ned.

Cykelkælder 3.JPG

Så du går hen til den trappenedgang som var markeret, og den synes ganske rigtigt at føre ned til cykelkælderen. Men der er ikke nogen slidske til cyklen. Du er nødt til at bære cyklen ned af trappen! (det har jeg set flere cyklister gøre under stort besvær). Det eneste der kan minde om en slidske ligger lige under gelænderet og er ikke muligt at bruge (og er formentlig heller ikke tænkt som en slidske). Man kan godt diskutere hvor mange trapper der skal have slidsker, men der kan umuligt være nogen diskussion om at netop en cykelkældertrappe er en af dem.
Cykelkælder 4.JPG

(Nu skylder jeg at sige at der er en anden hemmelig trappe med slidske, som ligger i den anden ende. Men den opdager man først alt for sent. Og hvad skal man overhovedet med en trappe uden slidske?)

Cykelkælder 5.JPG

Det bliver værre endnu. Nede i cykelkælderen er der generelt vådt. Vandet driver langs med loftet og drypper det hele til. Cyklerne står og ruster. Hvorfor? Fordi de ”40 pyramideformede betonelementer, der udgør bunden i et vandbassin” og som ifølge Metroens hjemmeside sørger for at der strømmer dagslys ned i cykelkælderen snarere sørger for at der strømmer vand derned. Én ting er at vandbassinet ovenover ikke synes at kunne holde helt på sit vand, men modsat hvad arkitekten åbenbart forestillede sig da han fik sin fremragende ide, lever vi ikke i en ørken. Det regner i Danmark. Det regner tit i Danmark. Og regn falder nedad. Ned gennem huller lavet for at lade lyset strømme. Hullerne er nemlig ikke overdækket med glas eller plastic, de er bare firkantede huller som på fremragende vis kanaliserer regnvand direkte ned på cykelstativerne i kælderen, så cyklerne bliver drivvåde.
Cykelkælder 6.JPG

Til gengæld er der nogle tremmer, så der ikke falder katte og hunde ned, og så skaber det en stemning lidt som i et fængsel. Som det fremgår af billederne kommer der oven i købet ikke lys nok ned, så der er alligevel tændt kunstigt, elektrisk lys midt på dagen. Lysskakterne er vandskakter i stedet.
Cykelkælder 7.JPG

Jeg forstår godt at folk stiller deres cykler oppe på stationen, så de står i ly og ikke skal slæbes ned ad trapper.

Hvem er dog ansvarlig for dette? Hvem har brugt sin arkitektoniske snilde på at udtænke denne cykelkælder? Tydeligvis ikke en cyklist!

Kommentarer

Absurd. Der bør rulle hoveder. Morsom afsløring i øvrigt. Kunne måske være en sag for Ekstra Bladet.

Nu er det bare sjældent at Ekstra Bladet tager så alvorlige sager som cykelkældre op, men de skal være velkommen til at henvende sig med et ønske om at bruge min research mod et mindre honorar...

Min research i denne vigtige sag har nu ført mig til rapporten "Den centrale plads i Ørestad City" (skrevet af sociologen Klavs Busch Thomsen og udgivet af Læreranstalternes Fælles Byplanlægningskursus i 2004). Der er altså tale om en uafhængig rapport.

Den "centrale plads" er faktisk Kay Fiskers Plads. Den er tænkt som centrum i Ørestaden.

Ørestadsselskabet omtaler pladsen som "et sted hvor folk mødes". Allerede her må man erklære visionerne for naive: hvis man vil have folk til at mødes må der andet til end lidt vand på et vindblæst sted uden bænke, uden nogen rumlig indramning og uden nogen interessante tilknyttede butikker eller caféer. Det er som sagt ret beset ikke en plads, men blot et område ved siden af metroen.

Og Klavs Busch Thomsen synes da også at give mig ret i såvel dette som i at cykelkælderen er en fiasko. Han foreslår faktisk endda at rummet bruges til andre (kulturelle/kunstneriske) formål.

Han har dog, så vidt jeg kan se (efter at have skimmet rapporten) ikke nogen forklaring på hvorfor cykelkælderen ikke bliver brugt (andet end at det er et "afsides liggende rum"), så dermed yder mit indlæg her på bloggen alligevel et lillebitte bidrag til forskningen i Kay Fiskers Plads.

Rapporten går konstruktivt til værks. Den konstaterer at pladsen ikke fungerer efter hensigten, og forsøger faktisk at udkaste nogle løsninger på dette problem.

Det fører for vidt at gennemgå rapporten (som jeg desværre ikke har tid til at læse grundigt), men lad mig blot nævne at Thomsen bl.a. gennemgår ideen om at performancegruppen Hotel Pro Forma skal inddrages i opførelsen af en "Fremtidens Kunstinstition" i tilknytning til pladsen.

Thomsen har en række gode forslag til at peppe pladsen op og gøre den til et sanseligt rart sted med en egen identitet - altså gøre den til en plads.

Heriblandt en ide om at man skal kunne færdes på de firkantede "øer" over cykelkælderen, og den plan ville faktisk tilfældigvis løse et af problmerne ved cykelkælderen. Planen indebærer nemlig at gitterne i lysskakterne erstattes af plader af "transparent mareriale" af hensyn til at man skal kunne færdes deroppe. Det får jo så den bivirkning (siger jeg) at det ikke regner ned på cyklerne! Jeg kan derfor kun tilslutte mig Thomsens forslag.

Så kære ørestadsselskab: læs Klavs Busch Thomsens rapport (og tag min lille fodnote her fra webloggen med i betragtning), ellers vil jeres erklærede centrum stå tilbage som en parodi på en plads!

Jamen det opleves ofte, som om cykeltiltag, hvis de overhovedet tænkes ind i nybyggerier, så udtænkes af nogen som aldrig selv har anvendt dette transportmiddel. Omkring metrobyggeriet er der virkelig tænkt stort. Mit yndlingseksempel er skiltningen ved Kastrup metroens underførsel ved Kirsten Kimers vej.

Her har man placeret cyklerne inderst med deraf følgende snæver svingbane. de gående er placeret yderst og får dermed længere at gå. Begge parter vil naturligt søge den modsatte mulighed og dermed opfordres til trafikalt kaos.

BONDERØV OG HUND I FIELDS MV.
Jeg hørte udsendelsen i dag og fik lyst til at fortælle en oplevelse fra denne jammerlige Kay Fiskers Plads og cykelkælder. (Kay Fisker var faktisk en stor arkitekt, som skabte en smuk plads ved Dronningegården på Dr.Tværgade, så jeg syns denne plads´ navn er ret malplaceret).
Nå, men jeg bor nord for Århus og besøgte min kæreste i København sidste vinter, og vi skulle selvfølgelig ud at køre med Metro og se Fields. Jeg har en hund, og den var naturligvis med. Det krævede dog megen overtagelse af Metrokontrolløren, at få lov til at have hunden med i toget - men med personalet i Fields var der ingen pardon. Hunden måtte blive udenfor. Det syntes den ikke var sjovt, så vi tog kun en hurtig rundtur i dette kedsomhedens Mekka og gjorde et enkelt indkøb. Da vi kom ud var det helt mørkt og vi søgte mod Metroen igen. Men hunden var tørstig og stilede tydeligvis mod vandet på taget af cykelkælderen. Nu var det vinter, så der var tyk is på vandet, og jeg stakkels landbo har jo aldtig set en sø på taget af et hus før. Slet ikke en sø med ovenlys op igennem vandet. (Som lidt bygningskyndig forekommer det mig også at være en vanvittig konstruktion, som uungåeligt må komme til at lække på et tidspunkt).
Hvorom alting er, så tog jeg isen for at være en lidt forsænket, asfalteret flade med lidt sne på og hvor man klart kunne se lidt smeltevand omkring ovenlysene, som tydeligvis sendte lidt varme ud. Både hunden og jeg tog så trinet ned på isen, som vi troede var en fast flade, for at nå hen til vandpytten der spejlede lyset så fristende ved det nærmeste ovenlys. Isen brækkede selvfølgelig, og jeg skred sidelæns ned ad en isflage mens hunden nåede at hoppe tilbage på fast grund. Jeg undgik kun at lægge mig helt ned i vandet ved at stikke en hånd ned i vandet og tage fra mod søens bund.
Mine bukser og frakke var ret tunge og ikke mindst kolde i frostvejret på vejen hjem. Togkontrolløren var den samme, og da hun så mig og hunden, nu med en stor og voksende sø omkring os i Metroen, rystede hun bare på hovedet og gik videre.
Og jeg følte mig bogstaveligt talt som en bønderøv, der havde fået buksevand af storstaden.

Opdatering: Ja, der er sandelig sket noget i mellemtiden, da Ørestadsselskabet godt kunne se at den var gal.

Jeg har ladet mig fortælle at Jens Kramer Mikkelsen var begyndt at vise denne cykelkælder frem som et eksempel på noget der gik galt - måske inspireret af mit blogindlæg og min radiooptræden om samme emne.

Men nu er der altså kommet kunst og undergrundsmusik på det sted, der nu (passende) hedder "Under vand". Se mere her

Det endte altså godt. Og jeg vil gerne tage ud og lave en ny fotoreportage for at give dem credit, når jeg får tid. For eksempel kunne jeg tage billeder de samme steder som i denne reportage, som en slags før-efter-billeder...

Jamen så kom dog i gang menneske.

Kære "Anonyme Kujon": Hvis du har så travlt, så gør det dog selv, menneske. Jeg har meget andet at se til.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2