« Sideskilningens politiske tegnværdi | Forside | Direktøren for det hele »

17.10.2006

De bedste popsange

Her den så, listen over de bedste popsange nogensinde overhovedet! Ifølge mig, altså. Den har været undervejs længe, og er egentlig ikke færdig endnu, men jeg vil bare hælde på efterhånden som jeg kommer i tanker om flere hits. Den øvre grænse ligger på 200 numre.

Hermed kan jeg også gøre op med det image jeg har i visse kredse som én der kun hører støj og avantgardemusik. Som de fleste andre kan jeg naturligvis ikke stå for et godt popnummer. Men som det fremgår af listen har jeg naturligvis min egen mening om hvad der er et godt popnummer, og det adskiller sig sandsynligvis fra din.

Du skal være velkommen til at kommentere listen og ikke mindst at supplere med dine egne bidrag i kommentarfeltet herunder. Hvem ved, det kan være du rammer et af de numre jeg har glemt. I så fald føjer jeg det til listen.

Men før du brokker dig over listen eller popbegrebet eller min musiksmag, så læs lige kommentarerne over listen. Den er og bliver subjektiv, og derfor er den suveræne dommer mig. Det er kun mig der ved hvad der skal på min liste.

Listen over de bedste popsange

Kommentarer

Ja,jeg kan jo ikke helt dy mig.. Det er jo din liste, og det er bestemt mange gode sange med - men jeg savner nu numre som f.eks. Police- Every step you take og Michael Jackson - Billie Jean...

Det er Serge Gainsbourg som har skrevet "Je t'aime" (som egentlig hedder "Je t'aime moi non plus"). En lille præcisering af en stor sang.

J.

Jeg vil kun kommentere den del af listen hvor jeg har en spidskompetence: Dit udvalg af Princenumre er suspekt. Du mangler IHVERTFALD "Pop Life", jeg mener bare sanges karakter af metapopsang burde sikre den optagelse, og så er "When U were mine" helt sikkert bedre end Purple Rain, The Cross og Sometimes it snows in April lagt sammen.

Hehe, jeg tænkte nok at dette kunne få folk op af stolene...

Frode: jeg har faktisk overvejet "Billie Jean", men var ikke helt sikker på at den hørte med; jeg overvejer den lige igen. "Every Breath You Take" er et stærkt overvurderet nummer, der er blevet spillet alt for meget, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at føje nogle andre (tidligere) Police-numre til. Jeg skal lige støve Police-pladerne af og lytte dem igennem, men mon ikke "Shadows In the Rain" kommer på?

Jens: Tak! Den havde jeg glemt at tjekke.

Claus: Det er herligt at få et input fra en Prince-spidskompetence, men "Pop Life" kvalificerer sig ikke simpelthen ved at være meta-pop, og jeg synes simpelthen melodien er for tynd. Et godt nummer, men ikke fantastisk. Det gælder også stort set resten af albummet Around The World in a Day-albummet. Eller rettere: skulle der nogen med fra det album skulle det snarere være tåreperseren "Condition of the Heart" (men jeg har vist nok Prince-tårepersere med) eller den herligt svedige "Temptation" (men er det overhovedet en popsang?).

Fortsæt endelig med at kommentere - det er lige præcis den slags input jeg har brug for for at komme videre med listen og for at få diskuteret det gode popnummer. Nu må jeg hen og sætte Zenyatta Mondatta på grammofonen for første gang i flere år, og det skal blive skønt!

Jeg har nu tilføjet "Shadows in the Rain" og "Driven To Tears".

De fem bedste popsange nogensinde ifølge mig er:

1. "For No One" (The Beatles)
2. "Beautiful Daughter" (The Move)
3. "Waltz no. 1" (Elliott Smith)
4. "London's Brilliant Parade" (Elvis Costello)
5. "Big Wheels" (Electric Light Orchestra)

Og lige en rettelse: den hedder "A Whiter (ikke 'wider') Shade of Pale" (ikke for at kværulere). (Hvis jeg skulle lave sådan en liste ville den i øvrigt indeholde mindst 20 Procol Harum-sange, hvis nogen skulle være interesseret!)

Det undrer mig egentlig at du fremhæver "Don't Let Me Down" som en af de bedste Beatles-sange – jeg synes da den er okay, men lidt tynd i Beatles-sammenhæng. "Everybody's Got Something to Hide except..." er et interessant valg...

"For No One" var bestemt inde i billedet til min liste - et meget smukt nummer, som jeg selv ofte synger/klimprer med min guitar derhjemme.

"Londons Brilliant Parade" er et interessant valg. Det er svært med Costello fordi han har lavet så mange fine sange, men egentlig kun få der er decideret fantastiske. Og selv om "Londons Brilliant Parade" hører til blandt de bedre, er jeg ikke helt solgt.

Hvad angår "Don't Let Me Down" har jeg altid haft en svaghed for dette nummer, som ellers ikke har status blandt de bedste. Her er du nok mere på linje med den herskende smag, men harmonikken i guitar/keyboard/bas gør altså et eller andet for mig, ligesom John Lennon synger igennem. Til gengæld er C-stykket ikke så godt, men det fylder ikke så meget i sammenhængen. Måske er jeg en smule påvirket af den fantastiske live-version fra tag-koncertern 1969, der må gå for at være deres bedste live-optræden.

Jeg mener virkelig du har problemer med din definition af pop. Pop er jo ikke bare "rytmisk musik der fænger", det er en specifik kvalitet ved en bestemt slags musik.
F.eks. er The Cross ganske enkelt ikke pop.
Pop er letantændeligt som acetone - The Cross minder mere om diesel- eller fuelolie i konsistens.

- Og så synes jeg det er et stift stykke at sige at Elvis Costello ikke har skrevet sange der er decideret fantastiske. Hvis han havde levet i guldalderen 1968-1971 så havde han været sådan en der optrådte for 85.000 i Horsens (stakkels fyr).

Jeg ved ikke hvorfra du har definitionen "rytmisk musik der fænger", men det er i hvert fald ikke den jeg har angivet, som er noget mere specifik, omend stadig bred, hvilket skyldes sagen selv.

Og jeg kan virkelig ikke se hvorfor "The Cross" ikke er en smægtende pop-ballade med et anstrøg af gospel-hymne, og derfor popmusik. Du er nødt til at gå mere i detaljer end at sammenligne den med diesel.

Hvad angår Costello, så må du igen læse hvad jeg skriver lidt grundigere. Jeg skriver at han kun har skrevet "få" virkeligt fantastiske sange (ikke "ingen") - og desuden er han jo med på listen, hvilket han ikke ville være hvis ikke han havde skrevet noget fantastisk! Så stivere er det stykke heller ikke...

Trickys fantastiske sang hedder da "Christiansands", gør den ikke? Det andet lyder jo godt nok dejligt skandinavisk og henimod "Christians-and", hvilket nok kunne få en stor del af denne blogs læsere helt op at ringe, men ikke desto mindre...

Naturligvis, det er straks rettet.

Men hvad var det for noget med denne blogs læsere og Christians and? Den forstod jeg ikke?

Hmmm.... tjahhh.... Når jeg hører Costello-albums som Trust, Imperial Bedroom eller Brutal Youth synes jeg godt nok at jeg må lede forgæves efter ting, jeg ikke synes er fuldstændigt, decideret, uomtvisteligt, definitivt fantastiske!

Men: nu er det her jo Torbens hitliste – ikke min.

Men måske kan jeg alligevel lidt følge det der "mange fine sange, men"argument. Måske er det primært for en særlig slags "pop-feinschmeckere" at Costellos sange fremstår som "decideret fantastiske", lidt som en slags opdateret Burt Bacharach med new wave-tænder. Mens Beatles-sange i højere grad kan det der med at gå rent ind hos både 8 og 80-årige, OG vel at mærke samtidig tilfredsstille "pop scholars".

Jeg synes acetone/diesel distinktionen er forholdsvis klar med hensyn til hvad jeg kan gå med på er popmusik.
Jeg bygger min opfattelse af dit popbegreb på de numre du har på din liste. Den er frygtelig uspecifik i alle mulige retninger - efter min beskedne mening, altså.

Fed liste. Jeg er glad for at se, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan stå for "Dig og Mig" med Dieters Lieder. Den bliver i øvrigt endnu mere touchy, hvis man ihukommer musikvideoen fra Sonny Souffle Chock Show.

Jeg fyrer lige lidt forslag af: "Sour Times", "Wandering Star" og (især) "Undenied", (alle tre med Portishead), "Karmacoma" (Massive Attack), "Higher than the Sun" (Primalscream), "Here Comes Your Man" (Pixies), "Song 2" (Blur), "Wuthering Heights", "Sat In Your Lap", "There Goes A Tenner" og "Suspended In Gaffa" (Kate Bush), "Bullet With Butterfly Wings", "Today" og "Disarm" (Smashing Pumpkins). De 5 første numre fra Nirvanas "Nevermind", samt "Heart Shaped Box" fra "In Utero", synes jeg også er værd at overveje.

Min favorit-popsang er i øvrigt "Here Comes the Sun" (The Beatles), men da du har flere andre numre fra samme plade med på din liste, er det sikkert ikke én, du kan lide.

Jexper, du rammer jo hovedet på sømmet! Hvordan kunne jeg glemme Portishead, Massive Attack og Nirvana? Det kunne jeg kun fordi min fremgangsmåde har været meget usystematisk - jeg burde jo gå min pladesamling igennem fra a-z, men det kræver et tidsmæssigt overskud som jeg ikke har, og så er det jo godt at jeg har dine kommentarer. Nogle gange overser man det mest indlysende.

Claus: Ja, listen er meget varieret. Det kan man se som en styrke eller en svaghed alt efter temperament, men sådan er det altså. Der er som sagt meget af min yndlingsmusik der ikke er med fordi det ikke opfylder pop-kriterierne, så det er bestemt ikke fordi det bare er en blandet liste over alle mine favoritter.

Hej igen...
du har ingen numre med af hverken U2 eller Rolling Stones... med tanke på deres popularitet (trods alt), burde de ikke være med? F.eks. med "Jumpin Jack Flash" og "Pride" ?

.. og mens vi er inde på det.. Stewie Wonder?

Det er svært at være voldsomt uenig i, at langt de fleste af de sange, du har med på listen høre med til det bedste. Det er ikke det hele, jeg ville kategorisere som popsange, men det er jo et spørgsmål om, hvor man vil trække grænsen for, hvornår noget er pop. Men set her fra Berlin, må jeg dog kommentere fraværet af Elvis. Stort set alt fra perioden 1954-56 kunne være med. Okay, Nick Caves "Tupelo" handler om Elvis - men det vil jeg på den anden side ikke kalde en popsang. Men sådan er det jo med den slags lister. Man kan altid finde noget, som burde have været med.

Tak for alle inputs!

Først må jeg understrege at popularitet ikke er et kriterium for min subjektive liste. Jeg går kun efter hvad jeg selv føler noget for, og jeg føler desværre intet for Stevie Wonder (andet end måske lidt had over at blive udsat for "I Just Called to Say i Love You" 783 gange fordi alle spillede den hele tiden, uanset hvor man befandt sig...)

U2 står på min liste over dem jeg skal have overvejet nærmere. Problemet er at de bedste U2-numre ikke er særligt poppede, fx "A Sort of Homecoming", der ellers er fantastisk.

Hvis der skulle et Rolling Stones-nummer på listen skulle det enten være "Satisfaction" eller måske snarere "Paint It Black" - det vil jeg lige overveje.

Hvad angår Elvis, så er jeg bange for at der heller ikke er nogle numre af ham der når højderne på min subjektive liste. Det skulle lige være "Hound Dog" eller "Suspicious Minds", men nej, jeg er ikke solgt.

Mye god musikk her, men etter å ha lest din "definisjon" på pop har jeg tenkt litt over hvor melosentrisk den i en viss forstand er, og også vokosentrisk. Hva med pop som dansemusikk? Altså med det rytmiske som et viktigere parameter. Om man endrer i parametrene her, og altså ser på rytme mer enn melodi, vil det vel også få noen konsekvenser for utvalget. Jeg tenker på funk/soul og - tør jeg si det? - disco.

Nej, Erik, du tør ikke sige disco..;-)

Jeg kan godt se din pointe: groove-baseret dansemusik kan godt opfattes som popmusik, og der bliver mit forsøg på en definition for snæver.

Nu har jeg i overskriften kaldt det for popsange, og det jeg er ude efter er popsangen og ikke popmusikken som sådan, hvilket jeg måske burde understrege lidt klarere.

Og ja, så bliver det jo "melocentrisk" og "vokocentrisk" (jeg vil tro at poststrukturalisten Erik med disse ord vil betegne det at jeg privilegerer melodien og vokalen over de andre musikalske elementer).

Det kan altså indtil videre retfærdiggøres af at det er popsangen jeg er ude efter. Og måske er jeg heller ikke den rette til at lave en liste over den bedste groove-musik, for den ville blive endnu mere kontroversiel end min liste over popsange, idet jeg ikke er så groovy endda. Men måske var det så et job for dig, Erik? Har du en top 10 eller top 20 over de bedste groove/funk/disco/dance-numre? Du må meget gerne poste den her.

Jeg kan heller ikke dy min indre dj for at nævne mine favoritter.
Jeg sætter samtidig den restriktion, at det skal være musik fra dette årti, for jeg nægter at tro på at popmusikken er blevet dårligere med årene. Og ænser jeg en tendens til at hænge fast i sine unge dage?
Samtidig vil jeg også føje nogle lalleglade numre til. Jeg vil derfor lige give et par idiosynkratiske bud på mine gode sange og nej jeg tør heller ikke at sige diskomusik fra 1'erne -
skabt ud fra popkriterier:

- Ladytron "destroy everything you touch"
- Belle and sebastian "A space boy dream"
- Beyonce & Sean Paul "Baby Boy"
- Britney Spears "Slave 4 U"
- Daft Punk "Digital Love"
- Destiny's Child "Survivor"
- The Fashion "Let's Go Dancing"
- 50 Cent "In Da Club"
- The Knife "Heartbeats"
- Lo Fi Fnk "Change Channel"
- M.I.A. "Bucky Done Gun"
- Mew "Zookeepers Boy"
- Blink 182 "All the small things"
- Nelly Furtado "Maneater"
- Outkast "Hey ya"
- Sean Paul "We be burnin"
- Shout! "Jeg tror det kaldes kærlighed"
- Stereo Total "Tout Le Monde se fout de fleurs"
- Superheroes "What's going on"
- T.a.t.u "Not gonna get us"
- T.a.t.u. "All the things she said"
- Björk "Who is it" (Vitalic remix)
- Wheatus "Teenage Dirtbag"
- White Stripes "Seven Nation Army"
- Addis Black Widow "Goes around comes around"
- Britney Spears "Stronger"

Tak for listen, Jesper. Jeg havde ikke lige gættet at du var til Britney Spears, men det hjælper jo altsammen til at nuancere billedet.

Ja, naturligvis er der en tendens til at vægte ens ungdomsår, hvilket jeg jo også klart vedkender mig i oplægget, men så er det heller ikke værre. Der er en hel del nummre fra de sidste 10 år på min liste, dog ingen af dem du har.

Vel, som Prince synger på 'Musicology' (og dermed setter seg selv i en rimelig groovy genealogy):

"Let's groove, september; earth, wind and fire; hot pants by James; Sly's gonna take u higher; minor keys and drugs; don't make a rollerskate jam; take ur pick - turntable or a band?
If it ain't Chuck D; or Jam Master Jay; know what? They're losin'; 'cause we got a Ph.D. in; advanced body movin'"

Det genealogiske kommer her selvsagt også inn idet Prince sampler seg selv. Og jeg innser at jeg her i forhold til
gårsdagens "poststrukturalistiske" begreper muligens ender som verbosentrisk, men det groover da rimelig godt også.

Og ellers skal nok Donna Summers 'Love to Love You Baby' på, og Fatboy Slims "Weapons of Choice" (som jo sampler Bootsy Collins i sin hook).

Jeg skal nok tenke over mer av en liste Torben, men enn så lenge har du noen hint. Keep groovin'

Hej Torben

Godt initiativ! Jeg kan se, vi har et overlap på måske 50%.

Uden at have gjort mig de store tanker, savner jeg umiddelbart 3 numre, når det nu skal være pop:
- Temptations: Papa was a rolling stone
- Led Zeppelin: Stairway to heaven
- Gasolin: Kvinde min

Med Venlig Hilsen
Glenn Petersen

Wow, 50% er virkelig meget at have til fælles på en sådan liste!

"Stairway To Heaven" holdt jeg meget af i mine unge dage...måske skulle jeg give den en chance, selv om den er lidt fortærsket...Det er jo faktisk en af de bedste rockballader når alt kommer til alt...du er næsten ved at få mig overtalt, men jeg skal lige høre den igen.

"Kvinde min" spiller jeg selv ind imellem på guitaren, og den var også en kandidat, men røg vistnok ud i den hårde fase.

"Pappa Was A Rolling Stone" har jeg ikke noget inderligt forhold til. Den er OK, men ikke noget særligt.

Flere sange til din popkanon kunne være (skud fra
hoften):

- Peter Gabriel: Sledge Hammer eller Don't Give Up
- Snoop Dogg: Drop it like it's hot
- Oasis: Wonderwall (Ryan Adams udgave)
- Elton John: Tiny Dancer
- Beach Boys: Back for good
- Nina Simone: The other woman eller Sinnerman
- Cindy Lauper: Time after time
- Cocorosie: Good Friday
- Damien Rice: The Blowers Daughter
- Nick Drake: Black eyed Dog
- Kelis: Milkshake

Fuck, der er mange gode...

Her kommer så min liste over de bedste popsange:

It's a sin - Pet shop Boys
Always on my Mind – Pet Shop Boys
The Passenger - Iggy Pop
I Wanna be your Dog – Iggy Pop
Nightclubbing – Iggy Pop
Sweet Child of Mine – Guns ’n’ the roses
Paradise City – Guns – Guns ’n’ the roses
Like a prayer - Madonna
Bachelorette – Björk
Violently happy – Björk
Thieves and Liars – Ministry
Papa was a Rolling Stone – The Temptations/George Michael
London Calling - The Clash
On a Plain - Nirvana
Sweet and Tender Hooligan - The Smiths
Never Let Me Down Again - Depeche Mode
Black Celebration - Depeche Mode
Behind the Wheel – Depeche Mode
Take On Me – Aha
No Wow - The Kills
10.15 On a Saturday Night - The Cure
Love To Hate You - Erasure
Do you wanna dance– Superheroes
Dein Schweiss - Sven Väth
Crystal - New Order
Blue Monday – New Order
Am I wry - Mew
Sweet Dreams – Eurythmics
Purple Rain - Prince
White Stripes – The Hardest Button to Button
New Dawn Fades - Joy Division
Tainted Love – Soft Cell
The Model - Kraftwerk
Let's Dance - David Bowie

Tak, Kristine, for din liste. Rart at se at vi har nogle numre til fælles.

Jeg vil overveje at smække "10.15 on a Saturday Night" på. Den har jeg godt nok hørt meget i min gymnasietid (sammen med resten af Three Imaginary Boys-albummet).

Jeg må se at få The Cure og Nirvana på listen. Hvad sidstnævnte angår forstår jeg ikke at du har valgt "On A Plain", der efter min mening er en af de kedeligste melodier på Nevermind. Jeg hælder mere til "Lithium", "Something In The Way" og så den uomgængelige "Smells Like Teen Spirit".

Det er ved at være langt over sengetid, så det bliver kort i denne omgang. Men jeg vender tilbage. :)
I første omgang, synes jeg A-Has "Stay On These Roads" mangler. Jeg mener, det er ét af de allerbedste popnumre, der er skrevet.

Det er jo sådan med denne type personlige favoritlister, at de ikke rigtig kan diskuteres, fordi de netop er personlige. Men de kan være inspirerende til at få lavet sin egen liste - eller i det mindste dykke ned i pladesamling til et genhør med gammel støvet vinyl. "Three Imaginary Boys" skal i hvert fald findes frem igen. Og så vil jeg alligevel mene, at der mangler et nummer på Kristines liste, hvis ellers jeg husker sommerens diskussioner i Estland korrekt. Joy Division: "Love will tear us apart".

Well, så vender jeg tilbage som lovet. Ikke som jeg havde håbet, men jeg kom til at se, du ikke har et eneste Fleetwood Mac-nummer med på din liste. Øv.

Hvad med Landslide eller Big Love?

/God Machine aka JO,
vender forhåbentlig tilbage med mere end blot sporadiske forslag. ;-o

Jeg havde Fleetwood Mac inde i overvejelserne, men der var ingen numre der helt skød sig til tops. Min yndlingsplade med FM er faktisk live-pladen fra 1980 med fantastiske versioner af "Oh Well" og "Not That Funny". Og så er der jo rock-balladen "I'm So Afraid", der på forhånd slår alle 80er-bands som Scorpions, Bon Jovi og Survivor af banen.

Men alligevel...de kom ikke på listen.

Nå, i stedet for blot at kommentere andres lister må jeg hellere rykke ud med min egen. Lidt tilfældigt og langt fra udtømmende. Here we go!

Add It Up/Violent Femmes
Big Decision/That Petrol Emotion
Birdy/22-Pistepirkko
Bonnie & Clyde/Serge Gainsbourg & Brigitte Bardot
Born Slippy/Underworld
Close Watch/John Cale
Confusion/New Order
Dirty Harry/Gorillaz
Ende Neu/Einstürzende Neubauten
Ever Fallen in Love?/Buzzcocks
Fade to Grey/Visage
Good Vibrations/The Beach Boys
Jerusalem/Sinead O’Connor
Love Me Tender/Elvis Presley
Love Will Tear Us Apart/Joy Division
Making Plans for Nigel/XTC
Monkey Gone to Heaven/Pixies
Pale Blue Eyes/Velvet Underground
Personal Jesus/Depeche Mode (Marilyn Manson/Johnny Cash)
Running Up That Hill (A Deal with God)/Kate Bush
Sheena is a Punk Rocker/Ramones
Some Velvet Morning/Nancy Sinatra & Lee Hazlewood
Superstar/Sonic Youth
The Hardest Button to Button/White Stripes
The House Jack Kerouac Build/The Go-Betweens
The Killing Moon/Echo & The Bunnymen
This is not a Love Song/Public Image Ltd.
Uh Oh, Love Comes to Town/Talking Heads
Waterloo Sunset/The Kinks
Where It’s At/Beck
Where the Wild Roses Grow/Nick Cave & Kylie Minogue
Why Can’t I Be You?/The Cure
Ya Mama/Fatboy Slim

Og skal vi så ikke snart have en liste over de bedste cover-versioner?

Lav en liste over de 200 dårligste også, så er det mere interessant som helhed. Der er intet der er mere udviklende, end at kigge på ting det ikke lykkedes, eller ikke virker vellykkede. Det er først i det perspektiv, man senere forstår at værdsætte det vellykkede. Det andet er lidt ligesom at studere isbjerge, ved kun at kigge på det der rager op over vandet, og det er en strategisk fejl, især hvis man hedder Titanic.

Og i øvrigt kan man stille spørgsmålet: Hvad er det man siger med sådanne lister - til sig selv, til andre og til andre om sig selv ?

Hygge,
Michael

Hej Torben, interessant liste også selvom jeg finder din defintion af en popsang lidt for bred. I min definition knytter der sig ALTID et tydeligt melodisk element (hookline) til en god popsang. Den skal med andre kunne fløjtes. En af den slags sange, som man efter blot få gennemlytninger ikke kan få ud af hovedet. Jeg ser derfor sjældent f.eks. trad. folk, r&b og bluesbaseret sange som popsange, da de ikke er båret af en fremtræden melodisk hookline. Melodi vægter ofte mere end udtryk i en popsang, vil man kunne hævde. Dette synes jeg helt klart, at du nedprioriterer i den definition af en popsang. Jeg kan derfor ikke være enig med dig i at f.eks. I Want You/She's So Heavy er en særlig god popsang, men en kanon rock/blues sang ikke desto mindre. Beatles var de store mestre i at skrive popsange, jeg vil nok inkludere numre i stil med And Your Bird Can Sing, I Should Have Known Better og Nowhere Man på min liste over fornemme eksempler på hvordan en perfekt popsang skal skrues sammen. En liste over de bedste popsange burde nok også have et band som Abba med og en sang eller to af Smokey Robinson, i hvert fald hvis det skulle være en kanon over popsange, men ved også godt, at du ikke har tænkt i de baner. Men tak for listen!

Ja, jeg forstår godt din pointe, at "I Want You/She's So Heavy" ikke er så fløjtbar igen (selvom jeg lige sidder og fløjter den nu uden det store besvær, men det lyder ikke specielt godt).

Det var også et af de numre jeg var i tvivl om hvorvidt kunne gå, men nu prøvede jeg så. Jeg vil faktisk overveje at tage den af.

Man kunne evt. forsvare den med at guitar-hooket i omkvædet er mere fløjtbart, men det holder nok ikke helt.

...samtidig slår det mig at den fløjtbarhed som Jacob Ovesen slår til lyd for står i skarp kontrast til Erik Steinskogs kritik af at min definition (og mit udvalg) er for melodocentrisk, altså fokuserer for meget på melodien.

Min pointe er fortsat: det kan godt være at I hver især tror at I har et bedre og mere præcist begreb om hvad popmusik er end det jeg har defineret her. Men de samler sig ikke ei et konsistent begreb. Mange af dem er uhyre vage, og de modsiger hinanden indbyrdes.

For eksempel kan man spørge således: er Donna Summers "I Feel Love" et popnummer? Erik vil mene ja, Jacob vil mene nej (det er faktisk mindre fløjtbart end "I Want You").

Er nummeret som acetone snarere end som diesel (for nu at tage et tredje bud fra Claus)? Tjah, det ved jeg ikke. Han forklarer metaforen ved at sige at den er "let antændelig" (modsat diesel?). Jeg ved ikke hvordan diesel tænder/brænder, så jeg har faktisk stadig ikke helt forstået denne metafor, som Claus selv synes er klar.

Enig. Fløytbarhet og dansbarhet - melodi og groove - er helt ulike måter å gå til verket på. Og, som du skriver Torben, de fleste definisjoner på en "god popsang" er vage, og særlig om de skal brukes nettopp til dette: altså å lage lister og dermed demarkere dem fra "mindre gode" eller slet ut "dårlige" popsange. Mitt tildels beskjedne poeng i forhold til groove var vel bare at et fokus på melodi - eventuelt fløjtbarhet - også samtidig går i de vante spor fra hvordan europeisk musikkhistorie har forholdt seg til andre parametre (men noen unntak selvsagt; man klarer å fokusere på harmoni, og man kan også ta inn klang på noen områder - som Wagner, impresjonisme, elektronisk musikk, etc.). Samtidig, det melodiske har alltid hatt en høy status innenfor denne delen av musikkhistorien, og den synes å ha det samme innenfor populærmusikkstudier. Men altså, og samtidig, noen av oss liker å danse til pop'en, og da kan en groove være god å ha....

Jeg giver dig helt ret, at en popsang ikke lader sig definere så let, og mange numre falder inden for den definition. I Feel Love synes jeg er et fedt diskonummer, men måske ikke den bedste popsang, i bedste fald en okay hybrid (-: Min pointe er blot den, at en perfekt popsang må være båret af en hvis melodisk originalitet, men samtidig være umiddelbar iørefalden. Men dermed ikke sagt, at dine numre ikke vil kunne defineres som popsange. Men jeg spørger mig selv hvordan kan popsange ellers stå i kontrast til fx. blues-, rock-, folk-, country- eller disco-sange? De må have et særkende som adskiller dem fra andre type sange, ellers kan vi jo ikke rigtig bruge termen til så meget. Der mener jeg f.eks. at de numre jeg har nævnt ikke kan betegnes som andet end popsange. Men i sidste ende er det blot ordkløveri, jeg er stort set enig med dig i at alle disse numre er fantastiske, hvad end man så måtte kalde dem. :-)

Jacob: du tager fejl hvis du tror at pop kan være en stilart på linje med blues, rock, folk, country etc.

Som jeg har forsøgt at fastslå så findes der ikke en sådan stilart, som både Jodle Birge, Rasmus Nøhr og Michael Jackson hører ind under. Men de er alle tre umiskendeligt pop.

Pop er et udtryk inden for de forskellige populærmusikalske stilarter, og det giver ikke mening at definere det som en stilart. Hvor går skellet mellem rock og pop? Nej, vel? Pop er på et andet begrebsniveau end stilarterne.

Ja, kan sagtens følge dig. Men for mig er pop nu stadig en form for musikalsk genre, ligesom rock. Men helt enig, at grænserne flyder, og det bliver sværere og sværere at skelne mellem hvad er hvad. Jeg vil da også gerne se ,hvem der efterhånden kan lave en definition af begrebet R&B hehe. Men de fleste vil jo nok sige, at Abba var et poporkester og Rolling Stones er et rockorkester. Det må jo være i så fald være en eller anden form for musikalsk distinktion mellem pop og rock. Men helt med på, at du ser begrebet mere som en overordnet fællesbetegnelse. Måske vi mangler nogle nye betegnelser så.:-) Jeg har bare lidt svært at ved at bruge ordet pop om f.eks. Nirvana, Einstürzende Neubauten og for den sag skyld Bob Dylan. Men er helt med på din definition. Men det var heller nu heller ikke det du ville med din liste, så jeg skal nok stoppe. Men som sagt, gode numre du har valgt!:-)

Jeg er helt med på de fleste af dine pointer. Jeg tror dog det er vigtigt at understrege at jeg ikke har kaldt hverken Nirvana eller Einstürzende Neubauten for popbands. Hvad Einstürzende angår vil langt de fleste af deres numre ikke kunne kaldes pop. Men jeg mener at "Blume" har nogle kvaliteter som jeg vil kalde poppede. At nummeret alligevel er ret specielt vil jeg gerne indrømme. Men det er altså enkeltnumre og ikke bands jeg kalder pop på listen.

Lavede ABBA ikke rockmusik? Er "Waterloo" ikke netop poprock? Eller spurgt på en anden måde: hvilke kvaliteter ved "Waterloo" diskvalificerer det som rocknummer? Er der ikke blot en gradsforskel mellem dette nummer og så "Paint It Black" af Rolling Stones, som er en smule mørkere i stemning og mere garageagtig i produktionen.

Det er ikke for at være pedantisk, men fordi jeg faktisk synes det er en interessant diskussion.

Jo, Abba lavede helt sikkert nogle sange som man vil kunne sige er poprock, (Knowing Me, Knowing You, SOS osv.)men det gælder jo for en stor del af glitterrocken og den mere bløde 70'er AOR rock. Man kan da også finde tydelige eksempler på hvad jeg vil kalde popmusik i Stones' katalog. Fx. Ruby Tuesday, As Tears Go By osv. Men jeg slår nok bare lidt til lyd for at ord som pop, rock'n'roll, soul osv. er begreber som jeg synes har mistet deres betydning i henhold til at de for mange år siden har været knyttet til en bestemt musikalsk genre. Rock'n'roll som musikalsk stilart fx. ala Larry Williams og Gene Vincent er jo milevidt fra nutidige rockbands, som i dag også hævder, at de spiller rock'n'roll. Snakker vi så ikke mere kultur frem for musikalsk labels? I 50'erne var der en musikalsk afgrænsning mellem blues, country, pop, r&b og rock'n'roll. Selvfølgelig var der også visse værdisæt og kulturelle koder knyttet de forskellige musikalske genrer, men sagde man rock'n'roll og r&b så vidste man hvordan det lød. Hvis du siger de begreber idag, ja så er det ikke entydigt hvad folk tænker på. Men det er som om begreberne ikke har ændret sig i takt med at musikken har ændret sig. Mht en god popsang, mener jeg at dens kendetegn må være, at sangen er båret af en melodisk iørefaldenhed, som kan overleve dens egen tid. En moderne evergreen kan man vel sige. Melodien må være holdbar, og på en måde være hævet over udførelsen og teksten. Abba, Bacharach, Beatles osv. har jo bevist at deres sange netop har de kvaliteter. I folk-musik er teksten kernen, blues en bestemt feeling og form osv. Rock i den rene form er for mig en hårdere og mere elektrisk udgave af r&b og blues. Satisfaction er et godt eksempel. Nummeret har jo reelt ingen melodisk kvalitet, det er jo nærmest tidlig rap, men nummeret er hårdtpumpende og virker i kraft af udførelsen og intensiteten. Jeg vil derfor ikke bruge ordet pop om et nummer som Satisfaction, da det simpelthen ikke prioriterer det melodiske højt nok i mine ører. Man kan endvidere finde utallige eksempler underdelinger af rock: pskykedelisk rock, alternativ rock, southern-rock, west-coast-rock, punk-rock osv. osv....termer som knytter et bestemt musikalsk udtryk til et bestemt sted, en bestemt kultur og tid. Men en popsang hæver sig over dette i kraft af dens melodiske styrke. Den kan så at sige synges og spilles igen og igen uden at lyde forældet, netop i kraft af dens melodisk iørefaldenhed. Tror det er lidt i den retning jeg vil definere en popsang, hvis det giver nogen mening. Så det er også derfor, at jeg ikke helt kan sætte begrebet GOD popsang på en stor del af dine numre, men det gør dem ikke til dårligere numre.

Et forsøg på en defination af pop fra mig må være, at det er et nummer, der, hvad enten det er rock, soul, funk, grunge eller andet, også når et publikum udenfor dem der "normalt" hører på bandet eller genren; mao et nummer, der har kvaliteter der gør at det rækker udover eller henover genren og stilen....

Og det er nok ofte netop melodien og dens harmoniske forløb der gør at den "hæver" sig over genren, som også Jacob er inde på. Et af de bedste eksempler jeg kan komme i tanker i så måde er "i will always love you", den ubærlige og uudholdelige landeplage med Withney Houston for nogle år siden. Mange af dem der hørte den og kunne lide den, ville nok ikke drømme om at sætte på en cd med hende der skrev nummeret - Dolly Parton...

.. eller argumentationen vendt på hovedet - findes der popmusik der ikke er poulær?

Hm...et interessant bud, Frode. På den ene side er jeg intuitivt med på ideen om at den skal kunne apellere ud over det publikum som ellers er dedikeret til stilarten.

På den anden side lancerer du ideen om at den skal være populær i praksis. Problemet med denne idé er at først receptionen afgør om det er et popnummer. Når man sender en single ud, kan man derfor ikke vide om det er pop før man har en markedsundersøgelse af hvem der lytter til nummeret. Og et nummer der flopper kommercielt kan således ikke være popmusik? Eller et amatørband?

For hvornår er noget populært? Med mindre du altså mener populært i samme forstand som populærvidenskab: at det er lettilgængeligt? I så fald er jeg mere med på den.

Kan li´sammenligningen med populærvidenskab, og det var egentlig noget sådan jeg havde i tankene - at pop har en "natur" hvori den, mere eller mindre bevidst, kommunikere til et større publikum.
Når jeg siger mere eller mindre bevidst, så er det fordi nogle komponister/sangere/producere bevidst går efter, eller har talent for, den "brede" smag (jeg tænker f.eks. på Bee-Gees og ABBA-drengene), samtidig som det er nogle der nærmest ved et "uhæld" laver en sang, eller flere, der af forskellige grunde "hitter" (som f.eks. Nirvana).

Som et lidt sent supplement til ovenstående, så er månedens tema på David Byrnes netradio (http://www.davidbyrne.com/radio/) Pop. David Byrne beskriver det således: "Pop as in popular. That's where this playlist falls apart. Not all of these songs reached or will reach a wide enough audience to be considered truly popular, but it wasn't for want of being poppy, catchy or sticking to your brain pan." Så playlisten kan vel opfattes som David Byrnes bud på de bedste popsange.

Diskussionen omkring hvad der egentlig gør et popnummer er svær. Og kan der overhovedet opstilles en definition, der udelukkende går på de musikalske kvaliteter?

Jeg synes om tanken om en sang, der "går ud over" sin genre og som mennesker, der ikke normalt hører den slags musik, ville kunne lide. Jeg siger "ville kunne", fordi der jo (!) er masser af popsange, der aldrig bliver populære af den ene eller den anden årsag. Og det er også vigtigt at være opmærksom på, at hvad der er popmusik ikke er det samme nu som det var for 10 eller 50 år siden.

Så hvad med en lidt fortænkt og måske også tautologisk definition, der går noget i retning af, at popmusik er musik, man kan forestille sig blive spillet i radioen på en pop-station (som TV2 radio eller radio 100FM)?

På den måde bliver begrebet løftet ud over subjektive præferencer, uden at man skal opstille nogle objektive musikalske kendetegn, sangen skal leve op til (selv om det muligvis ville kunne lade sig gøre som en kæmpestor gruppe af familieligheder, men det ville være en uoverkommelig opgave... Og det er også svært at slippe tanken om, at der altid vil være undtagelser, der bekræfter "reglerne").

Din listes indhold taget i betragtning er jeg i øvrigt overrasket over at der slet ikke er noget Erasure. Eller det er måske lidt for lalleglad musik for dig :-)

Hvis jeg i øvrigt skal komme med et par bud på tilføjelser til listen, kunne det være følgende sange:

Kent: Om Du Var Här
Erasure: A Little Respect
Goldfrapp: Strict Machine
Brian Eno: By This River

Og også disse (nyere), der (desværre) aldrig nåede at blive rigtigt populære:

Death Cab for Cutie: Your Heart is an Empty Room
The Delays: Valentine
The New Pornographers: Sing Me Spanish Techno

Tak for kommentarer. Nej, jeg har nok aldrig helt været til Erasure...

Der er faktisk et Eno-nummer der skal med på listen, nu du siger det. Det er "Golden Hours". Den putter jeg straks på!

Jeg har været lidt (for-)tabt i de mange forskellige udlægninger af hvad popmusik er, så jeg giver på forhånd op overfor at kommentere dem, men vil hellere tale om mig selv.

Jeg definerer selv min musiksmag som poppet. Ikke nødvendigvis pop som i Coca Cola kultur, hitliste etc., men sådan går det jo også for noget pop. Pop er noget umiddelbart fængende, og kan være mere end letfordøjelige kulhydrater. Det kunne godt være og er næsten altid med melodien i højsædet som hos Beatles, men det kunne vel også være en særlig smægtende tekst eller nogle knasende sprøde blip-båt lyde, der på en eller anden måde masserer de ømme muskler, aer ganen, smører det rustne hjerte, får det til at flimre i hjernen, får hænder til at klapse taktfast imod hinanden etc. Pop Sange kan være meget forskellige, men der er noget genkendeligt, inciterende og måske de evner at tale til både hjerne, hjerte og krop på én gang?

En popsang kan være alt fra støj, country, "indie", singer-songwriter, rock, soul til electronic osv. Mainstream er ikke nødvendigvis pop og vice versa.. synes jeg. Det er måske en meget indre og subjektiv kvalitet, jeg taler om, for jeg kalder alt fra Josh Rouse over Elvis til Depeche Mode og Kliche ..ja, nærmest hvad som helst... for pop.

Har nogle bud på sange, som jeg ikke tror er nævnt:
Givin' It Up/ Josh Rouse
In a Manner of Speaking/ Martin Gore (Nouvelle Vague)
I nat bli'r det sommer/ Loveshop
Michael Caine/ Madness
My Sister/ Juliana Hatfield Three
Hetero Scum/ The Sugarcubes
Sleeping Satellite/ Tasmin Archer
Linger/ The Cranberries
Shake The Disease/ Depeche Mode
Stripped/ Depeche Mode
Fuzzy/ Grant Lee Buffalo
Praying for Time/ George Michael
Spirits in the Material World/ The Police
Der Kommissar/ Falco
Caught A Lite Sneeze/ Tori Amos
Hedonism/ Skunk Anansie
Into Your Arms/ Lemonheads
Mad World/ Tears for Fears (Michael Andrews)
Wild Horses/ Rolling Stones(The Sundays)
Touch Me/ Weeping Willows
Heartbeats/ José Gonzalez(The Knife)
Drive/ The Cars
Groove's in the Heart/ Deee-lite

Derudover nikker jeg genkendende til en del andre numre, som allerede er nævnt i tidligere indlæg, samt nogle, jeg ikke kender så godt, men kommer tid, kommer råd. En gammel alltime favourite er da også Dig og Mig med Dieters Lieder, og så mangler jeg et nummer med Gangway...

Tja ... Everybody's Got Some Songs They Like Except For Me and The Monkees ... :-))

Helt early... Jeg mere end studsede over 6 (seks!) Beatles-numre fra The White Album - Det skulle være en liste over popsange, ikke? Min første plade var en Beatles-single, som jeg fik i 1963, og siden da er der lavet mange gode pop-sange.
Everybody's Got Something to Hide Except... er bare ikke en af dem :-) Eller sagt på en anden måde, så kunne hele Beatles-kataloget sgu have været med. Men sådan er det med subjektive lister, der prøver at være objektive.
Within Without You??? Come ooooon!

Claus: Jeg har adskillige gange understreget at det er en subjektiv liste, så hvordan du kan få det til at den "prøver at være objektiv", det går over min forstand.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2