« De bedste popsange | Forside | Det æstetiskes aktualitet »

28.10.2006

Direktøren for det hele

Jeg var til snigpremiere i fredags på Lars von Triers nye film, Direktøren for det hele. Som Trier-fan er det altid med spænding jeg ser hans film, også når de ikke er 100% vellykkede. Denne gang var rygtet løbet i forvejen, idet aviserne fandt anledning til at rakke filmen ned flere måneder før premieren. Og lad mig med det samme sige: den er noget bedre end sit rygte. Den er fjollet og mærkelig og krukket og meta-agtig og meget løst komponeret.

Trier 1.jpg

Lars von Trier bryder flere gange handlingen med nogle kommentarer fra en kamera-kran uden for bygningen. Ellers handler den jo om en mislykket, men prætentiøs skuespiller (Jens Albinus) der skal spille direktøren for et virkeligt firma over for de ansatte. Den er umiskendeligt triersk, med klare elementer fra både Idioterne og Riget. Således er den islandske direktør en klar Dr. Helmer-figur med et had til al dansk utjekkethed.

Handlingen er urealistisk på grænsen til det absurde, hvilket naturligvis tematiseres i filmen selv. Jeg sad og småfniste det meste af tiden, når ikke jeg grinede højt eller tænkte "nej, det gør han bare ikke". Filmen er hinsides god og dårlig smag; den blander klichéer og originale indfald; den er ekstremt distanceret fra sig selv og sine personer og alligevel sært medrivende. Den handler naturligvis om dét at spille roller.

Rent æstetisk er billederne grålige som det vinterkontorlandskab de skildrer, og samtlige konventioner for kameravinkler og klipning brydes, i glimt tenderende til Verfremdungseffekter.

Det er bestemt ikke hans bedste film, men mindre kan også gøre det på et filmmarked oversvømmet af glattere komedier, der ganske vist fungerer sømløst, men er komplet forudsigelige og ligegyldige. Så selv om den næppe sætter sig lige så dybt som Idioterne, Breaking The Waves eller Epidemic, så er den absolut seværdig for dem der gerne vil se et eksperiment udi komediegenren. Eller som Triers afslutningsreplik (citeret efter hukommelsen) lyder: "Dem der har fået lige hvad de ville have, har også fortjent det". Eller noget.

Kommentarer

Jeg er også en af dem, der virkelig godt kan lide Lars Von Triers film. Derfor har jeg også overvejet om jeg skulle se "Direktøren for det hele". Jeg tror på ingen måde, at det er den sidste komedie fra hr. Von Triers side, da jeg for noget tid siden læste et interview med ham, hvor han fortalte, at han havde droppet sin medicin og i stedet have en mere sjov indgangsvinkel til livets alvorligheder og bruge produktionen af komedier, som en behandling for sin sygdom. Om det så er klogt set fra et medicinsk perspektiv, er en helt anden sag og diskussion ;-).

Hej Torben. Jeg bliver nødt til at komme af med mine kommentarer til Direktøren for det hele.

Den kan bestemt anbefales – ikke nødvendigvis som et Trier-hovedværk, men som en yderst intelligent samfundssatire! Er man til Triers humor (og det er jeg – fra Epidemic til Idioterne, Dogville og Manderlay ), er det en lang tour de force af krampagtige latteranfald og pinagtigheder. Trier Rammer i mine øjne plet ved at kunne tage pis på alle, inklusive sig selv. Hvad der fungerer dårligst I Direktøren for det hele er imidertid hans metarefleksive kommentarer fra ”meta-kranen” uden for historien – men det skal nu være ham tilgivet, dels fordi de er så typisk ham, dels fordi resten er så umådeligt præcist og lige ramt på kornet.

Det, der umiddelbart gør filmen så genial, er, at den rammer direkte ned i det performancesamfund, vi er vidne overalt i øjeblikket. Samfundssatiren ligger i at lade to lige latterlige positioner kollidere i kraft af de to personer, direktøren Ravn (Peter Ganzler), og den håbløst humanistiske skuespiller Kristoffer (Jens Albinus). Ravn er direktøren i et trøstesløst it-firma og kan som et vist andet social-liberalt Fjogh ikke helt vedkende sig sin autoritet og magt som leder. Men penge vil han som enhver anden leder gerne tjene, så han hyrer Kristoffer til at gøre det beskidte ledelsesarbejde over for firmaets fem medarbejdere.

Vi ved jo alle, at erhvervslivet i disse år henter strategier og fernis fra den kreative klasse (tidligere var det humanisterne – nu er det kommunikationsmedarbejderne og marketingskonsulenterne) for at effektuere, hvad der betegnes performativ ledelse. Trier kører denne samkøring af kunst og erhvervsliv ud på et groteskt overdrev ved at lade Direktør Ravn ansætte den håbløst humanistiske Kristoffer til at spille Direktøren for det hele – og dermed være den iscenesatte autoritet, der skal performe alle de lede ledelsesopgaver. Kristoffer sværger ganske morsomt (hug til hele Kunst og Kulturvidenskab, KUA) til den absurde dramatiker Gambini – en selvhøjtidelig grandiøs modernist, der med sin enakter om skorstensfejeren i byen uden skorstene til forveksling lader til at operere med en Verfremdungsteknik, der minder umiskendeligt om Triers egen.

Nå, men det geniale i Lars von Triers – og Jens Albinus’ – satire er altså i mine øjne, at de får skildret den absurde situation, der opstår i performancesamfundets gråzoner. For hvem bestemmer egentlig i et performancesamfund, hvor alt er iscenesat, og hvor autoriteterne som stakkels fjogh er splittet mellem velfærd og neoliberalisme og derfor ikke kan stå ved sit udsagn? Hvem bestemmer – den iscenesatte leder, eller den virkelige (og findes den virkelige leder, eller er det ligesom at være skorstenfejer i en by uden skorstene)?

Det er i høj grad et spørgsmål om jura, hvorfor der er et væld af kontrakter og paragraffer indblandet mellem Ravn og Kristoffer. Men det er også et sprøgsmål om autoritative udsagn over for performative udsagn. Og det er fandens godt iscenesat!

Sammenligningen med The Office er i øvrigt heller ikke helt hen i vejret, så til de stakler, der endnu ikke har set The Office, må jeg give en stærk anbefaling – det er ”Absolutely mental”. (Rygtet vil vide, at The Office kan købes billigt i Kvickly i øjeblikket...)

Føler mig lidt ambivalent omkring filmen, synes på mange måder, den var ufattelig underholdende og rammende. Jeg tænker på hele den tagen pis på skuespillere og ledere og deres selvhøjtidelighed og selvpromoveren... Anyway faldt over det her, hvor Trier har lavet en ret underholdende konkurrence, der adder noget ekstra til filmen.. tjek linket her på youtube og hvis nogle er friske på, at vi hjælpes om at finde symboler, er der 30.000 i præmie og en statistrolle i hans næste film...

Tak for linket! På videoen siger han at der er en hjemmeside hvor der står mere om konkurrencen. Hvad er det for en hjemmeside?

Mon ikke det med hjemmesiden fungerer sådan, at den indeholder løsningen på, hvor lookeyerne er placeret, og derfor først bliver offentliggjort, når konkurrencen er slut?

Jo, men...måske er det mig der er langsom: hvad skal man kigge efter? Jeg har ikke forstået konkurrencen.

Aha! Her er hjemmesiden der forklarer (delvist) hvad det handler om: http://www.lookey.dk/

Ja, den var mærkelig og pinagtigt morsom, så det stadig gør ondt i maven at tænke på den. Tror nok at slutreplikken var: "De der (føler de?) fik hvad de kom efter ... fortjener det!" - med reference til l'Oréals reklamer.

Var lidt skuffet over filmen, jeg synes den var lidt langtrukken. Men der var da sandelig også gode replikker og sjove momenter.
Jeg kommer nok ikke til at se den flere gange. Men en fejl kunne være:
da de sidder i biffen, spiser ravn en is med tyggegummi-næse. og tyggegummiet skifter frave først fra grøn til rød, tilbage til grøn og bliver også gul.

Og den smelter ikke, selvom scenen varer en evighed.

Sjovt.. Kirsten jeg lagde også mærke til det med isen at den skiftede farve.. Jeg troede lige jeg kunne nå at lege med og har lige været inde på Lookey, og kan se de har fundet en vinder. Gad vide hvad løsningen var .. mon isen var en del af det.. eller måske var det et hint til at man skule være opmærksom i den scene..

Jeg er ret enig i dit indtryk af filmen. Ikke en af Triers bedste. Men det dårligste af Trier er jo bedre en alt det andet Kroniken-nivel lort der bliver lavet i dansk film for tiden.
Filmen er original nok til at man vænter Triers næste træk med spænding.
Hilsen fra en islænding i Barcelona.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2