Arkiv: november 2006

« oktober 2006 | Forside | december 2006 »

29.11.2006

Ny musik og nichemusik på internettet

I forgårs blev jeg interviewet til programmet Lyt til Nyt på P2 om nichemusik på internettet og fremtiden for eksperimenterende musik i digitalt regi. Interviewet foregik i flere bidder mellem de båndede indslag.

Blandt de emner vi kom ind på var Under Byen, MySpace og kategorien "Experimental", selvmarkedsføring, the long tail-princippet, musikbranchens fremtid, Open Space og fremtidens musikportaler og endelig netværker for mærkelige undergenrer af musik.

De forskellige bidder af interviewet ligger på Lyt til nyts hjemmeside. (Den vigtigste del er nok den som hedder "Hvordan navigerer man rundt, og hvad sker der i fremtiden?", men også "Under Byen på MySpace" og "Torben Sangild om genren Experimental på myspace" rummer dele af interviewet.)

Hvad angår Under Byen, så har jeg udnævnt deres album Samme stof stom stof som årets plade (ikke bare danske plade, men overhovedet), og i den anledning blev den også ugen CD i Lyt til nyt. Jeg skulle så redegøre for hvad det fantastiske ved Under Byen er, og det har jeg jo allerede gjort på skrift her. I programmet blev spillet de to bedste numre, "Den her sang handler om at få det bedste ud af det" og "Tindrer".

Resten af pointerne er nu formuleret i en artikel i tidsskriftet Autograf. Læs den her.

28.11.2006

Gæt en stilling

I dag er jeg direkte i radioen to gange på to forskellige kanaler på to forskellige måder om to vidt forskellige emner.

Den første gang har allerede været, og er det var så absolut i den lette ende. Der er et program på P3 som hedder "Verdens bedste formiddag", hvor de to værter i indslaget "Gæt en stilling" skal gætte en persons job ud fra 2 minutters spørgsmål over telefonen om vedkommendes livsstil. De ringede mig op for halvanden time siden, og det hele gik meget hurtigt. De nåede kun at stille mig ganske få, lidt tilfældige spørgsmål, og alligevel kom de meget tæt på. Blandt de fem jobtyper som de vaklede mellem var faktisk humanistisk akademiker, men de endte dog med at gætte på læge. Og hvad var det så de hængte sig i?

- at det første jeg gør når jeg kommer hjem er at kysse min hustru
- at min yndlingspodcast er This American Life (jeg kunne også have sagt In Our Time, men så ville det næsten være for let).
- at jeg ikke går op i mærkevaretøj, men dog kunne sige at jeg vistnok har noget af mærket Select.
- at jeg læser Weekendavisen og Politiken
- at jeg køber ind på vej hjem fra arbejde, hvilket som regel er ved 19-tiden
- at jeg er 37 år gammel

Hvordan i alverden er det nok til at de kan gætte at jeg må være akademiker og endda være tæt på at gætte at jeg er ansat på Humaniora? Så vidt jeg ved er der mange andre der læser disse aviser, kysser deres koner og lytter til amerikanske podcast. Der var så en lytter der hed Bjørn som havde gættet det, men jeg blev stillet om til teknikeren mens han blev interviewet, så jeg hørte aldrig svaret. Men det var måske noget med det dér Select, som ved gud ikke er et mærke jeg har et specielt forhold til, men som jeg dog alligevel kunne komme i tanker om. Det var ikke min arbejdstid der røbede mig, i hvert fald, den skabte tværtimod forvirring (folk ved ikke at vi i realiteten har en 60 timers arbejdsuge meget af tiden).

21.11.2006

Opfølgning: Birtes TV-avis

Som det fremgik af forrige indslag her på bloggen henvender TV-Avisen 18.30 sig til jyske kvinder der ikke gider se TV-avis, og jeg har nu testet TV-avisen mandag op imod den erklærede målgruppe - sygeplejersken Birte fra Vejle, der hellere vil se noget andet:

18.30-TV-Avisen mandag havde følgende overskrifter:

Kræftpatienter kunne reddes ved hjælp fra udlandet, men svigtes af sundhedsstyrelsen
Kvinder er jo empatiske, men forstår ikke abstraktioner, og vil derfor gerne have den personlige historie om folk der bliver svigtet og dør på grund af det kolde system, der holder strålekanoner lukket om natten. Men er det ikke et lille twist at Birte selv er en del af sundhedssystemet, og måske derfor ikke deler denne vinkel? At hun godt forstår at personalet på stråleafdelingerne også skal holde fri en gang imellem? Men samtidig vil hun sikkert blive rørt over sofascenen med moderen der har kræft og omgives af sine to døtre der siger at de håber at det ikke bliver for sent hun kommer til strålebehandling.

Gidseldrama: Børn såret
En indadvendt tidligere elev på en tysk skole var gået amok og havde taget børn som gidsler. Her er der igen den personlige tragedie: nu med børn. Birte og andre jyske kvinder bliver utvivlsomt hængende, mens de kyniske storbymænd gaber og rækker rastløst ud efter Børsen eller Information på sofabordet.

Du kan spare hundredetusinder af kroner ved at skifte bank!
Denne nyhed er i BTs ånd (jvf. denne observation), og her må man tilføje at Birte ikke er mangemillionær, og derfor næppe kan spare flere hundredetusinde kroner, men det skal nok få Birte (der ellers ikke interesserer sig for nyheder og egentlig skulle se TV2 Charlie) til lige at blive hængende for at se om det virkelig kan være rigtigt. Men hun skal blive hængende længe, for denne cliffhanger følges først op sent i udsendelsen, efter de korte nyheder med lidt politik (Birte, der ikke interesserer for den slags, går på toilettet imens, hvorfra hun kan høre om det dér med at spare penge kommer). Men indslaget kommer endelig på, og det begynder lige efter Birtes smag: "Mange af os kender Korsbæk Bank, I ved nok, den lille bank fra matador...". Birte er helt med. Hun er glad for at TV-Avisen kan forklare noget så abstrakt som lokale banker ved at gribe til et eksempel fra den verden hun kender så godt, nemlig Korsbæk. Indslaget handler om boliglån, og nu bliver Birte skuffet. Hun bor jo som bekendt i en lejlighed i Vejle og har ikke tænkt sig at købe hus. Desuden er der ingen af de billige banker der ligger i nærheden af Vejle, så hun føler sig lidt snydt. Havde det ikke været for de forskrækkede tyske børn, så ville hun nu have fortrudt at hun ikke så "Små og store synder" på Charlie.

Eneste udlandsnyheder er skoledramaet i Tyskland og så et giftdrab på en russisk oberst, der havde kritiseret Putin ("En spændende spionhistorie fra det virkelige liv", som det præsenteres).

Men så går det galt! Stik imod sine egne retningslinjer går TV-Avisen over i mændenes verden og viser et indslag om kinesiske bilmodeller. Her må de acceptere at Birte går ud og begynder at lave mad, men så må de håbe at der er et par fynske mænd der alligevel er blevet hængende, på trods af at der var flere indslag om børn (også et om ordblinde der ikke har fået et særligt kursus af kommunen).

Men inden kvinderne slukker helt tager TVA revanche med et storslået sentimentalt indslag om at man sælger pelse fra hunde og katte i Asien, men at EU (heldigvis, tænker Birte) forbyder den slags barbari.

Og så orkede jeg ikke mere, men spolede frem til indslaget om Jesper Skibby, der fortæller om sin brug af doping. Undervejs spolede jeg hen over et langt indslag om Dronning Margrethes møde med nogle balletbørn (flere børn!)

Jo, man mærker at TVA 18.30 gerne vil appelere til jyder og kvinder der ikke interesserer sig for nyheder, og man mærker at de har nogle ganske fikserede ideer om hvad den slags mennesker vil have: historier om børn og ofre og kæledyr og dronningen, og kun international politik hvis det minder om spionhistorier og kun økonomi hvis det handler om at de selv kan spare penge. En grov konklusion? Tjah, den er målt op imod DRs egne kriterier, som vist selv kan kaldes ganske grove. Der er næsten tale om det som hedder "immanent kritik", altså at kritisere noget med dets egne midler. Satiren står DR selv for, jeg formidler den bare.

19.11.2006

TV-Avisen: nu kan kvinder og jyder også være med...?

TV-Avisen har fået nyt ansigt og ny profil. I den forbindelse er DR (sikkert med hjælp fra smarte management-konsulenter) nået frem til nedenstående målgruppe, ifølge Politiken. Jeg vil lade citaterne tale for sig selv, da de næsten overflødiggør satiriske kommentarer om både DR, kvinder, jyder, målgruppeundersøgelser og jagten på seertal blandt folk der ikke er interesseret:

"I morgen går TV-avisen i luften i to nye udgaver. En let og underholdende klokken 18.30, der skal lokke kvinder og jyder med. Og en smart og seriøs klokken 21.00, der skal trække de unge til."

"Den første, klokken 18.30, skal som sædvanlig tale bredt til den danske befolkning. Men nu skal den også lokke kvinder og folk uden for de store byer tilbage til DR’s nyheder ved at servere en let anretning nyheder på et tidspunkt, hvor familierne ikke sidder dybt koncentreret foran tv-apparaterne. Præsenteret underholdende og med vinkler, der opleves tæt på den enkelte."

"Under 18.30-udsendelsen bejler man til Birte, en 49-årig hjemmesygeplejerske, der bor i en lejlighed i Vejle, interesserer sig for det nære, men meget lidt for 18.30-nyhederne. Et indslag til udsendelsen skal kunne passere det, der på redaktionen går under navnet Birte-testen. 'Ingen emner må på forhånd udelukkes. Vi skal bare tvinge os selv til at vinkle alle emner, så de også fanger Birte', forklarer Henrik Keith Hansen."

"Kl. 18.30-udsendelsen bliver underholdende, nær og vedkommende for også at tiltrække kvinder og seere i provinsen".

(Politiken 18/11, mine kursiver)

Lemon Curd og Lime Curd

Har du nogensinde smagt Lemon Curd? Sandsynligvis ikke, eftersom de danske supermarkeder fortsat ignorerer denne delikatesse. Det er en sød citroncreme eller citronsmør som man putter på hvidt brød eller boller (på samme måde som marmelade eller Nutella), og som smager himmelsk. Det er helt almindeligt i England, og produceres af en lang række firmaer, men er tæt på uopdriveligt i Danmark, formentlig fordi ingen supermarkedskædejere endnu har smagt det.

Jeg har selv brugt lang tid på at finde et sted hvor man kunne købe det i København. Jeg har adskillige gange henvendt mig i den britiske butik i Peter Hvidtfeldt Stræde, hvor de altid er udsolgt, så man får at vide at man skal prøve igen næste uge, hvor de så igen er udsolgt. Om det er fordi de udsælges lynhurtigt eller om de alligevel ikke får dem hjem skal jeg ikke turde sige, men i hvert fald bestiller de ikke nok hjem. Så dér gav jeg op.

Så kan men få det gennem Aarstiderne, men det kan kun betale sig hvis man samtidig bestiller en masse andre ting. Nej, det kan faktisk ikke betale sig, for jeg har fundet et sted hvor man får det langt billigere:

Magasin. Ja, nede i kælderen i Magasin har de et delikatesse-supermarked hvor de rige køber trøfler og kaviar, og hvor man kan få lemon curd. Endda flere mærker. Og det er så heldigt at den billigste også er den der smager bedst, nemlig MacKays. 27 kroner for et glas!

Lemon Curd.jpg

Og det bedste af det bedste er at de nu har udvidet med MacKays Lime Curd, der smager om muligt endnu bedre! Så jeg sidder og nyder begge dele. Uhm!

Pointen er nu at det supermarked der først finder på at sælge Lemon Curd i Danmark nok skal få det solgt, så hvad venter de egentlig på? Anyone? Irma? Jeg skal i hvert fald nok gøre mit til at rose dem der slår til og sprede det glade budskab. Hvis du har smagt Lemon Curd og kan lide det, så støt op om kampen for at få det i de danske supermarkeder!

17.11.2006

Hvad jeg læser mm.

Som endnu en overspringshandling har jeg oprettet en wiki-side med en liste over bøger jeg er i gang med at læse i. Og hvad skal det nu gøre godt for? Tjah, jeg ved det ikke helt, men det er en post i rækken af måder at præsentere mig selv på, og desuden kommenterer jeg en del af teksterne, så de kan måske bruges til inspiration for andre æggehoveder, eller noget. Og så er det åbenbart sjovere at lave listen end rent faktisk at læse teksterne og forberede min undervisning!

Ellers kan jeg lige i forbifarten nævne at Ulla Nørtoft Thomsen heldigvis har fået svar på tiltale i sin umotiverede og helt igennem misforståede tilsvining af Adorno som ikke blot kaldes for socialist, men endda platonist! - se ikke blot min, men især Claus D. Hansens lange kommentar hvor han gennemgår hendes tekst punkt for punkt (begge dateret 16/11).

Og så til arbejdet!

12.11.2006

Hvorfor Beatles og Radiohead mangler i iTunes Store

Hvis du hører til blandt de millioner af iTunes-brugere der har undret sig over hvorfor Beatles og Radiohead - to af de største rockbands nogensinde - ikke kan købes gennem iTunes Store, så kommer der et bud her.

Du husker nok hvad Beatles' eget pladeselskab hed ikke? Apple. Hvem ejer iTunes? Apple. To forskellige firmaer med samme navn, der flere gange har været i retten - oprindeligt for at bilægge navnestriden (1978), og i nyere tid fordi den oprindelige aftale var at Apple Records ville undlade at fremstille computerudstyr og Apple Computer til gengæld ville undlade at gå ind i musikbranchen. Og netop med iTunes Store har Apple Computers jo på sin vis brudt denne aftale og gået ind i musikbranchen, men i maj i år blev Apple Computer frikendt. Ikke desto mindre byder Apple Records dem altså det irritationsmoment at de ikke vil lade iTunes distribuere Beatles' musik.

Hvad Radiohead angår er der andre ting på spil, nemlig at de betragter deres albums som helheder, og selv om denne album-holisme jo ikke gælder deres mange single- og ep-udgivelser, så betyder det altså at de ikke vil sælge sange enkeltvis.

(Om det sidste også gælder for bands som AC/DC og Led Zeppelin, der også mangler, skal jeg ikke turde sige)

07.11.2006

Det æstetiskes aktualitet

Så er bogen Det æstetiskes aktualitet kommet på gaden. Antologien handler om den øgede æstetisering af vores omgivelser i de senere årtier - fra turisme til mad, fra musik til økonomi - med en række mere principielle filosofiske overvejelser over æstetiseringens rolle, muligheder og problemer. Ud over en lang række danske bidrag rummer bogen en diskussion mellem fire af de mest interessante nutidige æstetik-teoretikere: Gernot Böhme, Mario Perniola, Martin Seel og Richard Shusterman.

Det handler altså om hvordan formgivning, atmosfære, branding, design mv. vinder indpas som bevidst strategi inden for områder hvor man før ikke gjorde så meget ud af den æstetiske oplevelse. På godt og ondt.

Aestetisering.jpg

Min egen artikel handler om glitch-musik i lyset af teknologi og lyddesign. Den har den mundrette titel "Klik, tik, bip, sssss, fffff - Glitchmusik og æstetiseringen af det teknologiske lydmiljø". Den adskiller sig fra de fleste andre ved ikke at omhandle et allerede æstetiseret ikke-kunstnerisk fænomen, men snarere omvendt: at behandle et ellers ikke-æstetiseret fænomen for så vidt som det behandles af kunsten. Dette fænomen er teknologiens fejl- og bilyde. CD'en der går i hak, computerens små driftslyde etc.

Læs mere om min artikel her.
Læs mere om bogen her.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2