« Det æstetiskes aktualitet | Forside | Hvad jeg læser mm. »

12.11.2006

Hvorfor Beatles og Radiohead mangler i iTunes Store

Hvis du hører til blandt de millioner af iTunes-brugere der har undret sig over hvorfor Beatles og Radiohead - to af de største rockbands nogensinde - ikke kan købes gennem iTunes Store, så kommer der et bud her.

Du husker nok hvad Beatles' eget pladeselskab hed ikke? Apple. Hvem ejer iTunes? Apple. To forskellige firmaer med samme navn, der flere gange har været i retten - oprindeligt for at bilægge navnestriden (1978), og i nyere tid fordi den oprindelige aftale var at Apple Records ville undlade at fremstille computerudstyr og Apple Computer til gengæld ville undlade at gå ind i musikbranchen. Og netop med iTunes Store har Apple Computers jo på sin vis brudt denne aftale og gået ind i musikbranchen, men i maj i år blev Apple Computer frikendt. Ikke desto mindre byder Apple Records dem altså det irritationsmoment at de ikke vil lade iTunes distribuere Beatles' musik.

Hvad Radiohead angår er der andre ting på spil, nemlig at de betragter deres albums som helheder, og selv om denne album-holisme jo ikke gælder deres mange single- og ep-udgivelser, så betyder det altså at de ikke vil sælge sange enkeltvis.

(Om det sidste også gælder for bands som AC/DC og Led Zeppelin, der også mangler, skal jeg ikke turde sige)

Kommentarer

Anmärkningsvärt, i så fall, att Radiohead accepterar att låta sig spelas på radio.

På Last.fm-radion spelas de galet mycket; Radiohead tenderar att vara en minsta gemensam nämnare i de flesta av communityts subcommunities. Tyvärr, för själv tycker jag de är ett uselt band. Skulle finna det alldeles utmärkt om Radiohead förbjöd Last.fm-radion att spela dem. ;)

Så er der da færre bands hvis musik der kan blive befængt med DRM og samtidig blive udgivet i et "lossy" format som AAC... Fint nok for folk som mig der stadigvæk køber musik på CD.

mads

Jeg er meget glad for Radiohead, men jeg tror jeg simpelthen ikke på idéen om et album som en konceptuel størrelse eller som et sammenhængende værk. Derfor må jeg også kalde det en gang kejserens nye klæder, når de argumenterer på den måde.

Javel da, hvis man insisterer, kan man snildt bilde sig et koncept ind i et albums struktur, men man må så også samtidig erkende, at man devaluerer den enkelte sang som sådan.

Og jeg kan da også undre mig over, at hvis Radiohead virkelig vil insistere på den slags, hvorfor pokker udgiver de så singler?
De er naturligvis underlagt nogle markedsmekanismer og promotionstrategier, men hvis det ene går, hvorfor så ikke også det andet?

Der er intet som helst særligt kunstnerisk over at betragte et album som et hele (højst en gang snobberi).
Og jeg insisterer på at høre Radiohead, som de er bedst: deres sange.

Jeg ved ikke med AC/DC, men Led Zeppelin nægtede også notorisk at udgive singler. Så vidt jeg husker var det kun Whole Lotta Love pladeselskabet Atlantic fik tvunget igennem som promotion (fra Zep II)

vil godt gå med til at radioheads albums før ok computer,måske ikke bør ses som en helhed, men fra og med ok computer, er der så afgjort tale om samlede værker og ikke enkelte sange.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2