Hvad er en boghandler: En handelsmand eller en bogkyndig? Som regel desværre kun det første. Min gamle skuffelse over de fleste boghandleres manglende interesse for bøger blev genopvakt her til morgen, da jeg læste den glimrende artikel "Boghandleren i Hanoi" af Ida Ebbensgaard i Politiken Bøger.
De fleste boghandlere kunne lige så godt sælge sko eller isenkram. De ved intet om bøger, slet intet om skønlitteratur, andet end hvad der sælger. De er ligeglade. Deres bøger er blot en vare, et produkt, ikke en kilde til rigdom. Fair nok, men så skal de heller ikke brokke sig over at jeg bruger internetboghandlere, der både er billigere og yder en større service. Som Ida Ebbensgaard påpeger, så forstår og husker Amazon hendes behov langt bedre end den lokale boghandler.
Men det kunne jo være anderledes. Og det er en sådan anderledes oplevelse hun beskriver med en boghandler i Hanoi, der foreslår hende tre romaner som alle rammer plet. Denne boghandler læser rent faktisk selv bøger, og orienterer sig sikkert også via anmeldelser mv. og kan derfor hurtigt spotte hvilken type litteratur Politikens udsendte vil finde glæde i.
I forlængelse af dette vil jeg nedenfor berette om min erfaringer med forskellige boghandlere i København (provinsen tør jeg slet ikke komme ind på; der står det generelt endnu værre til), heriblandt også nogle undtagelser fra regelen om at boghandlere er handelsskolefolk der ved mere om kalendere og gavepapir end om litteratur. Du skal være velkommen til at bidrage med historier og tips om både gode og dårlige boghandlere.
Se mere her:
---
"Thomas Mand", skrev boghandleren på Kultorvet på sin skærm efter at jeg havde sagt "Thomas Mann", udtalt helt korrekt og tydeligt. Han kendte ikke en af de største tyske forfattere nogensinde. Det havde været OK de fleste steder, men simpelthen ikke i en boghandel.
Det samme gælder hende der ifølge en god ven skrev "Rambo" i stedet for "Rimbaud".
Eller ham der blev meget forvirret over at Søren Ulrik Thomsen har tre navne, og som blev ved med at mumle "Ulrich Thomsen...Ulrich Thomsen...nej, det tror jeg ikke er noget vi har...er det en biografi?"
Men de fleste eksempler er ikke så sjove at genfortælle. Det er de tusindvis af gange, hvor man på boghandlerens tomme øjne og mekaniske bevægelser fornemmer at de er så ligeglade med det hele og at bøger er ved at hænge dem ud af halsen eller at de egentlig bare har et midlertidigt job eller at de kun kan forholde sig til bestsellerne.
Nedenfor kommer nogle forskellige erfaringer med mine faste boghandlere gennem tiden:
Den lokale boghandler på Falkoner Allé i 90'erne (den hed noget med Bog & Musik) var vældigt flink og lærte hurtigt at genkende mig som en hyppig kunde, huske mit navn og finde de bøger frem jeg havde bestilt til ham. Men han havde ingen som helst forstand på noget som helst, hverken skøn- eller faglitteratur. Det viste sig på måden han omtalte bøgernes titler på mv., ligesom vores samtaler altid blev meget mærkelige, fordi han for eksempel mente at man fremover ikke behøvede at få oversættere til at oversætte bøgerne; det kunne en computer bare klare. Yeah, right. Babelfish-udgaven af Ulysses skal nok blive en succes...
Så lukkede han, og jeg var henvist til Godthåbsvej, hvor de var ganske flinke og faktisk ind imellem viste en interesse for i hvert fald de mest populære bøger. Her er de faste medarbejdere boglæsere, og "fru direktøren" Marianne har en fortid i forlagsbranchen.
På Jagtvej lå en gang Wiuff-boghandelen. Her var der en indehaver der elskede bøger, og som endda kendte min egen bog, hvilket naturligvis tæller stærkt i hans favør. Desværre var han ikke spor handelsmand, og hans havde ingen styr på bestillinger gennem bogkub, idet der var kronisk tekniske problemer med at få forbindelse til forlagene (eller hvad det var). Efter at have ventet meget tålmodigt i et halvt år på de bøger jeg havde bestilt (jeg gav ham kun så lang snor fordi jeg virkelig kunne lide ham) opsagde jeg vores samarbejde, som det hedder i erhverslivet.
Men hvad så med de rigtigt gode eksempler? Jo, de ligger frem for alt hos antikvarboghandlere, for de er næsten nødt til at vide hvad det er de har, fordi de selv skal vurdere hvad de kan sælge. Og så er lønnen sikkert så lav at ingen andre end fanatiske bogelskere gider stå i en antikvarboghandel. Jeg mindes stadig med vemod ABC-antikvariatet på Skt. Hans Torv, der desværre til sidst måtte dreje nøglen om på grund af for lav omsætning. At folk ikke strømmede dertil fatter jeg ikke. I dag er det desværre sjældent jeg kommer i antikvariater, da min hverdag er mere travl, og idet de også er kommet på nettet, hvilket er en meget stor fordel når man ved hvad man vil have.
Og så har jeg ligesom Ebbesgaard den erfaring at de bedste boghandlere ligger i udlandet. Mine erfaringer er primært fra New York, hvor jeg boede et halvt år i 2001, og elskede at gå i St. Marks Bookshop eller Posman Bookstore (som nu er væk) eller Strand. På samme måde har jeg oplevet steder i Berlin og Paris som havde dét der man ønsker sig hos en boghandler. For eksempel blot dette at stedet er indrettet til at man kan opholde sig derinde og måske endda hygge sig med at browse bøger. I St. Marks spiller de fx god musik - de plader de selv kan lide.
I dag handler jeg primært hos billige internetboghandlere som Blackwell , Bookplace og danske elounge. De har alle deres styrker og svagheder. Et tip er altid at orientere sig på Bogpriser.dk, før man beslutter sig for hvilken internet-boghandel man vil købe den pågældende bog hos.
Og så skamkøber jeg hos Akademisk Boghandel, der ligger på KUA og som naturligt nok har en masse gode bøger hjemme, ligesom jeg har et godt forhold til de ansatte (Ole og Morten), der kender mine behov og nærmest kan huske i hovedet hvad jeg har bestilt (bl.a. gennem Samlerens Bogklub), ligesom de faktisk har en ide om hvad det er de sælger.
