« Beskueren tvinges - gu' gør hun ej! | Forside | Apple sender spam »

23.12.2006

Boghandlere

Hvad er en boghandler: En handelsmand eller en bogkyndig? Som regel desværre kun det første. Min gamle skuffelse over de fleste boghandleres manglende interesse for bøger blev genopvakt her til morgen, da jeg læste den glimrende artikel "Boghandleren i Hanoi" af Ida Ebbensgaard i Politiken Bøger.

De fleste boghandlere kunne lige så godt sælge sko eller isenkram. De ved intet om bøger, slet intet om skønlitteratur, andet end hvad der sælger. De er ligeglade. Deres bøger er blot en vare, et produkt, ikke en kilde til rigdom. Fair nok, men så skal de heller ikke brokke sig over at jeg bruger internetboghandlere, der både er billigere og yder en større service. Som Ida Ebbensgaard påpeger, så forstår og husker Amazon hendes behov langt bedre end den lokale boghandler.

Men det kunne jo være anderledes. Og det er en sådan anderledes oplevelse hun beskriver med en boghandler i Hanoi, der foreslår hende tre romaner som alle rammer plet. Denne boghandler læser rent faktisk selv bøger, og orienterer sig sikkert også via anmeldelser mv. og kan derfor hurtigt spotte hvilken type litteratur Politikens udsendte vil finde glæde i.

I forlængelse af dette vil jeg nedenfor berette om min erfaringer med forskellige boghandlere i København (provinsen tør jeg slet ikke komme ind på; der står det generelt endnu værre til), heriblandt også nogle undtagelser fra regelen om at boghandlere er handelsskolefolk der ved mere om kalendere og gavepapir end om litteratur. Du skal være velkommen til at bidrage med historier og tips om både gode og dårlige boghandlere.

Se mere her:

---
"Thomas Mand", skrev boghandleren på Kultorvet på sin skærm efter at jeg havde sagt "Thomas Mann", udtalt helt korrekt og tydeligt. Han kendte ikke en af de største tyske forfattere nogensinde. Det havde været OK de fleste steder, men simpelthen ikke i en boghandel.

Det samme gælder hende der ifølge en god ven skrev "Rambo" i stedet for "Rimbaud".

Eller ham der blev meget forvirret over at Søren Ulrik Thomsen har tre navne, og som blev ved med at mumle "Ulrich Thomsen...Ulrich Thomsen...nej, det tror jeg ikke er noget vi har...er det en biografi?"

Men de fleste eksempler er ikke så sjove at genfortælle. Det er de tusindvis af gange, hvor man på boghandlerens tomme øjne og mekaniske bevægelser fornemmer at de er så ligeglade med det hele og at bøger er ved at hænge dem ud af halsen eller at de egentlig bare har et midlertidigt job eller at de kun kan forholde sig til bestsellerne.

Nedenfor kommer nogle forskellige erfaringer med mine faste boghandlere gennem tiden:

Den lokale boghandler på Falkoner Allé i 90'erne (den hed noget med Bog & Musik) var vældigt flink og lærte hurtigt at genkende mig som en hyppig kunde, huske mit navn og finde de bøger frem jeg havde bestilt til ham. Men han havde ingen som helst forstand på noget som helst, hverken skøn- eller faglitteratur. Det viste sig på måden han omtalte bøgernes titler på mv., ligesom vores samtaler altid blev meget mærkelige, fordi han for eksempel mente at man fremover ikke behøvede at få oversættere til at oversætte bøgerne; det kunne en computer bare klare. Yeah, right. Babelfish-udgaven af Ulysses skal nok blive en succes...

Så lukkede han, og jeg var henvist til Godthåbsvej, hvor de var ganske flinke og faktisk ind imellem viste en interesse for i hvert fald de mest populære bøger. Her er de faste medarbejdere boglæsere, og "fru direktøren" Marianne har en fortid i forlagsbranchen.

På Jagtvej lå en gang Wiuff-boghandelen. Her var der en indehaver der elskede bøger, og som endda kendte min egen bog, hvilket naturligvis tæller stærkt i hans favør. Desværre var han ikke spor handelsmand, og hans havde ingen styr på bestillinger gennem bogkub, idet der var kronisk tekniske problemer med at få forbindelse til forlagene (eller hvad det var). Efter at have ventet meget tålmodigt i et halvt år på de bøger jeg havde bestilt (jeg gav ham kun så lang snor fordi jeg virkelig kunne lide ham) opsagde jeg vores samarbejde, som det hedder i erhverslivet.

Men hvad så med de rigtigt gode eksempler? Jo, de ligger frem for alt hos antikvarboghandlere, for de er næsten nødt til at vide hvad det er de har, fordi de selv skal vurdere hvad de kan sælge. Og så er lønnen sikkert så lav at ingen andre end fanatiske bogelskere gider stå i en antikvarboghandel. Jeg mindes stadig med vemod ABC-antikvariatet på Skt. Hans Torv, der desværre til sidst måtte dreje nøglen om på grund af for lav omsætning. At folk ikke strømmede dertil fatter jeg ikke. I dag er det desværre sjældent jeg kommer i antikvariater, da min hverdag er mere travl, og idet de også er kommet på nettet, hvilket er en meget stor fordel når man ved hvad man vil have.

Og så har jeg ligesom Ebbesgaard den erfaring at de bedste boghandlere ligger i udlandet. Mine erfaringer er primært fra New York, hvor jeg boede et halvt år i 2001, og elskede at gå i St. Marks Bookshop eller Posman Bookstore (som nu er væk) eller Strand. På samme måde har jeg oplevet steder i Berlin og Paris som havde dét der man ønsker sig hos en boghandler. For eksempel blot dette at stedet er indrettet til at man kan opholde sig derinde og måske endda hygge sig med at browse bøger. I St. Marks spiller de fx god musik - de plader de selv kan lide.

I dag handler jeg primært hos billige internetboghandlere som Blackwell , Bookplace og danske elounge. De har alle deres styrker og svagheder. Et tip er altid at orientere sig på Bogpriser.dk, før man beslutter sig for hvilken internet-boghandel man vil købe den pågældende bog hos.

Og så skamkøber jeg hos Akademisk Boghandel, der ligger på KUA og som naturligt nok har en masse gode bøger hjemme, ligesom jeg har et godt forhold til de ansatte (Ole og Morten), der kender mine behov og nærmest kan huske i hovedet hvad jeg har bestilt (bl.a. gennem Samlerens Bogklub), ligesom de faktisk har en ide om hvad det er de sælger.

Kommentarer

Hmm, en person med en ph.d i moderne kultur rakker ned på de plejbejere, som arbejder i en boghandel; man burde ikke være overrasket. Altså, hvis du ser det sortiment de fleste boghandler har, så ved du jo først og fremmest, at de bøger den generelle befolkning viser interesser for er noget lignende "Kira Eggers - mit liv som stripper" eller i bedste fald "Da Vinci mysteriet", så det ville overraske mig utrolig meget, hvis blot en gemen bogHANDLER ville være i stand til vise interesse for det mere raffinerede, som man vel kunne kalde det. Boghandlere har ikke gået på gymnasiet og deres service består grundlæggende i at sælge, ikke informere, på det punkt er hunden din (forbrugerens).

Men vi kunne da alle blive meget bedre til vores jobs og agere forskere i vores fritid, så kunne du evt. tilbyde nogle kurser til disse plejbejere

Mvh. Claus Strøm

Claus, du har ikke forstået min pointe. Jeg rakker ikke ned på nogen, og jeg beskylder ikke nogen for at være plebejere - det er dit udtryk.

Jeg savner bare boghandlere der interesserer sig for bøger, som er engagerede i deres job. De behøver ikke være elitære af den grund.

Og min pointe er jo netop at den slags findes rundt omkring.

Min pointe er også, at boghandleres eksistensberettigelse bør være at kunne yde en service som internet-boghandlerne ikke kan yde. som regel er det ofte det omvendte der er tilfældet: internetboghandelen har mere forstand på bøger end de kommiser der arbejder henne i boghandelen.

Endelig vil jeg lige nævne som svar på din sidste spydighed at jeg faktisk blandt andet underviser på Åbent Universitet, hvor boghandlere og andre ikke-akademikere er de studerende. Så jeg udbyder faktisk sådanne kurser!

Det står generelt sløjt til med boghandlere, det giver jeg dig ret i. Men jeg er nu ikke sikker på, du har belæg for at påstå, det generelt står værre til i provinsen. Der findes skam stadig gamle boghandlere rundt omkring, som sætter en ære i at vide, hvilke bøger de har stående og hvad bøgerne handler om. Boghandlere som ikke makulerer bøger, de ikke har fået solgt, men beholder dem på hylden til den dag, hvor en kunde kommer ind og spørger efter netop den bog. Desværre er disse boghandlere ofte bogstaveligt talt gamle, og når de går på pension er der ikke nogen til at føre forretningen videre. Men de findes endnu - også i provinsen. Min egen favorit er Viggo Madsens Boghandel i Aalborg, som forlængst har fejret 100-års jubilæum. En boghandel der faktisk næsten udelukkende har bøger (i modsætning til mange andre, hvor bøger kun er en blandt mange papirvarer). Desværre er Viggo Madsens Boghandel nu overtaget af Arnold Busck, hvilket har strømlinjet butikken en del. Men personalet er stort set det samme, de kender kundens behov og ønsker, og de kender deres bøger. Og så havde de engang et bybud, der hed Frederik Stjernfelt.

Du har helt ret i at der givetvis findes oaser rundt omkring i de større provinsbyer, og dem må man skatte og berømme. Nu er Ålborg altså bare ikke den gennemsnitlige provins, men Danmarks fjerdestørste by og derfor næppe repræsentativt.

Men det kan sagtens tænke at jeg tager fejl, og jeg bygger udelukkende på egne oplevelser, så kom endelig med undtagelserne.

Jeg tror måske at mit indlæg er kommet til at lyde mere gnavent end det var tænkt. Det var meningen at det i lige så høj grad skulle være en hyldest til de gode boghandlere.

Så nu vil jeg opfordre alle til at rose de gode boghandlere i jeres kommentarer - dem der er ligesom Viggo Madsens Boghandel i Ålborg. Antikvarboghandlere tæller ikke med - dem tager vi en anden gang, og der er mange gode.

Selvom jeg med tiden er blevet die-hard København K’er, og får tics circa så snart jeg krydser søerne, vil jeg give Claus Krogholm ret i, at der er storartede boghandlere at finde i provinsen. Jeg er opvokset i Roskilde, og stillede fra en tidlig alder mit bogbegær i to af byens boghandlere, nemlig Olsens Boghandel i Sankt Olsgade, og Heinzes Boghandel på Hestetorvet. Vores forældre subsiderede bogindkøb med 50 %, (anbefales alle forældre!). De pustede til den flamme der i forvejen slikkede sparegrisens indre, betingede vores natligt forlæste teenageansigter, og grundlagde de pladsproblemer jeg stadigt kæmper med. Et af mine første køb var en bog om Snuden, da gik jeg i børnehave, men indkøbene eskalerede naturligvis med alderen, og det var virkeligt en rus at stoppe hos boghandlerne på vej hjem fra skole, med jævne mellemrum. Hos Olsen var der fred og tid til at sætte sig på elefantfoden foran lyrikreolen, han kunne godt lide sine kunder. Det var ikke noget stort sted, men han huskede netop hvad man kunne lide, frarådede evt. indkøb på titler som han vidste snart kom på udsalg, fortalte om nye. Og så sponsorede han vores skoleblad i gym! Men ach, den eksisterer ikke længere.
Heinzes var og er – idag i en om muligt endnu grimmere bygning end dengang – en forholdsvist stor boghandel. Heinze var selv stor, en lidt trind og arrogant herre med halvbrille, jeg undgik ham. Han var absolut ikke noget børnemenneske. Hvis man var deroppe med vores mor, var han til gengæld ikke til at komme udenom; han kom flyvende igennem butikken, fortalte med dæmpet stemme om nye titler, forsvandt op på førstesalen for at vende tilbage med særlige fristelser. En veritabel pusher. Han forærede hende vist endda bøger indimellem. Det overgik mig først da jeg var voksen, og besøgte boghandelen med spredte mellemrum, på lørdagsformiddage, på weekend fra kollegiet på Østerbro. Heinze syntes det var morsomt at høre om mit italienskstudium, vidste udmærket hvem min daværende litterturlærer Lene Waage Petersen var, hun oversatte jo, han diskuterede og udbredte sig. Efter en snak forærede han mig engang – gennem mine forældre – sit eget private eksemplar af den dengang uopdrivelige (men sidenhen genoptrykte) “Moderne Italiensk Litteratur”. Han brændte virkeligt for bøger; forfatterskaber, oversættelser, særlige udgaver etc. etc. Da han døde, var det hans førstemand der overtog, og vistnok stadigt driver stedet. Jeg kommer der sjældent efterhånden, det er et stykke tid siden nu, men det virker stadigt i den grad iorden! De sætter en ære i et bredt udvalg, med en nydelig præsentation af særlige titler, Tusculanum udgivelser f.eks. Jeg har bl.a. fået udmærket vejledning til afslappende sommerhuslæsning, på kriterier om at den skulle være ukompliceret, gerne krimi, men ikke så dum at man blev ærgerlig. Jeg fik noget Robert Goddard med, i små billige Corgi udgaver, hvilket skulle vise sig at være et fino forslag. Jeg fik ved den lejlighed yderligere at vide, at de gerne & tilbagevendende arrangerer oplæsningsarrangementer med Mr. Goddard, og at Goddard er glad for Tuborgs julebryg.

Der findes vist også en strålende boghandler på Algade i Vordingborg (tror jeg det er). Jeg var der engang i forbindelse med et familiebesøg, de havde et cool udvalg, og en meget smilende herre der bifaldt min sniglæsning af en Herman Hesse titel. Ifølge min kulturkræsne morbror har de jævnligt litterære arrangementer; oplæsninger etc.

Hér i København synes jeg kun at der findes én ordentlig all-round boghandler, nemlig Atheneum i Nørregade. Den er da lige til at fortabe sig i, med sine overdådige reoler og venlig, kvalificeret betjening. Ellers synes jeg man må fremhæve specialboghandlerne, som Børnenes Boghandel på Købmagergade. Jeg køber med mellemrum billedbøger til mig selv dernede, men også til børn i min omgangkreds. Det er excellent engageret personale. De kan finde titler frem på det vageste grundlag, på éns egen nostalgiske hukommelse, på ret løse idéer om hvad man kunne give en dreng på fire med interesse for fisk, eller på billedbeskrivelser.
Så er der den sørgerligt nedlukkende Librarie Française i Badstuestræde, så low-tech som den kan blive, med kataloger, håndskrevne kvitteringer etc. Men hvilken service! Madame har super styr på forlag og udgaver, bestiller alt, og har givet mig udstrakt studierabat på alt, fra Verlaine og Barthes til & med tegneserier og kogebøger. Og på sin egen afdæmpede måde er hun faktisk ret vittig, synes jeg. Et par butikker længere henne lå iøvrigt den længst hedengangne, men charmerende British Bookshop. Jeg husker bl.a. at ejerinden først solgte mig Ulysses i en Oxford udgave, og da jeg vendte nedbøjet tilbage en uge senere, med note- & kommentarkvalme, hjalp hun mig med at finde den garanteret notedrænede Everyman udgave. Man behøvede ikke at sige at det skulle være “the 1922 text” mere end én gang.

Ærgerligt at ikke engang København kan bære en engelsk boghandler, eller flere andre specialboghandlere! Det er jo fantastisk hvad man kan finde i en by som Rom, f.eks. den store teologiske boghandel lige udenfor Vatikanet. Med sine mørke reoler og galleriet ovenpå, ligner den det privatbibliotek jeg drømmer om i løslupne øjeblikke, bag flimrende øjenlåg.
Og forresten, vidensniveauet mellem de ny- & gammelsælgende gælder også for nodehandlere. Det er da helt uanstændigt så dårligt check de har på sagerne i Danmusik i Vognmagergade, og omvendt, en fornøjelse at gå i Dan Foghs musikantikvariat på Gråbrødre Torv. Men det er jo en anden historie, som du siger.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2