« Apple sender spam | Forside | Vinyl-nostalgi (interview) »

30.12.2006

Hilsener

Når man sender en email slutter man som regel med en hilsen (hvis man altså ikke er på knuz, kyz el.lign.) Jeg har to standard-hilsener: "venlig hilsen" og "kærlig hilsen". Jeg bruger den venlige hilsen til mere formelle sammenhænge og til folk jeg ikke er personligt fortrolige med, mens "kærlig" er til dem jeg er personligt tæt på. Begge har et adjektiv der er kvalitativt beskrivende.

Jeg har i mange år undret mig over andre typer hilsener, som ligger mig selv fjernt: "gode hilsener", "bedste hilsener", "mange hilsener" - eller kombinationen: "mange gode hilsener". Hvad betyder det?

Bedste hilsen: Er det virkelig den bedste hilsen? Det kan jo i hvert fald ikke hver gang være afsenderens bedste hilsen - der går inflation i det. Og hvornår er en hilsen mindre god end den bedste? Måske skal det forstås som en blanding af "hilsen" og "bedste ønsker" (jvf. "best wishes")?

Gode hilsener: Her påstår man i hvert fald ikke at have givet den bedste hilsen, men kun nogle gode. Hvorfor der skal være flere end én har jeg ikke forstået (hvilket jeg vil komme tilbage til under "mange hilsener"). Men hvornår er en hilsen god? Hvornår har du sidst tænkt "hold da op, det var godt nok en god hilsen". Og selv hvis du har, så må det vel netop være dig - modtageren - og ikke afsenderen der skal vurdere hvor god en hilsen er. Der er noget selvsmagende over gode og bedste hilsener. Og det siger ikke rigtig noget om deres karakter.

Mange hilsener: Det er den mest udbredte af dem. Hvorfor skal der nu mange hilsener til? Det er jo et rent kvantitativt kriterium - én hilsen er ikke nok, jeg må hellere sende et helt bundt: hej, hej, hej, hej, hej, hej, hej, hej, hej, hej. Det var mange hilsener (eller i hvert fald en del). Ikke et ord om deres beskaffenhed, udelukkende deres kvantitative storhed. Og man kunne med rette være irriterende og spørge hvor mange du egentlig har sendt mig (bare til bogholderiet, det er rart at have styr på hvor mange hilsener man har modtaget). Jeg vil egentlig hellere have én enkelt venlig eller kærlig hilsen end mange ukvalificerede hilsener. De bliver nemlig hurtigt redundante, skal jeg hilse og sige.

Kommentarer

Hæ hæ
Og hvad er der blevet af "Din hengivne" og "Ærbødigst". "Mange" og "bedste" er nok et forsøg på en mellemting mellem venlig og kærlig. Til når man synes, at venlig er lidt for formel, men kærlig er lidt for anmassende. Sådan bruger jeg i hvert fald selv "mange hilsener". I stedet tror jeg, jeg nu vil finde på andre tillægsord at bruge fx "Særlig hilsen", "Velment hilsen", "Ærbødig hilsen" eller "Grundig hilsen"...? Det må der arbejdes på.

Jeg slutter typisk mine mails på en af tre forskellige måder.

1. Ingen hilsen, men blot en signatur - Bruges til alle uformelle mails. Typisk er disse korte beskeder, hvortil man måske ligeså godt kunne have brugt en SMS. Jeg gør det nemlig sjældent i lange personlige mails.

2. "Med venlig hilsen" efterfulgt af signatur - Bruges til den typiske formelle/semi-formelle mail.

3. "Med hilsen" efterfulgt af signatur - Bruges til den typisk ultra-formelle mail til mennesker overfor hvem jeg bestemt ikke har lyst til at være venlig. Det sjove ved denne er at man som modtager - tror jeg - bider mærke i at der mangler et "venlig" fra den, vel nok, mest almindelige hilsen. Altså får jeg lov at understrege at jeg ikke er venligt stemt, men uden at sige noget.

Meget sjovt spørgsmål du dér stiller, jeg har faktisk aldrig tænkt over, at de hilsner kan opfattes som udvandede, endsige redundante.

Selv veksler jeg også mellem flere: kærlig og venlig hilsen - til folk man er mere eller mindre tæt med, og jeg tror der må være en uskreven regel for hvornår man hører til den ene eller anden kategori, hvilket måske ikke er helt nemt at overholde. Jeg har ihvert nogle gange følt min intimsfære overskredet, når nogen har sendt mig kærlig(e) hilsen(er). Nogen jeg måske ikke har den store lyst til at være kærlige med...

Og så må jeg altså indrømme, at jeg af og til bruger "bedste hilsner" - til folk jeg har en relativt formel kontakt med, men som jeg synes fortjener mere end bare en almindelig venlig hilsen. Man skal nok heller ikke tage hverken kvantiteten eller det superlative udtryk for pålydende. Modtageren forstår jo sikkert godt meningen uanset!

PS. Spændende blog, Torben!

Jeg gør selv brug af følgende:

1. "De herligste hilsner" anvender jeg primært i emails til den nærmeste familie, venner og bekendte.

2. "Med venlig hilsen", der er den mere klassiske og som jeg bruger til personer jeg endnu ikke kender eller på mit arbejde, til offentlige instanser, banker og lignende, hvor man forventer en mere formel samtale.

Jeg er blevet belært (af en mellemleder med egen sekretær), at jeg aldrig må indlede en mail med "Hej", og aldrig afslutte med "Hilsen osv.".

Særlig den afsluttende hilsen er utilbørlig, utilladelig og må aldrig, aldrig, aldrig gentage sig.

Ikke engang, hvis det er en uformel hilsen til en nærmeste.

Hilsen osv.
/many

Hmm jeg har det lidt med "God morgen" og "Goddag" - hvad menes der egenligt ? Er det en konstatering eller et ønske for den man taler til (og sig selv)?

Many: Omkring den indledende hilsen kan jeg sagtens tilslutte mig. Den slags vil man meget sjældent finde i min udgående post, men den afsluttende!? Som skrevet tidligere, bruger jeg den sjældent til de korte uformelle beskeder, men anser det lidt som et must i resten. Havde vedkommende et argument for ikke at bruge den afsluttende hilsen?

Min søster og jeg skriver meget sammen over e-mail. Tit begynder jeg uden at skrive "kære ...". Vi har for vane at slutte en bemærkning som kunne misforstås med (haha), der angiver at det drejer sig om humor.

Jeg er ikke enig i at "venlig" eller "kærlig" hilsen er bedre end de andre - de passer til forskellige situationer og supplerer hinanden.

Hvad de rent logisk betyder har intet at sige. "Mange hilsener" kunne lige så godt være "mange pingviner". Det er kun et signal om graden af formalitet og venlighed.

Nå, men så vil du måske være så venlig at fortælle hvad forskellen mellem venlig, bedste og mange hilsener er i graden af formalitet og venlighed?

Hvordan skal det virke hvis modtageren ikke kender denne hemmelige kode? Jeg kan nemlig ikke gennemskue det.

Hej Torben,
Nu kom jeg lige tilfældigt surfende forbi på en lemon curd brise. Og stopper her for at hilse på: Jeg har selv gjort mig de samme overvejelser, men benytter mig af andre standardhilsener end dine. Fx er jeg tilbøjelig til at bruge ’bedste hilsen’ frem for ’venlig hilsen’ – som jeg synes er for almindelig og skabelon-agtig; på engelsk skriver jeg ofte ’best’. I øvrigt en ikke særligt almindelig engelsksproget hilsen, derfor morede jeg mig også, da jeg i en nylig korrespondance med engelsk forfatter Sukhdev Sandhu fik en ny variation over samme tema, nemlig ’bestest’, hvilket jo er ren volapyk, men måske et forsøg på at virke jovial? Min antagelse er, at det er graden af jovialitet, man forsøger at indgyde, der bestemmer hvilken type hilsen det bliver til. Jeg tror i øvrigt også andre faktorer spiller en rolle, såsom afveksling – for mange gange med samme hilsen går ikke, virker som om man uinteresseret lirer et repetoire af, hvorfor jeg nogle gange veksler med ’mange hilsner’ (meget få gange ’gode hilsner’), eller mere hyggeligt ’ciao’, eller en ny hilsen, jeg er begyndt at bruge ’salaam alaykum’, efter at jeg har læst en del mellemøstlig litteratur faktisk! Jeg morede mig lige med at tjekke nogle af de sidste mails, jeg har fået fra dig og opdagende, at jeg en enkelt gang fik sneget mig ind i ’kh’ kategorien, som i min egen terminologi er lige under ’kærlig hilsen’ skrevet ud (som bærer mere vægt på grund af sætningsfylde), ’kh’ er hurtigere og mere uforpligtende, ikke? Personligt kan jeg godt lide ’kærligt’ eller ’kærligst’ til mere hengivne henvendelser (har det noget at gøre med, hvem der skriver sådan til mig?) - og så de helt unikke, som jeg nok skal holde for mig selv. Men altså jeg vil kun bidrage til dine overvejelser, jeg tror der er en fænomenologi på vej, og den må tage specifikke situationer, personlige relationer, ordlængde, variation, humør m.m.m. i betragtning, ikke kun de strengt rationalistiske: kvalitet og kvantitet.
De eftertænkeligste hilsner (uh, eller hilsener), Lene

Hej Torben

For år tilbage skrev jeg altid "Med venlig hilsen" eller "Kærlig hilsen", indtil jeg fik en mail med det jeg nu skriver.

Det bliver oftebemærket posotovt af andre, nok fordi den er anderledes, den er positiv og samtidigt - i mine ører - mere aktiv/bevægelse.

Venlige hilsner fra

Sonny Moric

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2