Arkiv: januar 2007

« december 2006 | Forside | februar 2007 »

30.01.2007

Brainstorm om café latte

Jeg har planer om snart at skrive en længere kronik om café latte som skældsord. Jeg forstår nemlig ikke helt hvordan det kan ske at det er blevet politisk suspekt at putte meget mælk i kaffen. Så jeg vil lige lave en lille høring blandt blog-læserne.

Når Pia Kjærsgaard bliver beskyldt - direkte eller indirekte - for at være fremmedfjendsk, "trumfer" hun den ofte ved at svare at modparten drikker café latte. Jeg har svært ved at se hvordan det kan være værre at putte meget mælk i kaffen end at føre an i en hetz mod flygninge og indvandrere, men det er måske bare mig?

Jeg ved selvfølgelig godt at hun bruger det som det der i litteraturvidenskaben og retorikken hedder en metonymi, dvs. at man tager en egenskab ud af sin sammenhæng og benævner sammenhængen med denne egenskab. Og hvad er café latte så en metonymi for? Tilsyneladende for ufolkelighed og verdensfjernhed.

Pointen hos Kjærsgaard er naturligvis at dem der drikker café latte er smarte byboere der går på café i modsætning til det egentlige folk, der sidder derhjemme og drikker sort kolbe-kaffe af muselmalet stel. Og det lader til på indlysende vis at hænge sammen med at café latte-drikkerne er verdensfjerne og ikke har de virkelige problemer inde på livet. De virkelige problemer er jo indvandrerne, der måske drikker the eller tyrkisk kaffe. Og dem hader café latte-drikkerne ikke. I hvert fald ikke lige så meget som kolbekaffedrikkerne gør.

Men nu er det jo ikke sikkert at café latte-drikkerne faktisk er mere verdensfjerne. Jeg bor fx på Nørrebro, hvor der er rigtig mange der drikker café latte. Pia Kjærsgaard bor i Holte. Jeg tvivler på at indvandrerne fylder mere i Holte end på Nørrebro. Jeg tror faktisk at det er omvendt. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg (som drikker café latte og oven i købet er intellektuel) er noget tættere på de konkrete indvandrerproblemer end Pia Kjærsgaard. Jeg møder jævnligt de utilpassede indvandrerdrenge omkring Blågårds Plads og de tilsvarende på min egen gade. Men jeg handler også hos den hårdtarbejdende kurdiske købmand i næste blok og hos grønthandleren på hjørnet. Og jeg har det fint med dem, jeg synes de har bidraget positivt til kvarteret. Jeg lukker ikke øjnene for at der kan være problemer, især i visse ghettoer. Jeg synes jeg har et nuanceret syn på sagen. Og jeg kunne aldrig finde på at stemme på Dansk Folkeparti. Det samme gælder de fleste på Nørrebro, hvor DF har en meget lav valgprocent i forhold til landsgennemsnittet.

Hvem er de verdensfjerne? Café latte-drikkerne på Nørrebro eller kolbekaffedrikkerne i Nordsjælland? Og hvad er der egentlig galt i at drikke café latte? Kom gerne med nogle bud.

26.01.2007

Særpræget cykelstil: hæl-trådet

Hvem er de mennesker der cykler med den bagerste del af foden på pedalen? Eller rettere: hvorfor gør de det? En løs statistik fra mine ture gennem byen siger at ca. 5% af alle cyklister vælger at gå imod det indlysende i at træde med forfoden og vælger at træde enten decideret med hælen eller evt. blot med den midterste del af foden. En tredjedel af disse vender samtidig fødderne udad.

Hvis du, kære læser, er en af dem der cykler på denne måde, må du meget gerne svare på følgende spørgsmål. (Jeg er ikke ude på at dømme nogen, jeg er bare forundret og nysgerrig).
1. Er din træden med hælen et bevidst valg efter moden overvejelse? Hvis ja, hvad går disse overvejelser ud på?
2. Er du bevidst om at andre måske kunne synes det ser lidt uelegant ud?
3. Er du klar over at det er usundt for hoften?
4. Er du helt med på at du udnytter kraften i dit tråd meget dårligt? Måske ønsker du simpelthen ikke at køre for stærkt?
5. Er du også en af dem der har valgt at vende fødderne udad nu du er i gang? I så fald, hvad er baggrunden for denne særprægede kombination af to alternative kørestilarter?

Jeg håber på at nogen vil hjælpe mig med at opklare disse presserende spørgsmål.

21.01.2007

Krak blamerer sig i blogosfæren

Krak har fået international opmærksomhed i dag på sit sagsanlæg mod en blogger der linkede til et krak-kort. Opmærksomheden er forståeligt nok ikke positivt stemt, og Krak er godt i gang med at skyde sig selv i foden. Andre firmaer er glade når man linker til dem. Læs om sagen og om hvorfor Krak er dybt urimelige her.

Velgørenhedsprostitution

Du kender det sikkert: man er på vej ud af supermarkedet eller skal nå en masse ærinder, og pludselig bliver man stoppet af en smilende person i begyndelsen af 20erne, der står med en mappe og lige vil høre om man ikke synes det er synd at folk sulter eller bliver udsat for tortur. Deres teknik er den samme som Hare Krishna eller Jehovas Vidner, men de sælger ikke religioner, de sælger velgørenhed på gadehjørnet. Blandt dem er Amnesty International, og Folkekirkens Nødhjælp. Jeg gider dem ikke, det irriterer mig at blive stoppet på gaden og afkrævet en samtale. Og så optræder jeg i rollen som den hårde egoistiske type, der kun tænker på sig selv og ikke en gang stopper og og bruger et par minutter af min luksuriøse tilværelse på at tale om nøden i verden.

Men det går jo til et godt formål, så hvad er problemet? Problemet er, at jeg ikke mener at grunden til at man støtter en bestemt organisation frem for en anden bør være at de råber højst og stopper folk på gaden. Det er sikkert meget naivt, for det viser sig jo at det virker - de skraber langt flere penge ind på den måde - det er jo derfor de gør det. Og hvis alternativet er at der ikke bliver givet penge til velgørenhed, så er det vel bedre, lyder den indlysende indvending.

Okay, fair nok, men det bedste ville være hvis det ikke var det der skulle til. For den logiske konsekvens vil være at sælgeraggressionen optrappes og at de konkurrerer om de bedste pladser i byen og ringer til os privat på samme måde som aviserne og Falck (hvilket i øvrigt burde være forbudt - men den tager jeg op i et senere indlæg).

Så hvad kan man gøre? Den eneste måde man kan dæmpe markedsgøgleriet på er ved at gå mod strømmen og støtte de organisationer der ikke sælger sig selv på gaden. Hjemme hos os støtter vi fx Læger uden grænser, som gør et fremragende arbejde, og som jeg aldrig er blevet antastet af. Men der er sikkert mange andre. Jeg vil opfordre til at man støtter en af dem i stedet. Måske skulle man ligefrem lave en liste over sådanne organisationer, og så systematisk opfordre folk til at støtte dem? Man kunne lave to lister: dem der sælger sig på gaden og dem der ikke gør, og så plædere for at man støtter dem der ikke gør. Man kunne gøre det til en hel folkebevægelse eller en forening, der måske endda kunne få lidt opmærksomhed i medierne og få folk til at tænke sig om og sørge for at støtte velgørenhed på eget initiativ uden at det skal proppes ned i halsen på dem. (Og i øvrigt også støtte når der ikke lige er en dagsaktuel tsunami i medierne). Hvis det greb om sig ville det faktisk ikke kunne betale sig for dem at sælge sig på gaden, og samtidig ville der blive givet lige så meget til nødhjælp - ideelt set.

Men i første omgang skal du være velkommen til blot at nævne organisationer der holder sig for gode til den slags. Eller bare debattere emnet (herunder gerne klandre mig for at være lidt for overfølsom over for at blive antastet på gaden; det indrømmer jeg gerne).

20.01.2007

Dommedag

Biskoppen for Lolland-Falster mener at vi måske nærmer os dommedag på baggrund af det varme vintervejr. Hvem sagde at Folkekirken var en garant for mainstream-teologi?

Hjælp til selvhjælp

Er du træt af afslag på dine ansøgninger? Så gør gengæld!

Føler du dig lidt anderledes? Så læs om disse mennesker.

Har du tit undret dig over hvorfor nogen skriver bogstavet L med småt, selv om resten af ordet er med store bogstaver? Eller leder du bare efter en weblog med et snævert fokus. Så er Lowercase L stedet.

(links fundet på webmercial)

19.01.2007

Nye podcast: Kaffeklubben, Iliaden og Ultra_FM

Der skyder nye podcasts op hele tiden, og enkelte er så interessante at de bliver præsenteret her (og her). I denne omgang hyper jeg tre spændende nytiltag:

Kaffeklubben på P1
Dette er intet mindre end den første DR-udsendelse der tager weblog-mediet alvorligt. Her diskuterer tre yngre folketingspolitikere emner som diskuteres i blogosfæren, og får polemiske indspark af en udvalgt weblog-debattør. I de første programmer er politikerne Margrethe Vestager (Rad.), Pernille Rosenkrantz-Theil (Enh.) og Ellen Trane Nørby (V). Den ekstra gæst er Claus Buhl. Lytterne kan kommentere på programmets egen blog. Efter at have hørt den første podcastede udsendelse er jeg meget begejstret: der diskuteres store og små emner mellem hinanden, men for en gangs skyld på et niveau hvor værten lader gæsterne udfolde deres intelligens, hvilket debatten kun bliver mere spændende af. I den første podcastede udsendelse var emnerne: bandeord, politikere der blogger, kreativitetens kvælning i uddannelse og forskning og endelig TV-mediets rolle i en multimedie-kultur.
Programmets hjemmeside forsøger DRs webmastere at holde hemmelig, men her er den. Og podcast-feedet ligger her.

Iliaden
Et fantastisk tilbud fra DR: hele Iliaden læst op af mesteren selv - altså ikke Homer, men gendigteren Otto Steen Due. Fuzzy har lavet musik til. Man kan spørge sig om Due er den bedste til at læse op. Han gør det OK, men jeg tror at en professionel skuespiller (fx Jesper Christensen eller Henning Jensen) ville kunne bringe en større energi ind i teksten. Under alle omstændigheder er det et fantastisk tilbud for licensen. Og lad os håbe der kommer mere i samme stil. Podcastmediet er som skabt til oplæsning og historiefortælling. Iliaden ligger her.

Ultra_FM
Med den entusiatiske og kyndige Niels Mark i spidsen har Herlev-bibliotekerne længe været Danmarks førende folkemusikbibliotek - i hvert fald hvad angår formidlingen af musik uden for mainstream til hele landet. Nu har Niels Mark fået den fremragende ide at lave en podcast der introducerer nogle af de mindre kendte navne inden for electronica, noise og gråzonemusik. Han har en god næse for at opspore interessant musik, og denne podcast kan ikke påskønnes nok. Eneste anke er teknisk: når de forskellige numre præsenteres taler Mark efter alt at dømme gennem en for dårlig mikrofon, ligesom hans tale er skruet for langt ned (og måske kunne peppes lidt op i det hele taget). Men det væsentlige i denne podcast er musikken, og den er god! Lyt selv.

Til sidst er der kun at henvise til min altid opdaterede liste over podcasts jeg lytter til.

16.01.2007

Årets plader 2006

Musikmagasinet Undertoner bad mig lave en kommenteret Top 5 over årets plader i 2006. Jeg valgte Under Byen, Thom Yorke, Sunn O))), Scott Walker og Tom Waits. De andre lister er lavet af Leonora Christina Skov, Kristian Leth, Lars Krogh og Martin de Thurah. Listerne er ganske forskellige, og den eneste genganger er vist The Knife. Mine kommentarer er lidt kortfattede på grund af tidspres, og af samme grund kom der ikke coverbilleder på.

Se listerne over årets bedste plader her.

(Hvis din yndlingsplade fra 2006 ikke er med på nogen af listerne skal du være velkommen til at tilføje den i en kommentar. Men begrund lige kort hvorfor netop den plade er fantastisk).

Vinyl-nostalgi (interview)

I sidste uge blev der sendt et interview med mig om musik og nostalgi i programmet Apropos på P1. Jeg taler primært om vinyl-nostalgi, om længslen efter de gamle vinylplader, og ikke mindst om hvordan dette viser sig i kunstigt produceret vinylstøj i 1990'erne. Her inddrager jeg bl.a. mine pointer fra dette essay.

Efter interviewet med mig er der en samtale med sangerinden Ann Mette Elten, der laver nyindspilninger af gamle popsange. Hendes vinkel er selvsagt en noget anden end min - det er egentlig kun temaet musik og nostalgi der binder de to ting sammen. Så heldigvis blev de ikke krydsklippet, men holdes adskilt i udsendelsen.

Læs mere og hør programmet her.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2