« Særpræget cykelstil: hæl-trådet | Forside | Bonnie 'Prince' Billy kommer »

30.01.2007

Brainstorm om café latte

Jeg har planer om snart at skrive en længere kronik om café latte som skældsord. Jeg forstår nemlig ikke helt hvordan det kan ske at det er blevet politisk suspekt at putte meget mælk i kaffen. Så jeg vil lige lave en lille høring blandt blog-læserne.

Når Pia Kjærsgaard bliver beskyldt - direkte eller indirekte - for at være fremmedfjendsk, "trumfer" hun den ofte ved at svare at modparten drikker café latte. Jeg har svært ved at se hvordan det kan være værre at putte meget mælk i kaffen end at føre an i en hetz mod flygninge og indvandrere, men det er måske bare mig?

Jeg ved selvfølgelig godt at hun bruger det som det der i litteraturvidenskaben og retorikken hedder en metonymi, dvs. at man tager en egenskab ud af sin sammenhæng og benævner sammenhængen med denne egenskab. Og hvad er café latte så en metonymi for? Tilsyneladende for ufolkelighed og verdensfjernhed.

Pointen hos Kjærsgaard er naturligvis at dem der drikker café latte er smarte byboere der går på café i modsætning til det egentlige folk, der sidder derhjemme og drikker sort kolbe-kaffe af muselmalet stel. Og det lader til på indlysende vis at hænge sammen med at café latte-drikkerne er verdensfjerne og ikke har de virkelige problemer inde på livet. De virkelige problemer er jo indvandrerne, der måske drikker the eller tyrkisk kaffe. Og dem hader café latte-drikkerne ikke. I hvert fald ikke lige så meget som kolbekaffedrikkerne gør.

Men nu er det jo ikke sikkert at café latte-drikkerne faktisk er mere verdensfjerne. Jeg bor fx på Nørrebro, hvor der er rigtig mange der drikker café latte. Pia Kjærsgaard bor i Holte. Jeg tvivler på at indvandrerne fylder mere i Holte end på Nørrebro. Jeg tror faktisk at det er omvendt. Jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg (som drikker café latte og oven i købet er intellektuel) er noget tættere på de konkrete indvandrerproblemer end Pia Kjærsgaard. Jeg møder jævnligt de utilpassede indvandrerdrenge omkring Blågårds Plads og de tilsvarende på min egen gade. Men jeg handler også hos den hårdtarbejdende kurdiske købmand i næste blok og hos grønthandleren på hjørnet. Og jeg har det fint med dem, jeg synes de har bidraget positivt til kvarteret. Jeg lukker ikke øjnene for at der kan være problemer, især i visse ghettoer. Jeg synes jeg har et nuanceret syn på sagen. Og jeg kunne aldrig finde på at stemme på Dansk Folkeparti. Det samme gælder de fleste på Nørrebro, hvor DF har en meget lav valgprocent i forhold til landsgennemsnittet.

Hvem er de verdensfjerne? Café latte-drikkerne på Nørrebro eller kolbekaffedrikkerne i Nordsjælland? Og hvad er der egentlig galt i at drikke café latte? Kom gerne med nogle bud.

Kommentarer

Et eksempel er præsentationen af socialdemokraten Morten Bødskov på hjemmesiden Dansk Politik:

"Morten Bødskov med den solide, jyske apparition beskrives som en alvorsmand, uden sans for café latte og smarte udmeldinger."

Det er altså godt og solidt hvis man ikke har sans for café latte, for det er noget med smarte udmeldinger...?

Den altid grinagtige Ole Hyltoft, der netop er blevet medlem af DRs bestyrelse glæder sig til at komme af med "de salonradikales lille klike af folkefremmede redaktører og caffè latte-bartendere".

Så det er vist noget med at man er ufolkelig hvis man drikker café latte. Det folkelige foregår nede på bodegaen eller cafeteriaet, hvor den eneste kaffe er sort.

He he - herligt indlæg. Jeg havde ikke rigtig tænkt over det, men hvor har du ret!

Også i Jyllands-Posten (20/1) bliver Max Kestner, der netop har lavet en Danmarksfilm, spurgt om følgende:

"Tror du, at en arbejdsmand fra Haderslev vil kunne finde sig selv i filmen. Er det ikke en slags café latte-danmarksfilm, du har lavet? En film, der primært bevæger sig blandt kreative i hovedstaden, som holder møder og taler i mobiltelefon."

Her er ideen hos journalisten (Michael Enggaard) altså at man ikke drikker café latte i Haderslev, hvor de rigtige danskere bor. De rigtige danskere er ukreative, har ikke mobiltelefon og holder ikke møder. Og drikker sort kaffe, forstås. I mellemstore provinsbyer som Haderslev.

Instruktøren svarer pligtskyldigt at han skam har været i Jylland mange gange under tilblivelsen af filmen, og at han har forsøgt at få mangfoldigheden med, men at der ikke er plads til det hele, og at andre i øvrigt har brokket sig over at fx kongehuset ikke er med.

Det rigtig ufolkelige er stå fast på at det staves "caffè e latte". Café antyder at det er fransk og "latte" betyder vist noget med stang på det sprog.

Mon ikke det er rimelig folkelig at bede om en stang kaffe?

Hvorfor er det egentlig blevet mindre legitimt at rakke ned på det folkelige end på det som ikke er det?

Med mindre "de folkelige" er blevet en minoritet, så er det altså tilladeligt at gøre grin med de få, mens det ikke er tilladt de få at latterligøre de mange.

"Latte" og "Liguster" er to meget sammenlignelige begreber. Liguster er uløseligt knyttet til "facist" og latte er på samme vis knyttet til det kulturradikale/det radikale venstre:

Kaffe = Stærk, sort, stimulerende osv.
Mælk = Moderlig, hvid, mild osv.

Når man blander disse to substanser ligeligt får man et midtsøgende blandingsprodukt som hverken er det ene eller det andet.

PS. Don't kill the messenger, jeg drikker selv masser af mælk i kaffen :-)
(og har vist osse en ligusterhæk eller noget der ligner)

Som metafor er den egentlig meget god nogen gange: Hvorfor skal man fortynde noget godt og stærkt med en masse tynd mælk.

Ikke at P.K. af den grund har ret, men alle kombinationer findes vel. Der findes vel dem, der bedst kan lide kaffen sort (måske endda espresso, men det er sikkert en helt anden kategori), som samtidig er intellektuelle/socialister/kulturradikale el.a. Selv drikker jeg sjældent caffe latte (hvad blev der for resten af café au lait?), jeg synes simpelthen almindelig, ordinær kaffe smager bedre - og måske er bare det det handler om for mange kaffedrikkere. Men alt det andet fnidder er selvfølgelig mere interessant...

Portræt af skuespilleren Lars Mikkelsen i Berlingske (journalist: Morten Frich):

"Den 41-årige Lars Mikkelsen er født i Gladsaxe, opvokset på Østerbro og Nørrebro. Han bærer gaden i munden, taler ærke-københavnsk og pusher sin helt egen råhed, hjertelighed og frihed, som hæver sig over god smag, friværdier, café latte og et pænt billede i avisen."

Se det er interessant. Her er latte-begrebet noget lidt andet. Her er latte noget med noget pænt og nydeligt og borgerligt og lidt provinsielt i modsætning til den københavnske råhed. (Bemærk også at latte indirekte forbindes med noget koldt og ufrit...)

Det samme gør sig gældende i Palle Schantz Lauritzens anmeldelse af Erik Clausens nye film i Kristeligt Dagblad:

"Filmens hovedperson, John, som Clausen selv spiller, er født og opvokset i bydelen. Men det var dengang, før den tiltrængte byfornyelse og de nye andels- og ejerforeninger rykkede forstæderne ind i baggårdene og forvandlede arbejderkvarteret til et fashionabelt cafe latte -kvarter."

Café latte er altså knyttet til det sanerede (og inautentiske) København i modsætning til det gamle arbejderkøbenhavn hvor der var to slags øl og én slags kaffe på den lokale bodega. Det var autentisk, der var "rigtige mennesker", som jeg en gang hørte nogen omtale bæverdingens publikum.

Det er provinsen der flytter ind til byen med caféerne, påstås det. Men hvorfor er manden i Haderslev så fremmed for det? Han bor jo i provinsen?

Er det ikke i lige så høj grad et spørgsmål om at storbyerne (Paris, Berlin, New York, Rom) har sat deres præg på København?

Der melder sig altså en modsigelse i begrebet her: er café latte et udtryk for storbymentalitet eller provinsialisme?

Lars K. Christiansen fra Nationalmuseet taler om jubelmodernisterne, der er det modsatte af de bagstræberiske bonderomantikere:

"Jubelmodernisterne' derimod spæner den stik modsatte vej, hvor det flyder med café latte." (Information 9/1)

Så hvis man drikker café latte vil man det nye i stedet for det gamle. Og det ligger vel også i mange af de forrige citater, såvel som i DFs brug af betegnelsen.

Ligesom indvandrere er café latte noget nyt og utrygt.

"Der er imidlertid ikke så forfærdelig mange fremmedfjendske mennesker i Danmark. Men der er mange, som er bekymrede over udgiften samt over den kraftige stigningstakt i antallet af »fremmede«. Det er disse to spørgsmål, som trænger sig på i passende afstand fra caffè latte-bordene."
(læserbrev i Berlingske 4/1)

Her er igen forestillingen om at man først ser problemerne når man er langt væk fra caféerne, og min pointe er stadig at caféerne ofte ligger i samme kvarterer som der bor flest indvandrere, fx Nørrebro og Vesterbro.

Men bortset fra det, så skulle man tro at café latte var et særligt hallucinerende stof, der fik virkeligheden til at forsvinde til fordel for vrangforestillinger om at alt er godt og om at vi kan leve i sameksistens med andre folkeslag. Lidt som LSD eller noget. Heroverfor må igen stå den ublandede (stærke) kolbekaffe, der har den modsatte effekt at man vågner op til realiteterne og kan se at det går galt.

Efter disse research-citater vil jeg takke for de hidtidige kommentarer. Jeg tror bestemt at Tveskov har ret i at mælk er knyttet til værdier som traditionelt er blevt kaldt feminine (tolerance, samtale, omsorg), mens sort kaffe er mere macho m/k (at skære igennem, sige tingene ligeud, kynisme, råhed).

Og jo mere mælk man putter i kaffen, des mere moderlig og blød og inklusiv er man. Og det passer ikke til det ældre, mere rå patriarkalske samfund, hvor der var grænser for kreativiteten, tolerancen og modernitetsbegejstringen. Her er værdierne bl.a. hårdt, manuelt arbejde, kernefamilie og folkelige traditioner.

Man kan blive ved længe i denne modsætning mellem det bløde, moderne latte og det hårde, traditionelle sorte kaffe.

Jeg tror nu ikke, fortyndingsmetaforen har meget på sig i virkeligheden, selv om den er sjov. Folket holder jo ikke op med at være folkelige, selv om de putter nok så meget mælk eller fløde i deres kolbekaffe, og P.K. vil sikkert finde espresso næsten lige så ufolkeligt som caffé latte. Jeg tror snarere det skyldes at caffé latte (i lighed med cafe au lait, espresso, macciato (staves?) og lignende):
– er dyrere
– er noget nymodens noget
– ikke er lige til at lave på en almindelig kaffemaskine, hvorfor man er nødt til at bevæge sig ud på en cafe eller købe et nymodens apparat
– lugter langt væk af at være fra udlandet.

... altsammen ekstremt ufolkeligt!

Staves: macchiatto. Hvilket får mig til at tilføje kombinationen latte macchiatto. Som måske ville få P.K. til at se rødt...

Hov, det er vist med kun ét t: Macchiato. Espresso Macchiato...

Jeg tør næsten ikke røbe at jeg for nyligt drak en latte med absinth i... på en cafe... i udlandet...

Jeg drikker aldrig dansk kaffe (sort, stærk, bitter af at stå for længe på kaffemaskinen eller i termokanden), men til gengæld masser af te, købt hos den lokale købmand (af pakistansk oprindelse).

Her på Vesterbro har vi masser af cafeer med cafe latte. Masser af mennesker fra alverdens hjørner.

Jeg tror også at det er nemmere at være verdensfjern i Gentofte end i Kbh N og V og NV.

Det er vel et meget godt eksempel på, at man som oftest er mistænksom over for det, man ikke kender. Og cafe latte (alene navnet signalerer - som så mange har været inde på - ikke-danskhed) er måske ikke rigtig trængt igennem på det jyske marked endnu.

En ikke uvæsentlig entry barrier i den forbindelse kunne være, at en cafe latte jo er helt uforenelig med kaffepunchen . Man kan jo ikke se mønten på bunden af koppen, hvis man hælder mælk i, vel?...

Til Grann:. Nu skal man jo så heller ikke falde i den grøft, hvor Jylland er et stort steotyp af stoute sort kolbekaffe drikkere. Et hurtig google giver bl.a nedstående resultat og der er flere cafeer der tilbyder latte i haderslev.

http://www.cafekafka.dk/

Velkommen til Café Kafka
Aktuelt

Kafka er ægte fransk caféstemning i hjertet af Haderslev. Klassiske frokostretter, lette menuer, weekendbrunch eller bare en latté og dagens nyheder?

Fantastisk indlæg og imponerende kommentarspor!

Caffe Latté som en udansk voldtægt af en nationaldrik, der er god nok som den er.

Det sjove er her at forholdet er inverteret: det er ikke den sorte, der forulemper den hvide, men omvendt, hvorfor DF burde kunne sove roligt, men resultatet er desværre det samme: en lysebrun gennemintegreret drik, der faktisk smager udmærket og ikke er spor farlig.

Jeg fabler.

@ Henrik: Du har selvfølgelig ret. Ikke alle jyder - og ikke kun jyder - frygter latten :-) . Det var en pædagogisk overforsimpling...

Hehe. Sjov post, sådan havde jeg ikke selv set på det.

Jeg hører vel til en af dem, som bruger café latte som et slags skældsord. Jeg tror nu også at jeg definerer café latte segmentet rimelig snævert; Torben Sangild f.eks. er efter min mening ikke en del af café latte segmentet. Det skal også siges (en lille disclaimer) at jeg er ikke DF, og at jeg synes at DF er symptomatisk for meget af det der er galt i Danmark. Jeg bor på Nørrebro og har endda haft den ære at blive kaldt pladderhumanistisk et par gange.

Selv er jeg libertarianer (eller klassisk liberal om man vil), så jeg har også haft den (mere tvivlsomme ære) at få kaldt mine holdninger vamle og ulækre af medlemmer af café latte segmentet.

Jeg er universitetsstuderende, og mange af mine venner, og især veninder, findes blandt café latte segmentet, så jeg synes jeg har et ok kendskab til det.

Det jeg synes der kendetegner café latte segmentet, er frem frem for alt at de lever meget uprovokerede liv, og at de egentlig ikke bryder sig om provokation. Som Torben Sangild, så rigtig skriver, så lever mange af dem på Nørrebro, Danmarks vel mest kulturmangfoldige bydel, men ingen af dem, ej heller mig selv, har noget særligt at gøre med folk fra de kulturer de deler bydel med. - Det er kun grønthandleren og kioskejeren de har omgang med. Café latte segmentet holder sig til deres egne ghettoer. Disse ghettoer det ikke defineret geografisk, men af holdninger, baggrund (middelklasse og universitet, gerne humaniora) og politisk observans (primært radikal, men mere til venstre kan også accepteres).

Indbyggerne i café latte ghettoen kommer sjældent uden for deres egen ghetto, og bliver derfor stort set aldrig udfordret eller provokeret. Hvis de diskuterer politik, så er det med meningsfæller, for med meningsfællerne, kan de bekræfte hinanden i deres holdningers rigtighed. I politiske diskussioner med dem, har deres manglende viden om politik ofte overrasket mig. Jeg er efterhånden kommet til den konklusion at café latte segmentet reelt ikke er interesseret i politik. Deres interesse begrænser sig ofte til at interessere sig for regeringens ondskab (den er også nem at bekræfte), og deres egen godhed. Jeg kan godt lide at diskutere politik, og som en politisk minoritet, finder jeg mig ofte i diskussioner med folk der er meget uenige med mig. Og har jeg efterhånden haft diskussioner med meget forskellige folk, fra socialister til Putin elskende halv-fascister. Hvis der er noget der har slået mig, så er det at folk fra café latte segmentet ofte er virkelig intolerante over for folk de ikke er politisk enige med. De bliver gerne følelsesmæssigt berørte af den politiske diskussion (det kan jeg godt forstå, men sådan noget må man sætte sig udover en politisk diskussion) og ender ofte med at gå efter mig som person, frem for at argumentere imod mine holdninger.

Café latte segmentet slår sig ofte på deres egen tolerance, men deres tolerance begrænser sig ofte til de ting de godt kan lide. De ting/holdninger/whatever de ikke bryder sig om, tolererer de ikke. Og tolerance er i sagens natur kun relevant, når man tolerer noget man ikke bryder sig om.
Personligt tror jeg det kommer af, at de sjældent bliver udfordret holdningsmæssigt i deres omgangskreds. Jeg diskuterer ikke længere politik med mine café latte segment venner. Jeg ved at det kommer der ikke noget godt ud af.

Og for at vente tilbage til selve drikken. Cafe latte virker rigtig nok lidt eksotisk og kosmopolitisk (modsat almindelig kaffe), men det er en dræbende kedelig og totalt uprovokerende espressodrik. Den smager primært at varm mælk tilsat lidt kaffe. Cafe Latte er som at tage til en fremmed storby, men uden af komme ned på gaden. Menneske mylderet og lugtene virker for stærke og skarpe, ligesom den rene espresso, man vil hellere blive oppe på værelset og så kunne sige, at man har været i storbyen.

Mvh
Redneck

Kaffe med mælk, eller evt. fløde, er absolut en folkelig dansk tradition. Café latte, derimod, er noget fremmed, selv om der - med fare for at fornærme inkarnerede kaffedrikkere af den ene eller anden gruppering - egentlig ikke er vanvittig stor forskel.

Jeg tror, at årsagen til brugen af "latte" som skældsord skal søges i historien bag introduktionen af denne form for kaffe her i landet.

Da café latte kom til Danmark, tog man drikken til sig i de kredse, der godt kunne lide at diskutere verdenssituationen, og hvor man følte sig lidt mere intellektuel og dannet end den almene dansker. Det skete ofte på en café, så folk kunne se, at man var sofistikeret afslappet klædt på, og at man med tilbagelænet ro kunne diskutere de helt store emner.

At det lige skulle være café latte, der blev deres traditionelle drik, beror nok som så meget andet på en tilfældighed, hvor nogen i subkulturen havde drukket café latte, og hvor andre tog ideen - og smagen - til sig. Det kunne sikkert lige så godt have været en bestemt form for te eller juice.

Det blev imidlertid café latte, og som distinkt kendetegn var café latte også nemmere at få øje på end en speciel tøjstil.

Café latte sender derfor et signal om, at man tilhører en bestemt subkultur, som bevidst adskiller sig fra det borgerlige Danmark, og som for nogens vedkommende godt kan opfattes som lettere selvfede: Folk, der forlod en højere læreanstalt med en tredieklasses eksamen og en førsteklasses illusion. "Redneck" giver nogle eksempler på det indtryk, visse af disse mennesker efterlader, som jeg nok synes, at jeg kan genkende.

Det er hele signalværdien i det, at man drikker café latte, der for mig at se gør det muligt at bruge denne drik som skældsord.

Pudsigt; jeg har altid set brugen af Caffe Latte som argument, skælsdord eller benævner af Den Kreative Klasse(!?) etc, som en, i bedste fald naiv - langt oftere blot trættende gammeldags og pinligt misforstået (hvadend det så er i Weekendavisen, Information eller Tidehverv) famlen efter at bevise en slags haven fingeren på pulsen. Dette endskønt netop kaffelaaarden jo skænkes i lige store mængder i Jyske Bank som på Jyske Tor... - undskyld; Skt. Hans Torv. Det er med andre ord en forældet forestilling, at tro, at latte-drikkere skulle være mere rundkredspædagoiske og venstreorienterede end andre mennesker, idet denne varme mælkedrik jo er en gennemintegreret del af vores (urbane)samfund, på linie med f.eks. Søbogaard-juice og iPods, der jo nydes og forbruges af en bred vifte af ungdomskulturer og ikke blot af "tossegode multikultiradikale". Derfor synes dette argument også at sige mere om brugeren af det end om den, det skulle ramme og blotlægger kun en hjerteskærende utilstrækkelighed - en konstant halten bagefter - og komplet mangel på forståelse af og ageren i de realiteter der udgør samfundet.

Sort kaffe er for arbejderen der skal have koffein for at kunne holde sig vågen i sit hårde arbejde.
Cafè latte er for dem der har tid til at hælde en masse mælk i - og derudover osse råd til at drikke det på en café.
Det er jo ikke skide "in" at have tid eller penge, det er til gengæld yderst moderne at være arbejderen der kæmper hårdt for at brødføde sin familie :)

Hej Torben
Stødte tilfældigt på din blog angående Cafe Latte, og kunne bare ikke lade være med at tænke på hvor latterligt det egentligt er at der kan bruges så megen tid på noget så ligegyldigt som dette ? Cafe Latte eller kolbekaffe ? Hvem drikker hvad og hvorfor ? Jeg synes da også at der skal være tid til småting mellem livets store spørgsmål, og alt skal ikke handle om børn der sulter ihjel og kvinder der bliver stenet.....MEN måske det er ved at gå over gevind, og ved at være lidt pinligt ? Nu blander du Pia Kjærsgård ind i din historie, og har du tænkt på hvordan Nørrebro, og hele København havde set ud hvis ikke Pia Kjærsgård var her ? Er du helt sikker på at du skulle ønske dig det ? Jeg har arbejdet 20 år på Nørrebro og jeg kender også Nørrebro, både den gode side og den dårlige side. Mit indtryk er klart at den dårlige side oftest ignoreres, når dem med den "rigtige" mening snakker over den fortrukne kaffetype. I burde istedet se problemerne i øjnene og være med til at gøre noget ved det...hvis du tror Nørrebro er en Ghetto nu, så vent og se om 10 år...

Jeg har brugt en del mindre tid end Pia Kjærsgaard på at tale om Caffé Latte, og jeg tror egentlig ikke hun har haft den store indflydelse på Nørrebro. Desuden blander jeg hende ikke ind i historien, for det er hende der konstant bruger caffé latte i debatten. Eller gjorde, for mit indlæg er over halvandet år gammelt, og det er frivillig læsning.

Jeg har i øvrigt aldrig benægtet at der er problemer på Nørrebro, men jeg tror ikke at Pia har løsningen.

Pointen (tror jeg) er, at café latté egentlig ikke er en kaffe. Det er noget som halv- eller hel-intellektuelle kvinder drikker mens de sidder og sladrer.

Seriøse (kaffedrikkere) drikker ikke café latté (eller den franske café au lait), men espresso (mænd) eller macchiato (kvinder)

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2