« Krak blamerer sig i blogosfæren | Forside | Brainstorm om café latte »

26.01.2007

Særpræget cykelstil: hæl-trådet

Hvem er de mennesker der cykler med den bagerste del af foden på pedalen? Eller rettere: hvorfor gør de det? En løs statistik fra mine ture gennem byen siger at ca. 5% af alle cyklister vælger at gå imod det indlysende i at træde med forfoden og vælger at træde enten decideret med hælen eller evt. blot med den midterste del af foden. En tredjedel af disse vender samtidig fødderne udad.

Hvis du, kære læser, er en af dem der cykler på denne måde, må du meget gerne svare på følgende spørgsmål. (Jeg er ikke ude på at dømme nogen, jeg er bare forundret og nysgerrig).
1. Er din træden med hælen et bevidst valg efter moden overvejelse? Hvis ja, hvad går disse overvejelser ud på?
2. Er du bevidst om at andre måske kunne synes det ser lidt uelegant ud?
3. Er du klar over at det er usundt for hoften?
4. Er du helt med på at du udnytter kraften i dit tråd meget dårligt? Måske ønsker du simpelthen ikke at køre for stærkt?
5. Er du også en af dem der har valgt at vende fødderne udad nu du er i gang? I så fald, hvad er baggrunden for denne særprægede kombination af to alternative kørestilarter?

Jeg håber på at nogen vil hjælpe mig med at opklare disse presserende spørgsmål.

Kommentarer

Sangild stiller væsentlige spørgsmål.

Jeg er efter en lang total pause på en 3-4 år begyndt at cykle igen (ca. 15 km. om dagen). Hvor jeg i mit forrige cykelliv til enhver tid ville have kunnet beskrive mit tråd (dengang cyklede jeg meget og gik op i det og havde en god cykel modsat nu) så var jeg meget i tvivl nu.

Og ja, jeg træder med midterfoden. Jeg er ikke helt omme på hælen, men jeg har klart mere fod foran af pedalen end bagved.

Så altså:
1. Jeg havde ikke bemærket det, jeg syntes jeg kom frem trods alt.

Jeg flyttede så trådet ud på på forfoden, og kunne konstantere, at der er betydelig mere bid i den model. Men jeg måtte samtidig konstatere, at jeg hurtigt fik ondt i knæene, da jeg ikke kunne strække mine ben helt ud. Min sadel skal hæves med 1,5 - 2 cm (man strækker nemlig foden længere med den fodstilling på pedalen).

Så 2. forklaring. Disse 5 % kører med for lav sadelindstilling!

Manden cykler.
Hvordan cykler manden
Sådan cykler manden
Også i dag læret jeg noget som jeg kan bruge i morgen...Osv

Hilsen Henrik Hansen

Væsentlige spørgsmål, som man ikke kan undgå at tænke over, når de er blevet stillet. Således flyttede jeg på vej hjem i dag pedalfoden, så jeg trådte med hæl/midterfod, og jeg må sige at det var direkte ubehageligt, i bedste fald ineffektivt!

Jeg ville have spurgt, om Sangild har lavet nærmere statistiske undersøgelser, da min fordom er at det må være ældre mennesker, der cykler på den måde. Men min fornemmelse er at Hr. Henrik Hansen ikke hører til den gruppe, så måske er det et bredere udsnit af cykelfolket?

Jeg synes at tesen om at det er fordi deres sadel sidder for lavt er interessant. Men så forskyder spørgsmålet sig jo bare: hvorfor har disse mennesker sat deres sadel så lavt at de ikke kan træde ordentligt i pedalen?

Hvad angår aldersgruppen, så må jeg nærmest sige tværtimod. Jeg har næsten kun iagttaget det hos folk i aldersgruppen 20-45 år. (Det kan være min begrænsning, men det er i hvert fald ikke kun ældre mennesker).

Jeg vil opfordre folk til at skrive herind med deres egne iagttagelser, for det kan umuligt kun være mig der har set fænomenet...

Jeg har aldrig bemærket fænomenet hos andre cyklister, men jeg kender det i nogen grad fra mig selv. Af to separate årsager har jeg på forskellige tidspunkter i mit liv været helt eller delvist hæltrådet:

1. Når jeg har haft for små eller sært proportionerede cykler. Om man er hæl-, vrist- eller spidstrådet betragter jeg i høj grad som et spørgsmål om geometri og proportion mellem cykel og rytter. Med den optimale cykel er et tråd med frontposen formentlig af mange årsager at foretrække. Men at den hæltrådede notorisk skulle have en usund cykelstil, betragter jeg som en grov forsimpling.

2. Under lange cykelferier, hvor den hæltrådede stil - fx i hård bjergkørsel - kan virke godt til en afveksling og give slidte led og muskler en tiltrængt pause.

Tænk en gang, jeg har indtil nu troet, at hæl-trådet var et fiktivt fænomen, der kun eksisterede i mit hoved. Men der er andre, der også har set det og undrer sig.

Min teori lyder som følger: Dem (eller mange af dem) der træder med midterfoden eller hælen, er hjulbenede! Deres ben er simpelthen så krogede og skæve, at de fysisk ikke er i stand til at indtage forfodspositionen. De er nødt til at vende tæerne udad, og gør man det i forfodspositionen, får man hæle i kæden.

Ja?

Jeg tror bestemt at Kirsten Marie er inde på noget af det rigtige med iagttagelsen af hjulbenethed. Det vil jo forklare den relativt store del af hæltræderne som også vender fødderne udad. De kan simpelthen ikke andet uden at øve vold på deres fodvinkel!

Men det er kun ca. halvdelen af hæltræderne der også vender fødderne udad.

I dag så jeg tre hæltrædere på vej til arbejde (og det var ikke en gang fordi jeg var specielt opmærksom, så måske er der langt flere end 5 %): to af dem vendte fødderne udad, to af dem var skoledrenge (ca. 11 år), en var i midten af 30'erne. Alle tre var hankøn.

Jeg har selv hørt til gruppen af de stakkels hæltrædere - eller dvs. faktisk ikke hæltrædere, men midtfodtrædere. Som barn blev jeg belært om den uhensigtmæssig brug af mine kræfter, og alligevel blev jeg ved. Det var faktisk først da jeg i ny og næ begyndte af bruge cykelsko (som clipses (korrekt) fast til pedalen) at jeg automatisk også kom til at træde med forreste del af foden når jeg brugte almindelige sko.

Og nu til mit eget bud på en forklaring: jeg tror der ligger noget instinktivt i at træde med midten af foden. Almindelig sund fornuft fortæller os jo at det er her risikoen for at foden smutter, er mindst - ligesom man jo som regel sætter sig midt på en stol eller stikker gaflen midt i det man vil spise.

Eller hvad?

Kære Torben

For mit vedkommende er det et bevidst valg en gang imellem at bruge hæltråd - simpelthen fordi det er en behagelig måde at få strukket læg- og hasemusklerne på, når nu man alligevel sidder der en times tid hver dag.
Men måske er jeg ikke ægte hæltræder? Det er forfoden, som træder på pedalen, men hælen, som jeg presser ned først.

Hilsen Lene

Cyclone Bill/Trafikhad er inde på noget interessant, nemlig at der kunne være en vis logik i at plante midten af foden på pedalen, på samme måde som vi placerer andre ting og legemsdele på midten af flader.

Men så kunne man spørge hvorfor det kun er en minoritet der gør det, hvis det er den umiddelbare indskydelse?

Og til både Kristian og Lene må jeg sige at ingen af jer er hæletrædere. Det kræver at man konsekvent kører med hælen eller midten af foden på pedalen frem for forfoden. Der er ikke tale om midlertidig afveksling eller udstrækning.

Jeg ved ikke om det er dagene der er forskllige eller om det er min opmærksomhed der er stærkt varierende, men i dag på vej til arbejde var der ca. 1/3 med midterfodstråd. Det er mange.

Jeg så også et interessant stunt, som knytter an til Kirsten Maries teori om hjulbenethed ovenfor:

En mand med stærkt udadvendte fødder (er det i øvrigt nødvendigvis det samme som hjulbenethed? Kan man ikke have udadvendte fødder uden af være hjulbenet?)...altså: en mand med stærkt udadvendte fødder havde udviklet en teknik til at træde med forfoden uden at få hælen i kæden. Han trådte nemlig yderst på pedalen, hvilket betød at hælen ikke nåede for langt ind, men akkurat kunne klare skærene. Se det er en mand der virkelig sætter pris på et forfodstråd!

Det er en interessant diskussion, der kører her. Om ikke andet så fordi den tilsyneladende gør opmærksom på et nyt fænomen: cykelpolitisk korrekthed. Tag f.eks. tesen om, at det er en for lavt placeret sadel, der er årsagen til hæltrådet. Det afføder følgende bemærkning fra Torben: "hvorfor har disse mennesker sat deres sadel så lavt at de ikke kan træde ordentligt i pedalen?" Det forudsættes, at der er mennesker, som forsætligt sætter deres sadel (for) lavt. Er der mon ikke snarere tale om, at de ikke er bevidste om, at deres sadelhøjde har indflydelse på deres tråd? Og hvordan skal "træde ordentligt i pedalen" i grunden forstås? At de ikke træder fysisk og ergonomisk optimalt i pedalen, eller at deres tråd ikke er adækvat i forhold til en eller anden norm (æstetisk, cykelpolitisk korrekt)?

Ja, det undrer mig at det ikke blev bragt op i diskussionen før.

Når jeg kommer til at sige "træde ordentligt" mener jeg primært "hensigtsmæssigt", parallelt med at sidde ordentligt på stolen så man ikke får ondt i ryggen.

Men jeg lægger på ingen måde skjul på at jeg ikke synes det er en særligt elegant stil at køre med hælen, og at der derfor også i sidste ende ligger en æstetisk perspektiv. Det skyldes sikkert bl.a. min tidligere passion for cykelsport, hvor man er opmærksom på hver enkelt rytters kørestil og tråd og ikke er bleg for at kommentere dem.

Men den primære drivkraft til selve indlægget var faktisk nysgerrighed. Det kunne jo netop være at det var et bevidst valg, en kørestil med en æstetik som jeg bare ikke havde opdaget det elegante i. Eller måske direkte en modkultur, en progressiv kritik af forfods-normativiteten til fordel for alternative kropslige diskurser.

Jeg tror det ikke, og der er ingen af kommentarerne der tyder på det, men det står stadig som en mulighed.

Et spændende og yderst relavant emne med mange kloge analyser! Jeg har tre tilføjelser til de foregående kommentarer, som jeg håber ikke gentager noget:
1) At for lave cykelsadler medfører hæltråd lyder jo sandsynligt. Men hvordan forklares da de mange cykelister, der vælger hæltrådet til trods for at deres cykels sadelhøjde tilsyneladende ligger inden for normalen? For at forstå dette fænomen må man måske ud i overvejelser omkring kropslig indlæring og kropslige vanedannelse. En forklaring kunne da være at hæltrædere oprindeligt lærte at køre på cykel på cykler med for lave sadler og senere har medbragt denne indlærte vane på de større cykler med højere sadler.

2) Den omtalte tendens hos visse hæltrædere til at vende fødderne ud ad, et egentlig ret utroligt syn, kan måske forklares ganske simpelt med at hæltræderne vender fødderne ud ad, fordi den første del af fødderne ellers, på tilpas lave cykler og med tilstrækkeligt kraftigt hæltråd, ville risikere at støde mod jorden, når der trædes. Det kan gøre ondt. Og hvis dette er rigtigt er der altså tale om en kompensering hos hæltrædere for en uhensigtsmæssighed indlejret i deres tråd som på et eller andet tidspunkt har vist sig for den hæltrædende. En kompensation, der så igen enten kan være en ubevidst renspons på tidligere, gentagne smertestimuli (ala Pavlovs hunde osv.). Eller den kan være rationelt iværksat ved at netop denne del af hæltrådets ulemper er blevet gennemskuet hos den pågældende hæltræder og efterfølgende blevet søgt elimineret med skiftet til den udadvendte fodstilling .

3) Jeg husker i min barndom at kende flere børn, der gik på tæerene. Åltså 'tågængere'. Hvad dette skyldes ved jeg ikke, men det var/er tilsyneladende ikke anatomisk forårsaget, og børnene lærte såvidt jeg husker at gå almindeligt som de blev ældre. En helt andet teori om hæltrådet kunne da være, at der er en eller anden sammenhæng mellem de cyklende hæltrædere og disse tågængere? Men for at bekræfte noget i den retning kræves det jo ligesom at man ved noget mere om tågænger-fænomenet end jeg gør. En del mere.

Min far gjorde mig som lille opmærksom på, at jeg trådte med det midterste af foden. Han nærmest befalede mig at træde med fodballen eller i det hele taget det forreste af foden, for "Det er klart den måde hvorpå man får mest ud af sit tråd."

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2