Arkiv: februar 2007

« januar 2007 | Forside | marts 2007 »

27.02.2007

Michael Aastrup Jensen: Uden titel (Overrevet avis)

Det var interessant at overvære politikeren Michael Aastrup Jensen som skabende kunstner i Kaffeklubben på P1. Jeg havde bedt om at være til stede for at dokumentere skabelsen af værket, der jo selv er en happening.

Kaffeklubben 2.JPG ---

Baggrund
For dem der ikke aner hvad det handler om er baggrunden som følger:

Jeg var gæst i Kaffeklubben på P1 og havde et indlæg om at jeg var træt af at man altid spørger om noget er kunst før man spørger hvad det udtrykker eller om det er interessant. (Hør udsendelsen her).

Michael Aastrup gav udtryk for at der må være grænser for kunsten (grænser som sættes af sund fornuft), ellers kunne alt jo være kunst, og påpegede at hvis han rev den avis over som lå foran ham på bordet, så ville det jo ikke være kunst.

Efter udsendelsen ringede en vis Knud Frøslev ind og bød 100 kr. for den avis som Aastrup ville rive over. Jeg bød over og betingede mig:
1. At den skulle signeres
2. At jeg fik lov at overvære og dokumentere seancen.

Jeg begrundede punkt 2 på følgende måde:
"Det er en integreret del af Aastrups æstetik at det performative (altså selve handlingen) er lige så vigtig som resultatet. Værket har altså en stor del af sin værdi i den offentlig eller halv-offentlige happening at Aastrup river avisen over. På den måde er han også nødt til at forholde sig til hvordan han vil gøre det, og dermed understrege sine selviscenesættelsesteknikker, hvilket igen giver værket dets politiske dimension."

Skabelsen
Aastrup slog til og ville gerne skabe værket, selv om han understregede at han ikke selv synes det er kunst. Allerede her er det interessant: vi har en kunstner der ikke selv synes han er kunstner og et værk som han ikke selv synes er kunst, men markedet og kunstkritikken (repræsenteret af mig) blåstempler det alligevel som kunst. Ganske vist med et glimt i øjet, men det gør ikke noget.

I slutningen af denne udsendelse skete det så og blev dokumenteret. Aastrup gik med på spøgen, men understregede at pengene fra auktionen (der nærmer sig sin afslutning i skrivende stund) vil gå til Kræftens Bekæmpelse.

Under almindelig munterhed blev baggrunden forklaret, heriblandt mine overvejelser over det performative aspekt. Aastrup rev så avisen (præcis den udgave af Nyhedsavisen som han pegede på i forrige udsendelse) over.

Men lad os lige opholde os lidt ved avisen. Jeg har ikke haft mulighed for at kigge nærmere på den (så der er masser af stof til de fremtidige analyser af værket), men det er markant at forsiden prydes af Ulrik Wilbek under overskriften "Øv - Nu kan det kun blive bronze". Lige inden Aastrup rev avisen over gav han udtryk for sine følelser omkring det at overrive billedet af en partifælle (Wilbek er jo også venstremand).

Aastrup understregede også at hans metode var den lette måde, som er typisk for politikere. Her er det lidt uklart for mig hvad denne bemærkning præcis betyder, men det er jo også vigtigt at holde værket åbent for fortolkning. Jeg vil dog tillade mig følgende bud: Aastrup hentydede til at han rev den over på den korte led, og gav udtryk for en selvironi i forhold til det at være politiker. Men her er der virkelig stof til eftertanke: tager politkere altid den korteste vej?

Vi skal også kigge på den kropslige del af performancen: Dette aspekt lagde et vist pres på Aastrup. Både fordi jeg havde udnævnt det til afgørende for værkets politiske dimension og fordi Margrethe Vestager lige inden udførelsen sagde at hun havde tænkt meget over hvordan han mon ville gøre det.

Aastrup blev siddende på sin stol (han kunne have rejst sig op og gjort det mere ceremonielt). Han holdt avisen op foran sig og rev den over med et stort, for ham karakteristisk smil, der i øvrigt afspejlede den generelle munterhed i DR-studiet, hvor politikerne Margrethe Vestager, og Pernille Vigsø Bagge, blog-gæsten Christian Bjørnskov, værten Irene Manteufel, tekniker/webmaster/producer Anders Kjærulff Christensen og altså jeg selv, Torben Sangild (som garant for kunstvidenskaben og kunstkritikken) var samlet. Ude i teknikerrummet sad i øvrigt tekniker/producer Jesper Tholl og var et ekstra vidne.

Aastrup rev altså avisen over på den korte led med et stort (og måske en smule forlegent?) smil, og bagefter var der klapsalver og latter mens han signerede værket. Jeg foreslog at han signerede begge halvdele, hvilket han gjorde, med bemærkingen om at han signerede Wilbeks arm på den ene af halvdelene. Jeg har som sagt ikke nærstuderet det endelige værk, så jeg ved ikke hvor han signerede den anden halvdel, men det skal nok blive opklaret. Hvis ikke jeg ender med højeste bud på værket vil jeg kontakte ejermanden for en nærmere beskrivelse.

Opdatering: Imens jeg skrev dette gik en vis Knud Frøslev (som også var den første byder og dermed satte det hele i gang) af med højeste bud på 325 kr., så jeg må høre om mulighederne for at tage værket i nærmere øjensyn. Knud Frøslev, hvis du læser dette, så vil jeg gerne i kontakt med dig.

Efter at udsendelsen stoppede blev der spøgt med konserveringsproblemerne, værkets potentielle værdistigning hvis Aastrup en dag bliver minister og andet. Alle gav hånd på vej ud.

Se flere billeder fra seancen her:

Kaffeklubben 1.JPG

Jeg udlægger værket for den muntre forsamling

Kaffeklubben 3.JPG

Kunstneren tager imod bifaldet

Kaffeklubben 4.JPG

Værket signeres på begge halvdele under opsyn af de politiske modstandere

Kaffeklubben 5.JPG

Kunstneren viser det færdiggjorte værk frem

Links
Kaffeklubbens blog
Programmet der affødte værket
Programmet hvor værket blev skabt

21.02.2007

Nick Cave & Grinderman

Der er gode nyheder for dem der har det med Nick Cave ligesom jeg; dem der synes at han er faldet af på den de sidste 12-13 år; som bedst kan lide ham når han er i sit dystre og larmende hjørne; som synes at Birthday Party var fantastiske.

Om et par uger udkommer pladen Grinderman med bandet af samme navn, der har Nick Cave som ikke blot sanger, men også guitarist. Og han fyrer den ondeste, overstyrede støjguitar af!

Man kan høre to numre på MySpace, og de lover rigtig godt!

19.02.2007

Gæst i Kaffeklubben 2

I denne uge var jeg igen dagens gæst i Kaffeklubben på P1.

De tre folketingspolitikere i studiet er Margrethe Vestager (Rad.), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Michael Aastrup Jensen (V).

Emnerne for mine oplæg til politikerne er denne gang er:

1. Ole Hyltoft og P3s musikprofil (jvf. dette)
2. Trafikkultur - hvorfor er folk så egoistiske i trafikken?
3. "Sku' det nu være kunst?" - hvorfor har folk dog så travlt med at spørge om dette eller hint er kunst? Er det ikke vigtigere om det siger noget interessant? Diskussionen kommer til at centrere sig en del om Manzonis lort på dåse, idet Michael Aastrup er meget fokuseret på netop dette eksempel.

Opdatering: i kølvandet på dette program tages Aastrup på ordet (eller rettere: mod ordet), idet han argumenterede med at hvis han rev avisen foran sig over ville det ikke være kunst. Der er nu budt på dette værk, og det vil blive udført i næste program med mig som vidne.

(Desuden kommer der et kort intermezzo om lydkunst.)

Der bliver spillet musik af Kim Larsen, Einstürzende Neubauten, Jacob Kirkegaard, Liva Weel og Else Marie Pade.

Desuden kan jeg for fans af Hans Perstrup røbe at Pernille Vigsø Bagge læser højt fra et brev hun fik af ham. Det viser sig nemlig at også folketingspolitikere bliver bombarderet med denne galnings "påvisning" af at rytmisk musik er skadeligt. Hun vidste ikke at jeg havde skrevet om ham, så det var et rent sammentræf.

Hør udsendelsen her

Kaffeklubben på P1 sendes tirsdage kl. 10.03-11.30 og igen 20.00-21.30.
Man kan abonnere på deres podcast,
kommentere på deres blog
og høre udsendelsen online her.

17.02.2007

LydRum

Lyd er altid rumlig og musik er ikke bare en tidskunstart, men i lige så høj grad en rumlig kunstart. Arkitekturen og byplanlægningen rummer store akustiske aspekter, som der har været alt for lidt opmærksomhed på generelt. Desuden er lyd en essentiel bestanddel af rumillusionen i såvel film som 3D-computerspil.

Dette er noget af baggrunden for at jeg har været med til at arrangere seminaret LydRum, der finder sted på Arkitekstskolen 9.-10. marts. Alle er velkomne!

Læs mere her.

16.02.2007

Claus Krogholm går online

Herfra glæder vi os over at Claus Krogholm er sprunget ud som blogger. Det ser allerede lovende ud!

12.02.2007

Gæst i Kaffeklubben på P1

Jeg har fået den ære at være blevet udvalgt som gæst i et af mine yndlingsradioprogrammer - Kaffeklubben på P1 - både i denne uge og i næste uge.

Programmet varer halvanden time, og jeg sætter dagsordenen med emner her fra bloggen, som så diskuteres med de tre folketingspolitikere (Margrethe Vestager, Ellen Trane Nørby og Pernille Vigsø Bagge). I denne uges program var emnerne:
1. Hilsener og omgangsformer
2. Café latte som skældsord
3. Krak-sagen, ophavsret og den ændrede medievirkelighed
4. Sekularisme

Jeg synes selv det gik godt (trods en enkelt tvivlsom formulering, se kommentar nedenfor), og de inviterede mig altså også til at være blog-gæst i næste uge.

Kaffeklubben sendes tirsdag 10.03-11.30 og genudsendes tirsdag 20.00-21.30. Programmet sendes også som podcast.

Lyt til denne uges udsendelse og læs mere her.

Diskutér emnerne på Kaffeklubbens blog.

11.02.2007

Jeg er gennemsnittet

Ifølge Podheads nye undersøgelse er den gennemsnitlige podcast-lytter en mand, der er 37 år gammel og har en Apple iPod med mere end 10 GB. Det er med andre ord mig! Jeg har aldrig prøvet at være den typiske noget som helst før, så det er et stort øjeblik, og bekræfter mig kun i at det ikke er tilfældigt at jeg er blevet podcastoman.

08.02.2007

Jens Vejmand - Musikalske visioner for P3

Ole Hyltoft er valgt ind i bestyrelsen for Danmarks Radio som respræsentant for Dansk Folkeparti. Han er en mand med fingeren på pulsen og visioner for fremtiden. Han leverer følgende kritik af P3s musikprofil:

Ud af P3 hviner et samlebånd af engelsksproget pigtråd. Jeg sad i sin tid i det DR-udvalg, der gav grønt lys for DR’s musikprogram. Vi forestillede os et alsidigt musikprogram. PH kaldte Aakjærs og Carl Nielsens ”Jens Vejmand” for en schlager. Den slags schlagere mente vi også, der skulle være plads til i P3. Men det blev pladeselskabernes kommercielle og overvejende udenlandske linie, der blev ledetråden i P3. P3 er ikke gået den vej, kanalen blev født til.

De danske populærmusikere – med Kim Larsen i spidsen - må have førsteret til DR’s musikradio. Den danske sangs sokkel er højskolesangen. Fin lyrik, fine melodier. ”Den sømand han må lide”, ”Jeg bærer med smil min byrde”, ”Om lidt bliver her stille”. Fest, vemod, højtid.

At sangene er populære, viser den fantastiske efterspørgsel, der har været på den nye udgave af Højskolesangbogen. 100.000 eksemplarer solgt på et par måneder. At kunne synge bare 100 af bogens 572 sange er at have en rigdom inde i sig. Så har man et smukt udtryk at kunne bryde ud i til enhver sindsstemning, fra sorg til glæde. Vores skole har forputtet dette sangenes skatkammer. Nu må DR genfinde det, spille disse små og større genialiteter dagligt på P3 og på de andre kanaler.

Vi skal leve i vores egen tid. Men hvorfor ikke forlænge vores korte livstid ved ind imellem at indleve os i andre tidsaldre. Revyvisen er en uforlignelig indgang til den tid, den er skabt i. ”Tre raske prinser” – og vi er i 1920’erne. ”Man bliver så glad, når solen skinner” – 1930’erne dukker op for vores indre blik. Livas ”Man binder os på mund og hånd” eller Neumænnenes ”Den lille lysegrønne sang” – og vi befinder sig øjeblikkelig i Besættelsens dobbelte stemning af pullimut-nattefest og modstandskamp.

Så, DR’s musikdrenge og – piger! Brug striben af revyviser fra Erik Bøgh til vore dage. Ikke i et enkeltprogram hvert halve år. Men lad os høre viserne, dagligt, tilfældigt, i musikprogrammerne. De knytter os til vore rødder på en festlig måde med Osvald Helmuths, Poul Reichhardts, Birgitte Reimers stemmer.
(fra Ole Hyltofts kronik i Jyllands-Posten. Læs hele teksten her).

Ja, hvor skal man begynde? Når først latteren over mandens generelle dumhed har lagt sig kunne man blive trist over at det er den type udspil der kommer fra DRs bestyrelse. Ikke at jeg tror han får indført flere revyviser fra 30erne i P3, men fordi den er så utidssvarende at den ikke kan tages alvorligt ("pigtråd"?). Alene det at manden ikke har opdaget eksistensen af P4 (med Giro 413 og Eldorado og Dansktoppen) er næsten i sig selv en diskvalifikation, og gør kronikken til en kamp mod møllevinger.

Men værre er det at P3s kommercielle musikprofil faktisk trænger til en kritik af langt mere indsigtsfuld karakter.

06.02.2007

Lemon Curd 2 - Irma vs. MacKays

Der er sket meget i sagen om lemon curd i Danmark. Det vigtigste er at Irma nu har lanceret deres egen lemon curd, som ganske vist er fremstillet af lemon curd-kongen MacKays, men som er en særlig opskrft, der adskiller sig klart fra MacKays egen. Og lad mig med det samme sige at den smager pragtfuldt! Jeg har smagt den her til morgen, og vil nu give en sammenlignende analyse og bedømmelse af de to bedste lemon curd.

Irmas lemon curd smager mere af citronskal end af citronsaft, hvilket giver den en mildere og mere parfumeret smag end den lidt skarpere MacKays. Og så er det jo op til smag og behag. Nogle vil foretrække den skarpe fra MacKays, andre den milde fra Irmas. Jeg selv ligger et sted midt imellem, hvor jeg kan sætte pris på begge dele. Irmas er virkelig dejlig rund, og umiddelbart perfekt. Risikoen er dog at det parfumerede bliver en smule for meget i det lange løb. Men det skal understreges at der er tale om små forskelle mellem de to, og at de fleste ikke vil bemærke den med mindre de er kendere eller har begge mærker på bordet til direkte sammenligning.

Så mangler vi bare at Irma også fremstiller en lime curd - eller at Føtex begynder også at importere MacKays lime curd.

Irmas Lemon Curd koster kun 16 kr. glasset.
MacKays Lemon Curd kan fås i bl.a. Føtex og Magasin (så længe det varer) til ca. 25 kr. glasset.

Læs mere om lemon curd og lime curd her.

Glem alt om marmelade - det 20. århundredes henkogte vammelhed. Lemon curd er marmelade 2.0, hinsides marmelade, et sødt smørepålæg skabt for det ny årtusind.

05.02.2007

Bonnie 'Prince' Billy kommer

Den 23. marts spiller Bonnie 'Prince' Billy i Store Vega. Det er af en eller anden grund NatFilm-festivalen der har arrangeret det. Skynd dig mens der stadig er billetter.

Bonnie.jpg

Til dem der ikke kender musikken vil jeg anbefale albummene I See A Darkness (1999) og Superwolf (2005). Ellers må man nyde det flotte portræt af ham ovenfor indtil han kommer in persona. Man kan også se en fin video til nummeret "I Gave You" her. Den skal ses til ende.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2