« LydRum | Forside | Nick Cave & Grinderman »

19.02.2007

Gæst i Kaffeklubben 2

I denne uge var jeg igen dagens gæst i Kaffeklubben på P1.

De tre folketingspolitikere i studiet er Margrethe Vestager (Rad.), Pernille Vigsø Bagge (SF) og Michael Aastrup Jensen (V).

Emnerne for mine oplæg til politikerne er denne gang er:

1. Ole Hyltoft og P3s musikprofil (jvf. dette)
2. Trafikkultur - hvorfor er folk så egoistiske i trafikken?
3. "Sku' det nu være kunst?" - hvorfor har folk dog så travlt med at spørge om dette eller hint er kunst? Er det ikke vigtigere om det siger noget interessant? Diskussionen kommer til at centrere sig en del om Manzonis lort på dåse, idet Michael Aastrup er meget fokuseret på netop dette eksempel.

Opdatering: i kølvandet på dette program tages Aastrup på ordet (eller rettere: mod ordet), idet han argumenterede med at hvis han rev avisen foran sig over ville det ikke være kunst. Der er nu budt på dette værk, og det vil blive udført i næste program med mig som vidne.

(Desuden kommer der et kort intermezzo om lydkunst.)

Der bliver spillet musik af Kim Larsen, Einstürzende Neubauten, Jacob Kirkegaard, Liva Weel og Else Marie Pade.

Desuden kan jeg for fans af Hans Perstrup røbe at Pernille Vigsø Bagge læser højt fra et brev hun fik af ham. Det viser sig nemlig at også folketingspolitikere bliver bombarderet med denne galnings "påvisning" af at rytmisk musik er skadeligt. Hun vidste ikke at jeg havde skrevet om ham, så det var et rent sammentræf.

Hør udsendelsen her

Kaffeklubben på P1 sendes tirsdage kl. 10.03-11.30 og igen 20.00-21.30.
Man kan abonnere på deres podcast,
kommentere på deres blog
og høre udsendelsen online her.

Kommentarer

Der har åbenbart været et lille efterspil, idet en lytter har budt 100 kr. for en overrevet avis af Michael Aastrup.

Baggrunden er den at vi jo diskuterede det dér kunst, og at Aastrup flere gange sagde at hvis han rev en avis over kunne han jo også bare kalde det for kunst (underforstået: det ville være lige så lidt interessant som Manzonis dåselort), men at han tvivlede på at nogen ville købe det.

Og nu er han altså uforvarende sprunget ud som fluxus-kunstner. Jeg har så budt 120 kr. på den betingelse at værket er signeret.

Man kan byde på Aastrups overrevne avis på Kaffeklubbens blog.

Der har åbenbart været et lille efterspil, idet en lytter har budt 100 kr. for en overrevet avis af Michael Aastrup.

LOL.
Godt program, du var en sand "Voice of reason". Hvor er det sandt at sætningen "Er dét kunst?" skam-bruges i danske medier.

Godt program, ligesom i sidste uge. Jeg var dog lidt skuffet over, at der ikke blev fulgt mere op på Perstrup.

Jeg troede egentlig, at Manzonis kunstnerlort på dåse var en erklæret opfyldelse af, hvad der forventes af en kunstner, nemlig at denne præsenterer publikum for sit inderste, hvilket Manzoni så helt konkret gør. Men det er måske en efterrationalisering.

Nej, du har helt ret, Jexper. Ligesom med Peter Bondes brækbilleder ligger der en parodi på den ekspressionistiske forventning om at kunstneren skal krænge sit inderste ud i kunsten. Men der var ikke lige mulighed for at gå ind i en analyse i situationen.

Jeg ville også meget gerne have fulgt op på Perstrup, men det er jo værten der styrer showet (og tiden) og hun lod mig ikke komme til orde i den anledning, men gik vist videre til et nyt spørgsmål eller satte noget musik på. Hun kendte jo ikke sammenhængen, og vidste ikke at jeg også havde noget at sige om ham. Ærgerligt nok.

Jeg sad i øvrigt også på pinde for at forklare hvad Else Marie Pades værk handlede om: at hun skildrer en hverdag fra morgen til aften og at vi hørte morgenens opvågnen. Men det fik jeg heller ikke mulighed for. Jeg forklarede det dog til de andre efter udsendelsen.

Det var ikke mig, men Irene Manteufel, der havde valgt Pade-værket.

Det samme gælder i øvrigt Einstürzende, som jeg var så (positivt) overrasket over at hun spillede at jeg spontant udbrød en eller anden bemærkning da musikken gik i gang. Hvad jeg ikke havde opdaget var at hun ikke havde slukket for mikrofonerne, så med mindre det er blever redigeret bort, så kan man høre det i programmet. (Jeg har endnu ikke hørt det selv).

Jeg har netop skærpet mine krav til mit bud på 120 kr. for Aastrups hidtidige hovedværk "Overrevet avis":

Jeg står ved mit bud på 120 kr., men jeg har endnu en betingelse: jeg skal se Michael Aastrup rive den over og signere den. Begrundelsen er naturligvis at det er en integreret del af Aastrups æstetik at det performative (altså selve handlingen) er lige så vigtig som resultatet. Værket har altså en stor del af sin værdi i den offentlig eller halv-offentlige happening at Aastrup river avisen over.

På den måde er han også nødt til at forholde sig til hvordan han vil gøre det, og dermed blive mere bevidst om sine selviscenesættelsesteknikker, hvilket igen giver værket dets politiske dimension.

Opdatering: I morgen (hvor næste udsendelse optages) er jeg inviteret ind for at godkende og dokumentere at Michael Aastrup river en avis over og signerer den i radioen. Værket vil så blive sat til auktion på tirsdag...

Du har opdaget en ny, vigtig dansk kunstner! Måske bliver du rig, når du sælger værket videre?

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2