« Yndlings-TV: Den 11. time + Flemmings helte | Forside | Gæst i Kaffeklubben 3 »

15.04.2007

Bankrøveri ved højlys dag

Nogle gange kan det være svært at finde på en journalistisk vinkel og en overskrift på en begivenhed, og tit skal det sikkert gå hurtigt når nyhederne skrives. Det må være forklaringen på den sensationelle overskrift og første sætning i DR Københavns nyhed 10/4 kl. 15:42 - Bankrøveri ved højlys dag.

Nu har jeg aldrig hørt noget lignende - at røve en bank ved højlys dag? Nogen kunne jo se at det skete? For eksempel de ansatte i banken. Mage til frækhed. Næ, i de gode gamle dage, der lavede man altid sine bankrøverier i nattens mulm og mørke. At banken så havde lukket, så der ikke var nogen mulighed for et røveri tog man ikke så tungt.

Det næste bliver vel at spritbilisterne begynder at drikke eller at morderne begynder at bruge våben.

Kommentarer

Der er vel intet nyt under solen i den overskrift. En bank bliver vel altid røvet ved højlysdag? I min optik ville det være tåbeligt, at røve en bank i ly af månen.

Øh...prøv lige at læse mit indlæg igen, Kenni. Langsomt og koncentreret, med åbenheden over for at kunne støde ind i ironi.

;-)

Jeg bliver først rystet den dag, morderne begynder at slå folk ihjel. Især hvis de dør af det..

For slet ikke at tale om hvis selvmordsbomberne skulle gå hen og dø...

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2