Torben Sangilds weblog

Både blandt dyr og mennesker er der dialekter. Men der er også mere musikalske forskelle i sproget som handler om sprogrytmer og -melodier.

Hvis vi begynder med fuglene, så synger de forskelligt alt efter om de kommer fra byen eller landet. En ny underøgelse der sammenligner musvitters sang i udvalgte storbyer (Paris, London, Prag, Amsterdam) med de omkringliggende skoves musvitter viser en fælles tendens: by-musvitterne synger ikke bare højere, men også hurtigere end dem der bor på landet eller i skoven. Den øgede volumen skyldes formentlig at der er mere larm i storbyen, og hurtigheden måske at storbyen også for fugle er mere hektisk? Meget tyder på dette, idet andre undersøgelser viser at nattergale i byerne synger kraftigere på hverdage end i weekenden og at musvitter synger kraftigere i støjende områder af byen end i stille kvarterer. Læs mere her.

Mange ting peger på at der er sammenhæng mellem menneskers talesprog og deres opfattelse af musik. Måden vi hører musik og rytmiske lyde på er påvirket af sprogets talerytme. Der er en sammenhæng mellem japansk sprogrytme, der ofte begynder med lange stavelser og deres musiktradition og endda deres opfattelse af musik. Omvendt med amrikanere, hvor der oftest begyndes med korte stavelser efterfulgt af lange, hvilket påvirker amerikaneres måde at høre på. Også vores måde at gestalte sekvenser på, hvornår de begynder og afsluttes, er påvirket af talesproget. Læs mere her.

Endelig påvirkes vores toneforståelse af vores sprogs talemelodi. En undersøgelse viser at mandarinkinesere i langt højere grad end andre har absolut gehør (dvs. kan identificere en isoleret tonehøjde, noget man enten kan eller ikke kan) end andre. Det skyldes at deres sprog opererer med tonehøjden som betydningsbærende i meget høj grad. Undersøgelsen viser nemlig også at individer der taler mandarinkinesisk udtaler den samme stavelse i samme ord med præcis samme tonehøjde med ugers mellemrum. [Jeg har hørt om dette i Radiolab, hvor forskeren bliver interviewet].