« Tagged - nej tak | Forside | Bankrøveri ved højlys dag »

11.04.2007

Yndlings-TV: Den 11. time + Flemmings helte

Jeg skriver sjældent om tv her på bloggen. Det er ikke manglende vilje, men jeg får det bare ikke gjort. I hvert fald ikke om de ting jeg kan lide. Jeg har haft planer om at skrive om bl.a. Six Feet Under, Under kitlen (Green Wing), Teatret ved Ringvejen og Trio van Gogh, uden at det er blevet til noget. Men nu skal jeg altså lige ganske kort hylde et par DR-perler: "Den 11. time" og "Flemmings helte".

Baggrunden for at jeg kan følge med i serier og faste programmer er at vi har en dejlig harddiskoptager/dvd derhjemme (Pioneer DVR-433H), så vi ser programmerne når det passer os. Jeg ser meget sjældent tv direkte. Jeg kalder det for...tv 2.0 ;-)

Den 11. time
Tre gange om ugen, live, i et helt år. Det er måske ikke så mærkeligt at Bertelen havde præstationsangst. Jeg ved at nogen har forbehold over for Bertelsens finurlige krukkeri og underspillede kunstpauser i talestrømmen, men det tilgiver jeg let når han laver nyskabende tv af den kaliber. Ja, der slås nogle skæve ind imellem, men til gengæld får man sublime situationer når det er bedst. Lad mig nævne et par uforglemmelige stunder:
- I går da Otto Steen Due lod Ovid svare på nogle platte spørgsmål Bertelsen havde fået stillet af et erotisk ungdomsblad.
- Da Bertelsen havde Jørn Hjorting inde som sekundant og lavede "De ringer, vi spiller" hvor præmierne bl.a. var bøger af Mette Moestrup og Dostojevski.
- Da Bertelsen (i polemik mod en kommerciel radiostations kampagne med 0% avantgarde-jazz) lavede et program der var "100% avantgarde-jazz".
- Da Mads Brügger sammen med to kloner (heriblandt biker-Jens) interviewede en hjernedød pornostjerne.
- Da Mads Brügger den ene dag havde mytomanerne Britt Bartenbach og Ole Hans Jensen i studiet for at fortælle om deres sensationelle afsløring af dobbeltmordet på Peter Bangsvej, og den næste dag rev gulvtæppet fuldstændig væk under deres bog ved at have Peter Wendelboe i studiet. Han kunne bevise skridt for skridt hvordan han havde plantet afslørende spor i deres materiale og hvordan flere af de personer parret havde kontakt med var ham i den anden ende. Se mere her.
Den 11 time.gif Se Den 11. time online (klik Arkiv)
---

Flemmings helte
Det er en blandet landhandel af forskellige unge satire-talenter, og det er ikke altsammen godt (fx er der nogle irriterende klovne ind imellem). Jeg vil fremhæve to af de faste indslag som særligt gode.
---

1. Videodagbogen af Troels Malling Thaarup: Thøger har mistet livsgnisten, og fortæller på sit affektløse jyske om sine kropslige tragedier. Han rammer præcist typen, der ikke bruger store ord om noget, som ikke lader ansigtet vise følelser, men som benytter sig af floromvundne litoter som "ja, det er jo ikke nogen dans på roser...". Simpelthen sublimt i al sin afdæmpethed.
Videodagbog.jpg Se Videodagbog på nettet.

---
2. Piger på prøveløsladelse (med stortalenterne Linda Petersen og Christina Sederqvist) følger de to kriminelle kvinder omkring de 20, Winnie og Karina. Deres baggrund er tydeligvis med en hård, social slagside, men de har lært at kæmpe med hvad de har, og de har det ikke mindst i munden. Fantastisk docu-satire!
Piger paa.jpg Se Piger på prøveløsladelse på nettet.

Kommentarer

Der er også lagt op til løjer i den 11. time i aften. I går viste Bertelsen Mads Brügger et klip fra en stærkt ophedet debat fra et Amerikansk talkshow, og gav ham som lektie til i aften at forberede nogle emner, der kan fremprovokere en ligeså hysterisk debat mellem ham og Bertelsen. Det lykkes næppe..

Jeg kommer desværre for sjældent i tanke om at se den 11. time, men jeg så netop udsendelsen med Jørn Hjorting, som rummede nogle af de mest poetiske tv-øjeblikke jeg længe har set. Hende der synger vokal på det seneste Trentemøller-hit, hvad hedder hun nu, blev ringet op og endte med at synge en passage fra den seneste sang hun arbejder med - endnu helt upubliceret. Selv med telefonens skrattende og tynde lyd var det umådelig smukt, og mens hendes sang lød i æteren, var Simon Kvam på vej i taxi til DR-byen for at levere afslutningsnummeret. Også det blev afleveret med både ironi og bevægelse.

Et andet stort øjeblik var da bygningsarbejdere i DR-byen indviede koncertsalen. De samlede et kor og sang "Kringsat av fiender", alle iført sikkerhedshjelm forstås.

Ja, det er tv-ironi på højeste plan. Mine personlige favoritudsendelser. Er 1) Godiepal som spillede planetskak og viste sin selvkonstruerede og meget originale mekaniske spilledåse frem.
2) Olafur Eliasson program 1 og 2. Olafur blev vist 2 gange og programmet altså lavet om fordi Bertelsen havde haft en (kalkuleret) off-day under det første interview. Det kunne tvmediet generelt godt lære noget af...

Ja, jeg synes også at det var fremragende at tage Eliasson med ind igen og lave interviewet om. Med fare for at lyde naiv er jeg faktisk ikke sikker på at det var en kalkuleret off-day. I hvert fald tror jeg ikke Eliasson vidste noget. Og muligheden er jo at den var reel nok, at Bertelsen havde overplanlagt et interview og var så ivrig at der ikke blev plads til Olafur.

Under alle omstændigheder sad jeg under det første interview og skældte Bertelsen ud og sagde bagefter at det var utroligt så lidt han fik ud af at have Olafur Eliasson i studiet. Og da han så et par dage senere selv indrømmede det samme vidste jeg ikke om jeg skulle tro det var planlagt eller ej. Det ved jeg stadig ikke.

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2