« Vinyl-terror og -horror | Forside | Heidegger: Væren og tid »

19.05.2007

Det spekukative øre i Politiken

Jeg fik et tip om at Det spekulative øre var anmeldt i Politiken i onsdags. Jeg har nu fundet artiklen, som er en anbefaling af 5 kunstrelaterede steder på nettet af kunstanmelderen Kristine Kern, og altså heriblandt Det spekulative øre. Hun skriver:

Spekulativ weblog
En såkaldt intellektuel weblog med tænksomme, men sjove indlæg om interessante finurligheder er ’Det spekulative øre’. Et af de nyeste indlæg handler om klichéer inden for kunstkritik og er som de fleste andre skrevet af redaktør Torben Sangild selv. Det er en kliché at skrive, at »beskueren tvinges« til et eller andet, beskueren kan anspores, mener Sangild – og det kan det måske være noget om. Et andet indlæg handler om ’Platon og støjrock’ – redaktøren er ekspert på sidstnævnte, og bloggen spænder i det hele taget vidt, hvad emner angår. I modsætning til den almindelige weblogs korte, dagbogsagtige form, åbner ’Det spekulative øre’ rum for længere indlæg, som der så til gengæld kan gå måneder imellem. Sin anderledeshed til trods har bloggen dog en snært af den megalomi, som jeg synes kendetegner rigtig mange oneman weblogs.

Den lettere "megalomane" redaktør er stolt og takker ganske ydmygt...

De andre anbefalinger gik til:
* Kopenhagen og Aarhus.nu
* Det fri Universitet
* Dominique Gonzalez-Foerster
* Øjeblikket

Kommentarer

Megaloman er et positivt tillægsord i min bog ;-)

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2