« Hvorfor gå til koncert? | Forside | Vinyl-terror og -horror »

11.05.2007

Toiletpapirets vending

De fleste lever i lykkelig ligegyldighed med hvilken vej toiletrullen vender. Men en betragtelig minoritet af mennesker har en præference, og de kan opdeles i henholdsvis:
Inderfløjen, der vil have den løsthængende flap på indersiden, dvs. vendt mod væggen,
og
Yderfløjen, der vil have den på ydersiden, dvs. vendt ud i rummet.

Der er varierende grader af hvor vigtigt det er for disse mennesker, og man kan groft inddele dem i en skala fra
De flegmatiske, for hvem det kun gør en lille forskel, og det er ikke noget større issue
til
De patologiske, for hvem det er altafgørende for ikke bare deres toiletbesøg, men for livet i det hele taget at rullen vender på en bestemt måde. Altid. Dette er formentlig en afart af OCD.
Mellem disse positioner er der forskellige grader af optagethed af toiletrullens vending: mildt optaget, moderat optaget og stærkt optaget.

Jeg selv tilhører kategorien af mild inderfløj. Det betyder i praksis at jeg helst vil have at toiletrullen vender indad, men at jeg ikke gør det store nummer ud af det, og sagtens kan affinde mig med at den vender udad. Derhjemme installerer jeg den nye ruller indad, og når min hustru har installeret en udadvendt vender jeg den lige en gang, for hun er lykkeligt ligeglad og kan (sundt nok) ikke gå op i den slags ligegyldigheder. Min pseudo-rationelle grund for indadvendtheden er at jeg har en teknik med at presse rullen let mod væggen idet jeg river af, og det fungerer bedst med en indadvendt rulle.

I øjeblikket befinder jeg mig på et hotel i Århus (Scandic). Her skal jeg være i over tre døgn, så toiletrullen fik lige en vending, så den vendte indad. Nu er der så sket det fantastiske at rengøringspersonalet på hotellet har vendt den udad igen da de gennemgik mit værelse! Det er den samme rulle, men den er nu vendt.

Hoteller har generelt en detaljeret politik for hvordan et opryddet værelse skal se ud, men at toiletrullen indgår i denne politik har jeg ikke oplevet før. På Scandic Plaza har man valgt at prioritere et par minutter af personalets tid på lige at vende rullen udad, også selv om det skulle være en bevidst handling fra gæstens side at den var vendt indad.

Man forestiller sig den nyansatte rengøringsmedarbejder til den afsluttende prøve inden fastansættelsen under supervision af den strenge rengøringsleder:
- Har De ikke glemt en ting på toilettet, frøken Friis?
- Øh, [indvendig panik; hvad er det hun hentyder til?]....det....
- Kig ved siden af toilettet. Nej, ikke der. På væggen!
- Åja, toiletrullen.
- Nemlig. Glem aldrig at vende toiletrullen. Det er den slags detaljer som adskiller os fra de gemene hoteller.
- Ja, undskyld, det skal jeg ikke glemme igen.
- Godt. Jamen ellers var det fint, frøken Friis, så de er hermed fastansat på Hotel Scandic!

Eller hvad? Hvad sker der?

Opdatering
Denne diskussion har siden fået et politisk efterspil i radioen og en litterær parallel i en norsk roman.

Kommentarer

Jeg har nu opdaget en statistisk undersøgelse, der klart viser at yderfløjen er langt større end inderfløjen:
Se Bathroom Habits Survey .

Lad mig i øvrigt også erindre om reglerne for hvor man skal placere sig på et offentligt herretoilet med en række af pissoirer: se her.

Jeg har nu opdaget en statistisk undersøgelse, der klart viser at yderfløjen er langt større end inderfløjen:
Se Bathroom Habits Survey .

Lad mig i øvrigt også erindre om reglerne for hvor man skal placere sig på et offentligt herretoilet med en række af pissoirer: se her.

Jeg må indrømme, at jeg tilhører den aktivistiske yderfløj. Med mindre jeg decideret er på besøg, vender jeg rullen udad, hvis den vender forkert. Det er tydeligvis den mest praktiske løsning.

Og så ar de været her igen (for anden gang i dag) og har redt sengen, som jeg ellers kun har siddet på siden de redte den i formiddags, OG har vendt toiletrullen!

Det sker altså (mindst) to gange i døgnet at personalet kommer forbi for bl.a. lige at vende toiletrullen. Jeg er forbløffet!

Det skal siges at de samtidig putter enden af toiletpapiret ind i hullet, uvist af hvilken grund, og at dette nok er den primære manøvre med vendingen af rullen som en mindre vigtig bieffekt. Men det gør det sådan set ikke mere forståeligt hvorfor de gør det...

Det er æstetiseringens absurde altomsiggribenhed.

BTW var det dette emne, du overvejede at oprette en mere personlig blog om? :)

Nej, jeg må skuffe dig med at jeg ikke tror at dette emne kan bære en hel blog. På den anden side er der jo meget niche-blogging rundt omkring, så hvorfor ikke en toiletpapirs-blog? Det kan være at Sheryl Crow vil være med (jvf. dette)

Jeg selv er på den moderate yderfløj og er meget selvbevidst om det. Det betyder, at jeg til tider griber mig selv i at ville til at vende rullen. Selvbevidstheden udspringer af en bevidsthed om det patologiske i manøvren, og jeg tænker, jeg gennem selvbevidstheden 'a la alkoholikeren, der kan vente til om aftenen med at drikke, bilder mig selv ind, at det ikke står så slemt til endda.

Problemet med inderfløjen, synes jeg, er, at papiret rammer væggen og på offentlige toiletter er det ikke lækkert. Det slår mig nu, at jeg har iblandet en bakteriefobi i mit fløjvalg ... ligesom jeg løfter brætte på offentlige toiletter med foden og undgår at røre håndtag ... et forbandet problem ved vasken.

Det er interessant at iagttage det spin der kører fra yderfløjen om at det er ulækkert at papiret rammer væggen. Jeg har set andre argumentere med dette, og det ville være et vældig godt argument hvis ellers det havde noget som helst på sig. Det har det ikke.

Lad mig slå det fast én gang for alle: toiletpapiret rammer væggen præcis lige så meget når rullen vender udad!

Der er ingen som helst forskel i vægkontakt mellem de to vendinger. Hvis man er i tvivl bedes man gå ud på toilettet og tjekke efter, og så i øvrigt aldrig bruge dette argument igen. Det er nemlig endnu en pseudorationalisering af det som i bund og grund er irrationelt.

Jamen det kan der være noget om og så alligevel: jeg forbeholder mig retten til en efterrationalisering mere. Jeg er nemlig ikke kun moderat yderfløjsaktivist, men også toiletpapirsbukker på en ritualiseret måde: jeg bukker papiret, der har rørt væggen, ind mod sig selv, så jeg kune får det jomfruelige papir selv.

Så er der en anden ting. Noget papir, også på offentlige toiletter, er meget tyndt ... hvem har ikke mærket deres finger gå igennem papiret? Jeg tror alle har været ude for det. Herpå følger en skadesbegrænsning, hvilket er godt, men kolibakterierne sidder jo stadig på fingrene, som herfeter rammer mod væggen og efterlader sig et spor. Det spor risikerer jeg delvist at overtage, idet jeg selv forsøger at få fat i næste stykke papir.

Mit valg er defineret af et ubehag ved den forrige gæsts krop.

Og vel er det da irrationelt ;)

Ifølge nogenlunde pålidelige rygter skulle Ingeniørens bagside en overgang have været dedikeret til netop dette...øhmn...presserende problem. Om der blev fundet en konklusion ved jeg ikke.

Tilhører selv den indifferente fløj, som overhovedet ikke bemærker om papiret vender den ene eller anden vej.

Herligt efter så mange år at kunne udveksle tanker om dette spændende emne.

Jeg hører not til de mildt eller moderat optagede på yderfløjen. Typen, der vender toiletpapiret derhjemme udad, hvis det af en eller anden grund er blevet vendt omvendt. Jeg gør det fordi:

1) at det i visse tilfælde kan være svært at finde enden på toiletrullen, hvis den skjuler sig (hvilket kun kan ske i den indadvendte position)

2) At det ikke blot er upraktisk, men virker svagere rent designmæssigt og æstetisk, at noget man skal bruge enden på - og derfor 'gerne vil se' - går bagom og bliver skjult frem for at træde klart og tydeligt frem.

3) at jeg foretrækker at trykke hånden ind på det papir, jeg ønsker at rykke af (fremfor at trykke hele rullen ind mod væggen, hvilket af en eller anden grund forekommer mig mindre praktisk og 'sikkert' (væggen kunne jo være af glat materiale)).

Fair nok. Der er bare den twist ved sagen at jeg synes det er lettere at finde slippen når den hænger ned, som den gør når rullen er indadvendt.

Ved ydervendingen ligger endeslippen som regel et sted på selve tromlen, og kan (især ved ensfarvet toiletpapir) være svær at skelne fra rullens øvrige perforeringer.

Så jeg vil være tilbøjelig til at bruge samme argument for det modsatte standpunkt.

Er dette i øvrigt en mandeting? Det lader kun til at være mænd der går op i dette problem. Det gælder som sagt også mit parforhold, der udviser præcis samme kønslige tendens, omend på et statistisk sparsomt grundlag.

Min hustru ytrede her til morgen: "Det er altså ret analt at diskutere hvilken vej toiletpapiret skal vende."

Hertil måtte jeg svare at hvis man endelig skal være anal er toiletpapir vel et meget nærliggende emne at tage fat i...

Er der virkelig ingen kvinder der går op i den slags?

Torben, hænger endeslippen altid ned, når du har rykket et stykke toiletpapir af ved at klemme rullen ind mod væggen i indadvendt position, sådan som du tidligere beskrev din metode)? Umiddelbart ville jeg tro at endeslippen netop, når nu du bruger væggen som støtte, ofte ville kunne ligge et sted mellem væggen og rullen (?)

Jeg synes i øvrigt at den udadvendte position gør det betydeligt lettere med en let og hurtig bevægelse at rulle toiletrullen en omgang eller to for at få fat i endeslippen, hvis den skulle have algt sig på rullen. I den indadvendte position er det som om at man kan komme i den situation at papiret krøller ind mod væggen (eller hvordan?).

Jeg vil af nysgerrighed tillade mig at stille et par spørgsmål til 'inderfløjen' af sådan mere 'psykoanalytisk' art:

Føles det mere 'diskret' at endeflippen vender væk og dermed er mere distanceret fra jer (når i... etc.) eller spiller det ingen nævneværdig rolle for jer?

Og virker rullen mere i kontrol når den vender ind mod væggen i den forstand at den synes at være mindre 'i fare' for at rulle sig unødigt meget ud ved et tilfælde, et lille skub, lidt træk fra vinduet? Eller spiller dette heller ingen rolle?

Det er godt med én der tager denne for vor kultur så vigtige diskussion på sig! Det er sjovt så mange fordomme om inderpositionens ulemper der præger yderfløjen. Da jeg vist indtil videre er den eneste der åbent har tilstået at tilhøre inderfløjen, må jeg hellere svare på denne minoritets vegne:

1. Du tager fejl i antagelsen om at slippen efter afrivning sidder oppe så man ikke kan nå den. For det første siger erfaringen noget andet. For det andet kan denne erfaring forklares ved at henvise til hvad der sker når man river af på den angivne måde: Det som sker er at enhver slip som på det givne tidspunkt er presset delvist ind mod væggen bliver siddende på rullen. Efter afrivning hænger der altså en del af denne slip tilbage. Eneste undtagelse er den sjældne hvor perforeringen sidder der hvor rullen har væggen som præcis tangent til sin cirkel, dvs, hvor perforereingen sidder "kl. 9" hvis toiletrullen sidder på væggen til venstre (hvad den i øvrigt sjovt nok som regel gør).

2. Det spiller ingen rolle for mig at slippen skulle være mere diskret som vækvendt, nej. Det skulle da lige være at på små toiletter hænger der ikke noget og truer med at kildre ens lår.

3. Jo, måske føles det mere kontrolleret. Men vi er jo også ovre i den anale afdeling i mere end én forstand.

Vil det sige at du ikke kan styre præcis hvor du rykker papiret over? Og at du dermed overlader størrelsen af det afrykkede papirstykke delvist til tilfældighederne?

Iøvrigt slår det mig at du vel må klemme toiletrullen MERE ind mod væggen i den indadvendte position, også selvom det kun sker 'delvist', da du bruger væggen som ene støttepunkt. I yderpositionen har hånden til dels den funktion som væggen har i den indadvendte. Er det rigtigt?

Jeg ved du har frabedt dig argumenter for forskel i niveau for vægberøring mellem de to positioner. Men jeg synes stadig der er ting her som kalder på afklaring.

Ja, du kan sige at noget er overladt til tilfældighederne, hvilket så kunne modvirke mit anale image - jeg giver mig tværtimod hen til det uforudsigelse, jeg slipper kontrollen, jeg flyder med strømmen og bruger min intuition.

Men jeg må dog indrømme at det ikke kræver mange års erfaring at vide præcis hvad man gør. Man behøver ikke tjekke hvor perforeringen sidder, man ved det. Det er en præ-refleksiv kunnen på niveau med at gå ned ad en trappe.

Hvad angår det med at klemme den mod væggen, så har jeg lige været ude at tjekke præcis hvad det er jeg gør - altså gjort det præ-refleksive refleksivt med henblik på denne analyse. Og det jeg gør er at trykke let på toppen af rullen, hvilket vel svarer meget godt til det tryk som yderfløjen foretager - eller hvad?

Selv forholder jeg mig agnostisk til problematikken - som jeg dog før har set diskuteret med ildhu - men hvad med følgende hypotese vedrørende det paternalistiske hotelpersonale:

Ofte er hotelbaderum ret klaustrofobiske (nu kender jeg ikke til overhead og rejsekonto på Torbens arbejde, men jeg tør gætte på han ikke har lejet sig ind på brudesuiten på Scandic, hvis de overhovedet har sådan en.)

En med papiret indad hængende toiletrulle vil, alt andet lige, have en tendens til at klæbe mod en fugtig væg - fugt, der kan sandsynliggøres af baderummets klejnhed. Der er simpelthen en større flade af papir der kan klæbe på den væggen.

Belært af talrige frustrerede henvendelser fra desperate hotelgæster der brokker sig over klæbrig-vådt toiletpapir, eller af irritation over at skulle fjerne papir fra klamme vægge, har hotellet/personalet indført en entydig udadhængende politik.

Er det en plausibel forklaring?

Til Morten:
Uanset om du tilhører yder-
eller inderfløjen vil rullen ALTID berøre væggen.

Må indrømme som inderfløj at jeg troede jeg tilhørte majoriteten på dette område, hvilket jeg tilsyneladende ikke gør... Min teknik er at jeg trækker nedad i et snuptag med højre hånd, mens den venstre intet foretager sig.
Min begrundelse (?) er at jeg lettere kan kontrollere afrivningen ved at føre hånden parallelt nedad med væggen som fixpunkt. SUK! Det virker mere usikkert med rullen på yderfløjen. Trækket bliver ikke lodret, desuden kræver teknikken også et vrid i kroppen, da min frie hånd skal standse rullen i at - rulle.

Endvidere: Troede også i mange, mange år at det var helt normalt at tørre sig i r.... STÅENDE, indtil en dyb debat på Drop-Inn kl. efter 4.

"Der er ingen som helst forskel i vægkontakt mellem de to vendinger"

Jeg er ked af det, men uanset hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg altså ikke få det til andet, end at inderfløjsplaceringen indebærer mere kontakt med væggen. Det er selvfølgelig rigtigt, at en lige så stor del af rullens overflade har kontakt med væggen, uanset om rullen vender indad eller udad. Men inderpositionen bevirker, at en større del af væggen bliver involveret. Den ganske lille område af væggen, imod hvilket rullen hviler, rører ganske rigtigt rullens overflade præcis lige meget, men når toiletrullens ende hænger et lille stykke ned, kommer den i inderpositionen i kontakt med den del af væggen, der befinder sig under (dvs. nærmere gulvet) toiletrullen, og det gør den ikke i yderpositionen. Det er en marginal forskel, der kun vedrører den yderste ende af papiret, men alligevel...

I øvrigt ville det være tjekket, hvis hotellerne indførte en diskret valgpolitik, sådan at man selv kunne bestemme, hvordan rullen på ens værelse skulle hænge. Det ville også lægge op til nogle sjove situationer på dobbeltværelser beboet af ægtepar, der var dybt uenige på det område. Jeg kan levende forestille mig, hvordan der ville gå sport i at bestikke rengøringspersonalet.

Okay, lad os tage vægkontakten endnu en gang:

Som Morten EJN påpeger, så kan det gøre en forskel hvis rullen er placeret på et (fugtigt) badeværelse, idet den løsthængende flap ville have en tendens til klæberi. Da vi hjemme hos os har særskilt og tørt toilet er det intet problem.

Men til Jexper og andre som lider af tvangstanken om at en indervent rulle betyder mere vægkontakt må vi have et nyt faktum på bordet:

Den løsthængende flap hænger ikke vandret, sådan som I forestiller jer når I taler om at den berører væggen. Det kan let erfares ved at kigge på den, og det kan også let forklares ved at flappen har været presset i en rulle i længere tid, og derfor naturligt bøjer af i den retning som rullen fortsætter: altså ud fra væggen!

Da den løsthængende flap ikke berører væggen (i hvert fald ikke normalt) er der derfor stadig ingen grund til at hævde at der skulle være nogen principiel, hygiejnisk forskel.

... og så gik jeg yderfløjs-tvangsneurotiker ud på mit toilet og vendte rullen ind mod væggen i for eksperimentets skyld. For pokker da osse, du har ret: Den krummer ganske let væk fra væggen. Men er det tilfældet med alle typer toiletpapir?

Men med hensyn til det hygiejniske, så så skal jeg gerne medgive, at det ikke har nogen praktisk betydning. Så vidt jeg ved, har bakterier elendige vækstbetingelser på en tør væg. Den våde håndsæbe er vist som regel det mest bakteriekriblende sted på toilettet (eller også er det en vandrehistorie).

Dette emne minder mig om en rock'n'roll-vandrehistorie:

Engang i 70'erne, da bandet The Eagles var helt ude på et kokain-svælgende og dekadent overdrev, skal trommeslageren Don Henley angiveligt under et hotelophold have forfattet et brev til hotelpersonalet, hvor han på fem A4-sider, med neurotisk, narko-opspeedet og detaljefikseret sprogbrug redegør for hvordan toiletpapiret skal vende og hvorfor.

Det er et brev, jeg godt kunne tænke mig at få at se. Jeg forestiller mig at der må være tale om en slags nervøst-euforisk forløber for noget af det, der er på færde i Nicholson Baker-romanen "The Mezzanine".

God anekdote!

Kan du ikke kontakte Don Henley-arkivet i L.A. og se om de vil sende dig en scannet kopi af dette klenodie?

God anekdote!

Kan du ikke kontakte Don Henley-arkivet i L.A. og se om de vil sende dig en scannet kopi af dette klenodie? ;-)

Der burde være en advarsel øverst på denne blog-post, for faren for at blive smittet med neurosen.

Jeg har alle dage været helt apolitisk mht. toiletrullens måde at vende på, men er nu bange for at have den der oplevelse af nu-skal-jeg-huske-ikke-at-tænke-på-det, hvilket er komplet umuligt. Hvordan skal jeg være lykkelig indifferent - nu da jeg er blevet "oplyst"?

Hej...sidder lige og gører din optræden i kaffeklubben her tirsdag den 26. juni, aften. Du påstår, at der ikke findes...var det gode eller rationelle...grunde til, at rullen skulle vende den ene eller anden vej. Det fik mig sgu op af stolen. Jeg har ikke orket at læse nogle af indlæggene på din blog, herunder dit eget, så jeg kender kun dit synspunkt fra P1, men jeg blive nød til at oplyse dig om, at der faktisk er fire ganske gode årsager til, at jeg, så længe jeg husker, har været en hård forkæmber for at have rullen vendt ud af. Årsag 1 den rationelle: Jeg hører til dem, som faktisk står op, når jeg tisser, og jeg tørrer faktisk osse tissemanden med toiletpapiret, når jeg er færdig, og det er en uafviselig sandhed, at det er betydeligt lettere stående at fatte om papiret, når det hænger ud fra væggen. Årsag 2, ligeledes rationel: Mange ruller er meget letrullende, og det er ligeledes en uafviselig sandhed, at når du trækker en længerer "længede" ud af rullen, når du hiver stående i papiret, hvilket tilige betyder en større accelleration af rullen, hvilket igen fører til, at "tampen" (som det hedder i sejlersproget) ofte rører gulvet, og det er jo noget svineri. Årsag 3, den æstetiske: Du har sikkert bemærket, at lokumsruller med påtrykt kunst, som hovedregel alene er påtrykt på oversiden, hvilket betyder, at du, som hører til inderfløjen, faktisk kun kan nyde kunstværket på bagsiden spejlvendt, men hvis du ikke interesserer dig for lokumskunst, så er det jo ligegyldigt for dig. Og endelig den årsag 4: fastholdelse af mandsdominansen her i den ulidelige kønskamp: Det sker sgu tit, når jeg har damebesøg, at de hver gang vender min lokumsrulle om, når de har været på mit toilet, og der er fanden gale mig ingen kvinde, der skal bryde sig om at manipulere min lokumsrulle på mit eget toilet...lige som jeg i øvrigt osse forlanger, at de bare har at rejse lokumsbrættet op igen, når de forlader mit toilet. Alt dette blot fordi, du her i dag i kaffeklubben provokerede mig med at udtale, at der ikke findes gode grunde til at vende lokumsrullen på en bestemt måde.

Jeg kan forstå ud fra ovenstående indlæg, at jeg hører til mindretallet, der vender flappen mod væggen.
Jeg har befundet mig rigtig vel i denne gruppe hele livet og har endda undertiden dristet mig til at vende rullen, som sad 'forkert'.
I øvrigt mener jeg, det er mere økonomisk at vende flappen indad, idet rullen har en tendens til at afgive adskillige meter, når flappen vender udad.

Det ser ud til at de fleste tilhører yderfløjen, og det gør jeg da også selv. Måske kan denne overvægt af "flap-ud-i-rummet" skyldes vane fra andre type ruller i vores dagligdag. Her tænker jeg naturligvis på tape-rullen. Man har måske engang da man var lille kommet til at vende tape-rulle-flappen nedad/indad, men det gør man kun én gang.

Så er der jo selvfølgelig gavepapir rullen som oftest ikke hænger på nogen pind, men som man lægger på bordet (med flappen nedad må jeg sige) men der skubber man jo til rullen for at rulle ud og ikke flappen så situationen er lidt anderledes.

Og så tænkte jeg: "Kan det have noget at gøre med om man er højre- eller venstrehåndet?
Lad os antage en køkkenrulle som står op på et bord. Hvis man er højrehåndet vil flappen som oftest ende ud i rummet, men er man venstrehåndet vil flappen ende væk fra dig. Dette kunne gøre at nogen finder det naturligt at vende flappen indad på toiletrullen.

Jeg er selv aldeles apolitisk hvad toiletpapir angår, og kan i skrivende stund ikke sige hvad vej min rulle vender. Øjeblik... ok, den vender udad. Jeg lægger ikke noget særligt i det, og tænker ærlig talt ikke meget over hvad der kravler på min væg. Jeg mener... selv hvis der /var/ bakterier på væggen, hvad forventer man så at blive smittet med? Hæmorider? Håndsæbediskussionen finder jeg egentlig mere interessant, for det er sikkert helt korrekt at bakterier har det godt i en våd håndsæbe. Problemet er så at det man normalt gør men bakterie-hænder, er at vaske dem med sæbe. Hvordan kan det lige være at de bakterier man rører ved, når man vasker dem med den befængte håndsæbe, bliver siddende på fingrene bagefter, mens dem man har på fingrene, når man vasker dem med 'ren' sæbe, bliver vasket af. Hvis sæbe vasker bakterier af, gælder det vel også bakterier der kommer fra sæben selv. Hvorfor ikke?
En sæbebemærkning... i øvrigt vil jeg henvise til wikipedias side om toiletpapir: http://en.wikipedia.org/wiki/Toilet_paper der også kommer ind på denne diskussion (the underhand/overhand method of installation).

Denne toiletartikel var en morsom historie, men der var mange underlige ting som undrede mig!

Selv hører jeg til yderfløjen og det af praktiske grunde, da min rulle altid sidder på højre side :)

Infektioner på en væg? hmmmm... Væggen er da ikke inficeret med skadelige bakterier og bestemt ikke i en sådan grad, at de kan skade os som menneske.

Infektioner på sæben? hmmm... Sæber renser sig selv medens de skylles i vandet - Har I kloge hoveder (selv er jeg blot en almindelig arb. mand) nogensinde oplevet, at man har vasket hænder i tør sæbe? - Nej vel - Man starter med at skylle sine hænder og derefter sæben ind under samme rindende hane medens man gnider på sæben. Vupti - sæben er er skyllet ren og bakterier er væk. Det mest hygiejniske vil naturligvis være at anvende creme sæbe, da man således kun meget kortvarigt kommer i kontakt med andre menneskers efterladenskaber på trykknappen - dette hvis man absolut ikke vil røre ved andet, som andre mennesker har rørt ved.

Ved I at vaskeklude og specielt karklude er de mest inficerede dele i huset og at toiletkummen er det reneste område i hele huset, i normal henseende!! - dvs. med den mindste bakterieflora i forhold til andre områder i huset/lejligheden.

Dette er fakta, jfr. sygeplejerskeudeannelsen og for toilettet jfr. Discovery channel (Myte buster), ikke at de er den ultimative sanhed... Men alligevel.. :)

Dette et indskub i en død debat om noget underliget noget som ikke har nogen konkret betydning, men blot er en lille demonstration om magt i det individuelle menneske.

Konkret er det bevist utallige gange, at toilettepapiret lettest rives af, hvis rullen ruller ud af. Dvs.hvis rullens flap hænger ned på ydersiden af rullen.

Nå men tråden er død pga. sommerferie - hav det rart fremover... :)

Jeg var aldri veldig engasjert i denne debatten da den i sin tid "raste," men så fant jeg følgende i en av de bedre norske romaner fra 2006:
"På hotellet, eit preglaust, men greitt garasjehotell, hadde værelsesjenta gjort den elementære, men svært vanlege tabben med å henga opp rullen med toalettpapir feil veg, slik at den lause enden hang og dingla laust ut i rommet, i staden for den rette måten, og einaste logiske, at den heng inne langs veggen." (Kjartan Fløgstad, Grand Manilla [Oslo: Gyldendal, 2006]).
Så dermed ble det altså et litterært tema dette....

Kjartan Fløgstad holder for vildt!

Jeg har to bøger af ham på reolen, men har aldrig fået dem læst. Nu er jeg overbevist om at han er en forfatter efter mit hoved.

Han er absolutt å anbefale, ja (en av mine favoritter - og jeg er inne i en Fløgstad-raptus for tiden).
Sitatet over fortsetter iøvrigt:
"Ei stund tenkte han på å ringa resepsjonen, for å gi dei ein sjanse til å rette opp feilen skjølve. I staden sukka Helge Hidle djupt der han sat, tok seg i det, gjorde det andre skulle gjort, om dei hadde gjort jobben sin og det dei fekk pengar for, opna metalldekslet og snudde rullen sjølv, slik at den hang på rette måten, før han reiv av fire tørk og skylte ned."
Detajler, anyone?

Jeg fik aldrig nævnt det her i kommentartråden, men muligheden er der jo stadig. Faktisk er der hele to kommentarer, jeg brænder inde med.

1) Min svigermor fortalte mig, at hun havde set et fjernsynsprogram om emnet. Her var vinklen, at indadvendingen var det almindelige i Danmark, at udadvendingen var det almindelige i Sverige og at dette førte til konflikter i dansk-svenske ægteskaber.

2) Der var en pige, der fortalte mig, at hendes kæreste havde været under uddannelse som hotelpersonale og havde lært, at rullen skulle vende udad. Hun havde assimileret denne praksis, selvom hun altid havde vendt den udad.

Det sidste ord skulle naturligvis have været "indad". Der kan du bare se, hvor flegmatisk, jeg er blevet.

Hej
Er jeg mon den første pige/kvinde, der kommenterer?
Super debat :)
Er selv meget interesseret i emnet. Jeg er på nippet til fantatisk indadvender. Som mor til fire børn må jeg bare erkende, det er fuldstændig håbløst, rullen vender udad. Helt små børn ELSKER at gå ud på toilettet og spinne med toiletrullen! Hvis den vender udad, har vi papir overalt! Vores vender bla. derfor altid indad -det kan afstedkomme mindre slag med vores au pair piger, men jeg holder fast og vender den troligt indad hver gang, jeg besøger toilettet :) Mener Godmorgen Danmark tog det op og kom til samme resultat :)

Sjovt at diskussionen bluseer op igen 4 år senere, og nu kom der et nyt argument på banen: Børn har for let spil med en udadvendt. Tak for det!

Skriv en kommentar

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2