Arkiv: juni 2007

« maj 2007 | Forside | juli 2007 »

27.06.2007

Chauffør, ikke billettør

Jeg vil benytte buschauffør-strejken til en lille kommentar om chaufførernes vilkår i hovedstadsområdet. I det hele taget er jobbet som buschauffør i København ikke noget at misunde nogen. Myldretidstrafik, sure passagerer, forsinkelser, skæve arbejdstider og formentlig en lav løn oven i købet.

Men måske kunne man lette deres hverv bare en lille smule ved at kigge til Århus og andre byer. Her skal chaufførerne ikke billettere passagerne, men kan koncentrere sig om trafikken. Kontrollen er stikprøve, ligesom i den københavnske metro, S-tog osv. Det betyder at chaufførerne i Århus er mindre stressede og bedre kan overskue trafikken, ligesom man ikke får disse frygtelige tilfælde af folk der kommer i klemme i døren osv. på grund af almindeligt kaos. Og endelig er der ingen konflikter mellem chauffør og passagerer - chaufføren behøver ikke også agere bussemand og kontrollant.

Hvorfor holder HUR fast i denne tåbelige tradition at chaufføren skal billettere? Jeg ser kun ulemper for alle parter.

25.06.2007

Gæst i Kaffeklubben 4

Denne tirsdag var jeg endnu en gang gæst i Kaffeklubben på P1, og af alle gange var dette nok den morsomste - måske på bekostning af tungere og vigtigere politiske emner. Vi morede os i hvert fald kosteligt. Der er doping, Anders And og ikke mindst toiletvaner på programmet. De tre politikere er for første gang alle mænd, så der breder sig en vis mandehørm: Michael Aastrup Jensen (V), Morten Østergaard (Rad.) og Rune Lund (Enh.).

1. Bjarne Riis og doping
Diskussion i forlængelse af dette. Desuden spørges om visse rockmusikeres indtag af stoffer ikke er nødvendig kreativ doping.

2. Toiletter, toiletruller, toiletsæder og kønskampen
I forlængelse af mit indlæg om toiletpairets vending diskuteres også toilettet som tilflugtssted for manden og i det hele taget kvindernes hersken i hjemmet. Det fører så naturligt videre over i mit indlæg om toiletsæder og kønskamp. Politikerne er meget engageret i diskussionerne om både toiletter og mændenes frigørelse.

3. Anders And og politik
Præsentation af denne Anders And-historie som et oplæg til diskussion om politiske budskaber i børnelitteratur. Her er de tre politikere desuden blevet bedt om at lave en opbyggelig Anders And-historie, og jeg får lov at kåre vinderen med den bedste historie. Præmien er en vandpistol.

Læs mere og hør programmet her

- Kaffeklubben på P1 sendes tirsdag 10.03-11.30 og igen 20.00-21.30.
- Det kan efterfølgende høres på nettet og findes også som podcast.
- Man kan endelig også deltage i diskussionen på Kaffeklubbens blog.

Se også
Kaffeklubben 1 - Hilsener, café latte, Krak-sagen og sekularisme.
Kaffeklubben 2 - P3s musikprofil, trafikkultur og trangen til at definere kunst.
Michael Aastrups overrevne avis - et værk som kunstneren ikke vil kendes ved.
Kaffeklubben 3 - Ørestad, klassisk musik og forargelse og indignation i politik.

21.06.2007

Toiletbrættet og kønskampen

I rækken af toilet-emner er vi nu nået til toiletbrættet (som vel egentlig hedder toiletsædet). Det kan indtage to stillinger: det kan være slået op eller det kan være slået ned. Det er altså underlagt en digital struktur.

Visse kvinder bruger meget energi på at brokke sig over deres mænd. De snakker med veninder eller med folk på nettet om hvor besværlig deres mand er, og hvor svært det er at opdrage på ham. Man oplever aldrig noget tilsvarende blandt mænd. Jeg tror virkelig aldrig jeg har oplevet mænd sidde og brokke sig over deres kvinder og over hvor svære de er at opdrage. Det gør mænd bare ikke.

En af de ting sådanne kvinder kan finde på at forsøge at afrette deres mand til (og som de kan brokke sig over hvis manden ikke lystrer) er at slå toiletbrættet ned efter brug. Det er en smart retorisk manøvre at formulere det på den måde: at "slå toiletbrættet ned efter sig". Formuleringen er et forsøg på at manipulere manden til at tro at der er en hvilestilling for WC'et, som brættet skal befinde sig i når WC'et ikke bruges. Lidt på samme måde som at slukke lyset efter sig. Men det er jo noget indlysende vrøvl. Sædet har to indstillinger, og der er ingen lov for hvilken der er hvilestillingen. Manden løfter brættet når han tisser, kvinden sænker det når hun skal, begge sænker det når de skal lave stort.

Det der sker når kvinden beder manden om at slå brættet ned "efter sig", er det vi på universitetet kalder for en "privilegering" af den ene side i et binært par. At bruge sproget, diskursen, som en magt til at gøre den ene side af parret normal/rigtig og den anden unormal/urigtig. Det er den slags diskurser der har tvunget generationer af venstrehåndede til at skrive med højre hånd, og som i større målestok har gjort manden til intetkøn og kvinden til kønnet diskursiv afvigelse og negation. (Beklager denne abstrakte formulering, men det handler kort sagt om at udtryk som fx "han" i betydningen "hvem som helst" er med til at formulere det kvindelige som en afvigelse fra den mandlige norm, sådan som det har været udbredt indtil 1970erne).

Det er lidt trist hvis der i stedet for en ligestilling kommer en sølle hævn på et så trods alt ligegyldigt område som toiletbrættet. Eller måske er det ikke ligegyldigt? Måske er det mandens sidste tilflugtssted i hjemmet som forsøges erobret til det kvindelige domæne? I hvert fald er det påvist at mænd bruger mere tid på toilettet end kvinder - ofte med en avis. Og nogle gange lykkes det desværre sådanne kvinder at dressere manden.

Hvis en sådan kvinde bliver bedt om et argument for hvorfor det nedslåede toiletbræt skal privilegeres, svarer hun som oftest at hun er træt af at slå toiletbrættet ned efter manden. Og her er det man må holde fast i argumentets absurditet: manden kunne vel lige så vel brokke sig over at han var træt af at slå brættet op efter hende?

(Jeg skal for en god ordens skyld understrege at dette indlæg ikke er skrevet i frustration over en selvoplevet kamp på hjemmefronten, heldigvis, men er et lettere satirisk angreb på hvad jeg har hørt, læst og oplevet).

Se også
Toiletpapirets vending
Pissoir-kultur

20.06.2007

Anders And-historie efterlyses

I forlængelse af min nyvundne interesse for Anders And har jeg forsøgt at finde frem til den historie der gjorde allermest indtryk på mig som barn. Jeg har forsøgt at søge på udvalgte nøgleord på nettet, men har ikke fundet den. Jeg vil meget gerne have hjælp til at findeden. Jeg skal derfor forsøge at gengive den frit efter hukommelsen, som efterhånden er lidt rusten, da der er er gået op mod 30 år siden jeg læste den sidst:

Georg Gearløs har opfundet en virtual reality-agtig maskine, hvor en persons fantasier bliver til en verden som andre kan færdes i. Anders And tager således ungerne på en fantastisk, men også lettere pædagogisk rejse til imaginære planeter hvor dtørrelsesforholdene er radikalt anderledes. Ænderne bliver altså i stigende grad mikroskopiske, således at først insekter og siden ligefrem mikroorganismer og vira bliver kæmpestore.

Den har spøgt i mit hoved lige siden, idet den sætter fantasien i omdrejninger samtidig med at den giver anledning til overvejelse over størrelsesforhold og mikroskopisk liv, noget som de færreste børn måske har overvejet: hvordan ser verden ud fra en bakteries målestok?

Kender du den? I så fald må du meget gerne lægge en kommentar her med - om muligt: titel (engelsk/dansk), forfatter, tegner og ikke mindst: hvor den er trykt/genoptrykt.

12.06.2007

Koncertvaner (3mandsudvalget)

I denne måned sidder jeg i 3mandsudvalget hos musiktidsskriftet Autograf sammen med komponist og skribent Karl Aage Rasmussen og musikkritiker Søren Schauser. Mit første indlæg hedder "Koncertvaner", og tager udgangspunkt i en ganske særlig koncertoplevelse, hvor både tidspunkt, opførsel blandt publikum og muligheden for at gå i baren var usikkert spændt ud mellem to institutionelle traditioner.

Læs indlægget her.

Politi eller skandalisering?

Sagen om manden der plagierede mine (og andres) indlæg er foreløbigt gået i sig selv. Tilbage står diskussionen om hvorvidt jeg gjorde det rigtige. Som det fremgår af diskussionen mener Dyveke at jeg burde have meldt manden til politiet i stedet.

Jeg er selv godt tilfreds med min egen metode, som jeg vidste ville være effektiv: hæng manden ud i den offentlige blogosfære, og han vil undskylde og lukke sin blog så snart han opdager det (dvs. tjekker sin mailboks). Det lykkedes ganske rigtigt på få timer. Jeg mener at straffen står mål med forbrydelsen, og jeg var endda så nådig at skjule vedkommendes navn efterfølgende, så han får en chance for fremover at skrive en hæderlig blog og holde sig fra plagiat resten af sit liv (ellers skal jeg nok tage hårde midler i brug). Her mener nogen at jeg var for blød, men manden var ung og mildt sagt ikke særlig snedig, hvilket er formildende omstændigheder.

Jeg har ikke kunnet få svar på hvad der faktisk ville ske hvis jeg havde meldt ham til politiet. Jeg antager at der ikke ville ske særligt meget, men at det til gengæld ville gå meget langsomt. Men det er da en diskussion værd: hvad gør vi hvis vores weblog plagieres? Johan Espersen reagerede i øvrigt ligesom mig da det skete for ham.

Tilbage står spørgsmålet om hvad der fik manden til at gøre det. Hvad forestillede han sig egentlig at der ville ske? At den på én gang ville få en masse opmærksomhed (det prøvede han i hvert fald at give den) og alligevel ikke ville blive opdaget? Paradokset blæser i vinden. Med mindre han er psykopat eller mytoman vil han ikke gøre det igen.

09.06.2007

Svindler skriver af fra Det spekulative øre

En fyr ved navn ---- har en weblog han kalder for Sorte Sider. Den fremstår som en seriøs, refelekteret videnskabelig blog, men manden skriver teksterne af og udgiver dem i eget navn.

To af indlæggene har han copy/pastet fra Det spekulative øre og blot givet en anden titel. Det drejer sig om mine essays "Videnskaben, Kuhn og relativismen" (som han har lagt ud under titlen "Relative klichéer") og "Misbrug af Einstein og relativitetsteorien" som han kalder "relativt misbrug" - en lidt ironisk titel i lyset af mandens misbrug af mine tekster.

Jeg er ingen steder krediteret på -----s hjemmeside. Jeg har aldrig hørt fra ham med forespørgsler eller noget. Manden er en svindler. Måske har han også skrevet sine andre indlæg af, hvem ved.

Der er ikke noget at rafle om. Selv hvis man skulle være så dum at tro at man kan tage andres tekster og udgive dem i eget navn uden at spørge først, så kommer man på bedre tanker når man læser mine klare retningslinjer for at citere fra Det spekulative øre.

Han skal være velkommen til at slette indlæggene fra sin blog med det samme og gå offentligt til bekendelse.

Opdatering: Efter bekendelsen og sletningen af hans blog har jeg været så nådig at slette hans navn fra indlæg og kommentarer. Derfor disse ----- hver gang der har stået et navn.

05.06.2007

Taxa-firmaer i København

Jeg kører jævnligt i taxa da vi ikke rigtig har nogen bil. Og det er langsomt gået op for mig at forskellen mellem en god og en dårlig taxa-oplevelse ikke kun er et spørgsmål om at være heldig med den enkelte chauffør, men at der faktisk er store forskelle mellem de forskellige taxa-firmaer i København. Og det er dem dette indlæg skal handle om.

Jeg har 10 gange for mange siddet i en 4×35 med en trafikal psykopat der råbte af alle andre trafikanter mens han overtrådte samtlige færdselsregler eller et brokkehoved der med vanlig situationsfornemmelse tolkede mit forsøg på at kigge ned i en tekst som en invitation til at høre på alle hans frustrationer eller en ung fløs der synes at 120 er på én gang en passende hastighed til bykørsel og et passende decibelniveau for Radio 100 FM eller The Voice - og som man ikke skal forsøge at sige noget til, for så kan man bare blive sat af midt i et kryds på H.C. Andersens Boulevard. Eller en kombination af disse.

Jeg kan allerede nu røbe at vinderne af min lille undersøgelse er Codan og Taxamotor, mens den store taber er 4×35.

Jeg har i et par år noteret mig hvordan de forskellige taxa-firmaer klarer sig. Det er ikke nogen systematisk eller videnskabelig forbrugerundersøgelse, men blot et sæt erfaringer fra det virkelige liv. Du skal være velkommen til at bidrage med dine egne erfaringer.

Først må vi lige se på hvilke kvaliteter der udmærker et godt taxa-firma. Jeg går efter følgende kvaliteter – i prioriteret rækkefølge:
1. At chaufføren er høflig og venlig.
2. At chaufføren har situationsfornemmelse - herunder kan fornemme om man har lyst til at snakke eller ej og om man har lyst til at høre høj musik eller ej.
3. At chaufføren kører ordentligt, dvs. overholder færdelsloven og i øvrigt kører forsvarligt. At vedkommende ikke bliver sur hvis man beder vedkommende om at sætte farten ned.
4. At chaufføren har et minimumskendskab til Københavns gader og trafik.
5. At taxaen kommer nogenlunde til tiden. Og at hvis den alligevel ikke gør, at de så ringer og informerer én.
6. At der er en god telefon-service: kort ventetid og venlig betjening. Gerne særlige muligheder, såsom at kunne bestille en taxa med et samme automatisk. Evt. også en velfungerende hjemmeside.

Min egne erfaringer har bragt mig til følgende konklusioner:

4×35 lever højt på deres telefonnummer, men har ellers ikke meget at byde på. Mange af deres chauffører er sure og aggressive; de snakker hele tiden om hvor dumme alle andre er; de kører halsbrækkende og uden hensyn til hverken passagerer eller andre trafikanter; der er intet krav om at chaufføren skal kende byen og have hørt om fx H.C. Ørsteds Vej.

Jeg ved godt det ikke er alle chaufførerne i 4×35der kører som beskrevet – det er en karakteristik af deres samlede dårlige egenskaber. Men der er simpelthen for få der ikke passer på én eller flere af disse beskrivelser. Jeg kører ikke mere 4×35 hvis jeg kan undgå det.

Codan Taxi er generelt et godt selskab: flinke chauffører, der kører ordentligt og lader en være i fred hvis det er det man har brug for. De har også en god telefonservice.

Taxamotor er måske faktisk endnu bedre. Chaufførerne er til UG, og de har været til en særlig, intern prøve med særlige krav til kørsel og opførsel.

Jeg har ikke de store erfaringer med Amager/Øbro Taxa, men dem jeg har er, at de ofte kører råddent, så dem kan jeg ikke umiddelbart anbefale.

Så jeg veksler lidt mellem Codan og Taxamotor, men hælder dog en smule til Taxamotor. Som sagt vil jeg gerne høre andres erfaringer og indtryk af de forskellige firmaer. Det kan jo være at jeg har været heldig/uheldig.

Gå til spørgeskema

Powered by Movable Type 3.2